Skip to main content

Full text of "Leonora Christina Ulfeldt's "Jammers-minde.": en egenhaendig skildring af hendes fangenskab i ..."

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 






V<M»-Ai'.WAM*%*^«*^fc>«*»*k.|«..^i 




BEQUEST I 

UNlVERSlXy or MICHIGANi 






GENERAL LIBRARY 






■niw M II » m ttmmmmtMÉitim 



■ ■i 



i 



...^iii ..i.« ^.^'.^j m.,^^.«^. I.. ..: ,. >.,...ui - ■■ i....'.^... , .*> ■... ^...1 .ii^..i..u ^ ...j 



v"- A V ,, 



'(\l-'-'\ \ 



t • 



<^' ' '^ThM'.'^ ' '■ 




U W »Wi*l^*l»WiiMll W Wi|J»i^»i|iWII<— «■«■ .t H W^« «MMtMi *• 



FROM THE LIBRARY OF 




CHRISTIAN JENSEN 



itti. 



Vf~-^ -' r "i * - " ' 







> ■ t^y '"W -■ f ■ 'aiH »I 









1 




GA^lJemlalske Jio-handelH Fuil.ii 



. • • 



:l 



•V 






LEONORA CHRISTINA. ULFELDm ' 



JAMMEES-inroE", 



EN EGENHÆNDIG SKILDRING 

AF ; 

HSNSBS f iHlBNSKiB I BLAAXAARK I AABENE 1668-1686, 



♦ ■ 



*• 



¥ 



tDGIVBT 



V - w , 



ErniR DET ORIGINALE HAAlfDSiCftIFT t GREV'j. WAiiDSTBIN WAtTIMBBBOS EJE 

AF 

SOPH. BIRKET SMITH, 

AMtotent ved UnlTenitetobibUotheket. 



MED ET FORORD 

AF 

Ha £XG£LL£NCfi GEEY JIHAN WALOSTEIN WARTEMBERI, 

Ht. apottol. Mii^t yirkelige Kæmmerér og Gehejmeraad ete. etc. 



• t • 




KJØBENHAVN. 

FORUGT AF DJEN GYLDENDALSKE BOGHAKDEL (F. HEGEL). 

THIELES bOOTRTKKEBI. 

1669. 






1 



* • 



DUNNING 

HILL 

12-14-39 



Als ich im Sommer des Jahres 1858 auf der Insel Ftih- 
nen, imweit des Schlosses Egeskov, in dem Dorfkirchlein 
zu Quænidrup die Gråber meiner dånischen Ahnen des 
Stammes Ulfeld besuchte, fasste ich den Entschluss, mei- 
ner frommen Ahnfrau Leonora Christinas Andenken 
— des Enkels Pflicht erfullend — zu ehren durch Ver- 
oflFentlichung jenes autographen Manuskriptes, das in mei- 

[ nes seligen Vaters Erbschaft auf mich gelangte. 

I - Bekanntlich hatte der Letzte des mannlichen Stammes 

Ulfeld, Ihrer Majestat Kaiserin Maria Theresias Hof- und 
Staatskanzler , nur zwei Tochter. Sie waren vermåhlt, die 

j eine, Elisabeth, mit Georg Christ Grafen Wald- 

' Stein, die jtingere mit Grafen Thun. 

» In besonderer Zuneigung fiir ihren jtingeren Sohn 

Emanuel, meinen seL Vater, hatte meine Grossmutter 
Alles, was Ulfeldische Andenken waren, meinem Vater 
^blich tiberlassen, und so kam auf mich das Manuskript, 
das ich hiemit in Folge mehrfacher Auflforderung — auch 
hohen Ortes — durch die kundige Beihiilfe des Herrn 
Soph. Birket Smith der Oflfentlichkeit tibergebe, in direkter 
Descendenz nach ihrem Vater: 

»Corfitz, des heil. Eomischen Eeichs Grafen von 
Ulfeld, Herrn der Herrschaften Koltz-Jenikau, Hof 

A* 



IV 

Kazof, Brodlich, Odaslowitz, und des Lehnes Zinltsch, 
Eitter des goldenen Vliesses, Obrist Erbland SUber 
Kammerer in Bohmen, Ihr. kais. kcJn. Majestat Caroli 
VI. wie auch Ihr. kais. Eomischen und konigl. auch zu 
Hungarn und Bohmen etc. Majest. Grossbotschafter 
bei der Ottomannischen Pforte, hernach Hof- und 
Staatskanzler , beeidetem Geheimen Rath und erstem 
Oberhofineister. « 

Wir fugen noch hinzu: dem von I. M. der Konig- 
Kaiserin Maria Theresia, unvergesslichen Andenkens, hoch 
in Ehren gehaltenen vaterlichen Leiter ihrer ersten Re- 
gierungsjåhre bis zu jenem Zeitpunkte, als der geistreiche, 
der moralisch hohen Frau oft zu geniale Ftirst Kaunitz 
sein Nachfolger ward. 

In meinem Besitze befindliche, mehr als eilf måchtige, 
klein geschriebene Folianten enthalten des Reichskanzlers 
M. S. — die Unterhandlungen mit der hohen Pforte, spåter 
aber mit den General- Staaten der Niederlande, sowie 
Ministerial-Protokolle wåhrend seiner ganzen Staatskanzler- 
schaft: Urkunden seines emsigen Fieisses und Ordnungs- 
Uebe; so wie die in diesen FoUanten vorkommenden Ori- 
ginal-Schreiben und -Notaten seiner hohen Herrin Zeugen- 
schaft ablegen von dem innigen, beinahe kindlichen Ver- 
trauen, mit dem Sie ihn begltickte. 

Dieser ruhige, bedachte Staatsmann aber war der 
direkte Enkel des unruhigen, iibermtithigen 

Corfitz, des Romischen Reichs ersten Grafen von 
Ulfeld, Reichs Hofineister in Danemark u. s. w. und 
seiner ihn anbetenden, geistreichen GemahUn Leo- 
nora Christina, nach einem ihrer Sohne: 



Leo, R Grafen Ulfdd, Kaiser Carl VI. Geh. Rath, 
Feldmarschall und Vice-Konig In Catalonien, und 
seiner Gemahlin geb. Gråfin von Zinzendorf. 
Sorgsam verwahrte ich so das M. S. als auch alle 
librigen Reliquien und Nippen meiner dånischen Ahnfrau, 
deren erhabner Charakter imd Leiden Theilnahme, Interesse 
und Ehrfiircht einzufliessen so sehr geeignet sind. Dar- 
unter mehrere sehriMche Andenken und Gedichtsfragmente, 
Gebete und im Kerker verfertigte Frauen-Arbeiten (einige 
mit blondem Haare gestickt), ein golddurchwirktes Tauf- 
hemdchen mit Kaputze, wahrscheinlich von ihren Kindem 
zur heiligen Handlung benutzt, ein sehr schones Amulet 
Chr. rV. in blauem Email, und viele Bildnisse (auch das 
Original-OhlbLid, dessen Copie im Titelblatt sichtbar) etc. etc. 
Bei der direkten tJberkommung des M. S. von meiner 
Ahnfrau an ihre Kinder und Kindes Kinder in geråder 
Linie konnte wohl in mir nie ein- Zweifel entstehen tiber 
dessen Echtlieit. Dennoeh gab ich fremden Zureden nach, 
um die Authenticitat desselben vollkommen zu constatiren. 
In welcher Weise diess geschah, enthålt die Einleitung des 
H. Herausgebers. 

Sind auch tiber Corfitz Ulfeld die Akten der Geschichte 
nicht geschlossen, so hat man doch — tempus omnia sanat 
— jenen ominosen Gedenkstein der Vergessenheit und dem 
Bauschutte zugewiesen, der seine »Schuld verewigen sollte.« 
Edel im Vergessen imd Verzeihen hat die grosse nordische 
Nation jenen ein vorleuchtend Beispiel gegeben, die dem 
grossen Feldherrn imd Retter des Kaiser-Reiches vor nor- 
discher G efahr, Albert Herzog zu Friedland, jenen 



VI 

Platz noch nicht eingeråumet, der ihm in der Helden Wal- 
halla zu Wien geblihrt. 

Was aber Corfitz feuriges Gemtith und die mysterio- 
sen, der Menschen Thaten und Gedanken lenkenden 
Triebfedem anbelangt, so sei mir, dem Enkel, der fast zur 
tJberzeugung erstarkte Glaube gestattet: dass ein so hoch- 
begabtes, edelfuhlend Weib, wie Leonora ims erscheint, 
mit so inniger, alle Wechsel&lle seines Schicksals tiber- 
dauernder Gluth und Liebe nie hatte festhalten konnen 
an jenem, der dessen unwtirdig gewesen wåre. 

Cairo am 8. December 1868. 

Joh. Gr. Waldstein. 



Indledning. 



J. Vriinlen af de mange Ubetydeligheder, som opfylde Verden og 
br&de sig i Historien, Hverdagsmennesker med Hrerdagsskjæbner, 
støder man af og til paa Skikkelser, der synes støbte i dristigere 
Former end de sædvanlige, og hvis Livsløbs bratte Omvexlinger 
udviser en Afvigelse fra de almindelige Regler, som staar i 
mærkelig Samklang med det Overordentlige 1 deres Natar. £n 
saadan Skikkelse er Leonora Christina Ulfeldt. Det Store 
udgjør det egentlige Væsensmærke ved denne navnkundige Kvindes 
Personlighed, og det Usædvanlige danner det fremtrædende Træk 
i hendes Historie. Jeg behøver i sidste Henseende kun at minde 
om, hvorledes hendes kongelige Byrd og hendes Giftermaal med 
den første Mand i Riget næst Kongen en Tidlang stillede hende 
paa en Plads i Samfundet, som var smykket nogetnær med Jor- 
dens højeste Glands, og hvorledes hun saa i et ikke meget senere 
Afsnit af sit Liv nedstyrtedes i en Elendighed, *som ved sin Højde 
o^ lange Vedvaren næppe danner en mindre paafaldende Mod- 
sætning til Menneskenes almindelige Lod end den tidligere Herlig- 
hed. Og hvad det Store i hendes Personlighed angaar, vil Ingen 
iiæg^e, at hendes Viljes mægtige Energi og hendes ubetvingelige 
Daadskraft, hendes Aandsevners Skarphed og høje Udvikling, 
Styrken af hendes Kjærlighed, den Heroisme, hvormed hun traadte 
Ulykken under Øjne, og det gudhengivne^ Mod, hvormed hun bar 
den, frembyder et Indbegreb af saamange store Kræfter og op- 
højede Egenskaber, som man sjeldent finder dem samlede paa en 
enkelt Haand, selv hos dem. Verden tæller iblandt sine Første. 



VIII 



Et i alt hører Leonora Christinas Skikkelse og Skjæboe til dgm, 
«om fremfor alle andre præge sig med uudslettelige Træk i 
Fantasien, og da nu ogsaa den Omstændighed, at hun led uskyl- 
digt, i .en ganske særegen Grad maa stemme alle Everter til 
hendes Gunst, forstaar man let Grunden til, at der blandt alle 
de Kvinder, som den danske Historie melder om, ikke findes 
nogep, hyis Nayn Folket holder højere i Ære, eller hvis Minde 
det gjemmer med større Trofasthed end netop hendes. 

Jo mere det imidlertid kan ansees for givet, at Erindringen 
om Leonora Christina altid i høj Grad har beskjæftiget og ved- 
blivende beskjæftiger den almindelige Bevidsthed, desto meie paa- 
faldende bliver det at se, hvor forholdsvis Lidet saavel den 
historiske Forskning som Historieskrivningen hidtil har gjort for 
hende. Jeg vil ikke engang tale om, at Skildringen af Leonora 
Christinas Liv og Personlighed, der i sig selv synes at maatte 
være en af de smukkeste og taknemligste Opgaver, Nogen kunde 
ønske sig, paa en enkelt tarvelig Undtagelse nær overalt træder 
frem som kun et Led i Fremstillingen af hendes hende langt 
underordnede Ægtefælles Historie, men den Mangel paa Kritik, 
som er gjendemgaaende i næsten alle Bearbejdelser af denne 
sidste, udstrækker sig ogsaa paa en meget følelig Maade til det 
Meste af det, der er skrevet om Leonora Christina. Molbech 
er egentlig den Eneste, som til Behandlingen af Æmnet har 
medbragt baade den fornødne kritiske Evne og et udstrakt 
Kjendskab ogsaa til de mange utrykte Kilder, og de 3 til 4 Af- 
handlinger, i hvilke han nedlagde Frugten af sine Undersøgelser 
over enkelte Afsnit af Korf. Ulfeldts og Leonora Christinas Liv 
(Historisk Tidsskrift 3 Bd. S. 313—476 og Nyt histor. 
Tidsskrift 4 Bd. S. 1—98 og 369—441), ere da ogsaa ikke 
blot ubetinget det bedste Bidrag, der haves til Begges Historie, 
men de bære særlig for den Sidstes Vedkommende Vidne om, at 
saa rigtigt som Overleveringen i det Store har fastholdt Billedet 
af denne udmærkede Kvinde, er der dog endnu bestandig over- 
ordentlig Meget at udfylde og ændre i det Enkelte. Men selv 
Molbech fik kun en ringe Del udrettet, af hvad der skulde ud- 



IX 

rettes. Andre Arbejder kom imellem, og det store Værk om det 
Ulfeldt'ske Ægtepar, hvortil hine Afhandlinger kun vare Studier, 
bley aldrig fuldført. — Hvad Værdifuldt der ellers er ydet med 
Hensyn til en fuldere Opklaring af Leonora Christinas Historie, 
indskrænker sig væsenligt til Fremdragelsen af forskjellige Breve 
og Aktstykker, som dels hidrøre fra hende selv, dels angaa 
hende, og som hidtil have henligget halvt eller helt ukjendte i 
Bibliotheker og Arkiver. Men endog afset fra, at Tilvejebrin- 
gelsen af det raa Materiale, hvoraf en Bygning skal opføres, 
endnu ingenlunde erstatter Savnet af Bygningen selv, er Antallet 
af de Aktstykker, der saaledes ere bragte for Dagen, næsten 
forsvindende i Forhold baade til Mængden af det virkelig for- 
baandenværende Stof og i Forhold til Udstrækningen og Betyd- 
ningen af den Tilværelse, som det gjaldt at belyse. 

Det maa under disse Omstændigheder betragtes som et 
ualmindeligt Held, at det er bleven muligt at indføre et Værk i 
den danske Læseverden, som ikke blot frembyder et rigt og 
paalideligt Stof til en Skildring af et længere Afsnit af Leonora 
Christinas Liv, men som allerede foreligger udarbejdet i en Frem- 
stilling, der kan antages at ville udøve ikke ringe Tiltrækning 
ogsaa ved sine rent formelle Fortrin. Man vil forstaa, at jeg 
taler on den egenhændige Skildring af Leonora Christinas Fangen- 
skab i Blaataam, som her fremlægges for Offentligheden. !E^eren 
af det Haandskrift, hvori denne Skildring indeholdes, Hs. £xc. 
Grev J. Waldstein, har allerede i sit Forord antydet, hvorledes 
det Forsæt er opstaaet hos ham at foranstalte dette mærkelige 
Værk udgivet. Jeg skal hertil knytte nogle Bemærkninger om 
forskjellige Skridt, der ere foretagne i Sagen, inden den af 
Hr. Greven nærede Plan blev iværksat saaledes, som sket er. 

Det var ved et Besøg, som den danske Gesandt i Wien, 
Hr. Kammerherre Falbe, forrige Sommer aflagde i Kjøbenhavn, 
at det nævnte Haand skrifts Tilværelse kom til det danske Publi- 
kums Kundskab. Kammerherre Falbe havde nemlig bragt Haand- 
skrifbet med her til Staden, nærmest i den Hensigt at faa dets 
Authenti bekræftet. Dette frembød ingen videre Vanskeligbed. 



Selv uden Hensyn til det Vidnesbyrd om dets Ægthed, der — 
som Grev Waldstein i sit Forord siger — allerede indeholdes i 
dets Nedarvelse i lige Linie fra Leonora Christina seW, maatte 
endog en temmelig flygtig Undersøgelse af dets hele indre og ydre 
Beskaffenhed nødvendig føre til den fuldeste Overbeyisning om, 
baade at Leonora Christina var Skildringens virkelige Forfatter, 
og at vi i det foreliggende Haandskrift havde hendes egenhændige 
Original for os. Det Sidste fremgik navnlig af visse Ejendomme- 
ligheder ved Skrivemaaden , som vanskelig kunne skildres , men 
som ere saa meget mere talende for Beskueren : af den Maade, 
hvorpaa Ord og Sætninger hyppigt vare rettede og omskrevne 
for at gjøre (Tdtrykket klarere eller smukkere; af den Mængde 
mindre og større Tilføjelser og Anmærkninger, der vare skrevne 
i Haandskriftets Margen eller mellem Linierne, hvor Forf. ved et 
senere Gjennemsyn af Værket havde fundet, at Skildringen kunde 
suppleres med et og andet forhen glemt Træk; af selve Ud- 
seendet af Skrifttrækkene, der, skjønt helt igjennem bevarende 
samme Grundejendommelighed, dog ved Siden heraf gradvis gjen- 
nemgik en Række mindre Forandringer, saaledes som det nød- 
vendig maa være Tilfældet med et Værk, hvis Udarbejdelse 
strækker sig over en længere Aarrække; og af mange andre 
lignende Tegn. Det egentlig afgj ørende Bevis kunde dog natur- 
ligas kun føres ved at sammenstille Haandskriftet med anerkjendt 
ægte skrevne Sager fra Leonora Christinas Haand, og dette Bevis 
blev da ogsaa ført ved Hr. Bibliothekar H. Gundorph paa den mest 
fyldestgjørende Maade. Der benyttedes hertil 4 egenhændige Breve 
af Leonora Christina, som opbevares paa det store kongelige Biblio- 
thek (Ny kgl. Smlng. 2146 c, 4y>) i), og Ligheden mellem Skriften 
i disse Breve og den i »Jammers-Mindet« var saa stor, at man, 
ni^ir man lagde Brevene ind paa forskjellige Steder i dette Værk, 



>) De ere alle skreTiie paa Maribo Kloster. Det »Idate af dem (tU Anna Brahe?) er 
dateret 13. Jannar 1689, det næste i Tiden (tU Anna Brahe) 5. Jannar 1692, det 
tredie (til Otto Sperlinir den Tngre) 27. September 1692 og d^t sidste (tU Samme) 

4. Oktober 1692. Idetmindste de 2 første af disse Brere hare tidligere tilhørt 
Gebejmeraad Bulow til Sandemmgaard og ere trykte i Nyt Aftenblad 1826 

5. 228—90, hvor dog Udskriften til Anna Brahe er henført tU det urigtige Brey. 



XI 

kunde antage dem for at udgjøre Dele af Haandskriftet selr. 
Blandt de Mange, som kunne beyidne Rigtigheden af denne 
l^endsgjerning , skal jeg her næyne Hr. Bibliothekar Professor 
P. G. Thorsen. Jeg har senere sely haft Lejlighed til at 
blive bekjendt med nogle andre egenhændige Breve fra Leonora 
Christina — tildels ogsaa fra en tidligere Tid — , som findes i 
Gehejmearkivet (oUlfeldt'ske Sagen Nr. 19), og Forholdet var 
her ganske det samme. 

Efterat Haandskriftets Authenti saaledes paa det Fuldstæn- 
digste var bleven godtgjort, blev Spørgsmaalet om Udgivelses- 
maaden nærmere taget under Overvejelse. Det var fra Begyn* 
delsen af paatænkt, at Manuskriptet skulde besørges aftrykt i 
Wien, og at Værket skulde udkomme paa en derboende Bog- 
handlers Forlag. £n saadan Ordning af Sagen maatte vistnok i 
flere Henseender ansees for mindre heldig. Foruden det, at Skriftet 
baade paa Grund af sit Sprog og sit Indhold maatte antages at 
ville faa sin egentlige Læsekreds i Danmark, kunde man temmelig 
sikkert forudse, at der i hele Wien ikke vilde findes Nogen, som 
med Interesse for Sagen forbandt endog kun den tarveligste 
Kundskab til det 17. Aarhundredes danske Sprogform og Skrive- 
maade, og dertil kom endnu, at de Wienske Bibliotheker med 
Vished kunde vides ikke at besidde mere end en ganske ringe 
Del af det historiske Apparat, som maatte ansees for nødvendigt, 
for at en Udgiver skulde blive i Stand til blot nogenlunde at 
udfylde Læserens Kundskab med Hensyn til de mange mindre 
bekjendte Personer og Forhold, som omtales i Haandskriftet. 
Disse forskjellige Betænkeligheder bleve da skriftligt udviklede 
for Grev Waldstein — bl. A. ogsaa gjennem Hr. Kammerherre 
Falbe, der hele Tiden har vist Foretagendet den varmeste Inter- 
esse — , og Hr. Greven , som hurtigt indsaa; det Berettigede 
i dem, forandrede da ogsaa virkelig den oprindelige Plan . 
i Overensstemmelse hermed saaledes, at det bestemtes, at 
Haandskriftet skulde udgives i Ejøbenhavn og paa en dansk 
Boghandlers Forlag, idet dog Grev Waldstein forbeholdt sig 
selv at yde et Bidrag til de med Udgivelsen forbundne Om- 



XII 

kostnioger. Udeo alt HeDsyn til, om den, hvem det efter denne 
Ordning af Sagen blev orerdraget at besørge Udgiyelsen — og 
hvem selvfølgelig hele det literaire Ansvar i saa Henseende paa- 
hviler — , virkelig har løst sin Opgave paa en nogenlunde fyldest- 
gjørende Maade, har Grev Waldstein alene ved den Fordoms- 
frihed, der har tilladt ham baade paa det nævnte Punkt og paa 
andre Punkter at underordne sit eget personlige Skjøn under det, 
som' Sagens Interesse syntøs at kræve, i meget høj Grad er- 
hvervet sig Adkomst til det danske Publikums Erkjendtlighed, 
som da overhovedet hans Beslutning at lade Haandskriftet ud- 
give fortjener saa meget mere Paaskjønnelse, da han selv ikke 
fdrstaar Dansk og derfor kun middelbart vil kunne blive delagtig 
i den Nydelse, som han gjennem dette Værk utvivlsomt vil be- 
rede mangfoldige Andre. Ogsaa det fortjener med Tak at nævnes, 
at man næppe herfra havde yttret et Ønske om at kunne medgive 
Bogen et Portrait af Forfatterinden, før Grev Waldstein lod et 
ham tilhørende Originalmaleri af Leonora Christina føre til Ejø- 
benhavn, hvorved det først er blevet muligt at tilvejebringe et 
Billede, der ikke blot udmærker sig ved sin smukke kunstneriske 
Udførelse ' ), men ogsaa ved den Troskab, hvormed det gjengiver 
Originalens Karakter. 

Inden jeg gaar over til at omtale vort Haandskrift nærmere, 
maa det være mig tilladt at sige et Par Ord om et andet 
literairt Arbejde af Leonora Christina, som paa en vis Maade 
^taar i temmelig nært Forhold til »Jammers-Mindet«. Leonora 
Christina var i det Hele en meget produktiv Natur. Det er be- 
kjendt> at hun, medens hun boede paa Maribo Kloster, forfattede 
forskjellige Skuespil, af hvilke idetmindste ét vides at være blo'- 
ven opført. Hun har skrevet en hel Del Digte, af hvilke nogle 
længe have været trykte, medens andre første Gang se Lyset 
ved nærværende Skrifts Udgivelse. Hun har efterladt sig et stort 
Brudstykke af et Værk om »Heltinder«, det første af dette Slags, 
som haves paa Dansk. Hun har oversat Bøger fra Fransk og 



1) Det tarde dog maaske være rigtigt at gjøre opmærksom paa, at der er nogen For- 
skjel paa Aftrykkenes Godhed. 



xni 



Spansk osv. Af større Interesse end alt dette ere dog yistnok 
de Bidrag, hun til forsk jellige Tider hftr givet til Belysning af 
sit eget Livs Historie. Som et saadant Bidrag, men rigtignok 
af mere indirekte Art , kan man maaske betragte en Række 
Aktstykker (3 Proces-Indlæg og en Beretning om et Forhør), 
som hun udarbejdede, da hun 1659 i Malmø maatte føre Sagen 
for sin Mand, der var sat under Anklage som mistænkt for For- 
ræderi mod den svenske Regering. Af direkte Skildringer fra 
hendes Haand af større eller mindre Afsnit af hendes Liv vides 
der for Tiden at have existeret 4, men mulig har der været endnu 
flere. £n af disse Udarbejdelser har allerede længe været trykt, 
nemlig en Beretning om en Rejse, som hun 1656 foretog til 
Sjælland for at godtgjøre sin Mands Uskyldighed (se S. 4 Anm. 2). 
£n anden omtales i nærværende Værk, men desværre vides den 
ikke mere at være til ; det var en udførlig Beskrivelse af hendes 
og hendes Mands Fangenskab paa Hmnmershuus i Aarene 1660 
— 61 (se S. 6). Endelig kommer — foruden »Jammers-Mindet«, 
ved Omfang, Indhold og Form udentvivl den betydeligste af alle 
disse Skildringer — det Arb^de, som jeg egentlig her nærmest 
vilde tale om: en fuldstændig Selvbiografi; hvori Forf., vistnok 
paa enkelte Biinkter temmelig kortfattet, men dog i én sammen- 
hængende Fremstilling, beskriver sit bevægede Livs afvexleude 
Hændelser fra sin tidligste Barndom og indtil henimod Aaret 1673. 
Det er allerede over 100 Aar siden, at et Arbejde, som gav »\g 
ud for at være en Selvbiografi af Leonora Christina, er bleven of- 
fentliggjort. Det blev udgivet paa Dansk — oversat, som det hed, 
efter den franske Original, der skulde have tilhørt Lave Bek, en 
af Leonora Christinas Svigersønner — i Banges Samling af nyt- 
tige og opbyggelige Materier 2 Stykke S. 125 — 47. Men denne 
saakaldte Selvbiografi er, hvis ikke alle Kjendemærker bedrage, i 
Virkeligheden ikke andet end et af en eller anden literair Styvér- 
fæuger fabrikeret Makværk og vrimler i den Grad af de aller- 
groveste og plumpeste Fejl ^), at man ikke forstaar, hvorledes 



1) Som et Exempel inatar omnium skal jeg anføre, at Forf. lader Leonora Christina 
fortælle, at hun blev hensat „i det elendige Fangehus ved den lange Bro(!!), som 



XTV 

åen et' eneste Øjeblik har kunnet skuffe Nogen, end sige, hror- 
lodes det har yæret muligt, at de historiske Forfattere lige ned 
til åen nyeste Tid (Molbech danner dog en Undtagelse) hare 
kunnet benjflÉB den som Hovedkilde eller idetmindste jævnsides 
med de virkelig paaKdelige Kilder til Leonora Christinas Historie. 
Fejltagelsen er saa meget mere mærkelig, som man virkelig en 
Tidlang vidste fuldkommen god Besked med den ægte Selvbiografi. 
Originalen til. denne tilhørte i Begyndelsen af forrige Aarhundrede 
den bekjendte Lærde og Samler Christian Re iiz er og blev, kort 
efter at dennes udmærkede Bibliothek var bleven solgt til Fre- 
derik IV., tilligemed et Par andre værdifulde Haandskrifter af 
samme Bibliothek beskrevet af Andreas Høyer i hans Nova 
Litteraria Nr. 11. Det siges her blandt Andet, at Skriftet var 
paa Fransk og udarbejdet i Fængslei Aar 1673. Hvor Originalen 
nu er, eller om den overhovedet er til mere, skal jeg ikke kunne 
sige. Det synes at have været Reitzers Ønske, at den skulde 
bevares under de danske Kongers personlige Værge, og maaske 
er den gaaet tabt ved Christiansborg Slots Brand 1794, da ogsaa 
det kongelige Haandbibliothek gik op i Luer. Men selv om saa 
var,, kunde vi dog nogenlunde trøste os over Tabet derved, at der 
mellem det store kongelige Bibliotheks Haandskrifter findes idetmindste 
én Afskrift af den paa Fransk foruden flere Afskrifter af en noget 
forkortet latinsk Oversættelse ^). Beskrivelsen i Nova Litteraria er 



kaldes Blaataarn". Midt i alt det Uægte er dog et virkelig authentisk Stykke ind- 
sat (nemlig de a. St. S. 143—46 aftrykte Vers med tilhørende Anmærkninger), som 
Forfatteren da ogsaa har forsøgt at smelte sammen med sit eget Fabrikat, men han 
har herved ganske overset, at næsten alle de historiske Angivelser i dette Stykke 
(alene med Undtagelse af Datoen for Leonora Christinas Fødselsdag, som han selv 
har tilsat) ere helt forskjellige fra dem, der forekomme i den egentlige Skildring. 
Det paagjældende Stykke danner ellers altid et særskilt Hele for sig. Jeg er of- 
tere' stødt paa det og har det i dette Øjeblik liggende for mig i en Afskrift fra 
Karen Brahes Bibliothek (jvfr. Vogelsang, Fortegh. over Haandskrif terne i K. B. 
Bibliothek Nr. 313,2. V. antager med Urette det paagjældende Haandskrift for en 
Original). 
1) Den første findes i Ny kgl. Samling Nr. 2146,4. -Afskrifterne af den latinske 
Oversættelse findes, saavidt de ere mig bekjendte, i samme Samling nnder Numrene 
2141b, 4; 2143,4; 2144,4; 2145,4 (3 Exemplarer); 2146 c, 4. De angive sig alle at 
være „ex ipsins (a: Leonora Christinas) antographo", men, som allerede antydet, 



XV 



saa tydelig, at der ikke kaD være Tvirl om, at disse Haand« 
skrifter repræsentere det samme Værk, nom Heyer kjendte ^ ) ; ég 
at yi paa den anden Side i dem virkelig besidde en fra Leonora 
Christinas egen Haand udgaaet Selvbiografi, fremgaur, fomden af 
mange andre Kriterier, ogsaa af en Sammenligning med det her 
udgivne Skrift og navnlig da med den Del af det, som omhandler 
den første Tid af Opholdet i Blaataam. Thi der er paa dette 
Punkt en saadan Overensstemmelse mellem hine Haandskrifter og 
»Jammers-Mindet«, at det- ikke blot i Hovedsagen er fuldkommen 
den samme Rækkefølge af Begivenheder, der skildres paa begge 
Steder, men hvor det i de nævnte Haandskrifter foreliggende 
Værk, der i det Hele er udarbejdet efter en langt mindre Maale- 
stok, hist og her dvæler noget udførligere ved Enkeltheder, og 
især hvor det indfører Personer talende, sker dette ikke sjeldent 
med ganske de samme Ord som dem, »Jammers-Mindet o anvender. 
I denne slaaende Overensstemmelse er tillige antydet det 
Forhold, der bestaar mellem de to Værker, og som kan udtrykkes 
saaledes, at Selvbiografien for det Afsnits Vedkommende, som 
beskriver Opholdet i Fængslet, danner det første, endnu t-emmelig 
skizzerede Udkast til det Arbejde, som Leonora Christina et Aar 
efter Nedskrivelsen af hint — Selvbiografien er, som anført, 
skrevet 1673, og » Jammers-Mindet a, som vi nedenfor nærmere 
skulle se, begyndt 1674 — tog sig for at udføre selvstændigt 
og efter en meget vidtløftigere Plan 2). Hvad angaar de Grunde, 
som kunne have foranlediget Forf. til 2 Gange med saa kort 
et Mellemrum at udarbejde en Beretning om væsentlig de samme 



maa dette dog — idetmindate »aayidt JBg har nndersegt Sagen — kun forstaaes 
saaledes , at de ere Kopier af en Oversættelse , som er gjort efter selve 
Originalen. 

1) Efter en Paaskrift paa 2 af de nævnte Haandskrifter at dømme maa man endog 
antage, at det er Høyer selv, som har besørget den latinske Oversættelse, der gaar 
igjen i de mange Afskrifter. 

3) At Selvbiografiens Datering i alt Fald for saavidt er rigtig, som Ligheden mellem 
dens og „Jammers-Mindets" Fremstilling ikke kan hidrøre fra, at det førstnævnte 
Værk er udskrevet efter det sidste, derfor borge tilstrækkelig indre Grande, som 
det dog ker, hvor Selvbiografien kan i Forbigaaende omtales , vilde være for 
vidtløftigt at opregne. 



XVI 

^egiyenheder, kan det Iwmærkes, at de to Værker have haft» en 
ganske forskjellig Bestenmielse. Medens SeWbiografien efter al 
Sandsynlighed er bleyet til for at tjene den yngre Sperling 
som Grundlag for hans Skildring af Leonora Christina i det af 
ham paatseiikte Værk de feminis eruditis — den er skre- 
vet i Form af et Brev til en Ven af Forf., som er bosat i Ham- 
borg, og som selv har forlangt en saadan Meddelelse — , er 
»Jammers -Min det« idetmindste væsentlig skrevet for at læses og 
opbevares af Forf.s Bern og for at tjene dem paa én Gang til 
en Erindring om deres Moder og til en Lære for deres Liv, — 
Det turde nu være paa Tide at omtale selve dette Værk noget 
nærmere tilligemed det Haand skrift, hvori det er opbevaret. 

Haand skriftet, hvis Form er almindelig Kvart, frembyder 
strax i sit Tdre en Mærkelighed, idet nemlig den temmelig pri- 
mitive Maade, hvorpaa dets enkelte Læg ere sammenhæftede, gjer 
det sandsynligt, at Leonora Christina selv har udført ogsaa dette 
Arbejde (jvfr. S. 223). £t egentligt Bind synes det aldrig at 
have haft. Dets første 24 Sider, som indeholde Titelen, den op- 
rindelige Fortale og et senere Tillæg til denne, ere upaginerede. 
Derefter følger paa 248 paginerede Sider den egentlige Skildring. 
Sidst kommer et Slags Appendiz til denne paa 8 upaginerede 
Sider. Skrifttrækkene have, skjønt helt igjennem bevarende 
samme Grundkarakter, i de forskjellige Partier af Haandskriftet 
et noget forskjelligt Udseende, en Omstændighed, som det i flere 
Henseender ikke er uden Betydning at lægge Mærke til. For- 
talen til Forfatterindens Børn (fraregnet det senere Tillæg til 
samme) samt Begyndelsen af den egentlige Skildring (i nærvær. 
Udg. omtrent til S. 85) er skrevet med én og samme overordentlig 
faste klare og tydelige Haand, som viser, baadé at Forf. her har 
givet sig god Tid, og at hun har været fuldkommen sikker paa, 
hvad hun vilde sige, før hun bragte det paa Papiret. £n Støtte 
i saa Henseende har det uden Tvivl været hende, at hun ikke 
længe i Forvejen havde nedskrevet Selvbiografien, hvor netop det 
tilsvarende Afsnit, det vil sige det, som skildrer den første Tid 
af hendes Ophold i Fængslet, er udarbejdet i forholdsvis temme- 



xvn 

lig stor Detail. — I de nærmest {tiltende Partier af Værket 
antager Haanden (efter et kort Oyergangestadium, i Udg. S. 85 
— 97) et mindre tiltalende Udseende. Dtn bliyer skjæyere, 
magrere og flygtigere, og skjønt det er tydeligft, at Skriye- 
materialiernes Beskaffenhed har bidraget ræsentlig Ul denne For- 
andring, er det dog aabenbart, at ogsaa en mere extemporeret 
Nedskrivning og mulig endnu andre Grunde, som yi ikke kjende, 
have yæret medvirkende. At der ogsaa ligger en længere Tids- 
afstand mellem Hovedmassen af det, der er skrevet med denne 
Haand, og Begyndelsen af Værket, skjønnes deraf, at Forandrin- 
gen i Skrifttrækkene ledsages af nogle, vel uvæsentlige, men dog 
let kjendelige Forandringer i Retskrivningen (saaledes i Brugen 
af u og w, ck og k osv.). — Henimod Slutningen af Værket (i 
Udg. fra omtrent S. 214) skifter Haanden endnu engang Udseende, 
den bliver igjen noget fyldigere og rundere, men Grunden hertil synes 
dog mindre at maatte søges i Noget, der staar i Forbindelse 
med Forf.s Person, end i den rent udvortes Omstændighed, at 
Blækket her har været tilbøjeligt til at slaa igjennem Papiret 
(som er af en noget anden Beskaffenhed i denne Del af Haand- 
skriftet end i de foregaaende), idet nemlig dette har nødt Forf. 
til at skrive nogenlunde stort og tydeligt, hvis hun overhovedet 
vilde, at hendes Skrift skulde blive læselig. Med denne Haand 
og paa dette Papir er, foruden Slutningen af den egentlige Skil- 
dring, ogsaa det S. 966 — 72 trykte Appendix til hele Værket 
skrevet, samt endelig Tillæget til den oprindelige Fortale (S. 14 — 
m), hvilket sidste altsaa allerede herved, selv om det ikke paa 
anden Maade var klart, vilde vise sig at tilhøre en ikke lidt 
senere Tid end Fortalen selv. — Nedskrivningeh af Værket er 
begyndt 1674 og endt rimeligvis 1685. Det første Aarstal er givet 
derved, at den oprindelige Fortale er dateret den 11. Juni (18. Juli) 
1674, idet nemlig den Omstændighed, at Skrifttrækkene i denne 
Fortale ere ganske de samme som i Begyndelsen af den egentlige 
Skildring, men mere eller mindre afvigende fra Skrifttrækkene i 
de følgende Partier af Bogen, gjør det utvivlsomt, at Fortalen er 

B 



xvin 

den Del af Værket, som først er bragt paa Papiret. HvacJ Af- 
slutningeD af Værket angaar, maatte man efter Forf.s egne Ud- 
talelser antage, at den havde fundet Sted i Fængslet selv, det yil 
sige inden den 20. Maj 1685 (se S. 265). Imidlertid er det sik- 
kert, at idetmindste Noget af Skildringen af den sidste Dags 
Ophold i Fængslet er nedskrevet efber Løsladelsen, om end rime- 
ligvis ikke længe efter, og det er idetmindste sandsynligt, at det 
Samme gjælder baade om Appendixet og om Tillæget til For- 
talen (se S. 16 Anm. 2). Det kan endnu bemærkes, at skjønt 
Skildringen er ført frem i kronologisk Orden og ofte endog fra 
Dag til Dag, kan den dog kun i uegentlig Forstand kaldes en 
Dagbog. Udarbejdelsen er først begyndt 11 Aar efter, at de 
Begivenheder, hvormed den sammenhængende Beretning aabnes, 
ere foregaæde, og skjønt Tidsafstanden mellem det Skildrede og 
Skildringen efterhaanden er formindsket, synes den dog egentlig 
først i det allersidste Aar (eller saa omtrent) af Forf.s Fan- 
genskab at være bleven saa ringe, at der kan være Tale om 
en virkelig samtidig Skildring^). 

£n ikke ringe Del af Haandskriftet optages af de mange For- 
bedringer af den oprindelige Text, som enten i Form af ligefremme 



1) Denne Paastand knnde yed første øjekast synes at modsiges derved, at Forf. paa 
flere Steder, for han naar ned til det angivne Tidspunkt, taler i den nærværende 
Tid, saaledes fremforalt S. 220. De Forhold og Begivenheder, som her skildres, 
henhere til Aaret 1674, 6g efter den Maade, hvoipaaF«rf. skildrer dem, sknlde man 
virkelig tro, at Beretningen om dem var nedskrevet i selve hint Aar. Men for 
ikke at tale om, at i saa Tilfælde maatte omtrent ^f^ Dele af hele Værket være 
udarbejdet 1 Løbet af et halvt Aars Tid, medens Forf. til den tilbagestaaende 
l/e Del havde brugt over 10 Aar, viser ogsaa den Maade, hvorpaa de følgende 
Aars Begivenheder ere fortalte, at Forf. endnu ikke er naaet op til en egentlig 
samtidig Skildring. Navnlig fremgaar dette af S. 224, hvor hun omtaler Noget, der 
foregik i 1676, og i samme Pennestrøg skildrer Begivenheder fra 1678 eller 1679. 
Hvad angaar de Grande, der kunne have bevæget Forf. til saaledes at ville fingere 
en Samtidighed mellem de forefaldne Begivenheder og sin Beretning om dem, vil 
det maaske være tilstrækkeligt at minde om, at 1674 netop var det Aar, med hvilket 
hun fra Begyndelsen af havde tænkt at afslutte sin Skildring, idet nemlig hendes 
« Fremgansmaade i det nævnte Tilfælde herved kommer til at frembyde en fald- 
(j stændig Analogi til den, hun fulgte, da hun forsøgte at give det Udseende af, at 
den til den 19. Maj 1685 fortsatte Skildring var afsluttet paa selve denne Dag, 
skjønt dette, strengt taget, heller ikke ganske stemmer med Sandheden (se S. 265 
Anm. 2 og S. 16 Anm. 2). 



XIX 

Rettelser eller af Tilføjelser og Aomærkninger ere anbragte hele 
Værket igjennem af Forf. selv, og som hare fundet Plads dels 
imellem selve Textens Linier, dels — - og endnu hyppigere — i 
Haand skriftets Rand, en enkelt Gang endog paa et løst Stykke 
Papir, som med en Naal er fastgjort til et af HaandskriAets Blade (se 
S. 227 Anm. 2). Rettelserne ere af forskjellig Art, idet de snart 
angaa Fremstillingens Indhold, snart dens Form, og ligesom de 
alle vidne om den Samvittighedsfuldhed, hvormed Værket er ud- 
arbejdet, saaledes ere navnlig de formelle Rettelser; der især gaa 
ud paa Valget af Ordene, paa Retskrivningen og paa Ordstillin- 
gen, interessante, fordi de tydeligt vise, at Forf. har haft den 
Mulighed for Øje, at hendes Skrift engang kunde blive offentlig- 
gjort 1). Begge Slags Rettelser forekomme spredte over hele Vær- 
ket, men i det første Afsnit af det ere dog de formelle de langt 
overvejende, idet Forf. her navnlig stadigt har rettet Ordstillingen 
i visse sammensatte Verbalformer og Verbalforbindelser (haft 
havde, gjort havde, berette kunde o. lign.) i Overensstemmelse med 
den Maade, hvorpaa hun skrev dem i Værkets senere Afsnit 
(havde haft, havde gjort, kunde berette). Ikke sjeldent ere Ret- 
telserne af temmelig betydeligt Omfang, paa nogle Steder er 
endog et helt Blad ad Gangen udskaaret, hvis Indhold saa i 
omarbejdet Form er optaget enten paa det nærmest følgende 
Blad i Haand skriftet, eller, hvis Rettelsen er foretaget længere 
Tid efter Nedskrivningen, paa et Blad, som er indklæbet paa 
det udtagnes Plads. Anmærkningerne, som Forf. enten benytter 
til nærmere at udføre et i selve Texten løseligere berørt Punkt 
eller til at meddele Kjendsgjeminger, som hun ganske havde for- 
sømt at medtage ved den første Nedskrivning, falde væsentlig i 
Værkets sidste to Trediedele. Med Hensyn til Tiden, da saavel 
Rettelserne (jeg mener dog naturligvis kun dem, der ikke ere 



1 ) Jyfr. ogsaa den Maade, hvorpaa Forf. har forsøgt at sammensmelte den oprindelige 
Fortale med det senere Tillæg til samme (S. 13 Anm.)- Her foreligger et meget 
iøjnefaldende Exempel paa en formel Rettelse, som er foretaget ander det an- 
tydede Synspunkt. 

B* 



XX 

foretagne strax under den første Nedskriyning) som Anmærknin- 
gerne ere blevne til, rise Skrifttrækkene, at de tilhøre en for- 
holdsvis temmelig sen Tid, der dog for de allerflestes Vedkom- 
mende aabenbart ligger forud for Afslutningen af den egentlige 
Skildring. Det synes, som om Forf., før denne Afslutning fandt 
Sted, har underkastet sit Arbejde et grundigt Gjennemsyn, og 
yed denne Lejlighed ere da de fleste af hine Forandringer i og 
Tilføjelser til den oprindelige Text bragte paa Papiret. Enkelte 
af Anmærkningerne give endog *yed deres Indhold direkte til- 
kjende, at de ere nedskrevne i Fængslet (se saaledes S. 177 Anm.). 
Angaaende Værkets indre Beskaffenhed, enten man nu ved 
denne nærmest tænker paa det faktiske Indhold eller paa Frem- 
stillingsmaaden, vil Læseren selv være i Stand til at danne sig en 
selvstændig Dom, og jeg nøjes derfor i denne Henseende med et 
Par Fingerpeg. Den egentlige sammenhængende Skildring om- 
fatter Tiden fra Forf.s Indsættelse i Blaataarn den 8. August 
1663 til hendes Løsladelse af Fangenskabet den 19. Maj 1685, 
og dens væsentligste Gjenstand er selve Opholdet i Fængslet, de 
smaa Begivenheder, Forf. der oplevede, hendes daglige Omgivel- 
ser, hendes 'Sorger og Betragtninger. Af og til kommer Forf. 
vel ogsaa til at omtale Personer og Forhold fra den Verden, 
som laa udenfor Taarnet, men ligesom dette i Almindelighed kun 
sker, forsaavidt hendes personlige Hændelser i Fængslet give An- 
ledning dertil, saaledes ere de Bidrag, der herved ydes til Be- 
lysning af Fædrelandets almindeligere Historie, kun i sjeldnere 
Tilfælde af nogen større Betydning. Selv til hendes Mands Hi- 
storie vil man ikke finde Meget i dette Værk, som man ikke 
vidste i Forvejen. Deite kunde ved første Øjekast synes under- 
lig* og dog har det sine meget gode Grunde. At Skriftet saa- 
ledes ikke indeholder nogen nærmere Underretning om de Planer, 
som gave Anledning baade til Mandens Domfældelse og hendes 
egen Fængsling, maa bl. A. tilskrives den simple . Grund, som 
hun selv etsteds anfører, at hvad hun ikke véd, det kan hun 
heller ikke sige. Hvorledes man nu iøvrigt vil forklare denne 



hendes Uyidenhed — og selv under Forudsætning af Mandens 
Skyld lader den sig meget godt forklare deraf, at han, der 
Tisselig elskede sin Hustru højt, ikke har yillet gjøre hende del- 
agtig i saa farlige Hemmeligheder, saalænge endnu Intet yar af- 
gjort — ^, yil dog Ingen, som har læst denne Bog, kunne tvivle 
om, at det forholder sig, som hun siger, eller ogsaa maa man 
engang for alle opgive Tanken om at kunne skjelne Sandhedens 
og Uskyldighedens Sprog fra det, som den frækkeste Løgn og 
det mest gudsbespottende Hykleri fører i Munden. Men selv om 
hun virkelig havde kjendt hans Planer, forstaar det sig af sig 
selv, at hun i et Værk, som først og fremmest var bestemt for 
hendes Børn, ikke vilde anføre Nogetsomhelst, som kunde kaste 
en Skygge paa deres Faders Minde, og dette maa da ogsaa til- 
dels forklare hendes Tavshed med Hensyn til adskillige af hendes 
Mands tidligere Foretagender, som ikke tale til hans Fordel, om hun 
end naturligvis som den kjærlige Hustru har været tilbøjelig til at 
se disse i et meget gunstigere Lys end baade Samtiden og Eftertiden. 
Endelig maa man huske paa, at hendes Værk er nedskrevet i 
Fængslet, og skjønt ganske vist hendes Kaar i flere Henseender 
vare blevne forbedrede efter Christian V.s Thronbestigélse, var hun 
dog endnu i mange Aar efter dette Tidspunkt saa usikker paa 
sin Fremtid, at hun ikke kunde vide, om Bogen ikke mulig kunde 
falde i urette Hænder, og derved meget i og for sig Uskyldigt 
blive mistydet og komme hende selv og Børnene til Skade. — 
Men har Værket mindre Værdi i de nævnte Henseender, har det 
en ikke ringe Interesse for Kulturens og Sædernes Historie, som 
det oplyser paa den mangfoldigste Maade, dels igjennem det, 
der udgjør selve Skildringens Kjæme, dels igjennem en Mængde 
mere løsrevne, hist og her indstrøede Træk; men fremfor Alt 
har dog Bogen en ganske overordentlig Betydning for Forf.s 
egen personlige Historie og som Bidrag til hendes Karakteristik. 
Den fremstiller for os et langt og hidtil saare lidet kjendt Af- 
snit af hendes Liv i en saadan Detail og Beskuelighed, at det 
er, som om vi saa det udfolde sig for vore Øjne, og den giver 



XXII 

et Billede af hele hendes aandelige Personlighed, som man ikke 
kan tænke sig fyldigere eller sandere. Det er især fra to Sider, 
at yi her lære hende at kjende. Først som den stærke Kvinde, 
der, støttet ved Troen paa Gud og yed sin gode Samyittighed» 
altid viser sig den Byrde yoxen, som er lagt paa hendes Skuldre ; 
som vel af og til kan føle sig dybt nedbøjet under Trykket, 
men som aldrig fortvivler, ja som endog midt i sin Elendighed 
i enkelte Øjeblikke formaar at hæve sig til en Aandsfrihed, der 
tillader hende at afvinde de Hændelser, som møde hende, en 
humoristisk Side. Dernæst som den fine Iagttager, hvem Intet 
undgaar, og som, indskrænket efberhaanden i sine Observationer 
til de ube^delige Mennesker, der udgjøre hendes nærmeste Om- 
givelser i Fængslet, véd at opfatte ethvert af disse i hans hele 
personlige F^endommelighed, véd at gjennemskue deres Karakter, 
at udforske deres Bevæggrunde og føre dem tilbage til deres 
sande Værd paa en Maade, som kun en gjennemtrængende Aand 
i Forening med en stor Verdenskundskab eg en ualmindelig 
Dannelse kunde sætte hende i Stand til at gjøre det. Men i det 
Hele er der næppe nogen af hendes Aand s eller Hjertes Egen- 
skaber, som ikke i det foreliggende Værk træder tydeligt frem 
for Læseren, og det er ikke den mindste Glæde, man har af 
Bogen, at det Totalbillede, som kommer ud af alle disse spredte 
Træk, er saa stort, saa skjønt, saa rent, at selv de højeste 
Forventninger i denne Henseende ikke blive skuffede. 

^ Saa interessant imidlertid Skriftet er ved sit Indhold, frem- 
byder det næppe mindre Tiltrækning ved sin Form. I Virkelig- 
heden er Fremstillingen noget for sin Tid ganske Usædvanligt. 
Forf. fører en overordentlig let og flydende Pen, et Bevis paa, 
med hvor ringe Møje hun producerede, og skjønt Skildringen hist 
og her breder sig temmelig, stærkt, er den dog, selv hvor Talen 
er om de ubetydeligste Ting, altid i høj Grad farverig og be- 
aandet, saa at den aldrig bliver trættende. Ingen forstaar bedre 
end Forf. at tegne en Situation beskueligt eller at føre en men- 
neskelig Skikkelse frem i hele dens fysiske og aandelige Sær- 



xxm 

egenhed, og idet hun nu tillige foretrækker, saaridt muligt, at 
lade de handlende Personer optræde med deres egne Ord , op- 
naar hun hyppigt en ligefrem dramatisk Virkning red sin Skil- 
dring. Hendes Stil har Udtryk for enhrer Tanke, som beskjæf- 
tiger hende, og for enhver Stemning, som gaar igjennem hendes 
Sjæl, fra de mest ophejede til de mest spøgefulde, men under 
alle sine yexlende Former bevarer den dog bestandig som sit 
egentlige Væsensmærke en Aabenhed, Jævnhed og Troskyldighed, 
som er lige tiltalende og tillidvækkende. Endelig er den, uagtet 
de mange indblandede fremmede Ord, saa ægte dansk i sit 
Grundpræg, at vi overalt føle os i det nærmeste Slægtskab med 
den. Men om alt dette vil Læseren, som sagt, allerbedst være 
i Stand til at dømme selv, og jeg nøjes med at konstatere, at 
Forf. ogsaa paa dette Punkt viser, hvor højt hun var sin Samtid 
overlegen, idet hendes Bog, fra Formens Side betragtet, upaa- 
tvivlelig maa kaldes det 17. Aarhundredes første danske Prosaværk. 
£t Spørgsmaal, der hænger paa det Nøjeste sammen med 
Betragtningen af Skildringens Indhold og Form, er Spørgsmaalet 
om dens Troværdighed, eller rettere, da der ikke kan være Tvivl 
om Forf. s Vilje, Spørgsmaalet om, hvorvidt hun ogsaa altid har 
evnet at erindre de navnlig i Bogens Begyndelse omtalte Be- 
givenheder — der jo først ere nedskrevne flere Aar efter, at de 
vare foregaaede — med en saadan Nøjagtighed, som den detail- 
lerede Udmaling af dem vil give det Udseende af. Jeg for min 
Del nærer ikke ringeste Tvivl om, at Skildringen af hine Be- 
givenheder, idetmindste i alle væsentligere Træk, er fuldkommen 
korrekt. Hukommelsen var maaske en af de Evner, som var 
allerstærkest udviklet hos Leonora Christina. Man har ét sJaaende 
Exempel herpaa i en af hende selv affattet Beretning om et 
højst pinligt og anstrengende Forhør, som hun 1659 var under- 
kastet i Anledning af den mod hendes Mand rejste Anklage for 
Forræderi mod Svenskerne; idet hun nemlig, da man nægtede at 
lade hende se den ved Forhøret førte Protokol, selv efter Hu- 
kommelsen nedskrev en udførlig Fremstilling af det hele Forhør, 



XXIV 

som, efter Molbechs Forsikkring, »meddeler de afgivne Udsagn 
og Vidnesbyrd« (foruden hende seiy blev der i hint Forhør, som 
Tarede halyferate Time, afhørt 6 — 7 andre Vidner) »i samme Følge og 
i de fleste yæsentlige Punkter nogenlunde med samme Indhold som den 
optagne Protocoll« (Nyt histor. Tidsskrift 4, 80). Og dertil kom- 
mer, at man, af hvad Leonora Christina plejede at gjøre i lig- 
nende Tilfælde, er berettiget til at antage, at Beslutningen om 
at nedskriye en Beretning om hendes Fangenskab allerede har 
dannet sig hos hende i selve Fangenskabets Begyndelse, hvoraf 
følger, at hun ogsaa &a Begyndelsen af har givet saa meget 
nøjere Agt paa, hvad der foregik med og om hende, og skjønt 
hun ganske vist ikke strax fik Skrivematerialier til sin Raadighed, 
forstaar man dog let, hvorledes Fængslets Ensomhed idelig og 
idelig maatte føre hendes Tanker tilbage paa hine Begivenheder, 
indtil de tilsidst stode indprægede i hendes Erindring med uud- 
slettelige Træk. Som et Vidnesbyrd endelig for hendes Trovær- 
dighed med Hensyn til det Meget i hendes Skildring, som ikke 
kan kontrolleres , kan anføres hendes Paalidelighed paa de aller- 
fleste Punkter, hvor en Kontrol er mulig. At der hist og her 
findes Unøjagtigheder i Aarstal, Datoer o. desl. er Noget, som 
man snart vil overbevise sig om. Men i Forhold til de mange 
fuldkommen korrekte historiske Angivelser maa Fejlene dog altid 
kaldes baade meget faa og meget ubetydelige, navnlig naar man 
betænker, hvorledes Forf. næsten har været berøvet ethvert Middel 
af de mange , som Andre have til deres Raadighed , naar de 
ønske at verificere slige Angivelsers Rigtighed. 

Idet jeg nu gaar over til at aflægge Regnskab for den 
Maade, hvorpaa jeg har udført det mig betroede Hverv at fore- 
staa Haand skriftets Udgivelse, maa jeg begynde med den Be- 
mærkning, at jeg har troet at burde anvende saa meget større. 
Omhu paa G^engivelsens Nøjagtighed, som Haandskriftet , efter 
at være gaaet ud af mine Hænder, vil vende tilbage til det 
Waldstein*ske Familiearkiv, hvad der selvfølgelig vil gjøre en 
fremtidig Benyttelse af det ikke lidet vanskeligere, end om det 



XXV 



beyaredes i et af Tore egne Arkiyer eller Bibliotheker. For at 
uDdgaa Misforstaaelse skynder jeg mig dog med at tilføje, at 
jeg til den nøjagtige Gjengivelse af Haandskriftet for det Første 
ikke henregner Gjengiyelsen af dets Interpunktion. Denne er i 
Virkeligheden saa regelløs og oft« endog saa foryirrende, at jeg, 
hyis Værkets formelle Fortrin nogenlunde skulde komme til deres 
Ret, nødyendig maatte beslutte mig til at ombytte den med en 
helt ny, som det da ogsaa næsten oyeralt er Praxis, hyor Talen 
er om Udgiyelsen af større haandskreyne Arbejder fra en ældre 
Tid. Men naar jeg ikke vilde beholde Haandskriftets Interpunk- 
tion, fulgte deraf ganske ligefrem, at jeg heller ikke kunde 
slutte mig til det i den Maade, hyorpaa det anyender de store 
og smaa Begyndelsesbogstaver. Thi for ikke at tale om, at jeg, 
overalt hvor jeg i Udgaven satte et Punktum eller i det Hele et 
større Adskillelsestegn, ogsaa maatte trykke det nærmest følgende 
Ord med stort Begyndelsesbogstav, uden Hensyn til, om Haand- 
skriftet havde det saaledes eller ikke, vilde der paa de utallige 
Steder, hvor jeg har forandret Haandskriftets større Adskillelses- 
tegn til mindre, og hvor der efter hine fulgte Ord med store 
Begyndelsesbogstaver, kunne blive Tviyl om, hvorvidt disse vare 
brugte paa Grund af Adskillelsestegnet eller af andre Grunde, og 
da Forf. paa dette Punkt er lige saa inkonsekvent som i sin Inter- 
punktion, vilde ethvert Forsøg paa at løse Tvivlene ikke føre til 
Andet end til en Række Vilkaarligheder. Da nu ovenikjøbet 
hele Sagen er af temmelig underordnet Betydning, har jeg fore- 
trukket ogsaa her heltigjennem at følge et eget System, og naar 
jeg da har valgt omtrent det samme, som almindeligst følges nu- 
tildags, kun med en noget hyppigere Brug af store Bogstaver 
til de egentlige Substantiver og en noget sparsommere Brug af 
dem til de ikke-egentlige Substantiver^), da har jeg gjort det, 



1) Jeg kan ikke betegne min Fremffangsmaade laaledei, at jeg har trykt alle Sub- 
itantiyer med .store BegTndelsesbogitayer og alle Ikke-Snbatantiyer med smaa, 
thi der er til begge Sider ikke faa Undtagelser, som jeg dog ikke anser det for 
nødvendigt al specificere her. 



XXVI 

m 

fordi dette System, uden i det Enkelte at gjøre Fordring paa at 
gjengiye Haand skriftets Skrivemaade paa det omhandlede Punkt, 
dog i det Hele giver et almindeligt Indtryk af den. Thi alle 
Inkonsekventser fraregnede staar virkelig Haand skriftets Anven- 
delse af Begyndelsesbogstaverne Nutidens meget nær, og den 
væsentligste Forskjel er, at det er noget sparsommere i Brugen 
af de store. Paa én Omstændighed maa jeg i denne Sammen- 
hæng særlig henlede Opmærksomheden. Mange Ordsammensæt- 
ninger og Ordforbindelser, som vi pleje at skrive som ét Ord, ad- 
skiller Forf. i deres enkelte Bestanddele og skriver som 2, 3 
eller flere Ord. Men dette hører til de Ejendommeligheder ved 
hendes Skrivemaade, som jeg ubetinget har ment at burde be- 
vare i Gjengivelsen, og idet jeg nu i det Hele har været nødt 
til at underkaste de saaledes adskilte enkelte Ord de samme 
Regler for Brugen af Begyndelsesbogstaverne som alle Haand- 
skriftets andre Ord, have nogle af de ^ paagjældende Ordforbin- 
delser etc. faaet et for Øjet temmelig paafaldende Udseende (jeg 
skriver saaledes: til Freds [eller med Forf.s Retskrivning: til 
Fritz], Navn give, Naade god osv.). Jeg maa imidlertid tilføje, 
at der lige saa lidt her som ligeoverfor de øvrige Ord i Haand- 
skrift^t er Tale om et i sine yderste Konsekventser gjennemført 
Princip, og at jeg navnlig ikke har betænkt mig paa at afvige 
fra, hvad der ellers maa kaldes Reglen, naar en konsekvent 
Gjennemførelse af den vilde indvirke forstyrrende paa Læsningen 
(jeg skriver : Under Officer, Premier Minister, Spaa Kone osv.). — 
Men naar jeg paa de nævnte Punkter har troet mig berettiget, 
ja tildels endog forpligtet til at gaa noget friere tilværks lige- 
overfor Forf.s Skrivebrug, har jeg derimod i alle andre Henseen- 
der bestræbt mig for at gjøre Cyengivelsen saa tro som mulig. 
Jeg har allerede ovenfor omtalt, at jeg helt igjennem har be- 
holdt Haand skriftets ejendommelige Adskillelse af Ordene. Selv- 
følgelig har jeg da ogsaa fulgt Forf.s Retskrivning Bogstav for 
Bogstav, og jeg har paa denne Del af Gjengivelsen anvendt saa 
megen Flid, at jeg, skjønt jeg naturligvis ikke tør sige mig 



XXVII 

fri for Fejl, dog i hvert Tilfælde véd med mig selv, at jeg er 
ude af Stand til at gjøre det bedre. Jeg finder saa meget mere 
Anledning til at fremhæve dette, da Forf.s Orthografi er yderst 
inkonsekvent (hun skriver saaledes et og samme Ord vexelvis 
med t og tt, ck og k, u, w og v osv.) , og man herved let 
kunde komme til at tilskrive mig, hvad der i Virkeligheden ude- 
lukkende kommer paa hendes egen Regning. Jeg ønsker ogsaa ud- 
trykkelig, at Textgjengi velsen, som den egentlige Kjærne i den 
mig stillede Opgave, betragtes som et Arbejde for sig, paa hvis 
Bedømmelse man ikke maa anvende nogen Slutning, hentet f. £x. 
fra en og anden Uregelmæssighed, der kan være indløbet ved 
Interpunktionen eller ved Brugen af Begyndelsesbogstaverne; thi 
det er netop den større Omhu, jeg har følt mig forpligtet til at 
tilvende hin, som af og til kan have gjort mig mindre skarpt- 
seende paa de andre Punkter. Hvor et Ord eller et Bogstav 
ligefrem maatte antages at være fejlskrevet af Forf., har jeg 
rettet det i selve Texten, men for dog at give Læseren Lejlig- 
hed til at bedømme, om jeg ogsaa altid har truffet det Rigtige, 
har jeg bag i Bogen aftrykt en Fortegnelse over alle de saaledes 
ændrede Steder. Med de fremmede Ord har jeg dog forholdt 
mig paa en noget anden Maade. Uagtet Forf. nemlig ganske 
vist var i Besiddelse af en for sin Tid ualmindelig Sprogkund- 
skab, var hun dog i de grammatiske og orthografiske Enkelt- 
heder saa usikker, at det i det enkelte Tilfælde næsten er 
umuligt at afgjøre, om en i^ et fremmed Ord forekommende Fejl 
maa betragtes som Skrivfejl eller Uvidenhedsfejl , og jeg har 
derfor foretrukket at lade saagodtsom alle fremmede Ord blive 
ganske i den Skikkelse, hvori de forelaa fra Forf.s Haand, uden 
Hensyn til, om Fejlene ved dem beroede paa Valget af Ordene 
selv, eller knyttede sig til Kjøn eller Kasus, eller endog blot 
bestode i urigtig Anvendelse eller Omsætning af enkelte Bog- 
staver (man maa saaledes ikke forundre sig over at finde Ord 
som : Recident, vicitere, Muht, Verråblerei o. m. a.). Med Hensyn 
til de fremmede Ord kan endnu bemærkes, at jeg i Reglen ikke 



xxvin 

har gjort nogen Forskjel paa dem og de danske i Henseende 
til Brugen af Begyndelsesbogstaverne. Dog maatte jeg snart 
blive opmærksom paa, at der blandt de af Forf. anvendte franske 
og latinske Substantiver findes enkelte, som hun stadig skriver 
med smaa Begyndelsesbogstaver (hvad der for nogle af de førstes 
Vedkommende aabenbart hænger sammen med, at hun tænkte 
sig dem udtalte paa Fransk), og disse har jeg da troet at burde 
gjengive paa samme Maade. At alle Tilføjelserne til den op 
rindelige Text samt Anmærkningerne ere medtagne i deres Hel- 
hed, forstaar sig af sig selv, men dog maa bemærkes, at en 
og samme Anmærkning undertiden kan være nedskrevet og igjen 
udslettet 2, 3 og flere Gange, inden Forf. har fundet en ret 
passende Plads til den, og i saadanne Tilfælde har jeg naturlig- 
vis kun aftrykt den paa det Sted , hvor den sidst er anbragt. 
Rettelserne har jeg for det Meste optaget udenvidere i Texten. 
Dog hændte det af og til med Rettelser af rent formel Art, at 
den tidligere Redaktion ubetinget var at foretrække for den senere, 
og naar saa var, har jeg ikke betænkt mig paa at blive staaende 
ved den første. Paa samme Maade har jeg forholdt mig lige- 
overfor enkelte reelle Rettelser, naar de nemlig ved en Uagtsom- 
hed af Forf. vare udarbejdede i en Form, der ikke passede ind 
i Sætningsforbindelsen paa det Sted, hvor de hørte til. I sidste 
Tilfælde har jeg dog altid sørget for, at Intet gik tabt, idet 
jeg har aftrykt vedkommende Rettelser som Anmærkninger under 
den egentlige Text. Af de temmelig talrige Ord og Sætninger, 
som ere udstregede af Forf., uden at noget Nyt er sat i deres 
Sted, har jeg optaget enkelte i Texten, men dog bestandig tilføjet 
en Bemærkning om, at en Udstregning har fundet Sted, med- 
mindre der kun var Tale om et ganske enkelt Ord, som var ud- 
slettet af rent formelle Hensyn og, vel at mærke, med Urette 
udslettet. 

Til en anden Side af min Virksomhed som Udgiver end 
den i det Foregaaende omtalte henhører Udarbejdelsen af de 
Anmærkninger om historiske Forhold og Personligheder, hvormed 



XXIX 

jeg har ledsaget SkildringeD. Disse AnmærkDinger gjøre ikke 
store FordriDger. For adskillige Læsere tør det maaske antages, 
at de yille indeholde ret yelkorane Supplementer til Forf.s Be- 
retning, for Historikere af Faget ville de forholdsvis kun sjeldent 
frembyde noget Nyt. Naar jeg dog tør haabe, at dette af og 
til vil være Tilfældet, beror det kun paa, at jeg til deres Ud- 
arbejdelse undertiden har benyttet mindre almindelig kjendte 
haandskrevne Kilder. Men dog er dette langtfra sket i et saa- 
dant Omfang, som jeg selv kunde have ønsket, og navnlig maa 
jeg med Beklagelse udhæve, at jeg kun en enkelt Gang har 
haft Lejlighed til at benytte Gehejmearkivets rige Samlinger til 
Korf. Ulfeldts og Leonora Christinas Historie. 

Foruden ved de tilsatte Anmærkninger har jeg ogsaa troet 
at kunne lette en Del Læsere Tilegnelsen af Værkets historiske 
Indhold ved en summarisk Fremstilling af de vigtigste af de Be- 
givenheder, som gik forud for og mere eller mindre umiddelbart 
førte til den Situation, hvormed den egentlige Skildring begynder. 
£n saadan følger da strax her nedenfor. Men jeg maa udtryk- 
kelig bede bemærket, at den indskrænker sig til det Allernød- 
vendigste og kun giver Begivenhedernes yderste Omrids eller saa 
Meget af dem, som maa ansees for nødvendigt, for at Læseren 
ikke skal være ganske uvidende om, hvad der menes, naar der 
hist og her i Værket gjøres en Hentydning til dem. 

Da Leonora Christina den 8. August 1663 blev indsat i 
Blaataarn for der at tilbringe nogetnær de følgende 22 Aar, var 
hun allerede ikke mere fremmed for Fængselslivets Bitterhed. 
Hendes Historie i de sidst forløbne 4 Aar havde for en meget stor 
Del kun været en Omskiftning af ét Fangenskab med et andet. 
Det var blandt Svenskerne, hun gjorde sine første Erfaringer i 
saa Henseende, og Anledningen var den Anklage for Højforræderi, 
som 1659 rejstes mod hendes Mand af den svenske Regering. 
Skjønt der ved Roskildefreden var tilsikkret Ulfeldt Amnesti og 
Tilbagegiveise af hans Ejendomme, havde han ikke fundet for 
godt at vende hjem til Danmark. Han syntes tværtimod be- 



XXX 

stemt paa i Fremtiden udelukkende at ville offre det Land sine 
Kræfter, som i de sidst forløbne Aar havde skjænket ham Til- 
flugt, han overtog Udførelsen af idetmindste ét meget betydeligt 
offentligt Hverv for den svenske 'Regering og lønnedes for alle- 
rede ydede Tjenester med store Naadesbevisninger af Karl Gustav. 
Men det varede ikke længe, før Forholdet mellem ham og Kon- 
gen undergik en betydelig Forandring. Den hidtidige gode For- 
staaelse afløstes paa Ulfeldts Side af en stedse tiltagende Mis- 
fornøjelse, som 4ian ikke engang søgte at skjule, og paa Karl 
Gustavs Side af en stadigt voxende Mistro til . Ulfeldts Ærlighed. 
Denne Mistro syntes at skulle blive retfærdiggjort, da man i 
Foraaret 1659 kom til Kundskab om en Plan, som en Del af 
Malmøs Borgere havde lagt til at afkaste det svenske Aag, idet 
der nemlig fra flere af de i Sagen indviklede Personer fremkom 
Beskyldninger mod Ulfeldt, som gik ud paa, at han ikke blot 
havde været vidende om hint Anslag, men ogsaa, for at udsone 
sig med den danske Regering, havde forraadt denne nogle af 
Svenskernes Krigsplaner, deriblandt navnlig Planen til Stormen 
paa Kjøbenhavn. Som en Følge af disse Angivelser blev der anlagt 
Sag mod Ulfeldt, han blev sat under streng Bevogtning i sin 
Gaard i Malmø, og hans Hustru maatte dele hans Fangenskab. 
Sjeldent har Leonora Christina haft Lejlighed til i højere Grad 
at aflægge Prøve paa sin overordentlige Sjælsstyrke og sin 
ualmindelige Begavelse end under disse farefulde Forhold. Thi 
da Ulfeldt lige i Processens Begyndelse blev hjemsøgt af et 
højst paafaldende Sygdomstilfælde, som berøvede ham Mælets 
Brug netop i hele den Tid, Sagen stod paa, og saaledes hindrede 
ham i personlig at optræde, førtes Forsvaret udelukkende af 
hans heltemodige Gemalinde, som i flere med stor Skarphed og 
Djærvhed skrevne Indlæg bestræbte sig for at overbevise den i 
Anledning af Undersøgelsen nedsatte Kommission om hendes Mands 
fuldstændige Uskyldighed. Dette lykkedes nu vel ikke ganske, 
men paa den anden Side vare Vidnesbyrdene imod ham heller 
ikke i alle Punkter Hge fyldestgjørende, og da Sagen, efter at 



XXXI 

have slæbt sig' hen i 14 Maaneder (i hrilken Tid Earl Gustav 
var død), endelig optoges til Doms, blev man af Mangel paa til- 
strækkeligt Beyis nødt til at frikjende ham. Men Ulfeldt havde 
ikke fundet det raadeligt at afvente denne Dom. Nogle Dage 
før den blev afsagt, havde han set Lejlighed til at undslippe 
sine Bevogtere og faa fat paa en Baad, og med denne styrede 
han nu Koursen til Kjøbenhavn. Ankommen her indgav han en 
Skrivelse til Kongen, hvori han bad om Tilladelse til at maatte 
gjøre ham sin Opvartning, saasnart hans Kone, som han ventede 
til Staden — men som forøvrigt troede, at Manden var rejst til 
Lybek — , var indtruffet. Der blev imidlertid ingen Notits taget 
af denne Skrivelse, og anden Dagen efter, at Leonora Christina 
var ankommen , bleve baade hun og hendes Mand — uden 
Hensyn til Bestemmelserne i Roskildefreden, der jo rigtignok 
heller ikke udtrykkeligt vare optagne i den kjøbenhavnske Freds- 
traktat — arresterede og førte til Bomholm, hvor de indsattes 
som Fanger paa Hammershuus Fæstning. Dette gik for sig i 
Slutningen af Juli 1660.- 

Fangenskabet paa Hammershuus betegner det andet Stadium 
i Leonora Christinas Fængselshistorie og ganske vist ikke det 
mindst kvalfulde. Gouvemeuren paa Bornholm, Generalmajor 
Adolf Fuchs, var en yderst haard og streng Mand, i hvis Ad- 
færd mod Fangerne der ikke blot spores en ubøjelig Pligtfølelse, 
men ogsaa ligefrem personlig Uvilje. Skjønt man ikke kan fri- 
kjende hverken Ulfeldt eller hans Hustru for af og til at have 
udæsket Gouverneurens Vrede, gav denne sig dog undertiden 
Luft, navnlig ligeoverfor Leonora Christina, paa en saa brutal 
Maade, at det under ingen Omsts^ndigheder kan undskyldes. I 
Begyndelsen var dog de Fangnes Tilstand for saavidt taaleligere, 
som det var dem tilladt at være sammen. Men efterat et 
Flugtforsøg var mislykket og opdaget, blev ogsaa denne Gunst 
dem nægtet, og de bleve nu (i Juni 1661) hver for sig inde- 
spærrede i et Fængsel af meget strengere Art end det tidligere, 
hvor de maatte undvære Lys, Beskjæftigelse og Opvartning. 



XXXII 

Saaledes stode Sagerne,, da Orerstatholder og Premierminister 
Grev Christian Rantzov i September Maaned ankom til* Bom- 
holm. Uagtet sin strenge Afspærring havde Ulfeldt dog set 
Lejlighed til at tilstille Frederik III. Skrivelser, hvori han 
beklagede sig over Fuchs's Adfærd, og da nu Grev Rantzov 
alligevel skulde til Bornholm for at tage Øen i Ed til Kongen, 
fik han med det Samme Ordre til at undersøge hele Sagen mellem 
Gouvemeuren og de Fangne. Af større Betydning for det Ul- 
feldt'ske Ægtepar end denne Undersøgelse — hvis Resultat i 
alt Fald praktisk var foregrebet derved, at det, endnu inden den 
begyndte, var bestemt, at Fuchs skulde afløses af en Anden i 
sin Post — var det dog, at Rantzov ogsaa havde medbragt 
Instruktioner til Underhandlinger med de Fangne om Betingelserne 
for en fuldstændig Løsgivelse. Disse Underhandlinger førte for- 
holdsvis hurtigt til et Resultat, da Ulfeldt, nedbøjet som han var 
af Fængslets Tryk, var villig til at bringe næsten jsthvert Oflfer, 
som forlangtes af ham, naar han blot derved kunde opnaa sin 
Frihed. Betingelserne for Løsgivelsen vare meget haarde. De 
vigtigste blandt dem vare, at Ulfeldt skulde afstaa til Kronen 
Alt, hvad han ejede af faste Ejendomme og Jordegods udenfor 
Fyen, at han skulde annullere en Obligation paa 63000 Rdlr. for- 
uden paaløbne Renter, som Frederik III. 1658 havde maattet ud- 
stede til ham som Erstatning for de af hans sekvestrerede Godser 
oppebaarne Indtægter, at han ikke raaatte forlajie Fyen uden 
Kongens Tilladelse, ikke tage Tjeneste hos nogen udenlandsk 
Fyrste og ikke indlade sig paa Nogetsomhelst, der kunde være til 
Rigets Skade. Den nærmere Specifikation af nogle af disse 
Betingelser synes først at være foretaget i Kjøbenhavn, hvor 
Ulfeldt og Leonora Christina indtraf den 21. December 1661, 
og her maatte Ulfeldt ogsaa paany aflægge Troskabsed til Fre- 
derik III. Som fremtidigt Opholdssted anviste Regeringen ham 
Ellensborg i Fyen, der hørte til Leonora Christinas Arv efter 
hendes Mormoder Ellen Marsvin. Hertil afrejste han med sin 
Gemalinde den 27. December. 



xxxin 

Saa dybt som Ulfeldt var faldet, han, som engang var den 
første Mand i Riget næst Kongen, skulde han, som bekjendt, 
falde endnu dybere. Den egentlige Katastrofe i hans Liv stod 
tilbage, og som det altid hidtil havde været Tilfældet, skulde han 
ogsaa denne Gang drage sin Hustru med sig i Fordærvelsen. 
Næppe var han kommen til Ro paa EUensborg, før han 
begyndte at træffe Forberedelser til at slippe bort derfra igjen. 
Uet han brflgte sit nedbrudte Helbred som Paaskud, søgte og 
erholdt han i Foraaret 1662 Tilladelse til paa nogen Tid at 
forlade Landet for at bruge Badene i Aachen. Han drog bort 
i Juni Maaned med sin Familie, men istedetfor at begive sig til 
Aachen rejste han til Amsterdam, derfra igjen til Brygge, og i 
denne By opholdt han sig nu — fraregnet en kort Udflugt til Paris 
af en allerede temmelig mistænkelig Karakter, jvfr. S. 32 Anm. 1 
— hele dette Aar ud og en stor Del af det næste. Den 
24. Maj 1663 forlod Leonora Christina ham for, efter hans egen 
indtrængende Opfordringer, at gaa til England, hvor hun skulde 
indkræve en større Pengesum, som Ulfeldt i sin Tid af sine 
egne Midler havde forstrakt Karl II. med, da denne landflygtig 
opholdt sig i Nederlandene (jvfr. S. 9 Anm.). En Tidlang syntes 
hendes Rejse at skulle faa et heldigt Udfald. Skjønt det varede 
noget, inden hun fik Adgang til Karl U.s egen Person, lykkedes 
det hende dog omsider, og Kongen modtog hende meget naadigt 
og lovede at ville stille hende tilfreds. Men uagtet dette udeblev 
Betalingen , Tiden gik , og da Leonora Christina endelig , mis- 
modig over bestandig at blive holdt hen med Udflugter og op- 
fordret af sin Mand til at vende tilbage, lavede sig til at forlade 
England, var der indtraadt Omstændigheder, som gjorde hende 
dette umuligt. Den danske Regering havde nemlig i Løbet af 
Foraaret modtaget forskjellige Meddelelser, som vare i højeste 
Grad kompromitterende for Ulfeldt. De udgik fra det branden- 
burgske Hof, og. Begyndelsen gjordes med en Skrivelse, hvori 
den danske Regering underrettedes om, at en stor Fare truede 
Staten, og at Kurfyrsten ønskede, at man sgidte en betroet 

C 



XXXIV 

Mand til ham, for at han mundtlig kunde give ham nærroere 
Besked om Sagen. Ifølge denne Anmodning bley^ Amtmanden i 
Flensborg, Detlev v. Ahlefeldt, sendt til Kønigsberg og fik 
ogsaa her al fornøden Underretning. Det Væsentligste af, hvad 
han erfarede, var, at Ulfeldt, efter at have ladet Kurfyrsten vide, 
at han havde en vigtig Meddelelse at gjøre ham, og efber at 
være traadt i Forbindelse med en Afsending fra Kurfyrsten, 
Generalmajor Spån, havde aabenbaret denne , at der var et stort 
Parti i Danmark, som var misfornøjet med Regeringen, og Ut 
dette Parti havde henvendt sig til ham — Ulfeldt — med Be- 
gjæring om at skaffe Landet en anden Konge. Hvis nu Kur- 
fyrsten vilde modtage Kronen, saa troede Ulfeldt ogsaa at kunne 
l\jælpe ham til den, som han overhovedet nok skulde underrette 
ham om, hvorledes han i det Hele havde at forholde sig i denne 
Sag. Det fejler næppe, at Ahlefeldts Indberetning har slaaet 
den danske Regering med Forfærdelse. Imidlertid besluttede den 
dog foreløbig at holde Sagen hemmelig og nøjedes med at an- 
mode Kurfyrsten af Brandenburg om paany at sende ISpan til 
Ulfeldt, for at man kunde faa nærmere Oplysninger om hans 
Planer. Dette skete virkelig ogsaa, men da man kort efter fik 
at vide, at Leonora Christina var i England, har man rimeligvis 
antaget, at ogsaa hendes Mand opholdt sig der, og man hen- 
vendte sig derfor til den engelske Regering med en Opfordring 
om at lade dem begge anholde. For Ulfeldts Vedkommende 
viste det sig snart, at man havde taget fejl, men man var nu 
bleven kjed af at vente, og uden at oppebie Spåns Indberetning 
om hans anden Sammenkomst med Ulfeldt lod Frederik III. 
paa de allerede foreliggende Vidnesbyrd Sagen foretage for 
Højesteret, som saa den 24. Juli afsagde den bekjendte 
Dom, ved hvilken Ulfeldt dømtes som Landsforræder fra Ære, 
Liv og Gods. Leonora Christina var imidlertid i Følge de 
indløbne Rekvisitioner bleven anholdt i Dover af de engelske 
Myndigheder, just som hun gjorde sig rede til at forlade Landet. 
Hun blev indsat- paa Slottet og holdt fangen her i nogen Tid, 



XXXV 

men saa redebon den engelske Regering ellers hidtil havde vist 
sig til at gaa den danske Konges Ærinder, trykkede den sig 
dog ved ganske aabenlyst og paa officiel Maade at udlevere den 
Fangne. Imidlertid skulde hun dog bort, og for at udvirke 
dette lagde man en Fælde for hende. £n engelsk Officer, 
B raten, bildte hende ind. at han vilde skaffe hende ombord i 
et Skib, som skulde afgaa til Flandern, og da hun nu en Nat 
i Følge med Braten forlod Slottet for at begive sig til dette 
Skib, overgav Forræderen hende til den danske Resident i 
England, Simon de Fetciim, som opholdt sig i Nærheden med 
nogle bevæbnede Mænd, og disse toge da Leonora Christina 
imellem sig og bragte hende ombord paa et engelsk Krigsskib, 
som af Petcuin var fragtet til at føre hende til E^øbenhavn. 

Med Ankomsten til E^øbenhavn begynder Leonora Ghristina3 
egen sammenhængende Skildring, og jeg finder derfor ingen An- 
ledning til at føre denne korte historiske Skizze videre. Kun 
med Hensyn til Spørgsmaalet om den danske Regerings Forhold 
til den Leonora Christina tilføjede Uret turde det maaske endnu 
være mig tilladt at bemærke, at saa meget Oprørende der var i den 
Maade, hvorpaa Anholdelsen og Udleveringen foregik, er det dog — 
selv afset fra, at den engelske Regering fuldkommen bærer Broder- 
parten af Skylden herfor — næppe paa dette Punkt, at den danske 
Regerings Fremfærd mod Leonora Christina viser sig i det ugun- 
stigste Lys. De Meddelelser, som Regeringen havde faaet om 
Ulfeldts Planer fra en Kilde, hvis Paalidelighed den ingen Grund 
havde til at betvivle, vare af en saadan Beskaffenhed, at den 
maatte være berettiget til at tage de strengeste Forholdsregler, 
og at Leonora Christina var vidende om hine Planer, havde Re- 
geringen al mulig Grund til at antage, som hun da ogsaa siger 
selv i nærværende Værk, at hendes Mand aldrig plejede at skjule 
nogen Sag af Vigtighed for hende. Dette maa han nu dog 
have gjort denn& ene Gang, men det var umuligt for nogen 
Anden at formode det. Ganske anderledes stiller Sagen sig for 
Regeringens Vedkommende ligeoverfor den E^endsgjeming, at den, 

C* 



XXXVI 

uden at der var gaaet nog^n Dom over Leonora Christina, og 
uden at hun i det Hele var bleren overbevist om nogen anden 
Brøde, end, som hun selv siger, den ikke at have villet forlade 
sin Mand i Ulykken, holdt hende indespærret i et almindeligt For- 
bryderfængsel, ikke blot indtil Mandens Død selv i Regeringens 
Øjne maatte have gjort hende uskadelig, men endnu 21 lange 
Aar efter dette Tidspunkt. Dette er dens store og egentlige Skyld 
imod hende, og den forringes ikke i mindste Maade derved, at 
det væsentlig var en eneste Persons — Dronning Sophie Amalies 
— uforsonlige Had , som kom til Udtryk i denne lange Inde- 
spærring, eller derved, at en meget stor Del af de Kvaler, 
som Leonora Christina udstod i Fængslet, mindre havde deres 
Udspring i en indepfor Fængselsmurene planmæssig fortsat For- 
følgelse fra. hendes Fjenders Side, end i Omstændigheder, der tilhørte 
Tiden, i Fængselsvæsenets daværende usle Tilstand, i hendes til- 
fældige Omgivelsers naturlige Raahed osv. 

Til Slutning endnu kun et Ord om det her udgivne Værks 
ydre Historie. Det er allerede sagt, at det nærmest var bestemt 
for Forf.s Børn, men da det jo blev nedskrevet i Fængslet, kunde 
Forf. under Udarbejdelsen ikke have noget Haab om, at det 
skulde blive hende forundt selv at overgive det i de rette Hæn- 
der, og det var derfor bestemt, at en god Ven blandt hendes 
Omgivelser i Fængslet (se S. 246 Anm. 1) skulde besørge "det til 
dets Adresse, *saasnart det var bleven færdigt. Ved Leonora 
Christinas Frigivelse blev Benyttelsen af en Mellemmand over- 
flødig, og Haand skriftet har nu uden Tvivl fulgt hende til Maribo 
Kloster og er blevet der en Tidlang. Efber hendes Død har 
saa en af Døttrene oversendt det til Leonora Christinas yngste 
Søn, Leo Ulfeldt, og hos dennes Descendenter er det for- 
blevet indtil vore Dage. Ved Haand skriftet ligger endnu det 
Brev, som ledsagede Oversendelsen. Det er skrevet med en 
Damehaand, der synes at være Anne Cathrine Ulfeldts 
(flere Breve fra hende opbevares paa det store kgl. Bibliothek, 
Ny kgl. Samling, 2146c, 4***), og er forseglet med det rigs- 



xxxvn 

grevelig ^ Ulfeldt*ske Segl (se LexicoD over adelige Fa- 
milier 2 Bd. S. 335), men er iøvrigt uden Dato og Underskrift. 
Det lyder bogstavret saaledes: 

'^ Denne Baag handler om^ huad woris SI. Frue Moder 
er hendtis i Hendis FengseL leg haffuer icke kundt reaoU 
uere mig tiU att brende den^ ihuorwel att dends Læfining 
haffuer giffuet mig Ijden fomeyelfie^ efftersom de adskillige 
hendeljier betreffer aUe Hendis bedreffueUge Tilstand, Ende- 
lig er ded icke u-nyttigt att uy'de^ huorledis med Hender er 
forfahret^ mens er icke forneden^ att den kommer i fremmede 
hender^ thi ded kunde hende sig^ att den kunde glæde dem^ 
som ennu kunde wære til offuers aff woris Hadere, t 

Udfkrift: A Monsieur 

Monsieur le Comte 
• Leon ]y Ulfeldt ^c. 



Kjøbenhavn, den 1. Juni 1869. 

8. B. Snifh. 




Det, gamle Kjøbenhavns Slol mgd &laa.laam, 

let fra BtigsldeD. 



Den fangne GrefFwinne 



Tueonoiræ 



6^A,^ 



•••o« 










de>7^ 



Fortalen 
Til mine Børn. 




1 Haflfuet. 



ierte kiere Børn! Billigen kand leg med lob 
sige: Der som man min lammer kunde weye 
oc mine Liidelser tilsammen i en Wect-Skaal 
legge, da skulle de were tyngere end Saand 
la wifieligen erre mine Liidelser stoere oc 
mange, de erre tunge oc vtallige^). Mit Sind hafFuer 
ienge ofFuer denne lammers linde werret striidig, ey kun- 
dende slutte, om ieg mig icke snarere skulle bemøde mine 
Liidelser att forglemme end dennem att ihuekomme. Men 
endeligen haflfuer tilskyndende Aarsager mig dreflfuen icke 
alleeneste min lammer att ihuekomme, men den endoc vdi 
. Pennen att forfatte oc Eder, mine kiære Børn, ,den att til- 
skrifFue 2). 

Første tildriflfuende Aarsage er Guds Allmectigheds 
Errindring, ^tersom ieg ey min lammer. Angst, Nød oc 
Smerte ihuekomme kand foruden tillige med mig Guds All- 



M Senere rettet til: ^haffwer mine Liidelser worren stoere oc mange, 

tunge oc vtallige*. 
^) I Randen er senere tilføjet: »efftersom ieg nu er i Haab, att miine 

Skriffter Eder kand komme til Hænde, mit Fengsel oc difle trende 

sidste Åaringer meget er lættet.* 

1 



mact att errindre, som vdi alle mine Liidelser, Elendig- 
heder, Hiertesorrig oc Bedrøflfuelser min Krafft oc Hielp, 
min Trøst oc Bistand baffuer werret ; thi aldrig lagde 
Gud mig saa snart en Byrde paa , att hånd io med 
ded samme mig effter Byrdens Tyngde Styrcke gafF, 
saa att Byrden mig wel knim nederbøyede , mig hart 
knuede oc tryckte, men dog ey slet nederslog, knusede 
oc vndertryckte , for huilcket den vbegriibelige Guds All- 
mectighed skee Loff oc Priis i Ewighed. Wil mig alt saa 
icke alleeneste min lammer errindre oc Gud for sin naa- 
dige Bistand i alle tilføyede bedrøffuelige Tilfald tacke, 
men endoc Eder, mine kiere Børn, Guds Goedhed imod 
mig kundgiøre, paa ded I Eder icke alleeneste oflfuer den 
Allerhøyestis v-begriibelige Hielps-Gierninger kunde for- 
undre, men endoc med mig der vdofFuer i Tacksigelsen 
indstemme. Thi med Skiel skal I kunde sige, att Gud 
vnderlige Ting imod mig giort haflfuer^); att hånd haflfuer 
werret mectig vdi mig suage oc sin Kraift vdi mig, ded 
allerskrøbeligste Redskab, bewiifiet. Thi huorledis haffde 
ded ellers werret muligt, att ieg saa mange offuer stoere, 
plutzlige oc v-formodentlige , vlyckelige Tilfælle haffde 
kundet imodstaa, om hånds Aand icke vdi mig sinWirck- 
ning haflfde giort? Gud war den, som selflfuer traadde ind 
med mig aflf Taame-Døren, hånd war dend, som racte mig 
sin Haand oc striide for mig vdi Mifidædernis Fengsel, 
som kaidis den Mørcke-Kircke. Hånd haffuer siden stetze. 



M Dette Sted kan mærkes som et Exempel paa en af de OrdstiUin- 
ger, som Forf. ved den i Indledningen omtalte Revision af Haand- 
skriftet ellers 1 Almindelighed har rettet, forsaavidt hun er bleven 
opmærksom paa dem. 



3 

nu nesten ellffue Aar, worren inden mine Fengsels-Døre 
oc vdi mit Hierte, haffuer styrcket, trøstet, queeget, ia 
offte endoc glæd mig. Gud haflfuer giort vnderlige Ting 
imod mig, thi ded er meere end vbegribeligt , att ieg saa 
stoere mig oflfuerkomne Vlycker haffuer kundt offuerleffue, 
beholdendis min Fornufft, Sind oc Santz. Ded er sig høy- 
ligen offuer att forundre, att mine Lemmer icke erre 
krumpen oc corUract aff Liggen oc Sidden, att mine Øyen 
icke erre dumme, ia gandske blinde aff Graad, aff Røg oc 
Smøg, att ieg icke er stackaanded aff idelig Lyfietaande 
oc Qualm, aff Stanck oc indklemte Lufft. Gud allene 
Æren! 

Den anden tilskyndende Aarsage er den Trøst, ded 
Eder, mine kiære Børn, wil were, att I formedelst denne 
lammer s^Minde forsickris, att ieg vskyldeligen liider, att 
mig icke ringeste Sag er tillagt, oc att ieg intet er bleff- 
uen beskylt, for huilcket I, mine kiære Børn, tør bluis oc 
Øynene skammeligen nederslaa. Ieg liider for att haffue 
werret ælskét aff en dydig Herre oc Hofibonde, for att ey 

m 

haffue hannem i Vlycken wilt forlade ; susspiaris derfor att 
wide om ett Forræderi, hånd aldrig er bleffuen for tiltalt, 
mindre offuerbewiist , huis Beskyllings Aarsage mig ey 
bleff forstendiget, ihuor smaaligen oc weemodeligen ieg ded 
war begierendis. Lader ded were Eders Trøst, mine kiære 
Børn, att ieg haffuer en naadig Gud, en goed Samwittighed 
oc en frii Foed att staa paa, att ieg aldrig nogen skam- 
melig Gierning haffuer giort. Ded er en Naade hoefi Gud, 
siger Apostelen St. Peder, om nogen bærer ded onde 
formedelst en goed Samwittighed oc liider Vret. Ieg liider. 
Ære wære Gud! icke for mine Mifigierninger , thi da war 

1* 



ded mig ingen RoeB, men ieg kand roefie mig aflf, att ieg 
aflf Vngdom op Christi Kaarfidragerske haflfuer werret oc 
haflft v-trolige himlige Liidelser, hullcke effter mine Aar 
oc Alder ware wel tunge att bære. 

I huor wel min lammers- Minde icke widre indholder 
eller om melder, end huis sig med mig i dette Fengsel paa 
elffte Aar hafFwer tildraget, saa kand ieg dog icke forbigaa 
Eder, mine kiære Børn, mine forrige Liidelser korteligen i 
denne Fortale att paaminde, tackende Gud for difi Oflfuer- 
striidende. 

Eder, mine hierte kiære Børn, er icke alleeneste wit- 
terligt, men ded er endoc landkyndig, huad stoere Liidelser 
oc eflfterfølgende Vlycker Dina oc Walter med derris mec- 
tige Anhang worris Huufi paaførte Anno 1651 ^). 

At ieg intet skal melde om saa mange modige oc 
tunge Dagis Reiser, om Haflfs-Nød oc mange Slags Far- 
ligheder , ieg vdi ' fremmede Lande fristet hafFuer , den 
eeneste Reifie wil ieg Eder alleene til Gemøte føre, huil- 
cken min Herre mig imod mit Sind befalede att giøre i 
Dannemarck Anno 1657. Den war Winter Dag, besuærlig 
oc farlig. Ieg liide Spott oc Forfølgelse, oc dersom Gud 
icke haflfde gifFuen mig Moed oc den ded betaget, som 
mig skulle griibe, da hafFde ieg ey paa den Tiid vntgaaet 
Fengsels Vlycke^). 



^) De Begivenheder, hvortil her sigtes, tør i deres Hovedtrælt forud- 
sættes at være saa almindelig kjendte, at jeg il^ke finder Anledning 
til at udtale mig nærmere om dem. 

*) I November 1656 besluttede Leonora Christina, som dengang i 
længere Tid havde opholdt sig med sin Familie paa Slottet Barth 
i Pommeren, at gjøre en Rejse til Danmark, for, som hun selv 



I dragis wel til Minde, mine kiære Børn, huad ieg i 
den malmøske Arrest fiorten Maaneder liide oc vdstoed; att 
den største Naade, Hånds kl. Majt. aflf Suerrige, Konning 
Karl den tiiende, mig da bewiiste, war, att hånd satte ded 
i mine Kaar, enten ieg wille were paa frii Foed oc raade 
for worris Goedz, eller oc med min Herre were arresteret 
leg erkiendte den Naade oc ded sidste som ded skyl- 
ligste vdwalde, actendis ded for en Lycke, att ieg miix 
da sorgefulde oc siden med Sygdom behafftede HoBbondé^ 
maatte trøste oc tienne. Ieg antog ded oc for en Naade, 
att mig bleff tilsted (der min Herre for Suaghed ey selflf- 
uer kunde) for hannem att gaa i Rette. Huad Hiertesorrig 
oc Bedrøffuelse ieg for min skrøbelige Herre haflfde, huad 
Møde, Besuæring oc Beklimring Processen (som oflfuer nii 
Vger dagligen bleff forretagen) mig foraarsagede, ded weed 
den høyeste Gud, som war min Trøst, Styrcke oc Bistand, 
som mig gaff Moed oc Hierte for en Siddendis-Rett min 
Herris ærlige Naffn att forsuare'). 

Eder er wel icke forglemt, huor hastig en Vlycke 



siger, nudi al Underdanighed at søge H$, kgl. Majt. min Herres Uskyl- 
dighed at demonstrere.* Hun koin imidlertid \k\Le længere end til 
Korsør, hvOr Ulr. Ghr. Gyldenløye foreviste hende en kongelig 
Ordre til at vende om, og for at være saa meget mere sikker paa, 
at denne blev efterlevet, ledsagede Gyldenløve hende selv til Ny- 
borg, hvorfra Rejsen gik videre gjennem Fyen, Slesvig og Holsten. 
Hun ankom den 15. December til Barth, og det er saaledes ikke 
ganske nøjagtigt, naar hun ovenfor siger, at Rejsen foregik 1657. 
Man har en egenhændig Beretning af Leonora Christina om denne 
hendes Bortvisning fra Danmark. Den er trykt i Becker's Saml. 
til Danm. Hist. under Fredr. III. 2 D. S. 441-47. 
M Om Processen i Malmø se især Molbech, Et Bidrag til Corfitz 
Ulfeldts Levhetshistorie (Nyt hist. Tidsskrift 4 Bd. S. 1 flg.); 
jvfr. Indledningen. 



6 

anden fuldte, huorledis den Liidelse ey war forbi, før- 
end en langt større hender Haanden racte; oc gick ded 
ofi da, som Poeten siger: Incidit in Scyllam, qui vult 
vitare Charibdin, Wii vntgick en Arrest oc fait i ett hart 
Fengsel, vden Tuiffuel formedelst Guds Tilskickelse , som 
min Herre (imod worris Tagen Affskeed) gaflf de Tancker 
sig til Kiøbenhaflfn i Steden for Lybeck att forføye. Huor 
hiertekiemt ieg bleff, der ieg imod all Formoding min 
Herre i Kiøbenhaffn for mig fant (huilcken ieg formeente 
alle hånds Fiinders Mact oc Wold att were vntkommen), 
ded kand ieg med ingen Pen beskriflfue. Ieg wentede ded, 
som min Herre icke troede, huilcket dog strax der paa 
fulte, som war en Arrest, oc bleflfue wii anden Dagen effter 
min Ankomst (eflfter huilcken biiedis) tagen til Fanger oc 
førte til Borringholm, huorhelst wii sytten Maaneders Tiid 
hart ware fengselet^). Huad ieg der liide, derom haflfuer 
ieg en fuldkommen Beskriffning giort^), som ieg formoder 



') Nemlig fra sidst i Juli 1660 til noget over Midten af December 1661. 

^) En saadan Beskrivelse er ikke kjendt, men maaske kan den endnu 
findes i det Waldstein'ske Familiearkiv. En kritisk Fremstilling af 
hele det paagjældende Afsnit af Korfits Ulfeldts og hans Gemal- 
indes Liv haves i Molbechs Andet Bidrag til Corf. Ulfeldts 
Levnetshistorie (Nyt hist. Tidsskrift 4 Bd. S. 369—441.) Af 
enkelte herhen hørende trykte Aktstykker, kunne især mærkes: 
Generalmajor Fuchs*s Indberetning om Korf. Ulfeldts og Leonora 
Christinas Flugtforsøg fra Bornholm i Wolffs Journal f. Politik 
1816, 1, 71—78; Sammes Indberetning om de Fangnes Tilstand i 
Juni 1661, smstds. 1, 193—98; Vidneforhør i Anledning af Ul- 
feldts Flugtforsøg, smstds. 1, 198—214 og 2, 42—47; Fuchs^s 
Svar paa Ulfeldts Beskyldninger, smstds. 1, 227—35; Memorial 
angaaende Korf. Ulfeldt og Leonora Christina, skrevet i Marts 
1662, smstds. 3, 135-40; Ulfeldts »Deprecations-Skrivelse* og 
2 af ham udstedte Reverser hos Paus, Corf. Uhlefeld, 2 Part, 
S. 208-14. 



vdi Eders, mine kiere Børns, Giemme findis, huor vdaff I 
seer, huad ieg med min suage Herre vdstoed, huor offte 
ieg større Vlycke aflfwergede, eflftersom min Herre icke 
altiid med Taalmodighed Gomierneurens , Adolflf Fofiis (som 
sig Fux kalte), onde Tractament kunde forsmerte. Tungt 
oc hart war ded att were aff en Bonde Søn spottet oc for- 
haanet, att were aflf hannem sultet, truet oc høtt, men 
tyngere oc haardere att were syg vnder hånds Gewalt oc 
høre aflf hannem de Ord, att der som end Døden saed mig 
paa Læberne, saa skulle dog icke nogen Guds-Ords-Tien- 
nere komme til mig. O stoer[e] Tyranni! Hånds Ondskab 
war saa offuer Maade stoer, att hånd icke kunde taale, 
at wii lettede huer andre Kaarfiet, huor for hånd ded saa 
forarbeydede, att wii eflfter ellflfue Maaneders Forløb fra huer 
andre bleflfue skilte, oc huer særdelis paa ded haardeste 
fengselet. Min Herre (som da alt war en gammel Mand) 
foruden Tienner, oc ieg, foruden Tiennerinde, finge ey lengre 
LyB, end Afftens-Maaltiid warede. Ieg kand ey forbigaa 
den sex Maaneders haarde SkilBmifie oc bedrøflfuelige Aflf- 
skeed, wii fra huer andre toge, smerteligen att ihuekomine; 
thi for menniskelige Øyne saae ded icke anderledis vd end 
saa, som Goutierneuren oB spaade, att ded wille were for 
den sidste Gang, wii huer andre her i Werden skulle see 
oc tale. Gud wed best, huor tung den Liidelse war, thi 
hånd war den, som trøstede, som gaflf Haab imod all For- 
haabning, som gaflf Moed, der Gouuemeuren mig besøgte 
oc wille miBtrøste. Gud stadfæstede mit Haab, Goedz oc 
Formue løste worris FengseP), oc wii finge huer andre 



M Blandt de mange haarde Betingelser, som Ulfeldt maatte under- 
kaste sig for tilligemed sin Gemalinde at komme paa fri Fod igjen. 



8 

igien att see oc tale. Saa bedrøffuet min Herre war, der 
wii fra huer andre paa Borringholm bleflfue skilte, saa glad 
war hånd, der hånd toe Aar der eflfter til den engelske 
ReiBe mig haflfde offuertalt, ey tenckendis, att den ofi for 
alltiid skulle attskillige. Min Herre, som haffde alt for 
goed opinion om Kongen aflf Engeland, meente, att nu^ 
hånd war til Tronen kommen, att hånd icke alleeneste 
sine stoere mundtlige oc skriflftlige Løffter skulle ihue- 
komme, men sig oc errindre, att ieg vdi hånds Nøds- oc 
Landtflyctigheds Tiid tog Ringene aff Fingerne oc for hand& 
oc hånds Tienneris Maaltiider vdsatte. Men huor nødig ieg 
mig den Reifie paatog, ded er nogle aflf Eder, mine kiære 
Børn, bekiendt, wel wiidende, att hoefi en vtacknemmelig 
ey anded end Vtacknemmelighed er att hente oc wente. Ieg 
haflfde andris Exempler att speile mig vdi, men ded war 
mig saa forrelagt. Der ware beeske Stycker Brød for mig 
tilskaarren, oc bitter Kaarfi-Galle for mig indskenket vdi 
ded Blaa-Taarn paa Kiøbenhaflfns-Slott; did skulle ieg, 
ded der att æde oc att vddricke. 



var ogsaa den , at han skulde afstaa til Kongen Alt , hvad han 
ejede af faste Gjendoninie og Jordegods i Sjælland, Jylland og 
Norge, samt desuden annullere en Obligation paa 63,000 Rdl. for- 
uden paaløbne Renter, som Frederik III. 1658 havde maattet ud- 
stede til ham som Erstatning for de af hans sekvestrerede Godser 
oppebaarne Indtægter; se Nyt histor. Tidsskrift 4 Bd. S. 423 og 
435—38; jvfr. Indledningen. At hans Løsladelse ogsaa havde kostet 
ham temmelig store Summer til andre Personer, navnlig til Grev 
Chr, Rantzov og Gab el, fortaltes i Kjebenhavn strax efter, at 
den havde fundet Sted (se Becker 's Saml, til Danm. Hist. under 
Frederik III. 1 D. S. 273), og det bekræftes, idetmindste for Ga- 
bels Vedkommende, længere henne i dette Skrift, idet Forf. siger^ 
at denne som Betaling for ydet Hjælp ved hin Lejlighed havde faaet 
5000 Rdlr. af hendes Mand. 



9 

Eder er icke v-witterligt, huor falskeligen Kongen aflf 
Eng. med mig handlede, huor wel hånd tog imod min 
Komme, huor hånd mig med ett ludas-KyB helste oc sin 
Fencke tittulerede, huorledis hånd baade selflfuer, saa wel 
spm wed sine høye Ministri, all kl. Gunst oc Naade for- 
sickrede oc mig for de forstracte Penninger Betaling loff- 
uede. I wiide, huor suigacteligen hånd mig (eflfter Hs. kl. 
Mt. aflf Dannemarckis Begiering) til Dovers loed arrestere 
oc siden wed den Forræder Lutenant Braten wiifi giøre, att 
hånd mig himmeligen wille lade vntkomme, leuerende mig 
dermed i den danske Besident, Simon Petcons Hender, som 
med aatte bewæbnede Mænd mig loed anfalle; selflf holte 
hånd sig langt fra oc torde icke komme mig nær. De 
satte mig Degen oc Pistoll paa Brystet, oc tuende toge 
mig mellem sig oc satte mig i en Baad, huilcken mig førte 
til ett Skiib, som for*® Resident haflfde tilreede, 'oc haffde 
hånd befalet en Karl wed Naffn Peter Dreyer mig til 
Kiøbenhaffn att leedsage'). 

Her fra haflfuer denne min larnwers Minde sin Begyn- 
delse. Den melder om, huis mig inden ded Blaa-Taarens 



') Den Sum, som Korflts Ulfeldt af sine egne Midler havde forstrakt 
Karl II. med, da denne landflygtig opholdt sig i Nederlandene, beløb 
sig til 18700 Rdlr. Angaaende Maaden, hvorpaa Leonora Christina 
søgte at inddrive denne Fordring, se især Danske Magazin 3R. 
2 Bd. S. 54 fig., hvor der ogsaa Qndes trykt en Del Aktstykker, 
som have Hensyn til hendes Anholdelse i Dover ved den danske 
Resident i England, Simon dePetkum; jvfr. Indledningen. — 
Dreiers Navn giver mig Anledning til at bemærke, at de aller- 
fleste af de her i Fortalen nævnte Personer selvfølgelig ville blive 
nærmere omtalte i den egentlige Skildring, og indtil da opsætter 
jeg ogsaa Meddelelsen af de Oplysninger, hvormed det for enkelte 
af disse Personers Vedkommende synes mig nødvendigt eller pas- 
sende at supplere Forf.s Beretning. 



10 

Døre er hentis. Betencker, mine hierte kiere Børn, difie 
haarde Liidelser; errindrer Eder oc Guds stoere Goedhed 
imod mig. Seer: aff sex Drøflfuelser haflfuer hånd vdfriiet 
mig; wærer wiB paa, att hånd vdi den syffuende mig ey 
lader sticke eller omkomme. Ney! hånd wil for sit Naffns 
Ære[s] Skyld wældeligen mig vdriiifue. 

Miine Liidelsers Fortelning er bedrøffuelig att paa- 
høre oc kand de aller haardeste Hierter til Medliidenhed 
bewege ; men lader dens Læfining Eder icke høyre bedrøffue, 
end Glæden den igien kand oflfuerweye. Betracter min 
V-skyllighed, Friimodighed oc Taalmodighed ; glæder Eder 
der vdoffuer. 

Mange smaa Widerwertigheder oc daglig Fortred er 
ieg for Witløfftigheds Skyld forbigaaet, ihuor wel den ririg- 
ste aff dennem hart suee i mit ømme Drøffuelsis Saar. 

leg bekiender mine Suagheder oc bærer ingen Sky 
Eder dennem att fortelle. leg er ett Menniske oc fuld aff 
menniskelige Skrøbligheder. De første Bewegelser staar 
icke vdi worris Mact, man offueriilis stønnem, førend man 
sig kand besinde. Gud wed, att ieg offte haffuer giort 
mig baade døff oc blind for icke til Wrede att opirris. 
Ieg skammer mig wed Slozfogdens lohan lægers, Kresten 
Maansøn Taarnegiemmers , Karen Ollis Daatters oc Ca- 
tharina Wolffs vtuctige Ord, skiiden Snack oc groffue 
Plom[p]heder att indføre oc opregne; ded wille for meget 
ledere høfflige Ørne. Ded kand ieg Eder forsickre, att 
ded offuergaar alt ded, som v-teerligt, skidden, tølpersk 
oc v-sømmeligt kand were; thi groffue Ord oc fuull Tale 
war derris Wenligheds oc Mildheds Tegn, oc blodige Eeder 
derris Vsandferdigheders Smycke oc Beprydelse, saa att 



11 

derris Omgiengelse war mig meget v-angenem. leg war 
intet gladel*e, end naar Dørene imellem mig oc dennem 
ware luet, som for mig lucke skulle, saa haffde ieg ickun 
Quinden alleene, huilckenieg stønnem med goede, støn- 
nem med Vdfuen oc Truen kunde komme til att tie. 

leg haffuer endoc hafft goed Omgiengelse oc •endnu 
liaffuer , huis Tiennester oc Høffligheder ieg tilbørligen 
ihuekommer oc wil, saa lenge ieg lefFuer, ihuekonmie. I, 
mine kiere Børn, wille ded oc imod en huer eflfter Mue- 
lighed erkiende. 

I finder oc vdi denne lammets Minde tuende aff worris 
HuuBis Hoffuit Fiinder, som [er] lørgen Walter oc lørgen 
Skrøder^), offuer huilcke Gud mig haflfuer hæffnet oc wille, 
att de skulle trenge til mig, oc ieg dennem skulle huiSuale. 
Walter giffuer mig noget Anleding lided mere, end mit. 
Forset war, om hannem att melde. 

Aflf de Psalmer oc aandelige Wiiser, ieg componeret 
oc translateret haflfuer, indfører ieg nogle til den Ende, att I, 
mine kiere Børn, kand see oc kiende, att ieg mig stetze 
haffuer holt fast til Gud, huilcken haffuer wæret oc endnu 
er min Muur imod alle Anløb oc min Tilfluct imod alle 



M Med hvad Ret Jørgen Skrøder betegnes paa denne Maade, kan 
ikke afgjørea. da han, saayidt jeg yed, ikke i noget hidtil kjendt 
Skrift eller Aktstykke findes omtalt, i Forbindelse med den Ulfeldt^- 
ske Familie (han næynes 1616 son) »Munster-Gommissarius«, se 
Nye danske Magazin 2 Bd. S. 290 og 292; 1668 fik han — 
efter en Notits fra Rentekammerarkiyet, meddelt mig af Gand. 
H. G. A. Lund — Bestalling som Legationssekretair med 300 Rd. 
aarlig Gage), og da nu Forf. oyenikjøbet har glemt at omtale ham 
i den egentlige Skildring, saaledes som hun her bebuder at yille 
gjøre, faar man heller ikke at yide, hvorledes det gik til , at han 
kom til at trænge til hende 



12 

Slags Moedgang oc Widerwertigheder. Giffuer intet Aet 
paa Riimene; de erre icke eflfter alle de Regler, Poeterne 
sig giøre; men giffuer Aet paa Materien, Meeningen oe 
Nytten. leg haffuer ey heller wilt mine andre smaa Tiids- 
fordriff forbigaa, thi der vdaff kand I Eder mit Sinds Roe- 
lighed forwifie oe see, att ieg ingen ledige Tiimer haffuer, 
[ia?] att en (for andre affskylig) Rette mig endoc tienner 
til Tiidskortning. 

Tuende Ohseruationer haffuer ieg antegnet. Ihuor wel 
de erre om ringe oc foractelige Dyr, saa erre de dog 
merckelige, oc tuiffler ieg paa, att de aff nogen natur- 
ktindiger tilforne erre bleffuen i Aet tagen. Thi att der 
findis ett Slags Kaal-Orme , som føder leffuende smaa 
Orme, oc saadanne som de er selff, troer ieg icke, haffuer 
før werret noteret Mindre, att en Loppe føder en for- 
meret Loppe, oc icke en Gned kommer aff en Gned^). 

Til Besluttning beder ieg Eder, mine hierte kiere Børn, 
att I icke lader ded Eder vnderlig forrekonmie, att ieg icke 
haffuer wilt tage imod den Leylighed, wed huilcken ieg til 
min Friihed haffuer kundet komme. Naar I ded rett be- 
tencker, saa haffde ded huercken werret Eder eller mig 
tienlig. Ieg bekiender, att dersom min Herre, salig hoefi 
Gud, haffde werret i Liffue, att ieg da icke alleeneste 
haffde tagen imod Tilbudded, men endoc giort mit yderste 
mit Fengsel att vntkomme for hannem att opsøge, til sidste 
Aande-Dret att opwarte oc tienne; min Skyllighed haffde 
ded vdkræffuet. Men efftersom hånd da alt war hoefi Gud 
vdi Huiile oc Roe oc ey nogen Menniskis Tienneste meere 



*) Hele (lette Stykke er senere overstreget. 



13 

behøffuede, saa haffuer ieg billigen betractet, att den selflP- 
tagen Friihed oB paa alle Sider meere skadeligt end som 
gaifnligt were wille, oc att ded icke war der Wey til worris 
fratagne Formue att komme, huorfor ieg den vdslog oc 
søgte i ded Sted mit Hierte til Roelighed att skioke oc mit 
paalagte Kaarfi taalmodeligen att bæi:e. Wil Gud ded såa 
føye, oc er ded hånds guddommelige Behag, att ieg med 
kongelig Naade min Friihed skal nyde, saa wil ieg oc med 
Glæde eifter yderste Formue for Eder, mine hierte kiære 
Børn, wære ett Wersens Træl oc vdi Gierningen ei*wiifie, 
att ieg aldrig wiger fra min Plict, att ieg icke er mindre 
en goed oc retsinnig Moder, end som ieg haffuer werret en 
troe Hustru. Vdi midler Tiid lader Gud« Willie were 
Eders Willie, hånd wil alle Ting saaledis wende, føye oc 
lawe, att ded Eder oc mig til Siel oc Liiff kand gaffne; 
vnder huis trygge Waretect ieg Eder alle troligen wil be- 
fale oc bede, att hånd Eders Fader oc Moder, Eders Raad- 
førere oc Ledismand wille were. Beder I igien for mig, 
att Gud mig med sin goede Aand wil regiere oc fremdelis 
som hid ind til Taalmodighed forunde. Ded er alt ded, 
som søger hoes Eder 

Mine hierte kiere Børn 

Skreffuen i ded Blaa-Taarn ^^^^« ^^^^^ ^oder 
Anno 1674 den 18. Mii, mit Leonm^a Christina 
Fengsels ded elffte Aar, min ^- E.G.^) 

Fødsels Dag, oc Alders 53. 
Aar. 



M Slutningen af Fortalen fra Ordene: Vdi midler Tiid indtil V.RG. 
incl er — paa nogle enkelte Ord nær, der kun ved en Uagtsom- 



14 



leg haffwer oc ihuekommet med allerstørste underdanig 
Tacksigelse worris nu allernaadigste Arffwe Rongis Naade imod 
mig, stacket effter Kongl. Majt kom til Regieringen. 



hed synes at være blevne skaanede — senere overstreget. Grun- 
den hertil er let at se. Som det nemlig i Indledningen antydedes, 
er denne Fortale skrevet, før Forf. begyndte paa den egentlige 
Skildring, som hun fra først af ikke havde tænkt at føre længere 
ned i Tiden end til Aar 1674. Imidlertid vare hendes Trængsler 
meget langt fra at være til Ende med dette Aar, og ligesom 
hun paa Grund heraf under selve Udarbejdelsen bestemte sig 
til at fortsætte Skildringen udover den oprindelig paatænkte 
Grændse, saaledes har hun ogsaa , efterat det Hele var fær- 
digt, ment at burde udvide Fortalen saavidt, at den kom til 
at omfatte Begivenhederne lige ned til hendes Udfrielse af Fan- 
genskabet 1685. Forat imidlertid en saadan Udvidelse kunde 
finde Sted, var det først og fremmest nødvendigt at udslette Slut- 
ningsordene i den .oprindelige Fortale, og dette er da ogsaa sket, 
som ovenfor sagt. Derpaa er saa Fortsættelsen i Form af 4 be- 
skrevne Blade indheftet i Haandskriftet umiddelbart efter den første 
Fortale. Den er skrevet paa ganske lignende Papir og med ganske 
samme Skrifttræk som den sidste Del af selve Værket. Men 
uagtet Forf.s Bestræbelser for at sammensmelte den oprindelige 
Fortale og det senere Tilføjede til en Enhed, vil man let over- 
bevise sig om, at hun har taget Sagen altfor overfladisk, til at 
dette skulde kunne lykkes, og jeg har derfor ikke betænkt mig 
paa her at gjengive den tidligere Fortale i dens første Skikkelse, 
idet jeg dog bagefter aftrykker det senere Tilskrevne, men med 
mindre Typer for endnu tydeligere at betegne Forskjellen i Tid og 
Affattelse mellem de to Stykker. 

Endnu kan med Hensyn til Tidsangivelsen under Fortalen 
mærkes Følgende: Leonora Christina var efter Optegnelserne i 
Christian IV.s Skrivkalendere (Schlegel, Samml. zur dån. Ge- 
schichte 2 Bd. 1, 61 og Nyt histor. Tidsskrift 4 Bd. S. 338) 
født den 8. Juli 1621, gammel Stil. Dette svarer nu rigtignok 
til den 18. Juli, ny Stil, men for det Første bruger Leonora 
Christina ellers overalt i Haandskriftet den ældre Tidsregning, og 
dernæst er selve hin Tidsangivelse 18. JuU fremkommet ved en 
Rettelse af en ældre Dato, 11. Juni, som endnu ganske tydelig 
læses under den anden. Selv om man altsaa antager, at Rettelsen 
hidrører fra Leonora Christina selv — og der er ikke Noget, som 



*• 



15 

Difiligeste ihuekommet worris allerDaadigste Regierings Dron- 
nings oc Hs. Durchleutighed , Cur-Fyrstinnen aff Saxsens Med- 
liidenhed offwer min ulyckelige Skiæffne; saa oc Hendis MajL 
Dronningens særdelis Naade. 

Jeg haffwer oc icke forgiæt med tilbørlig Skyllighed att 
ihuekomme Hendis Majt, Dronningens Frue Moders, den dydige 
Landt-Greffwinne aff Hæfiens, Naade imod mig. 

Haffwer oc antegnet adskilligt, som wærende Tiid, fra An. 
1663 indtil Anno 1674, i mit Fengsel sig haffwer til draget, i 
Meening der weed min lammers Minde att ende , efftersom ieg 
fant hoes mig en Fornøyelse oc offte trøstede mig selffwer, att 
ded er bedre att wære uskyllig fengselet end att wære frii oc 



modsiger, at hun kan have foretaget den i et senere Afsnit af sit 
Liv — bliver dog altid Vanskeligheden med den ældre Dato: 11. 
Juni, tilbage, og at denne sidste ikke kan betragte^ som en lige- 
frem Skrivfej], skjønnes deraf, at i Leonora Christinas authentiske 
haandskrevne Selvbiografi (jvfr. Indledn.) angives ligeledes den 11. 
Juni som hendes Fødselsdag. Med andre Ord: Leonora Christina 
har virkelig til en Tid været uvidende om, hvad Dag hun var født. 
Hvorledes nu dette snarest maa forklares, om saaledes, at hun maaske 
har glemt sin Fødselsdag i de mange Trængselsaar, hun tilbragte 
dels udenfor Fædrelandet, dels i Fængslet, eller om hun maaske 
i sin Ungdom aldrig har kjendt den, skal jeg ikke forsøge at af- 
gjøre. Kun skal jeg bemærke, at alle Forfattere, som have skre- 
vet om hende, forinden Christian IV.s Kalenderoptegnelser bleve 
udgivne, ligeledes angive hendes Fødselsdag urigtigt (Gravskriften 
i Maribo Kirke har dog det Rette), men saaledes, at En angiver 
en Dato, en Anden en anden. Den yngre Sperling, som, selv 
om han ikke var den, til hvem Lepnora Christinas i Form af et 
Brev affattede Selvbiografi var stilet (hvilket er saj^ godt som af- 
gjort), paa Grund af sit nære personlige Forhold til Leonora Chri- 
stina maatte antages at have alle den Slags Efterretninger fra 
hende selv, har i sine CoUectanea »de feminis eruditis* (Orig- i 
GI. kgl. Smlng, 2110 a- b, 4) den 11. Juni, ganske som vort 
Haandskrift, og først senere er der ved Siden af tilføjet: »vel po- 
tius in Julio«. Den foregivne Selvbiografi (Bangs Samlinger 2, 126) 
har ligesom ogsaa Holberg (Danm. Riges Hist. T. 3 S. 572.), Paus 
(Corf. Uhlefeld 1, 25) og Schønau (Lærde Fruentimmer S. 319) 
den 22. Juli. Hofman (Portraits historiques P. 5 pag. 83 og 
Danske Adelsmænd 2 D. S. 316) har 22. Juni. 



16 

haffue forskyldt FeDgsel. leg errindrede mig att halFue læst, att 
Fengsel hafifde tient mangen een til Beskiærmelse imod større 
Farligheder oc fra att falde i derris Fiinders Hænder. Der haff- 
wer "wærret de, som erre udkommen aff derris Fengsel oc strax 
der effter erre bleffwen myrtte. Der haffwer wærret de, som 
haffwer hafft derris rundelig Ophold i Fengsel oc siden i Frii- 
heden liid Nød. Uskyllig Fengsel undertrycker icke eens Ære, 
men den forøger Æren. Mangen een haffwer i Fængsel faaet 
stoere Widenskaber oc erfaret de Ting, de før icke kunde naae. 
la, Fengsel leeder til Himmelen. Sagde saa offte til mig selff- 
wer: Trest dig^ du Fange^ du est lycksalig, 

Efftersom ded 1674. Aar ickun war Hælten aff miine Feng- 
sel s Dage, saa haffwer ieg i denne min lammerS'Minde ^') tilføyet 
ded, som siden den Tiid inden miine Fengsels Døre sig haffwer 
tildraget. leg liider mod min Friiheds Afften, 1685 den 19. JWo/. '^ ) 
Gud aliene Æren, som Kongl. Majt. til Retferdighed haffwer 
beweget ! 

Her hoes wil ieg ihuekomme dennem, hwis dødelig Aff- 
gang mig wærende mit Fængsel bleff beretet: 

1. Kongl. Majts, Premier Ministre^ Greff Christian slÉ Rantzov, 
døde i September Maanet 1663. Leffwede icke den Dag 
att dricke Skaaller til worris Princefie oc C ur Prinzen aff 
Sachsens Troloffwelsis Fæst. Langt mindre naaede hånd 
den Dag att see (effter hånds Angiffwende) et Træ Billede 
til min si. Herris Spott att parteris. Døden war hannem 
meget bitter. 

2. Encke Dronningens Hoffmesterinne, som war mig saa meget 
streng i min største Bedrøffwelse, haffde en lang piinactig 



M 1 Randen er tilføjet: »udi hwilcken er antegnet adskillige Wider- 
wertigheder, mig haffwer angreben, som for mangen en skulle haffwe 
werret haardere att imod staa end som Fengsels Twang. Gud gaff 
Styrcke*. 

*) Skjønt den ovenstaaende Bemærkning og Dato kunde synes at gjøre 
det ganske utvivlsomt, at det her aftrykte Tillæg til den opiindelige 
Fortale er nedskrevet i Fængslet, er der dog paa den anden Side 
Meget, der taler for, at det ikke kan være skrevet, før selve den 
egentlige Beretning var afsluttet , og da denne Afslutning — 
skjønt tildels ogsaa dateret fra Fængslet — notorisk først har 
fondet Sted efter Løsladelsen, er det idetmindste sandsynligt, at 
det Samme gjælder om Afslutningen af Fortalen. 



17 



Sygdom; sagde aff Utaalmodighed , ait Helffwedis Piine war 
icke større, end som henders Piine war. Man kunde paa 
Taamet høre hender skriige. Hun bleff ført paa en Dyne 
need i Byen oc døde der. 

3. Able Catharinæ Døe war meget smertelig. Haffde hun før 
søgt hoes mig paa himmelige Stæder effter Breffue, da bleff 
hun siden aff Balberere meget befølt, efftersom hun haffde 
Byller paa himmelige Steder. Hun bleff skaarren oc brent. 
All den Piine udstoed hun i Haab att leffwe, men hwer- 
cken Batskerns Windskiibelighed eller Dronningens Be- 
søgeiser kunde rædde hender fra Døden. 

4. Secreterer Erich Krag, som haffde laded see sit onde Hierte- 
law imod mig i mit Fengsel den Myrcke-Kircke , bleff ha- 
stig aff Døden henryckt paa et ureent Stæd; war frisk oc 
sund, haffde til Middag laded indbyde Giæster til sig, saed 
oc skreff wed sit Bord, gaar ud for att giøre sit Behoff, 
der finder hånds Folck (effter lang Biien) hannero døe. 

6. General Major Friderich von Anfeldt^ ^ ) som meere end som 
eefl Gang gaff sin Glæde tilkiende offwer min Ulycke, hånd 
døde saa, som hånd haffde leffwet; war et uguddeligt Men- 
niske. oc en Guds Bespottere. Hånd kunde Lyckens skeele 
Øyesyn icke imodstaa, bleff rasent, fordi en anden fick en 
Ære Tittel, hånd adtraade ; ded war wel ringe att tabe Sind 
oc Santz for. Hånd wille intet høre om Gud, mindre for- 
Ifge sig med Gud. Begge Dronningerne, Encke Dronningen 
oc den regierende Dronning, offwertalte hannem endeligen der 
til. Der hånd haffde annammet Sacramentet^ sagde hånd: 
«Nu haben Ihr. Majeste[te]n Ihren Willen gehabt, wo zu 
ist das nu guth?« Bleff weed att bande oc læstere oc døde 
saa hen. 

6. Effter lang udstaaende Sygdom døde Feldt-Herren Sckack, 

7. DiBligeste Canzeler Peter Ritz. 

8. Kongl. Majt Kong Friderich den 3* Død forfremmede Stadt- 
holder Christoffer Gabels Døe. Hånd følte, att Encke- 
Dronningens Haed meget imod hannem formaatte, ynskede 
sig Døden; Gud bønhørte hannem. 



O Det er: Fr. v. Ahlefeldt. 



18 

9. Ded haffwer behaget Gud, att ieg skulle selffwer wære 
Widne til, att Walter døede en jnckelig Døe, ia, att ieg 
skulle selfTwer beklage hanuem. Naar ieg hørte hannem 
skriige, da rant mig forrige Tiider i Sinde, oc tenckte offte, 
huorledis et Meuniske kand lade sig forføre at giøre 'den 
ont, aff hwilcken den alt gott oc Ære haffwer nyt. 

10. Magister Buck^ min Skriffte-Fader , som handlede saa ille 
imod mig, udstoed megen Piine paa sin Soete-Seng; war 
tre Dage maalløB, førend hånd døde. 

11. Den Sckelm oc uguddelig Krop Christian^ som giorde mig 
saa megen Fortred i mit Fengsel, der hånd kom paa frii 
Foed oc til sin HoØbonde, Maans Armfeld ^ ), i lylland, kom 
hånd i Trætte med Presten, som wille , att hånd skulle staa 
Skriffte for et Quindfolck, hånd haffde locket. Den Sckelm 
sticker Dd paa Præstens Gaard; Præstens Hustrue bliffwer 
inde brent, som meente att rædde noget aff sit Goedz, oc 
all Præstens Formue lagt i Aske. Præsten wille icke for- 
følge den Sckelm med Retten, befalede hannem den rætt« 
Dommere oc hannem alleene Hæffnen. Den Mordbrenders 
Samwittighed begynte att wogne; hånd leffwede en lang 
Tiid i Fryct oc forskræckede sig , naar hånd saae nogen 
komme, som gick noget hastig, raabte da høyt oc med 
Rystelse sagde: »Nu tær de mig«, løb hid oc did, wiste 
icke huort hen. £ndeligen fantist hånd døe i Marcken oc 
med de Omstendigheder att haffwe skiøt sig selffwer ihiæl, 
thi de fant en lang Byfie liggendis imellem hånds Been, 
Piiben liige imod Brystet, oc en lang Kiæp i Haandcn, som 
hånd haffwer støt Trøckeren løfi med; saa hånd døde icke 
saa christelig, som hånd haffde død under Bødels-Haand, 
hånd saa forfløyen om talte icke att skiøtte om , der som 
hånd ickun kunde bringe en anden i Fort red. 



1) Det er: Arnfeldt. 



lammers Minde 

eller 

En Ihuekommelse om, huis 

sig med mig, Leonora Christina, vdi ded Blaa-Taam til- 
draget hafPaer fra Anno 1663 den 8. Augusti indtil Anno 

1674 den 18. Mi^y 




ielden kand fremfame Tiider vden BedrøfTnelse 
ihnekommis, thi enten hafTner de werret bedre 
eller wærre, end som de nærwærende erre. 
Haffuer de werret glædeligere, lyckeligere oc 
liederlige[re], saa bedrøflPae[r] billigen derris Ihnekommelse, 
oc ded saa meget meere, som nerwærende sørgelige, vlycke- 
lige oc spottelige monne were. Haffuer forrige Tiider 
werret bedrøffueligere , elendigere oc beklagligere end som 
nerwærende, da er derris Ihuekommelse vdi lige Maader 
sørgelig, thi man lige som paa engang alle fremfame 



M Der har først staaet: »Anno 1674 dm 11. lani« (jvfr. S. 13Anm.) 
Dette er saa overstreget, og ved Siden af er skrevet med Leonora 
Christinas egen Haand: »Anno 1686 den 19. M^j.i Derefter er saa 
igjen — og, som det synes, endnu med samme Haand — 11. lu ni 
forandret til 18. luli (Blæl^ket, Jdvormed denne Rettelse er fore- 
taget, sees tydeligt oven paa den Streg, der er draget hen over 
de udslettede Ord). 

2' 



20 

Vlycker oc Widerwærtigheder finder oc føler, huilcke man 
Tiid eflPter anden vdstaaet haflfuer. Men efftersom alle 
Ting haflfuer saa som tuende Hancker, huor wed de skal 
hæflfuis, som Epictetm siger ^), den eene Hancke, siger 
hånd, er liiderlig, den anden v-liidérlig, oc staar ded vdi 
worris egenWillie, huilcken Hancke wii wille griibe til att 
tage fat wed, den liiderlige eller den v-liiderlige; wil wii 
tage wed den liiderlige, saa kand wii alt forbigaaende, 
ihuor smerteligen oc bedrøflfueligen ded endoc haflfuer wer- 
ret, lige saa wel oc føyligere glædeligen som sørgeligen 
ihuekomme; huor forre ieg wed den liiderligste Hancke wil 
fatte oc vdi lem Naflfn min Ihuekommelse igiennem løbe, 
errindrendis all lammer. Elendighed, Bedrøflfuelse, Spott, 
Forhaanelser, Widerwertighéder oc Fortred, mig paa dette 
Sted erre møtte, oc ieg formedelst Guds Naadis Bistand 
haflfuer oflfuerstriid, ingenlunde mig der vdoflfuer bedrøflfue, 
men tuert imod wed huer Post i sær mig Guds Goedhed 
errindre, tackendis den AUerhøyeste, som stetze med sin 
kraflftige Hielp oc Trøst hoes mig haflfuer werret tilstede, 
som haflfuer mit Hierte regieret, att ded ey er wiiget fra 
Gud, som min Fornuflft oc Forstand haflfuer bewaret, att 
den icke er kommen vdi Willelse, som mine Lemmer Kraflft 
oc naturlig Styrcke haflfuer giflfuet, ia, som mig Sindsens 
Roelighed oc Fornøyelse haflfuer forunt oc endnu forunder. 
Dig, du vbegriibelige Gud, were loflfuet oc priiBet ewinde- 
ligen ! 

Til mit Forset att skriide : leg eracter nødwendigt att 
were at begynde min lamniers Minde med Begyndelsen aflf 



1) Epicteti Enchiridion cap. 43. 



21 

den Dag, paa huilcken den fatal Afften aflf mit Fengsel 
fulte, oc noget melde om, hais sig med mig paa Skiibet 
tildrog. Eflfter att Skipperen den 8. Augusti Anno 1663 
wed 9 Slet om Formiddagen lided vden for St Anna-Broe 
sit Ancker haffde kast, sendte Peter Dreyer^) (som aff 
Petcon, da Kongl. Majt. aff Dannemarckis Recident i Enge- 
land 2), war committeret mig att fremføre) Skipperen i Land 
med Breffue. leg klædde mig 3) oc satte mig vdi en aff 
Bodzmendenis Koyer paa Offuerlaaget med en stadig Re~ 
solution friimodeligen att tage imod alt ded, mig war forre- 
lagt. Dog wentede ieg ingenlunde ded, mig hendede; thi 
foruden ded, att ieg haffde en goed Samwittighed oc wiste 
mig intet ont att paastaa, haffde ieg adskillige Gange 
spurt for*® Peter Dreyer om Aarsagen, huorfor ieg saaledis 



*) Peter Dreier var egentlig Rektor ved Vordingborg Sltole. Paa 
Grund af Krigen med Sverig blev imidlertid Sltolen næsten 
ganske opløst i Slutningen af Aaret 1658, og i den nærmest føl- 
gende Tid var nu Dreier »af Hans kongelige Maj. mærkelige Sager 
ved tre adskillige høikongelige Ambassader forløvet.« Han overtog 
derefter igjen Rektoratet, som han dog definitivt nedlagde 1664. 
Paa den Tid, da Leonora Christina var i England, synes*' han at 
have været Sekretær hos Petkum, og denne var det, som over- 
drog ham at ledsage Grevinden til Kjøbenhavn. (Efter en Anmærk- 
ning af Kali-Rasmussen i Danske Magazin 3. R. 2Bd. S. 78, 
hvor der ogsaa gives nogle Oplysninger om Mandens senere 
Skjæbne). 

^) Han havde tidligere været dansk Konsul i Dunkirchen. 1666 for- 
lod han England, og et Par Aar efter blev han Præsident i Com- 
merce-Collegiet. 

*) I Randen er senere tilføjet: •leg haffde en Ring med en Taffuel 
Steen paa 200 Rdr., den beed ieg Steerien aff, kaste GuUet i St[r]an^ 
den oc beholt Steenen i Munden. Ded kunde icke merckis paa min 
Tale, att der war noget i Munden*. 



22 

bortførtis. Da gaff hånd mig altiid de Suar, som den For- 
ræder Braten ^ ) i Dovers mig gaflf (naar ieg hannem om 
Aarsagen til min Arrest spurte), som war, att mig maa- 
skee General Major Fuxsis Død 2) tillagdis, oc att der 
meentist, ieg min Søn til ded Dødslag haffde persuaderet; 
sagde sig ingen anden Aarsage att wide. Wed 12 Slet 



^) Hvilken Rolle Braten spillede ved Leonora Christinas Anholdelse 
i Dover, er allerede i Hovedtrækkene antydet i Indledningen (Frem- 
stillingen her støtter sig især til Leonora Christinas haandskrevne 
Selvbiografi) samt S. 9. 

') Generalmajor Adolf Fuchs, hvis Strenghed og Brutalitet ikke 
lidet havde bidraget til at forøge Korflts Ulfeldts og Leonora Chri- 
stinas Kvaler under deres Fangenskab paa Hammershuus , var, 
endnu før de selv frigaves, bleven afløst af en Anden i sin Post 
som Kommandant paa Bornholm. Det blev dog derfor ikke glemt, 
hvad de havde maattet lide af denne »Bondesøn* (jvfr. S. 7; og- 
saa Korflts Ulfeldts ældste Søn, Christian U., kalder Fuchs en 
»Bonde og en Skræder af sit Haandværk«, se Wolffs Journal f. 
Politik 1816, 2, 93— 9é, og det er saaledes næppe rigtigt, naar 
han af Nogle antages at have været en Søn af General i Artilleriet 
Hans Philip v. Fuchs, som faldt i Slaget ved Lutter.) I Efter- 
aaret 1662 kom Fuchs med «in Kone til Brygge, i hvilken By 
Ulfeldt netop havde taget Ophold med sin Familie, og en Dag, 
da Christian Ulfeldt — der af Nogle siges kort i For- 
vejen at have været i Paris, men som i saa Tilfælde rimeligvis 
er kommen til Brygge i Følge med Forældrene, der nylig vare 
vendte hjem fra en Udflugt til denne By — møder Fuchs kjørende 
i Brygges Gader, springer han hen til hans Vogn og støder ham 
en Dolk i Hjertet, hvorefter han tager Flugten. En Missive, som 
Christian Ulfeldt selv udsendte i Anledning af dette Mord, er trykt 
— i Oversættelse — i Wolff^s Journal f. Politik 1816, 2, 90—96; 
jvfr. Paus, Corf. Uhlefeld 2, 216—17; Becker, Saml. til Danm. 
Hist. under Fredr. 1!!. 1 D. S. 315; Danske Magazin 3 R. 1 Bd. 
S. 280—81. Hos Paus a. St. er ogsaa aftrykt et Brev fra Grev 
Christian Rantzov til Korf. Ulfeldt, hvori den Første lover at 
gaa i Forbøn for Ulfeldts Søn hos Frederik IH. 



23 

kom Nels Rosenkrantz, da Oberste Ltitenant^), [oc] Statz 
Major Steen Andersen Bilde ^) med nogle Masquetterer om 
Borde. Oberste Liitenant Rofienkrantz helste mig intet. 
Statz Majoren spatzerede frem oc tilbage oc gick mig flux 
nær, huilcken ieg en passant spurte, huad paa Færde war. 
Hånd suarte intet anded end: nBonne mine, mauvois^ ieu* ; 
der aflf war ieg liige wiiB. Vngefer wed 1 Slet kom Capi- 
tain Bendix Alfelt^) med flere Musquetterer om Borde, oc 
efft^r att hånd noget lided med Peter Dreyer haffde talt, 
gick Dreyer til mig oc sagde: »Ded er befalet, att I skal 
gaa ind vdi Cajutten^v^ leg sagde: »Gierne,« oc gick 
strax. Lided der eflfter kom Capitain Ålfeldt ind til mig 
oc sagde att hafi'ue Ordre miine Brefi'ue, Guld, Sølfi", Penge 
oc min Kniifi" afi^ mig att fordre. Ieg suarte: »Gierne«, 
tog mine Armbaand oc Ringe afi^, samlet i Haabe alt, 
huis ieg løst hoefi mig haflfde afi^ Guld, Sølfi^ oc Penge, oc 



M Niels Rosenkrands til Stougaard (f. 1627) havde ligefra 1658 
af— det Aar, da Livregimentet til Fods blev oprettet, se Løven - 
skjold, Efterretn. om den kongel. Livgarde til Fods S. 2 flg. — 
været Oberstlieatenant ved dette Regiment og højlig udmærket sig 
i denne Stilling under Kjøbenhavns Belejring. Efter den nedenfor 
omtalte Fr. v. Ahlefeldts Død 1672 blev han Chef for Livregimentet 
og Kommandant i Kjøbenhavn, og 1675 udnævntes han til General- 
lieutenant. Han faldt for Helsingborg den 2. Juli 1676. 

^) Steen Andersen Bille, en naturlig Søn af Rigsmarsk Anders 
Bille, havde under Kjøbenhavns Belejring gjort Tjeneste som 
Major ved Studenternes Regiment. Han blev legitimeret og op- 
taget i den danske Adelsstand 1679 og dlbde 1698 som Brigader 
og Vicekommandant i Kjøbenhavn. 

^) Maaske den Samme, som i O. H. Mølleres Nachr. von d. Ge- 
schlecht derer von Ahlefeldt S. 306 nævnes som Ritmester 1661, 
og som døde som Oberst 1676 af et Saar, han fik ved Christian- 
stads Erobring; se Extraord. maanedl. Relationer 1677, 
S. 502. 



24 

flyde hannem. SkrefiTuet haflfde ieg intet vden Copier aff, 
huis Breffue ieg Kongen aff Engeland haffde tilskreffaen. 
Annotationer om ett oc anded, min ReilSe angaaende, oc 
nogle engelske Vocabler; ded offuerleuerede ieg hannem oc. 
Dette foraeffnte lagde Alfeldt vdi en Sølff Senge Potte, 
ieg med mig haffde, oc den vdi min Nerwærelse forseglede; 
foer der med fra Borde. En Tiime eller noget meere der 
effter kom General Major Friderich von Anfeldt^), Com~ 
mandant i Kiøbenhaffn, loed begiere, att ieg wille komme 
vd til hannem vden for Cojutten, leg parerte strax. Hånd 
helste mig, gaff mig Haand oc brugte mange Complimenter, 
talte stetze franzøsch. Hånd glædde sig wed min Hel- 
bred, hånd war ræd, att Søen haffde incommoderet mig; 
ieg skulle icke lade mig forlenge, ieg skulle snart ander- 
ledis accommoderis. Ieg tog wed de sidste Ord oc smiilende 
sagde: n Monsieur siger anderledis, men icke bedre«. »lo 
wifieligen«, replicerte hånd, »I skal dertil bliffue wel ac~ 
commoderety I skal bliffue besøgt aff de allerfornemste aff 
Riget.« Ieg forstoed wel, huad hånd dermed meente, 
men suarte: »leg er want wed att omgaaes fornemme 
Folck, derfor skal ded icke komme mig fremmet for.« 
Der paa kalte hånd ad enTienner, aff huilcken hånd for'« 



\) 9: Ahlefeldt. Han maa ikke forvexles med Fætteren af samme 
Navn, som var Statholder i Kjøbenhavn og senere efterhaanden 
blev tydsk Rigsgreve, dansk Greve (til Langeland), Storkantsler 
o. s. y. Den her nævnte Fr. v. Ahlefeldt til Maasleben og Hald 
var allerede under Kjøbenhavns Belejring, i hvilken han særlig 
udmærkede sig. Generalmajor og Oberst ved Livregimentet til Fods 
(han var dette Regiments første Chef). 1662 blev han Komman- 
dant i . Kjøbenhavn , og 1671 udnævntes han til Generallieutenant. 
Han døde den 4. Januar 1672. 



25 

Sølff Senge-Potte (som Cap. Alfeldt med sig tog) fordrede. 
Ded Papir, Cap. Alf. der oflfuer haffde forseglet, war aff 
brut. Gen, Majoren wente sig med den til mig oc sagde: 
»Her haflfuer I Eders luéler, Guld, Sølff oc Penge igien; 
Cap, Alf, haffuer forstaaet Vret, ded war ickun Breffue, 
hånd war heordret Bit afffordre, oc de erre alleeneste vd- 
tagae oc bleffuen paa Slottet; offuer ded øffrige kand I 
disponere, som I selffuer wil«. »I Guds Naffn« (suarte 
ieg); »saa er mig tilsted att sette miine Armbaand oc 
Ringe paa igien?«. »O lestisn (sagde hånd), »de erre 
io Eders, I haffuer der offuer att disponere i^. leg satte 
Armbaand oc Ringe paa, ded øffrige flyde ieg min Pige. 
Hånds Glæde teede sig icke alleeneste vdi hånds An- 
sicfc, men hånds Mund war fuld aff Latter oc løb offuer 
aff Lystighed. I blant anden Tale sagde hånd att haffue 
hafft den Ære att kiende tuénde aff mine Sønner, huilcke 
hånd i Holland haffde med omgaaet, roeste dennem paa 
ded beste. Ieg complimenierte hannem, saa som der paa 
hørte, loed, som ieg tenckte, att hånd talte aff ett gott 
Hierte. Hånd gaff sig til allehaande Skiemt, særdelis med 
min Pige, syntis, att hun war smuck, vndrede for, att ieg 
torde holde saa smucke Piger; de holsteinske Fruer, naar 
de holte smucke Piger, war alleeneste for att sette Man- 
den i Humeur; giorde der en lang discours om, huorledis 
de bar sig ad, med anden difilige v-toen Snack, hånd til 
min Pige haffde. Ieg suarte intet anded, end hånd wist 
maatte tale aff Erfarenhed. Hånd talte allehaande Lapperi 
til min Pige, men hun suarte icke ett Ord. Siden sagde 
mig Slozfogden, att hånd, von Anfeldt^ haffde i ded første 
bragt Kongen i den Troe, att min Pige war min Daatter, 



26 

oc att Kongen lenge war i de Tancker. Endeligen eflfter 
lang discours tog Gen, Majoren Affskeed med den Complimenty 
att ieg icke wille lade mig forlenge, hånd wille snart 
komme igien; spurte, huad hånd Hånds kl. Mt. skulle sige. 
leg bad, att hånd paa beste Maade mig vdi Derris Majt. 
Maits. Naade wille recomm&ndere^ ieg wiste icke meget att 
lade sige, eller huorom ieg skulle lade bede, ey widende, 
huad de med mig haflfde i Sinde. Der Rlocken war imod 
tre, kom Gen, Maj. von Anfelt igien, war meget latterfuld 
oc glad, bad om Forladelse, att hånd saa lenge haffde 
werret borte. Ieg skulle icke lade migTiiden bliflfue lang, 
ieg skulle snart komme vdi Roelighed; hånd wiste wel, att 
ded Folck (i ded wiiste hånd paa Musquettereme y som 
stoede langs paa begge Sider aff Skiibet) ware vstyrige 
oc incommoderede y oc att Roelighed tiente mig best. Ieg 
suarte der til, att ded Folck mig intet incommoderte , men 
att Roelighed mig wel skulle tienne, eflPtersom ieg 13 Dage 
vdi 'temmelig hart Wær haffde holt Søen. Hånd foer fort 
i siine Complimenter- oc sagde, att naar ieg kom vdi Byen, 
skulle hånds Frue giffue sig den Ære mig att opwarte, 
»oc efftersom mig 'synnis « (sagde hånd), »att I icke me- 
gen Bagage haffuer med Eder oc maaske icke nødwendige 
Klæder, saa skal hun forskaffe, huisEder kandbehøffue« ^). 
Ieg tackede hannem oc sagde, att Æren skulle were min, 
om hånds Frue mig besøgte, men min Bagage war saa stoer, 
som mig end om Stunder fornøden giordis; skulle ieg i 
Fremtiiden noget behøffue, wille ieg forhaabe, att hun for 
diB Omhue skulle bliffue forskaanet; ieg haffde icke den 



) Hendes Navn var Augusta von der Wlsch. 



27 

Ære att kiende hender, bad hannem dog att formelde 
hender min Tienneste. Hånd fant paa allehaande discours^ 
om Birgitte Speckhans^), om adskillige Lappalia, Tiiden 
med att fordrifiFae, huilcke icke erre wært att ihuekomme, 
mindre att optegne. Endeligen kom Bad, att hånd skolie 
føre mig fra Skiibet, huorfor hånd med Høfflighed sagde: 
»Lyster Eder, Madame, att træde i denne Baad, som her 
ligger hoes Skiibet?« leg suarte: »Mig lyster alt ded, 
ieg skal oc mig aflf Hs. kongl. Majt. befalis«. Gen, Ma- 
joren tren først neder i Baaden oc racte mig Haanden; 
Oberste fLiitenant] RoBenkrantz, Capitain Alfeldt, Peter 
Dreyer oc min Pige ginge med i Baaden. Oc eflftersom 
vtallige Folck sig haffde forsamlet ded Spetackel att an- 
see, ia en stoer Deel haffde sig paa Baade begiffaen for 
mig til Nøye att beskue, holt hånd stetze Øye med mig, oc 
[der band] saae, att ieg mig snart til den eene oc snart 
tit den anden Siide wente for dennem derris Fornøyelse 
att giffue, sagde hånd: «Folcket glæder sig«. Ieg saae da 
ingen, som gaff Glædis Tegn vden band, huor for ieg suarte : 
»Den, sig glæder i Dag, kand icke were wifi paa, att 
hånd icke græder i Morgen; men ieg seer, att enten ded 



') Ceremonimester (senere Gehejmeraad og Stiftamtmand i Ribe) Frants 
Eberhard v. Specl^han^s Kone. Hun havde tidligere været gift 
med en Borgmester i Kjøbenhavn, Reinholdt Hansen, og (efter 
dennes Død?) en TJdlang været i Tjeneste hos Leonora Christina. 
Hun var den Ulfeldt'ske Familie meget hengiven. I hendes Hus 
toge Korf. Ulfeldt og Leonora Christina ind efter Flugten fra 
Malmø, og medens de sade fangne paa Hammershuus, opbevarede 
hun en Del af deres rørlige Gods for dem. Jvfr. Suhm, Nye 
Saml. til d. dan. Historie 1 Bd. S. 99; Histor. Tidsskrift 3 Bd. 
S. 386 og 471; Nyt histor. Tidsskr. 4 Bd. S. 383—84 og 391; 
For Literatur og Kritik 1 Bd. S. 171—72. 



28 

er til Glæde eller til Sorrig, da løber Folck liige tycke 
tilsammen, oc mange forandrer sig offuer ett Menniske«. 
Der wii komme lided bedre frem, saae ieg den bekiente 
v-dydige Birgitte Vlfelt, som sig glædde^). Hun haffde 
sig paa en Postwogn begiflfuet; bag hender saed en Karl 
tilAnseen som en Studenter. Hun kiørte langs Stranden. 
Der ieg wente mig om til den Siide, stoed hun op iWog- 
nen oc loe aff all sin Mact, høyt skingrende. Ieg saae 
lenge paa hender, skammede mig offuer henders V-for- 
skammenhed oc offuer den Spott, hun giorde sig selffuer, 
ellers irrede ded mig ey meere end Hundene derris Bi«f- 
fen, thi ieg actede begge lige meget 2). Gen. Motoren holte 
mig stetze med Snack oc loed aldrig sit Øye fra mig, thi 
hånd war ræd (som hånd siden sagde), att ieg skulle 



M Birgitte Ulfeldt var en yngre Søster til Korflts U. Hun var 
født den 9» November 1614 og blev 1630 gift med Otte Kra'fse 
til Egholm. Manden skal have behandlet hende saa haardt, at hun 
2 Gange løb fra ham, og det hedder, at hun begge Gange rejste 
til Holland og levede der som Tjenestepige. Hvorledes nu end 
dette forholder sig, synes det afgjort, at hun var et højst neder- 
drægtigt Fruentimmer. Korflts Ulfeldt betegner hende i et Brev til 
Sperling (trylit — i Oversættelse — i Wolff's Journ. f. Politik 
1816, 1, 121—27) som sin og Leonora Christinas dødeligste Fjende. 
Han kalder hende en Slange og en forbandet Kvinde, som har for- 
raadt ham og hans Kone for Regeringen, og som kun er kommen 
til Hamborg (der opholdt hun sig, da Brevet blev skrevet) for at 
udspionere hans Sager. Han siger, at hun er fuld af Løgn, og 
forbyder Sperling at lade hende komme i sit Hus eller at lade 
hende se Sønnen, Leon Ulfeldt, som blev opdraget af Sperling. 
Han vil ikke hjælpe hende med en Skilling, om hun end skulde 
styrte død om af Sult eller blive nødt til at gaa i Fattighus. 

') I Randen er senere tilføjet: *Mig skuUe snarere haffue mange derris 
Weemodigh^d beweget tU Kleenmodighed; thi attskillige ba^ide Mænd 
oc Quinder fælte Taarer, iade, ieg icke Mendte.^ 



29 

styrte mig i Wanded (hånd dømte mig eflfter sig selflfuer; 
hånd kunde Lyckens Wedermoed ey bære, huilcket hånds 
Endeligt nock vdwiiste, thi ded war ickun for en Æris 
Tittel, en anden for hannem fick, att hånd tabte Sind oc 
Santz. Hånd wiste icke, att ieg aff en anden Aand re- 
giertis end som hånd, huilcken mig gaff Styrcke oc Moed, 
i ded Sted att hånds Aand, hånd tiente, hannem i For- 
tuiffuelse bortrycte^). Der Baaden lagde an wed den li- 
den Broe, som er wed Renteriet, steeg Capitain Alfeldt i 
Land oc racte mig Haanden, leedde mig op ad Slotz- 
Broen. Paa Slotz-Platzen holte Regimenter til Hest oc 
Foedz, oc Musquetterer stoed paa begge Sider, huor ieg 
frem gick. Paa Slotz-Broen stoed locknm Walburger, 
Slotzfogt, som gick frem for wed mig, oc eflftersom Fol- 
cket haffde slaget sig i Rad paa begge Siider indtil Kon- 
gens-Trappe, loed Slotzfogden saa, som , hånd wille gaa 
den Wey, men wente sig knap oc sagde til Al felt: »Hir 
her«, oc gick der med til ded Blaa-Taarns Dør, stoed en 
rom Tiid vdden for oc famlede med Nøglen, loed, som hånd 
icke kunde lucke op, for att lade mig lenge were Folckis 
SpetackeP). Oc saa som mit Hierte war rettet til Gud, 



M Denne Parenthes er senere oyerstreget, og dens Indhold optaget i 
Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; se S. 17. 

') Slotsfoged Jochum Waldburg eller Jochim Waltpurger, 
om hyem der ofle vil blive Tale i det Følgende, var allerede i 
Dinas Sag optraadt fjendtligt mod den Ulfeldt'ske Familie. Idet- 
mindste fortæller Korflts U., at han i den Tid, Dina og hendes 
Moder sade fangne paa Kjøbenhavns Slot, ikke blot stræbte at 
gjøre den Første Fængslet saa behageligt som muligt, men at han 
endog, først ved gode Ord, siden ved Trudsier og Sult, søgte at 
overtale Moderen til at erklære, at Korflts Ulfeldt var Fader til 
Dinas Barn; se Høytrengende Æris Forsuar S. 90. 



30 

oc min Tilliid war til den Allerhøyeste , opløfFtede ieg vdi 
midler Tiid mine Øyen op til Himmelen , søgende der 
Styrcke, Kraflft oc Redning, huilcken mig oc naadeligen 
bleflP giffuen. (En Hendeise wil ieg ey lade v-melded 
forbigaa, som er, att da ieg mine Øyne til Himmelen op- 
slog, fløy en skrigendis Raffn offaer Taamet, oc hannem 
fulte en Flock Duer, som oc fløye samme Wey.) Ende- 
ligeh effter lang Tøntelen lucte Slotzfogden Taamdøren 
op, oc bleff ieg afF for*« Cap. Alfeldt i Taamet indleed^). 
Min Piige, som sig tilbød att følge, bleflf aff Gen. Maj. von 
Awfeldt til raabt, att hun skulle bliffue tilbage. Slotz- 
fogden gick op aflP Trappen oc wiiste Alfeldt Weyen ind 
vdi ett Mifidæders Fengsel, som er giffuen ded Naffn aff 
den Mørcke Kircke. Der quitterede Alfeldt mig med en 
Suck oc liden Beuerentz. Ieg kand hannem ded med Skiel 
efftersige, att hånds Ansict en Medliidenhed vdwiiste, oc 
att hånd* nødig den Befaling effterkom. EJocken slog 
halffgaaen fem, der lockum mit Fengsels Dør lucte. Ieg 
fant for mig ett lided law Bord, huor paa stoed en Mefiings- 
Liufle- Stage med ett brendende Liufl, en høy Stoel, 
toe smaa Stoele, en Fyrre-Seng foruden Stolper, opreed 
med gamle haarde Sengeklæder, en Natt-Stoel oc Senge- 
Potte. Paa alle Siider, huor ieg mig wente, møtte mig 
Stanck; war ey Vnder, thi trende Bønder, som der haffde 



^) Med den foranstaaende Beretning om Leonora Christinas Anltomst 
til Kjøbenhavn og Indsættelse i Blaataarn kan sammenlignes en 
samtidig trylLt Beretning af et Øjenvidne (optrykt i Danske Ma- 
gazin 3 R. 2 Bd. S. 73); jvfr. Becker, Saml. til Danm. Hist. 
und. Fredr. III. 2 D. S. 11 flg. og S. 289; Bircherod's Dag- 
bøger ved Molbech S. 89. 



31 

werret fengselet, ware samme Dag vdtagne oc andenstetz 
hensatte, hailcke derris Behoff langs ad oc wed Weggene 
haflPde giort. Lided efiFter, att Døren war luet, bleflP den 
igien aabnet, oc kom ind til mig Greffue Christian Rant- 
zow, Premier Ministre ^ Peter Retz, Canzeler, Christoffer 
von Gabel, da Rentemester, oc ErickKrag, dsiSecreterer^), 



M Christian RantzoT til Breiteoburg (1650 tydsk RigsgreTd, 1661 
Oyerstatholder og samme Aar* Premierminister) var, som allerede 
i Indledningen omtalt, den, der nærmest blev Midlet til Korf. Ul- 
feldts og Leonora Christinas Løsladelse fra Fangensleabet paa 
Bornholm (jvfr. dog S. 7 Anm.)- Sit venskabelige Sindelag mod 
den Ulfeldt'ske Familie lagde han ogsaa senere for Dagen, da han, 
paa Efterretningen om Fucbs's Mord, lovede Korf. Uffeldt at ind- 
lægge Forbøn hos Kongen for hans Søn; se S. 22 Anm 2. Naar 
desuagtet Leonora Christina paa flere Steder i dette Værk hen- 
tyder til hans Fjendskab mod hendes Mand, da er det vel sand- 
synligt, at hans Stemning mod denne havde forandret sig 'en Del 
som en Følge af de under Ulfeldts sidste Ophold i Udlandet 
indtrufne Begivenheder. Men mulige er det dog ogsaa, at Leo- 
nora Christinas Bedømmelse af ham er bleven paavirket af den 
Omstændighed , at han var Præses i den Samling af Højeste- 
ret, som afsagde Dommen over hendes Mand. — Christoffer 
Gabel og Peder Reedtz spillede begge en saa fremtrædende 
Rolle i hin Tids indre Historie, at jeg vel tør forudsætte det Vig- 
tigste af deres Levnetsløb kjendt af Læseren Den Første havde, 
ligesom Grev Rantzov, vist sig virksom for at skaffe det Ulfeldt^ske 
Ægtepar fri af Fangenskabet paa Hammershuus, men han maatte 
rigtignok ogsaa med Rantzov dele Beskyldningen for at være ble- 
ven kjøbt dertil. Baade han og Peder Reedtz havde, som Med- 
lenipier af Højesteret, været med til at dømme Ulfeldt. Naar det 
et enkelt Sted (Danske Magazin 3 R. 1 Bd. S. 286—87) hed-^ 
der, at Gabel endnu efter Domfældelsen gjorde sin Indflydelse 
gjældende til Fordel for Ulfeldt, saa at han endog skal have givet 
denne Lejlighed til at undslippe sine Forfølgere, da er dette ganske 
vist fuldstændig opdigtet. — Erik Krag til Bramminge (f. omtr. 
1620, omtr. 1645 kongelig Sekretair, 1654 Oversekretair , senere 
Gehejmeraad, Assessor i Collegio Status og Højesteret, d. 1672) 
vides ikke paa anden Maade at være traadt i Forhold til den Ul- 



32 

hnilcke mig alle med Civilité Haanden gaff. Canzekr holt 
Orded oc sagde: »Hånds kongelig Maj.stet, min allemaa- 
digste Herre oc Arffue Konning, lader Eder, Madame, sige, 
att Hs. Majt. haffuer høye Aarsager til ded, hånd giør imod 
Eder, som I skal faa att wiide«. leg snarte: »Ded er 
for mig att beklage, att der skulle findis Aarsager; wil 
dog formode, att de icke erre saaledis, att Hs. kl. Majts. 
Vnaade lenge skal ware, naar ieg maa faa Aarsagen att 
wide oc mig forsuare«. G. Rantzow sagde: »I skal nock 
faa LofF att forsuare Eder«; huifikede noget til Canzeler, 
huorpaa Cantzeler giorde nogle Spørfimaal, først: Om ieg 
haflfde nu sidste Reifie werret med min Mand i Francke- 
riige? Ieg suarte ia der til. For ded anded: Huad min 
Mand der giorde? Der til suarte ieg, att hånd formedelst 
hånds Suagheds Skyld conmlterde Medici, om ded hannem 
war tienlig att bruge de warme Bad der i Landene i), 



feldt'ske Familie, end saaledes som det berettes i dette Værjt, 
nemlig ved at \ære den, der førte Protokollen ved Forhørene over 
Leonora Christina. 
M Ogsaa i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi hedder det, 
at det var Sundhedshensyn, som bevægede hendes Mand til i 
Sommeren 1662 at foretage en Rejse til Paris fra Brygge, hvor 
han ellers opholdt sig. Det er imidjertid sikkert, at Ulfeldt i Paris 
ikke blot stadig omgikkes de franske Ministre, men endog gjennem 
dem skaffede sig Adgang til Ludvig XlV.'s egen Person, og dette i 
Forening med nogle Yttringer af Kongen selv og en fra denne til 
Ulfeldt rettet Skrivelse (trykt i Hofmands Danske Adelsmænd 2 D. 
S. 302) gjør det mere end sandsynligt, at Rejsens Formaal var 
politisk, ja man synes endog gjennem det Slør af Hemmeligheds- 
fuldhed, som hviler over denne som over saa mange andre af 
Ulfeldts Handlinger, tydelig at skimte Omridset af ganske lignende 
Planer som dem, hvorfor han senere dømtes; jvfr. Skandinav. 
Litteraturselsk. Skrifter 1806, S. 193—94 og 1808, S. 158. 



33 

huilcket ingen hannem wille raade, hannem haffde oc fra 
raad en Medicus i Holland wed NafFn Borri^), der hånd 
hannem om hånds Betenckende adspurte. For ded 3.: 
Huad mit Erinde war nu sidst i Engeland? Til dette 
suarte ieg mit Ærinde att hafFue werret en Sum Penninge 
att indfordre, huilcken ofi Kongen afF Engeland war skyllig, 
oc wii hannem vdi hånds Nød haffde forstract. For ded 
4.: Huem der war med mig i Engeland? leg Naffn gaff 
dennem, som ware med mig i Engeland, nemlig en Herre- 
mand wed Naffn Cassetta^), min Piige, som med mig hid- 
kom, en Lacquei, som bleff i Engeland, wed Naffn Frantz 
oc Herremandens Tienner. For ded 5. : Huem der besøgte 
min Mand til Bryg? leg kunde ded icke egentlig sige, 
efftersom min Herre tog imod Besøgeiser vdi ett Kammers 



M D. e. Joseph Frants Borro (eller Burrhus), den bekjendte 
Læge og Guldmager, der nogle Aar senere (1G67) ogsaa kom her 
ind i Landet, hvor han, støttet ved Frederik 111. 's Gunst, spillede 
en temmelig fremtrædende Rolle lige til Kongens Død. 

') Jan Marcus Cassetta var en flamsk Adelsmand, som efter Alt, 
hvad vi vide om ham, baade gjennem Leonora Christinas egne 
Udtalelser længere henne i dette Værk og gjennem andre Kildor, 
h'ar været den Ulfeldt'ske Familie en oprigtig hengiven' Ven og en 
trofast Støtte i Nøden; se bl. A. Suhm, Nye Samlinger 3 Bd. 
S. 250; Wolff, Journ. f Politik 1815, 4, 279; Danske Maga- 
zin 3 R. 1 Bd. S. 286—87 og 292-93. Som 'det ovenfor for- 
tælles, fulgte han Leonora Christina til England, og han blev til- 
ligemed hende anholdt i Dover, men fik dog som spansk Undersaat 
snart sin Frihed igjen. Han vendte nu tilbage til Brygge, og 
efterat han her havde haft Lejlighed til med Held at staa Ulfeldts 
Døttre bi mod de Forholdsregler, som den danske Udsending, 
Generaladjudant Mikkel Skov, paa sin Regerings Vegne havde 
ment sig forpligtet til at (age imod dem, ægtede han den ældste 
af Døttrene, Anne Cathrine, den samme, som senere — efter 
Mandens Død — levede sammen med Moderen paa Maribo Kloster. 

3 



34 . 

å party huor ieg icke kom. G. Rantzow sagde: »I wed 
wel, huem der meest kom til hannem?« leg snarte, att 
aff dennem, ieg kiendte, kom meest til hannem taende 
Brødre aff de Arander * ) , for*® Cassetta oc en Herremand, 
som h^dér Ognati'^), For ded 6. spurte Canzeler: Huem 
ieg heri Landed haffde med correaponderet? Huor til ieg 
suarte att haffue skreffuen H. Hendrick Bielcke til ^), Olluff 



') Familien d^Aranda var en af de mest ansete Slægter i Brygge; i 
Løbet af et Par Aarhundreder havde deos Medlemmer beklædt de 
højeste borgerlige Værdigheder i denne By. En Mand af Familien, 
Bernard d*Aranda, var 1637 gaaet i dansk Tjeneste, og var, 
efter først at have tjent i nogen Tid i Armeen, bleven brugt af 
Christian IV. i forskjellige diplomatiske Sendeiser. Han forlod 
Danmark efter Christian IV.'s Død, men kom paa en Rejse til 
Landet igjen 1658, og paa denne Rejse døde han, som det hedder: 
"i sin gamle Ven, Grev Ulfeldts Arnie.« Bernard d^Aranda havde 
2 Brødre, af hvilke den ene (Franp ois?) var Borgmester i Brygge, 
den anden, Emanuel, 4^diteur i samme By. Hos disse Mænd 
fandt Ulfeldt, da han 1662—63 opholdt sig i Flandern, den ven- 
ligste Modtagelse, ja han boede endog en Tidlang hos den ene af 
dem. Se især Biographie nationale publ. par Tacad. . 
royale des sciences etc. de Belgique T. 1. pag. 356—61; 
jvfr. Paus 2, 286; Wolff, Journ. f. Polit. 1815, 4, 272 og 279; 
Danske Magazln 3 R. 1 Bd. S. 286. 

^) Om denne Mand ser jeg mig ikke i Stand til at give nogen yder- 
ligere Oplysning. 

^) Rigsadmiral Henrik Bjelke (f. 1615, 1649 Befalingsmand paa 
Island, 1657 Viceadmiral, 1660 Bigsraad og Rigsadmiral; var gift 
med Edel Ulfeldt, en Søster til Korflts Ulfeldts Svoger Ebbe 
Ulfeldt. Han havde altid vist sig Ulfeldt hengiven (det var hl* 
A. ham, der 1662 skaffede Ulfeldt Tilladelse til paa nogen Tid at 
forlade Landet, se His tor. Tidsskrift 3 Bd. S. 449), og skjønt, 
man just ikke behøver at tro paa Sandheden af, hvad Korf. Ul- 
feldt efter Generalmajor Spåns Beretning skal have sagt, nemlig 
at Rigens Admiral havde lovet ikke at ville lægge hans Planer 
mod Kongen og Landet Hindringer i Vejen (Paus 2, 238), fatter 
man dog let, hvor smerteligt det maa have været for Bjelke, da 



35 

Brockenhuufi i ) , Frue ElBe Pafiberg^) oc Frue Maria VI- 
feldt^); ieg mintist ey fleere. G. Rantzow spurte: Om 
ieg haflPde fleere Breffue end de, ieg fra mig haffde leueret? 
Huor til ieg suarte ney, ingen fleere att hafi^ue. Hånd 
spurte widre: Om ieg hafi*de hafi*t fleere luéler med mig, 
end som de hafi*de seet? Ieg suarte att haffue hafi^t toe Rader 
smaa trinde Perler om min Hatt oc en Ring med en De- 
mant vdi, huilcket ieg en Lvtenant i Dovers wed Nafiii 
Braten (som mig siden forraade) hafi^de gifi^uen. G. Rant- 
zow spurte: Huor meget de Perler wel kund€ were wært? 
Ded kunde ieg icke egentlig sige. Hånd meente, att vn- 
gefehr wiste ieg ded wel. Ieg sagde, 200 Rdr. eller lided 
meere ware de wel wært. Der paa taw de alle noget 
stille. Ieg beswærede mig offuer ded haarde Fengsel, att 



han, som Medlem af Højesteret, maatte tage Del i Afsigelsen af 
Dommen over Ulfeldt. 

M Oluf Brokkenhuus til Hjulebjerg (Befalingsmand paa Svenstrup, 
i Aarene omkring 1650 Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot, 1665—68 
Landsdommer i Sjælland) var gift med en Søster til Korf. Ulfeldt, 
Karen U. (f 1611.) Ogsaa han var en Ven af Korflts, og af et 
Brev fra denne (Wolffs Journ. f. Politik 1816, 1, 132) frerogaar 
det, at Brokkenhuus vedblev at være ham god lige til det Sidste. 

^) Elisabeth elier Else Parsberg, en Datter af Rigsraad Oluf 
Parsberg til Jernit, havde været gift med Laurids Ulfeldt til 
Urup og Egeskov (f. 1605, d. 1659), en ældre Broder til Rigshov- 
mesteren. 1 en noget senere Tid end den , hvorom her er Tale, 
var hun Griffenfeldts fortrolige Veninde, men den Del af hendes 
Brevvexling med denne Mand, som er trykt hos Wolff, Griffen- 
felds Levnet S. 169—80, sætter ikke hendes Karakter i det smuk- 
keste Lys.. 

3) Marie Ulfeldt var en Søster til Korfits U. Hun var født 1619 
og blev 1634 gift med Axel Arnfeldt til Basnæs. Nogle Opteg- 
nelser af hende selv om hendes egen og hendes Mands Slægt ere 
trykte i Danske Magazin, 3 Bd S. 362—65. 

3* 



36 

ieg saa ille skulle medhandlis. 6. Rantzow suarte: »la, 
Madame, Hånds kongl. Majt. haffuer høy Aarsage der til; 
wil I bekiende Sandhed oc ded i Tiide, saa er der maa- 
skee Naade att forwente. Hafifde Marichal de Birron be- 
kiendt Sagen, der hannem paa Kongens Wegne bleflP ad- 
spurt 00 kongl. Naade bleff tilbeden, saa fremt hånd sin 
Sandhed wille sige, da haffde ded icke gaaet hannem saa, 
som ded gick^). leg haffuer laded mig sige for Sandhed, ' 
att Kongen aff Franckriige wille haffue giffuen hannem sin 
Forseelse effter, dersom hånd den i Tiide haffde bekiendt; 
der for betencker Eder, Madame U leg suarte: wHuad 
mig paa Hs. kl. Mts. Wegne om adspørgis oc mig witter- 
ligt er, ded skal ieg vdi all Vnderdanighed gierne sige.« 
Der paa bød 6. Rantzow mig Haanden, oc ieg med faa 
Ord errindrede hannem mit Fengsels Haard[h]ed. G. Rant- 
zow loffuede ded Hs. kl. Mt. att andrage. Der effter 
gaffue de andre Haanden oc ginge bort 2). Mit Fengsel 
war lided tilluct, huorfor ieg tog den Leilighed oc stack 
hid oc did i Huller oc iblant Gruufi ett Guld Slag-Werck, 
en Sølff Pen, som giffuerBleck fra sig, oc som medBleck 
war fylt, oc ett aff Skilkrøt oc Sølff [forarbeidet?] Saxe- 



M Charles de Gontaut, Hertug af Biron, en af sin Tids første 
Hærførere, indgilL med Hertugen af Savoyen og den spanske Rege- 
ring en Sammensværgelse mod Henrik IV. af Frankrig. Sammen- 
sværgelsen blev opdaget, men Kongen tilgav Biron, som tidligere 
havde været hans Yndling. Det varede imidlertid ikke længe, før 
Biron blev grebet i at ville bringe Sammensværgelsen i Stand 
igjen. Han blev nu arresteret, og skjønt man antager, at han 
igjen vild^ være bleven benaadet, hvis han havde til»taaet sig 
skyldig, vedblev han at uægte og blev saa halshugget den 31. 
Juli 1602. 

*) Senere er tilføjet: »oc åjer bleff ^ttcl«. 



37 

foeder. Dette war neppe«te forrettet, der Døren atter 
bleff igien oplnct, oc kom ind til mig Dronningens Hoff- 
mesterinne, hendis Kammer-Quinde oc Prouiant-SkrifFue- 
rens Quinde, Abel Catharina^). Den sidste kiendte ieg. 
Hun oc Dronningens Kammer-Qninde haffde Klæder att 
bære, som bestoede vdi en lang Silcke stoppet Natkiortel, 
offuer dragen med liifarffue Skillert oc huid Skillerts Vn- 
derdret^ et Lærritz Skiørt, tryckt med sort i Kniplings 
Munster omkring, et Par Silcke Strømper, et Par Tøffler, 
en Serck, ett Forklæde, en Nattmantel oc tuende Kamme. 
De helfiede mig icke. Abel Cath. holt Orded oc sagde: 
»Ded er Henders Majts. Dronningens Befaling, att wi skal 
klæde Eder aff Eders Klæder, oc att I skal haffue difie 
igien.« leg suarte: »I Guds Naffn!« Saa løste de aff 



1) Det beror paa en Foryexling, naar T. Hofman, Danske Adels- 
mænd 2 Bd. S. 325, kalder Hovmesterinden Abel Cathrine 
Yon der Wisch. Dette var nemlig Navnet paa »Proviant-Skri- 
verens Kvinde«. *Hun var gift med Hans Hansen Osten, Pro- 
vtantskriver paa Kjøbenhavns Slot og Inspektør over det kongelige 
Gods paa Lolland og Falster. Hun døde den 1. Januar 1676 (f. 
19. April 1627), og legerede i sit Testament bl..A. 7 Bygninger i 
Kjøbenhavn til en Stiftelse, de efter hende opkaldte Abel Ca- 
thrines Boder; jvfr. Indskriften paa hendes Epitaphium i Thu- 
rah ^s Hafnia hodierna pag. 291 samt H. Hofmands Saml. af 
Fundationer T. 10 S. 368— 70. (Om iøvrigt v.d. Wisch var herides 
Pigenavn, eller om det ikke snarere var et Navn, hun havde faaet 
ved et tidligere Giftermaal, bliver idetmindste tvivlsomt derved, at 
hun i Pontoppidan^s Annales ecclesiæ Dan. 4Th. S. 580 kaldes 
Abel Cathr. Mes in g, thi efter Pontoppidans eget Udsagn var hun 
en Søster til hans Bedstemoder.) Hvad Hovmesterindens Familie- 
navn var, skal jeg ikke kunne sige. Hun var Enke efter en (ri- 
meligvis tydsk) Oberst Schaffshausen (se Side 39), og for- 
modentlig er hun kommen herind i Landet med Dronning Sophie 
Amalie. 



38 

mit Hoffuet min Walck, vdi huilcken ieg Ringe oc mange 
løfie Demanter haffde indsyet. Abel Cath. følte offner alt 
i mit Hoffuit, om intet war stucken i Haaret; sagde til 
de andre: »Der er intet, wii haffuer icke Kammene be- 
hoflf«. Abel Cath. begierte Armbaandene oc Ringene, som 
for den anden Gang mig bleffue fratagne. leg tog den- 
nem aff oc flyde hender, saa nær som en liden Ring, mig 
gick paa ded yderste Leed aff min Liden-Finger, kunde 
werret lit meer end som en Rdr. wært; den bad iég om 
att maatte beholde. »Nein« (suarte Hoffmesterinnen), 
»Ihr sollet nichts behalten.« Abel Cathr. sagde: »Ded 
er ofi saa høyt forbøden att lade Eder ded allerringeste; 
ieg haffuer maat swære Dronningen paa min Siæl oc Sa- 
lighed, att ieg skulle flittig søge oc icke lade Eder ded 
allerringste , men def for skal I icke miste ded; ded skal 
altsammen forseglis oc Eder til beste forwaris, ded haff- 
uer, som Gud! Dronningen sagt.« »Wel, wel, i Guds 
Naffn!« suarte ieg. Hun drog mig alle mine Klæder aff. 
Vdi mit Vnder-Skiørt haffde ieg giemt Ducater vnder de 
brede Guld-Kniplinger, vdi min Silcke CamisoUe ett lided 
Demants-Smycke, vdi Foeden aff miine Strømper lacobusser 
oc Saphirer i mine Skoe. Der hun wille drage mig Ser- 
cken aff, bad ieg den att beholde. Ney, soer hun wed 
sin Siæl ey att torde. Saa blottede de mig gandske, oc 
gaff Hoffmesterinnen Abel Cathr. en Nick, huilcken hun 
icke strax forstoed, huorforHoffm. sagde: »Wifiet Ihr wol, 
was Euch befohlen ist?« . Derpaa søgte Abel Cathr. med 
sin Haand paa ett himlig Sted oc sagde tilHoffm. : »Neen, 
bii Gott! dar ist nichts.« Ieg sagde: »I handler v-chri- 
steligen oc v-tilbørligen med mig.« Able Cathr. suarte: 



39 

»Wii erre ickun Tiennerinder, wii faar att giøre, huad oB 
er befalet; wii skal leede effter BreflPue oc icke effter an- 
ded, alt ded anded skal I faa igien, ded skal wel for- 
waris.« Der de mig saaledis spoleret oc i de Klæder, de 
mig bragte, igien i klæd haffde, kom Hoffmesterindens 
Dreng ind oc leete offuer alt med Able Cathr., fant oc 
alt, huis ieg haffde skialt. Gad forblindede dennem alli- 
gewel, saa de icke bleffue mine Demants Ørringe war oc 
nogle Dticater, ieg vdi Lær indsyed haffde om mit eene 
Knæ; en Demant paa en 200 Rdr. reddede ieg oc, den 
haffde ieg paa Skiibet bit vd aff Gullet oc kast Gullet i 
Stranden; Steenen^ haffde ieg da i Munden'). Hoffmester- 
inden war meget haard; de kunde icke leede hender wel 
nock. Hun loe mig vd nogle Gange oc kunde ey heller 
liide, ieg saed, spurte, om ieg icke kunde staa, om mig 
skade noget. Ieg suarte: »Mig skader alt formeget, men 
ellers kand ieg wel staa, naar forgoden giøris« (ded war 
ey Vnder, att Hoffmesterinnen kunde wel Pliindrings Ordfre 
exceqtiere, hun haffde lenge fult henders si. Mand, Obr. 
Schaffshauflen , vdi Kjiigen.) Der de nu alle Steder med 
Fliid haffde offuersøgt, toge de alle mine Kleder foruden 
en Tafftis Kappe til Hoffueded med sig oc ginge bort. 
Oc kom Slotzfogden strax ind med sin Hatt paa oc sagde : 
n Leonora , warumb håbet Ihr Ewre Sachen versteckt?« 



') Dette Punktum er senere overstreget, og i dets Sted er tilskrevet 
i Randen: »Gud forblindede derris'Øyen, saa de bleffue icke war 
miine Ørringe, vdi huilcke sidder en stoer Rosensteen i huer, huilcke 
ieg nu Steenene haffuer fra bøyet. Gullet, som er sUmgeunifi giort, 
sidder endnu i Ørene. De bleffue oc icke waer, at noget war ind- 
syet om mit Knæ.» — Jvfr. S. 21 Anm. .S. 



40 

leg suarte hannem icke ett Ord, thi ieg haffde fattet den 
Besolvtion icke att suare hannem, i huad hånd oc kunde 
sige; hånds Qtialiteter ware mig bekiente, ieg wiste, att 
hånd mesterligen en Snack kunde forbedre oc dreye Or- 
dene paa den Maade, hannem syntist, de gierne hørtist, 
de betrengte til Skade. Hånd spurte atter igien med de 
samme Ord, tilføyende alleene ded: »Hort Ihr nicht?« 
Ieg saae otfuer Skulderen til hannem oc loed hånds For- 
aet mig intet irre. Der effter bleff Borded tecket, oc 4 
Retter Maed indborren,, men hoes mig war ingen Åpetit, 
ihuor wel ieg lided eller intet den Dag haffde net. En 
Tiime effter, att Madden war vdborren, kom en Pige ind 
wed Naffn Maren Blocks, som sagde sig aff Dronningen 
wære befalet den Nat hoefi mig att bliffue. Slotzfogden 
skemtede meget med forneffnte Maren oc war saare glad, 
hitte paa alleslags galle Snack. Endeligen, der Klocken 
gick mod 10, bød hånd Goede Natt oc lucte tuende Døre 
for Fengselet, huor aff den eene medKaabber er beslagen. 
Der Maren saae sig eene hoefi mig, beklagede hun min 
Tilstand, berettede mig oc, att mange, som hun Naffn 
gaff (aff huilcke en Deel mig ware bekiendte) med Wee- 
modighed oc Taarer min Friimodighed haffde anseet, sær- 
delis H. Hendrick Bielckis Frue^), som haffde daanet aff 
Graad. Ieg sagde: »De gott Folck haffuer seet mig vdi 
Weistanden; er icke Vnder, att de Lyckens V-bestandig- 
hed begræder« ; ynskede, att Gud en huer i sær fra .Vlycke 
wille beware, som sig min Vlycke loed gaa til Hiertet. 

•) Se S. 34 Anm. 3. 



41 

leg trøstede mig wed Gud oc wed en goed Samwittighed, 
wiste mig slet intet ont paa att staa, spurte, huem 
hun war, oc huem hun tiente. Hun sagde at tienne i 
Dronningens liden Køcken oc Sølffuet i Forwaring att 
haffue (ieg forstoed der aff, att hun vden Tuiffl skurede 
Sølffuet, huilcket oc saaledis war.) Hun sagde, att Dron- 
ningen kunde ingen faa, som eene sig torde vnderstaa 
hoefi mig att were, thi ieg war holt for ond; der sagdis 
oc, att ieg war meget wiifi, ieg wiste tilkommende Ting. 
Ieg suarte: »Dersom ieg haffde hafft den Wiifidom, troer 
ieg neppe, att ieg haffde kommen her ind, thi da haffde 
ieg kundt woctet mig derfor.« Maren meente, man ded 
wel kunde wide oc sig alligeuel ey derfor kunde wocte. 
Hun sagde ydermere, att Dronningen selffuer med hender 
haffde talt oc saaledis sagt: »Du solst diese Na[c]ht bey 
Leonora seyn, du solst dich nicht fiirchten, sie kan nu 
nichts bofies thun. All kan sie håcksen, so ist sie nu 
gefangen vnd hatt nichtes bey sich, vnd wo sie dich schlågt, 
so gebe ich dir Vrlaub ihr dicht wieder zu schlagen, das 
sie bluten kan.« Maren sagde widre: »Dronningen wed 
wel, att ieg vdi en hitzig Sygdom haffuer werret forstyrret, 
der for wille hun, att ieg skulle were hoefi Eder«; fløy i 
ded samme mig om Halfien, som ieg saed, oc cares^ 
serie mig paa henders Wiifi oc sagde: »Slaa mig, mit 
Hierte, slaa mig! Ieg skal«, soer hun, »icke slaa igien.« 
Ieg vntsætte mig noget, fryctede Galskaben at komme. 
Hun sagde ydermere, att wed hun saae mig komme op aff 
Broen, war ded, lige som henders Hierte skulle haffue 
gaaet i Stycker, betydende mig med mange Ord, huor wel 



i 



42 

hun mig ynte , oc huorledis lomfrue Carisitts ' ) , som hoefi 
hender stoed vdi Winduet, mig roste oc tillige ynckede, 
ynsket noget til min Frelfining att kunde formaa, med 
mange difilige Ord oc Tak. leg tog wel imod den v-sæd- 
wanlige Caresse , efftersom Tiiden ded ey anded wille, 
smilte*^) oc sagde, ded skulle were imod all Billighed att 
byde den Huck, som loed see saa stoer Affection, som hun 
giorde, i Synderlighed naar de ware aff henders Kiøn; ieg 
kunde icke wiide, huorledis ieg hoefi Dronningen war kom- 
men i den Tancke att slaa, der ieg dog aldrig nogen aff 
mine Kammer-Piiger haffde giffuen enørfigen; ieg tackede 
hende for sit goede Hiertelaw; ieg haabte, att allting 
skulle bliffue gott, ihuor suurt ded end saae vd; ieg wille 
holde fast wed Gud, som wiste min Vskyllighed, att ieg 
intet v-forsuarligt haffde giort; hannem wille ieg min Sag 
befale, hånd reddede mig wel, der tuifflte ieg icke paa, 
om ey strax, saa skeede ded dog, der war ieg wifi paa. 
Maren begynte om adskilligt att tale, iblant anded om 
min Søster Elisabet Augusta^), huor hun haffde sit i sit 
Biislag, der de førte mig fangen frem, oc haffde sagt, der- 
som ieg war skyllig, da war der intet vdi att sige, men 
war ieg v-skyllig, da skeede mig for meget. Ieg sagde intet 



') Formodentlig Ann« Cathrine Charisius, en Datter af den 
danske Resident i Haag Peder Charisius. Hun blev den Id- 
Juni 1667 gift med Morten Skinkel til Søholm. 

^) Dette Ord er senere overstreget. 

^) Elisabeth Augusta, en yngre Søster til Leonora Christina, f. 
1623, blev 1639 gift med Hans Lindenov tillversnæs. Befalings- 
mand paa Kallundborg og senere Rigsraad. Manden døde under 
Kjøbenhavns Bejring 1659, og Elisabeth Augusta kom siden i den 
yderste Fattigdom. Nogle højst ynkelige Breve fra hende til 
Griffenfeldt ere trykte i Wolff*s Griffenfelds Levnet S. 131— 34. 



43 

der til , suarte oc intet til megen anden Snack , hun 
haffde. Hun begynte att fortelle om siin egen Forfølgelse, 
som hun giorde flux witløflftig med andre Historier der vdi 
att flicke, saa att den discours mig (vdi da werende Til- 
stand) war meget keedsonmielig; war diit foruden træt oc 
aff Sorrig matt, sagde att wille forsøge, om ieg kunde 
soffue, bød hender Goede Natt. Mine Tancker forhindrede 
Søffnen att komme, leg betenckte min nærwærende Til- 
stand, kunde mig ingenlunde der vdi finde eller Aarsagen 
til saa stoer en Vlycke vdgrunde. Let war ded att be- 
mercke, att noget anded end Fuxis Død mig tillagdis, 
efTtersom ieg saa spotteligen medhandledis. Der ieg lenge 
haflfde ligget omwent til Weggen, wente ieg mig til Gulff- 
uet oc blefP war, att Maren græd saa himmeligen for sig 
selffuer, huorfor ieg hender spurte om Aarsagen til hen- 
ders Graad. Hun nectede først, att hun græd, siden be- 
kiendte hun att were ofl^uer dette Dont fallen vdi dybe 
Tancker. Hinder rant i Sinde att haffue saa meget hørt 
tale om Frøeken Leonora oc henders Herlighed etc.y huor 
heyt Kongen ælskede hender, oc alle roeste hender etc, 
oc nu skulle hun sidde i ded forbandede Tyffue-Fengsel, 
huor man huercken kunde see Dag eller Dør, oc huor der 
war saadan Stanck, att man maatte forgifPue Mennisker 
der med, som ickun gick ind oc strax vd igien, end sige 
de, der skulle bliffue der inde. Ieg meente, att maaskee 
ded war Aarsagen til henders Graad, att hun hoes mig i 
ded slemme Fengsel skulle were indeluct, huor for ieg 
hender trøstede oc sagde, att hun icke lengre bleflf hoefi 
mig , endtil en anden der til blefF ordineret , effterdi 
hun war i anden Tienneste; men ieg for min Persohn 



44 

tenckte nu icke paa forrige Tiider, nerwærende gaflTue mig 
nock att tage ware; wille ieg forbigaaende Tiider ihue- 
komme, saa wille ieg mig oc stoere Herrers, Keysere, 
Konger, Ftirster oc andre Stands Persohners v-lyckelige 
Tilfelle errindre, huis Herlighed oc Weistand min langt 
offuergick, oc huis Vlycke endoc hafFde werret støire, end 
som min nu war; thi de ware faldne vdi Tyranners Hen- 
der, som dennem v-menniskeligen tracterede, men denne 
Konge war en christen Konge oc en Samwittigheds Herre, 
hånd kom wel til bedre Tancker, naar hånd fick Tiid sig 
att betencke, mine V-wenner gaffue hannem nu icke der 
til Stunder. Der ieg ded sagde, græd hun meere en[d] 
som før, sagde dog intet, men tenckte wed sig (som hun 
mig nogle Dage der effter gaff tilkiende), att ieg icke 
wiste, huad for en skammelig Dom der war fællet oflPuer 
min si. Herre ^), huilcken hun fryctede oc mig att skulle 
offuergaa, oc græd hun saa meget difi meere, fordi ieg 
troede Kongen saa wel. Den Natt snackede wii saa bort. 
Den 9. Avgnsti om Morgenen, der Klocken war 6, 
kom Slozfogden ind, bød Goed Morgen oc spurte, om wii 
wille haflPue Brendewiin. Ieg suarte intet. Hånd spurte 
Maren, om ieg soff. Hun suarte icke att wide ded, gick 
til Sengen oc giorde mig samme Spørfimaal. Ieg tackede: 
ded war den Slags Drick, ieg aldrig haffde smagt. Sloz- 
fogden snackede med Maren, war meget glad tiilig paa 
Dagen, fortelte sine Drømme, som hånd vden Tuiffl sig 
finguerte for att haffue noget att sige. Hånd sagde hender 



') Naar Forf. her og i det Følgende taler om sin »salig Herre«, maa 
det vel erindres, at Korflts Ulfeldt rigtignok forlængst var død, da 
hun nedskrev Fortællingen om sit Fangenskab, men at han endnu 
levede paa den Tid, da de ovenfor skildrede Begivenheder foregik. 



45 

himligen, att hun skulle komme til Dronningen, oc befoel 
hender att sige høyt, ded hun begierte lit att gaa vd. 
Hånd sagde sig att wille bliffue saa lenge hoefi mig, indtil 
hun kom igien, huilcket hånd oc giorde, talte nogle Gange 
til mig oc spurte: Om ieg noget begierte? Om ieg haffde 
soffuet? Om Maren haffde "Vel waaget? Men hånd fick 
ingen Suar, huor for Tiiden bleff. hannem flux lang. Hånd 
gick vd oc ind i Trappen, sang en Morgen Psalme, raabte 
snart paa en, snart paa en anden, som hånd dog wel 
wiste icke ware tilstede. Der war paa de Tiider en wed 
Naffn Ion, som bar Madden med Rafimus Taaren-Giem- 
mer, den kalte hånd offuer 40 Gange paa oc ded vdi en 
Sang, tog Tonen høyt oc law, skreeg stønnem, høyeste 
hånd kunde, suarte sig selffuer oc sagde: «Far, he ifi dar 
nicht, he ifi, som Gott! dar nicht« ; skaagger loe aff sig 
selffuer, tog saa paa att raabe igien, enten paa Ion eller 
paa Rafimus , saa mig syntist , att hånd haffde smagt 
Brendewiinen. Imod 8 Slet kom Maren igien oc sagde, 
att der kom wist imod Middag tuende Quinder, som skulle 
løfie hender aff. Effter nogen Samtale , Slozf. haffde med 
Maren, gick hånd vd oc lucte Dørene. Maren fortelte 
mig, huorledis Dronningen haffde laded hender for sig for- 
dre oc adspurt, huad ieg sagde, oc huad ieg giorde, oc att 
hun haffde suart, att ieg laa stille for mig hen oc talte 
intet. Dronningen haffde spurt , om ieg græd meget. 
Maren suarte: »lo wist, hun grædder for sig himme- 
lig.« »Thi« (sagde Maren) »haffde ieg sagt, att I icke 
græd, saa haffde Dron. tenckt, att I icke haffde endnu 
nock att græde for«. Maren adwarede mig, att en aff de 
toe Quinder, som skulle tage ware paa mig, war Kongens 



46 

Skomagers Quinde, en tydsk oc meget wel lied aff Dron- 
ningen. Hendis Majt. haffde brugt hender Vldrich Chri- 
stian Gyldenløwe vdi sin rstfiende oc fortuifflende Sygdom, 
a£f builcken hånd døde , att betienne ^ ) , oc galt samme 
Quindis Ord meget hoes Dron:. Den anden Quinde wiste 
Maren icke, huem skalle were, men for*® haffde talt med 
Dron. vdi Marens Nærwærelse oc sagt sig icke eene hoeB 
mig att torde were. Quindeme komme icke førend om 
Effter-Middagen wed 4 Slet. Slozf. ledsagede dennem oc 
lucte op for dennem. Den fremmeste war Skomager 
Quinden wedNaffn Anna, som i gemeen altiid wille haffue 
Orded. Den anden war Kongens Sadel-Knechtis Quinde 
wed Naffn Catharina , ocsaa en tydsk. Effter Helfien 
sagde Anna, att de aff Henders Majt. Dronningen ware 
befalet en Dags Tiid eller toe hoeB mig att were oc mig 
att opwarte. »Vdi Guds Naffn«! suarte ieg. Anna, som 
war meget beschæfftig, spurte mig oc sagde: »Wil de Frue 
ock wat hebben? Se kan het man seggen, so wil ick bii 
de Koniginne darumb anholden«. leg tackede hender oc 
sagde, att ieg wel war nogle aff mine Klæder begierendis, 
som: tuende Nattrøyér, en silckebunden oc den anden aff 
huit-noppet Tøy, min Brystug, noget paa mit Hoffuet, miine 
Kamme oc for alting min Been-Balsam-ByBe , huilcken 
ieg høyt behøffuede. Hun sagde ded med forderligste att 
forrette, huilcket hun oc giorde, gick paa Stand oc ded 
anbragte. Fomeffnte bleff mig altsammen wed Slozf., 
der Klocken war 6, tilstillet, saa nær som Balsam-Byxen, 



M Ulrik Christian^ Gyldeoløve, en Søn af Christian IV. med 
Vibeke Kruse og lige bekjendt for sin Tapperhed og sine Ud- 
svævelser, døde under Kjøbenhavns Belejring den 11. December 
1658. 



47 

som sagdis att were bortkommen, vdi huis Sted mig en 
Blick-Buddicke med heel slet Slag-Balsam igien bleff giff- 
uen. Der Afften Maaltiid skulle holdis, deckede Cathrina 
paa en Stoel /or min Seng, men mig lystede intet att æde, 
begierte en Zitron med Sucker, hnilcken ieg oc bekom. 
Slozfogden satte sig med de tuende Qninder til Bordz oc 
tiente dennem i Steden for Spillemand, saa att man ey 
skulle haffue sagt, att de ware vdi Græde-Huufl, men wel 
vdi Gille-Huufl. leg bad Gud inderlig om Siælens Styrcke 
oc Taalmodighed , att ieg mig ey skulle lade irre. Gud 
bønhørte mig, hånds Naffn wære æret! Der Slozf, war 
Sladder oc Latter træt, bød hånd Goede Natt eflPter 10 
Slet, sagde til Quinderne, dersom de wille noget, skulle 
de bancke , Taarn - Giemmern war neden vnder. Der 
hånd begge Dørene hafFde tilluct, stoed ieg op, oc redde 
Cathrina min Seng. Anna haffde en Bønne-Bog med sig, 
der aff læste ieg Afften-Bønnen oc andre Bønner for den- 
nem, lagde mig oc bød denn^n Goede Natt. De lagde 
sig oc vdi en Slag-Benck, til dennem war opreed. Ieg 
soflf da oc da, stackede SøflFne tillige. 

Den 10. Aug. Klocken 6 om Morgenen lucte Sloz- 
fogden op, huor vdoffuer Quinderne sig glæde, som inder- 
ligen eflPter hannem lengtist, vdi Synderlighed Cathrina, 
som er en fyllig Quinde; hun kunde den indklemte Lufft- 
icke taale, war meesten syg den gandske Natt. Der Slozf. 
dennem eflfter Helfien haffde spurt, huor dennem* liidde, 
om de endnu leffuede, oc de hannem derris Tilstand haffde 
klaget, bød hånd dennem Brendewin, huor imod de toge 
med begge Hænder. Der Klocken war 7, begierte de att 
gaa hiem', huilcket oc skeede; dog giorde de Dronningen 



48 

først en Relation om, huis den halffue Dag oc Natt war 
pafieret. Slozf. blefF inde hoefi mig. Der Klocken gick 
mod 9, satte hånd én Stoel ind foruden noget att sige. 
leg merckte der paa, att der wille komme Besøgelse, oc 
^ skeede lige saa, att lided der eflPter kom ind til mig Greff 
. Rantzow, Premier Ministre, Cantzeler H. Peter Retz, Rente- 
mester Christoflfer Gabel oc Secret^rer Erick Krag, huilcke 
eflFter Haand Giffuen sig satte for min Seng. Krag, som 
Papir, Pen oc Bleck med sig haffde, satte sig wed Bor- 
ded. G. Rantzow huifikede til Cantzeler noget lided. 
Cantzeler begynte der paa sin Tale saaledis som første 
Gang, att Hs. kl. Majt. haffde høy Aarsage til ded, hånd 
imod mig giorde. »Hans Majt. haffuer« (sagde hånd wi- 
dre) nsmspition til Eders Persohn, oc ded icke vden Aar- 
sage.« leg spurte, huor vdi den msspition bestoed. Cant- 
zeler sagde: »Eders Mand haffuer bøded en fremmet Herre 
Dannemarckis Riige til« '). leg spurte, om Dannemar- 
ckis Riige hørte min Mand til, att hånd ded kunde vd- 
byde, oc efftersom ingen suarte, foer ieg widre fort oc 
sagde: »I goede Herrer kiender alle min Herre; I wiide, 
att hånd haffuer werret æstimeret for en Mand aff For- 
stand, oc ieg kand forsickre Eder, att der ieg skiltist fra 
hannem, da haffde hånd endnu sin fuUe Fornufft. Nu er 
"let att tencke, att ingen forstandig Mand ded skulle vd- 
byde, som icke stoed i hånds Mact, oc hånd icke raade 
for. Hånd er io vdi ingen Charge, haffuer ingen Myndig- 
hed eller Midler, huor skulle hånd were saa daarlig saa- 
dan Tilbud att giøre, oc huad for en Herre skulle wille 



') Jyfr. Indledningen. 



49 • 

tage der imod?« G. Rantzow sagde: »Ded er dog saa, 
Madame; hånd haffuer tilbøded Dannemarck en fremmet 
PoterUat, I wed ded wel.« leg snart e: »Gnd skal were 
mit Widne dertil, att ieg ded icke wed!a »lo,« sagde 
G. Ranz., »)Eders Mand hafFde ingen Ting skiult for Eder, 
derfor wed I ded wel«. leg suarte: »)Ded er wist, att 
min Mand icke skulle skiyffle noget for mig , som ofi 
begge angick. Ded, som hånds Bestilling i fordum Dage 
wed kom, bektimrede mig intet; men ded, ofi begge paa- 
rørte, duulte hånd icke for mig, saa att ieg er forsickret, 
att dersom hånd haffde hafft noget difilige for, att hånd 
ded icke skulle haflfue tawt for mig. Oc ieg kand ded 
med Sandhed sige, att mig icke ded allerringeste derom 
er bewist.« G. Rantzow sagde: »Madame, bekiender ded, 
imens Kongen Eder endnu beder!« Ieg suarte: »Wiste 
ieg ded, da skulle ieg ded gierne sige, men saa sant som 
Gud lefFuer*, saa wed ieg ded icke, oc saa sant kand ieg 
oc icke heller troe, att min Mand skulle haflfue werret saa 
daarlig, thi hånd er en suag Mand. Hånd nødde mig til 
att drage til Engeland de vdlaante Penge att indkræflfue, 
ieg wille liødig haflfue mig den Reifie paataget, en stoer 
Deel aflf den Aarsage, att ieg saae, hånd war saa me- 
get suag. Hånd kunde icke i en Gang gaa en Trappe 
op aflf faa Trin foruden att huiile sig oc tage eflfter sin 
Aande; huor skulle hånd tage sig noget Werck for aflf 
Travaille? Ieg kand med Sandhed sige, att hånd icke er 
8 Dage tillige frii foruden Anstød, sær aflf ett Tilfald, sær 
aflf ett anded.« G. Rantzow huifikede atter til Cantzeler, 
oc sagde Canzelern widre: »Madame, siger med goede, 
huorledis ded sidder sammen, oc huem der er Medwidre i 

4 



50 

denne Sag, siger ded, den Stund Eder derom bedis! Hs. 
kongl. Majt. er en absolut Herre , hånd er icke bun- 
den til Lowen, hånd kand giøré, huad hånd wil; siger 
ded!« leg suarte: »leg wed wel, att Hånds kongl. Majt. 
er en absolut Herre, ieg wed oc, att hånd er en christelig 
oc Samwittigheds Herre, derfor gier Hs. kongl. Majt. intet 
anded end ded, hånd for Gud vdi Himmelen kand for- 
suare. See, her er ieg! I kand giøre wed mig, huad I 
wil; ded, ieg icke wed, ded kand ieg icke sige.« G. Rant- 
zow begynte atter att konune frem med Marichal de Birron 
oc giorde der afif en lang dicente. Huor til ieg endeligen 
suarte, att Marichnl de Birron kom mig intet wed, ieg 
haffde der til intet att suare, oc syntist mig, att den Sag 
kom intet her wed. G. Rantzov spurte mig, huor for ieg 
icke haffde sagt, der ieg blefF adspurt, huem ieg her vdi 
Riget med haffde corresponderet y att ieg haffde skreffuen 
hannem oc Rentmester Gabel til. Dertil suarte ieg, att 
ieg meente, de, inig spurte, de wiste ded selffuer wel, saa 
ieg icke haffde fornøden dennem att Naffn giffue; sagde 
alleeneste om de andre, huorom de maaskee icke wiste. 
G. Rantzow huiBkede atter til Canzeler, oc sagde Canze- 
ler: »I haffuer skreffuen i ett Breff til F. ElBe PaBberg 
om anden Tilstand i Dannemarck« (i ded saae hånd til 
G. Ranzow oc spurte, om ded war icke saa, eller huor- 
ledis ded war), »huad meente I dermed, Madame 7^^ leg 
suarte ey att kunde mindis, huad hendis Breffue mig haffde 
giffuen for Aarsage att suare til; »ded, som staar for 
eller følger effter, skal vden Tuiffuel wel sige min Mee- 
ning; maa ieg faa min Haand att see, saa skal den nock 
vdwiifie, att ieg intet haffuer skreffuen, som ieg io kand 



51 

suare til.« Der bleflF intet meere om talt. G. Ranzow 
adspurte mig , huem aff fremmede Ministri hoeB min 
Herre i Bryg haffde werret. Ingen (suarte ieg), som mig 
witterlig war. Hånd spurte widre, om ingen holsteinske 
Herremend hoefi hannem haffde werret. Resp, »)Icke mig 
witterligt.« Der effter opregnede hånd alle Furster vdi 
TydBland , fra Keyseren indtil Fyrsten aff Holstein , 
spurte særdelis om en huer, om icke nogen aff derris Mi^ 
nistri hoefi min Mand haffde werret. leg gaff samme Suar 
som før til huert ett Spørfimaal å part, att icke war mig 
witterligt, nogen aff dennem hoefi hannem haffde werret. 
Der effter sagde hånd: »^n, Madame, bekiender! ieg beder 
Eder; téncker paa Marichal de Biron! Eder bedis icke 
meere.« Ieg war noget kied aff att høre ^iron tiire, huor- 
for ieg noget hastig suarte: »Ey, ieg kiimrer mig intet om 
Mar, de Bir.; ieg kand icke sige ded, ieg ingen Skiæl 
wed til.« Secreterer Krag haffde skreffuen noget hastig, 
som ded syntist, thi der hånd effter min Begiering skulle 
oplæfie, huad hånd haffde skreffuen, da riimte Suarrene 
sig icke paa Spørflmaalene ; en Deel war maaskee forme- 
delst Hastighed forse^t, oc maaskee en Deel aff Malice , 
thi hånd war min si. Herre icke goed. Ieg protesterte der 
paa, der hånd Protocollet oplæste. Canzeler sandede med 
mig i alle Poster, saa Krag maatte skriffue ded om igien. 
Der paa stoede de op oc toge Affskeed. Ieg bad dennem,, 
att de Hs. kl. Mt. wille bede, att Hs. Mt. mig en naadig 
Herre wille wære o c icke troe , huis hannem om min 
Mand war bleffuen berettet; ieg wille ey formode, ded sig 
skulle befinde, att hånd nogen Tiid war wiiget fra hånds 

Plict. »la,« suarte G. Ranzow, ' »wille I bekiende, Ma- 

4* 



52 

dame, oc sige os, huem der er i dette Werck, oc huor- 
ledis ded sidder tilsammen, saa kunde I maaskee faa en 
naadig Herre oc Konge.« leg soer wed den leffuende 
Gud, att ieg ded ey wiste; ieg wiste om intet difllige, 
mindre om nogen Medwidre. Der med ginge de bort eflfter 
att haflfue nesten tre Tiimer hoefi mig tilbragt, oc kom 
Slozf. ind med Quinderne. Der bleflF decket, oc Maed 
indborren, men ieg nød intet vden en Dryck Barfibier. 
Slozf. satte sig med Quinderne til Bordz. Haffde hånd 
icke werret lystig før, da war hånd da, fortelte den eene 
skiiden Snack eflfter den anden. Der de ware mætte aflf 
Maed oc trætte aflf Snack, gick hånd bort oc lucte; kom 
eflfter Sædwane igien Klocken 4 om Eflfter-Middagen oc 
lucte Quinderne vd, bleflf saa lenge hoefi mig, indtil de 
komme igien, huilcket i gemeen warede toe Tiimer. Vdi 
midler Tiid Quinderne ware eene hoefi mig, bleflf intet talt 
om anded, end Anna fortaalte Cathrina hendis vdstandene 
Sorrig med henders første Mand. Ieg loed da, som ieg soflf. 
Hige saa giorde ieg, naar Slozf. \v:ar eene hoefi mig, saa 
hånd fordreflf Tiiden med att siunge oc nynne. Aflftens- 
Maaltiid war oc lystig for Quinderne, thi Slozf. giorde 
dennem stoer Tiidsfordriflf, fortelte dennem om hånds an- 
den Giflft, huprledis hånd beilede foruden att wide til huem, 
wiste ded ey heller, føre end hånd la Orded skulle hente. 
Den .Fortelling war saa potzerlig som witløflftig, ieg ohser- 
verte ded, att den warede 5 Quarter. Der hånd haflfde 
bøded Goede Natt, satte Anna sig wed min Seng, begynte 
att tale med Cathrina oc sagde: »)War ded icke en grue- 
lig Ting med ded Forræderi att myrde Kongen, Dronnin- 
gen oc ded gandske kongelige Huufi?« Cathr. suarte: 



53 

»Gudske Loflf, Kongen, Dronningen oc all Herskabet 
leffuer endnu!« »la«, sagde Anna, »ded war icke For- 
rædernis Skyld, ded icke skeede; ded bleff for hastig 
aabenbaret, Kongen wiste ded i tre Maaneder, førend hånd 
ded Dronningen wille aabenbare. Hånd gick melancolisk 
oc altiid grundede, kunde icke troe ded; omsider, der hånd 
war fuldkommen wifi der paa, saa sagde hånd Dronningen 
ded; der med bleflf Liiflfwacten fordoblet, som I wed.« 
Cathr. spurte, huor de haflfde faaet ded att-wide. Anna 
suarte: »Ded maa Gud wiide; ded holdis saa himmelig, 
att ingen engang maa spørge derom, fra huem ded er 
kommen.« leg kunde icke lade io ett Ord dertil att 
suare, oc syntist mig ded beklageligt nock, att man icke 
kunde faa Angiflfueren att wide, oc war merckeligt, att 
ingen den Angiflfuen torde were bekiendt. Cathr. sagde: 
»Skulle ded oc welwere sandt?« »Huad er ded, I siger?« 
suarte Anna; »skulle Kongen giøre ded, hånd giør, vden 
band war wifi paa, ded war sant?i) Hui snacker I saa?« 
leg holte denne Samtale for oplagt att were for att drage 
nogle Ord aflf mig til att fremføre, huor for ieg icke me- 
get dertil suarte, anded-end, att ieg endnu intet haflfde 
seet, som den Snack giorde bewiifilig, derfor meente ieg, 
att mig war tilsted icke att troe den, indtil ieg saae wisse 
Tegn dertil. Anna bleflf wed hendis Propos, vndrede sig, 
att der kunde were saadanne forbandede Mennisker til. 



') Angaaende de ved deres Overdrivelser højst latterlige Rygter om 
Ulfeldts Planer, som løb om blandt Folk, især efter at Højesterets- 
dommen var bleven offentliggjort, se Skandinav. Litteratur- 
selskabs Skrifter 1808 S. 162 og Becker, Saml. til Danm. 
Hist. under Fredr. IH. 2 D. S. 9 Anm. 2. 



54 

der willé" myre den goede Konge, giorde ded saa witløfftig. 
Hender kunde icke fattis Materia, thi hun begynte alltiid 
paa ded første igien; men endelig fick hun att høre op, 
efftersom hun talte eene oc huercken aff Cathr. eller afif 
mig bleflf interromperet leg stoed op oc begierte att haflFue 
min Seng reed, huilcket Cathr. stetze forrettede. Anna 
saae til Liufiet om Natten, thi hun war aarwaagner end 
Cathr:. leg læste for dennem i Annas Bog, befalede mig 
Gud* oc lagde mig til SøflFns; men Søffnen war heel liifie, 
Røtterne derris Spatzergang kunde mig wecke , derris 
Mangfoldighed war stoer. Sult giorde dennem dristig, de 
aade aff Liufiet, som ded stoed oc brente. Cathrina bleff 
oc samme Natt heel ille til Pafi, saa att ded oc min Søffn 
forhindrede. Den 11. Augusti om. Morgenen tilig kom 
Slozf. effter Sædwane med sine Brendewiins Complimenter, 
ihuor wel de haffde en Flaske fuld inde hoefi sig. Cathr, 
beklagede sig høyligen, sagde i den beklemte Lufft ey att 
kunde were; naar hun kom ind aff Døren, war ded, lige 
som hun skulle quælis; skulle hun endeligen were der inde 
i 8 Dage, saa war hun wifi paa, att de bar hender død 
der vd. Slozf. haffde sin Latter der med. Quinderne 
ginge bort, . oc hånd bleff hoefi mig. Hånd helfiede mig 
fra Gen, Major von Anfelt, som loed mig bede, att ieg wille 
were »gutes Muths, es wiirde nu bald gutt.« leg suarte 
intet. Hånd spurte, huorledis ded war fat, om ieg haffde 
soffuet noget, suarte sig selffuer: »leg tencker, icke me- 
get.« Spurte, om ieg wille haffue noget. Suarte sig 
atter selff: »>Ney, ieg troer icke, I begierer noget.« Der 
paa gick hånd oc nynnet noget for sig op oc needer paa 
Gulffuet, kom der effter for min Seng oc sagde: »O der 



55 

liebe Koning, es ist doch ein frommer Herr! Gebet Euch 
zu Frieden, er ist ein gnådiger Herr vnd hatt allezeit viel 
von Euch gehalten. Ihr seyt ein Frawens Mensch, ein 
schwaches Werckzeug. Die arme Weibes - Bilder seind 
bald verfiihret. Man thut ihnen auch nicht gerne was, 
wan sie die Warheit bekennen. Die liebe KSniginne, efi 
ist doch eine liebe Koniginne! Sie ist Euch nicht boBe; 
ich weifi, wan sie die Warheit von Euch wiiste, sie solte 
selbst ftir Euch bitten. Horet! wollet Ihr an die Konig- 
inne schreiben vnd Ihr die Sache aufi dem Grunde be- 
richten vnd nichts, nichts verschweigen , so wil ich Euch 
Dinten, Papir vnd Feder bringen. Ich begiere es, aufF 
meine Seele! nicht zu lasen, nein, straffe mich Gott! wo 
ich darein sehen wil; vnd auff dafi Ihrs solt gewifie seyn, 
so wil ich Euch Lack geben, Ihr konnet es versieglen. 
Aber ich denke, Ihr håbet wol kein Pitschafft?« Effter- 
som ieg gandske intet hannem suarte, tog hånd paa min 
Haand oc rusket noget hart wed den oc sagde: »H5ret 
Ihr nicht? Schlaffet Ihr?« leg høte oc slog op medHaan- 
den, haffde gierne giffuet hannem ett Slag i NæBen, kaste 
mig om til Wæggen. Hånd bleff fortørnet, att hånds 
Forset hannem ey lyckedis, gick oc knurrede for sig selff- 
uer offuer en Tiime. leg kunde ingen Ord fatte vden 
diBe: »la, ia! Ihr wollet nicht reden.« Saa murmelde 
hånd noget imellem Tenderne: »Ihr wollet nicht antwor- 
ten; nu, nu! man wird Euch lernen. Ia, saa Gott! Du 
skalt, saa Gott! fu; hum, hum, hum«. Ded holte hånd 
saa inuner fort, indtil RaBmus Taarnegiemmer kom oc 
huiBkede noget til hannem, saa hånd gick vd. Mig syn- 
tist, att der war en, som med hannem talte, oc som ieg 



56 

kunde merke, maa ded haflfue werret en, som spurte han- 
nem, om Papieret oc Bleck[et] skulle opbringis, thi hånd 
suarte: »Nein, es ist nicht nothig; sie wil nicht.« Den 
anden sagde: »Sachte, sachte!« Slozf. kunde icke wel 
tale sagte, oc hørte ieg, att hånd sagde: »Sie kand das 
nicht horen, sie liegt im Bette.« Der hånd kom ind igien, 
murrede hånd atter for sig selflfuer igien oc stampede paa, 
att jeg icke wille suare; handmeente ded saa gott, Dron- 
ningen war icke saa ond, som ieg tenckte; gick saa oc 
smaa-snacket ; lengtist flux efi*ter Quindernis Komme, 
giorde alldrig anded end bad Rafimus see vd efi'ter den- 
nem. Omsider kom RafimuB oc berettet, att nu gick de 
op afi* Kongens-Trappe. Ded warede enda wel hart ad 
en Tiime, førend de kom ind til mig oc forløste hannem. 
Der Middags-Maaltiid afi" dennem blefi* holden (thi min 
Maed war nogle faa Snitter Zitron med Sucker), war 
Slozf. icke nær saa lystig, som hånd pleiede, snackede 
dog om adskilligt gammelt, som vdi wærende Tiid, hånd 
war Forérer, war pafieret; retirerte sig oc snarere, en[d] hånd 
war want att giøre. Quinderne, som igien blefi*ue, sna- 
ckede om adskillige indifferente Sager, huortil ieg oc støn- 
nem sagde ett Ord oc dennem om Mand oc Børn spurte. 
Anna læste i sin Bog nogle Bønner oc Psalmer, saa att 
Dagen dermed gick hen indtil 4 Slet, da Slozf. dennem 
vdlucte. Hånd haffde tagen en Bog med sig, vdi huilken 
hånd temmelig sagte læste, imidlertiid hånd Wacten hoes 
mig haflfde. Ieg war meget gierne der med tilfritz att 
haffue Roelighed for hannem. Ofi*uer Aff'tens Maaltiid be- 
gynte Slozf. iblant anden Tale att sige til Quinderne, att 
der war ført en Fange hid, som war en Fransos, hånd 



57 

mintist icke ret hånds Nafifn; saed op tygget paa Naflfnet, 
ligesom hånd icke kunde komme derpaa: Karl eller Char, 
hånd wiste icke, huad hånd hede, men hånd haflfde fer 
werret mange Aar i Dannemarck. Anna spurte, huad ded 
war for en. Hånd suarte, att ded war saadan en, som 
skulle siunge op, dog wiste hånd icke til wifie, om hånd 
war her eller icke (der war alldelis intet om). Hånd sagde 
ded alleeneste for att konune mig til att spørge eller for- 
nemme, om ded kunde bedrøffue mig. Ded war hannep 
vden Tuiflfuel saaledis befalet, thi der hånd war borte, 
gaff Anna sig i Tale med Cathrina om samme Karl, spurte 
endeligen mig ad, om wii hafFde en Fransos vdi worris 
Tienneste. leg suarte, att wii haflfde fleere end en. Hun 
spurte widre, om der war en iblant, som hede Karl oc 
haflfde tient ofi lenge. »Wii haflfuer en Tienner« (suarte 
ieg), »en Franzos, som heder Gharle, hånd haflfuer tient 
ofi lenge«. ^) »la, ia,« (sagde hun) »den er ded; dog troer 
ieg icke, att hånd end er her ankommen, men de søger 
eflfter hannem.« Ieg sagde: »Da er hånd goed att finde; 
hånd war til Bryg, der ieg drog derfra.« Anna meente, 
att hånd haflfde werret med mig i Engeland, oc sagde hun : 
»Den Karel wed meget, dersom de haflfde hannem.« Ieg 
suarte: »Da war ded att ynske, att de haflfde hannem 
for hånds Widenskab[s] Skyld.« Der hun fornam, att ieg 
mig icke widre eller meere om hannem bektimrede, slap 
hun den Snack oc talte om min Søster Elisabet Augusta, 



' ) Angaaende en Tvivl , der kort Tid efter rejste sig om deii her 
ns&vnte Tjener Charles's Troskab mod den Ulfeldt'ske Familie, 
se Wolffs Journal f. Politik 1815, 4, 275-76. 



58 

att hun gick hender huer Dag forbi; hun stoed i henders 
Dør eller saed i Biislaget, hun helste hender, men aldrig 
spurte med ett Ord om sin Søster, der hun dog wiste, att 
hun mig paa Taarnet betiente. leg meente, att Søster 
icke wiste, huor vdi hun giorde ille eller wel. »leg kand 
icke see« (sagde Anna), »att hun er bedrøfiPuet«. leg 
war vdi Meening, att ded minste, man sig kunde bedrøffue, 
war ded beste. Siden bleff om anded Lapperi talt, oc 
besluttet ieg den Dags Afften med Læfining, befalede mig 
vdi lesu Wold oc soflf temmelig wel den Nat. 

Den 12. Augusti gick forbi, foruden att noget syn- 
derligt pafierte, anded end att Anna mig wille bedrøflFue 
med ded, hun sagde, att nest op til bleff ett Kammers 
giort ferdig; til huem, wiste hun icke, de wentede wist 
nogen der vdi. leg kunde selffuer høre Murmestere ar- 
beide. Samme Dag talte Cathrina om att haffue kiendt 
mig vdi Weistanden, welsignede mig tusinde Gange for 
ded goede , ieg hender haffde bewiist. leg mintist ey no- 
gen Tiid att haffue seet hender. Hun sagde vdi Princefie 
Magdalenæ Syhillce^) Fadburstue att haffue tient, oc der 
ieg der Princefien haffde opwartet oc ligget paa Slottet, 
haffde ieg "dennem i Fadburstuen med en rund Dricke- 
penge foræret, huor aff hun en Part haffde nøt, som hun 
nu tacknemmeligen ihuekom. Ieg roeste henders Nøysom- 
hed oc Tacknemmelighed. Anna -war med den Tale icke 
tilfritz , hun førte trende Gange anded i Snack , men 
Cathrina suarte hender icke, bleff wed sin Tale, intil hun 



') Som bekjendt var Magdalena Sihylla den sachsiske Prindsesse, 
der 1634 blev formælet med d#n udvalgte Christian V. 



59 

haflfde vdtalt. Slozfogden war den Dag ey heller i goed 
Humeur, saa att huercken til Middag eller til Afften nogen 
skiiden Historie forrefalt. 

« 

Den 13. Augusti, efFter att Quinderne haffde werret i 
Byen oc ware igienkomne, lucte Slozf. op Klocken 9 oc 
huifikede noget til dennem. Der effter bar hånd endnu en 
liden Stoel ind. leg forstoed deraflF, att en meere end 
som førige Gang mig wille besøge. Klocken 10 kom til 
mig ind G. Rantzow, Feldtherren Skack, Canzeler Retz, 
Rentemester Gabel oc Secreterer Krag. De helste mig 
alle høffligeri, de 4 satte sig paa lawe Stoele for min 
Seng, oc Krag med sit Skriffuertøy wed Borded. Can- 
zeler holt Orded oc sagde : »Hånds kongl. Majt., min 
allernaadigste Herre oc Arflfue Konge, lader Eder, Ma- 
dame, wide, att Hs. Majt. haflfuer høye Aarsager til ded, 
hånd giør imod Eder, oc att hånd haffuer susspition paa 
Eders Persohn, att I skulle were en Medwidre vdi Eders 
Mands forrehaffte Forræderi, oc haflfde Hånds kl. Mt. wel 
haabtist, att I med goede skulle haflfue bekiendt, huem som 
der vdi war interesseret, oc huorledis ded sig ret med den Sag 
haflfde.« Der Canzeler ophørte att tale, suarte ieg, att ieg 
icke wiste noget att haflfue begaaet, som mig kunde giøre 
suspectl oc raabte ieg Gud til Widne, att mig om ingen 
Forræderi war witterlig, huor for ieg oc ingen kunde naflfn- 
giflfue. G. Rantzow sagde : »Eders Mand haflfuer icke 
duult dfid for Eder, derfor wed I ded wel.« Ieg suarte: 
»Haflfde min Mand haflft saa ont ett Forset, da troer ieg 
wist, hånd haflfde sagt mig ded, men ieg kand med en goed 
Samwittighed suære for Gud i Hinamelen, att ieg aldrig 
hørte hannem tale om noget sligt. la, ieg kand sige, att 



60 

hånd aldrig ynskede ont offuer Kongen, ded ieg hørte, 
huorfor ieg fuldkommen troer, att hannem dette aff hånds 
Fiinder vskyldeligen tilleggis.« G. Rantzow oc Canzeler 
bøyede Hoflfuetderne tilsammen, Feldtherren forbi, oc hui- 
fikede lenge med huer andre. Endeligen spurte Canzeler 
mig ad, om min Mand fantist skyllig, om ieg da wille 
wære vdi hånds Dom 4Gelactig. Ded war ett besynderligt 
SpørBmaal, huorfor ieg mig ett lided betenckte; sagde: 
»)Maa ieg faa att wiide, paa huad Fundament hånd be- 
skyllis, saa wil ieg suare dertil, saa wit som mig witter- 
ligt er, oc saa meget ieg kand«. Cawjse/er * sagde : »Be- 
tencker Eder wel, om I wil!« Ieg suarte som før, att ieg 
wille suare for hannem i alt ded, mig witterligt war, om 
ieg maatte faa att see, huor paa hånd beskyltist. G. Rant- 
zow huifikede til Krag, oc Krag gick vd, kom strax ind 
igien. Lided der effter kom en aff Canceliet ind (som ieg 
ey kiender), haffuende stoere Papirer i Hænderne. ' G. 
Rantzov oc Canzeler huifikedis atter igien. Der paa sagde 
Canzeler: »Her er nu icke widre att giøre end lade Eder 
wide, huad for en Mand I haffuer, oc lade Eder høre hånds 
Dom. « G. Rantzow befalede den , som med Papirene 
indkom, att oplæfie, Bleff saa først ett Papir oplæst vdi 
den Meening, att Corfitz, fordum Greffue aff Vlfelt, haffde 
tilboden en fremmet Herre Dannemarckis Rige oc sagt for 
samme Herre, att hånd geistlige oc werfilige haffde til 
sin Haand, saa ded war hannem let att giøre sanirae 
Herre Dannemarckis Crone att forskaffe. Der paa bleff ett 
Papir oplæst , som Geistlighedens Forsuar skulle were, 
huor vdi de protesterede, att Corfitz G. aff Vlfelt aldrig 



61 • 

nogen Commumcation med nogen afF. dennem hafft hafFde, 
anseende, att hånd ey nogen Tiid sig haffde erwiist Geist - 
lighedens Wen att were, mindre giffuen dennem Part afF 
hånds onde Forset; forsickrendis Hs. kongl. Majt. derris 
Troskab oc Vnderdanighed etc. Der efFter bleflf ett Papir 
oplæst, aff Borgemester oc Raad i KiøbenhafFn skreflfuen, 
fast aff samme Indhold, att de med G. Corfitz Vlfelt in- 
gen Correspondentz hafl&de hafft oc vdi lige Maader Hs. kl. 
Mt. derris vnderdanigste Troskab forsickrede. Der paa 
fulte den v-hørte oc v-lowlige Doms Oplæfining, huilcken 
v-forherter Sag offuer min Herre war fællet. Den war 
mig saa v-formodentlig oc bedrøffuelig som skammelig oc 
for Gud oc alle Ret ælskende Mennisker v-forsuarligen. 
Der war ey Documenter indført, paa huilcke Dommen war 
affsagt. Der meltist ey om Tiltale oc Giensuar, der war 
ey anden Fundament end blotte Ord: att hånd war be- 
funden en criminel att were, hånd haffde tilbøden en frem- 
met Herre Dannemarkis Crone oc giort hannem wiifi, att 
hånd geistlige oc werBlige haffde til sin Haand, huilcke 
ded med derris vnderskreffne Protesstationer anderledis 
haffde bewiist, huor for hånd som en criminel dømmis. 
Der Dommen med alle vnderskreffne Naffne war oplæst, 
bar Læfieren mig den oc lagde den for mig paa Sengen. 
Et huert Menniske kand let betencke , huorledis mit 
Hierte war til Moede, inen faa eller ingen kand begriibe, 
att ded muligt war , ieg icke aff den v-formodentlige 
Vlycke qualtis, eller oc, att mig icke Sind oc Santz be- 
togis. leg kunde for Hylen oc Graad ingen Ord frem- 
føre. Saa oplæstist en Bøn, aff Predicke-Stoelen war 



62 

gaaen ^ ) , vdi huilcken de Corfitz forbandede , bade Gud, 
att hånds graa Haar icke med Fred vdi GrafFuen skulle 
komme. Men Gud, som er retferdig, hørte icke de v-ret- 
ferdige derris v-guddelige Bønner, hånds Naffn wære æret 
ewindelig! Der alt war oplæst, beklagede ieg med Hier- 
tens Suck oc weemodige Taarer, att ieg den bedrøffuede 
Dag skulle leflPue, bad dennem for lesu Retferdigheds Skyld, 
att ieg maatte see, huor paa den haarde Dom war funde- 
ret, G. Rantzow suarte: »Ded kand I wel tencke, Ma- 
dame, att der erre Documenter, huor effter wii erre gaaen; 
der sidder aff JJders Wenner i Raaded.« »la Gud bedre 
ded!« (sagde ieg). »Maatte ieg faa de Documenter att 
see, der beder ieg om for Guds Skyld. Les apparences 
sorvt bien soutmrU trompfuses, Huad maatte min Mand icke 
liide hoes de suenske i Skaane vdi den lange Arrest, fordi 
de msspicerede, att hånd med Hånds kl. Mt. aff Danne- 
marck oc Hånds Mts. Minisiri haffde corresponderet ! Nu 
wed ded ingen bedre, end Hs. kl. Mt. oc I goede Herrer, 
huor v-skyllig hånd derfor liide, saa kand dette oc til 
Syne were troelig oc dog icke sig saaledis i Sandhed be- 
finde. Maatte ieg faa de Documenter att see?« Der bleff 
intet suaret. Ieg foer widre fort oc sagde: »Huor er ded 
mugligt, att en Mand, som selffuer kand kiende, att hånd 



M Denne Bøn er tilligemed Højesteretsdommen, Adelens, Universite- 
tets og Gejstlighedens Erklæringer, samt en Del andre til Sagen 
henhørende Aktstykker , deriblandt navnlig Indberetningerne til 
Ghurfyrsten af Brandenburg og til Kong Frederik 111. om Ulfeldts 
Planer, aftrykt hos Paus 2, 221—74. (De 5 førstnævnte Akt- 
stykker ere ogsaa særskilt trykte.) Om en Erklæring fra Borger- 
standen meldes ellers Intet. 



63 

gaar med Døden i Hænderne, skulle sig saadan Werck 
paatage oc lade sig fra sin Plict forleede, der hånd ded 
icke giorde, den Tiid hånd til ingen Herre war obligeret, 
oc hannem saa stoere Løflfter aflf Ftirsten aff Holstein 
bleff giort, som Fiirstens Breflfue vdwiiBer, huilcke nu erre 
vdi Hs. kl. Mts. Hænder.« G. Rantzow fait mig i Or- 
ded oc sagde: »De Breflfue fant wii icke.« »lo Mend!« 
(suarte ieg) »»de ware de^ iblant, der er ieg wifl paa«. 
Sagde widre: »Paa de Tiider kunde hånd haflfue giort en 
fremmet Herre noget til Willie, da haflfde hånd Mact oc 
Myndighed oc fast all Regieringen vdi sine Hænder; an- 
saae dog ingen egen Profit, men vdsatte sin egen Formue 
Hånds kl. Mts. Crøning hastig att fortsette, paa ded ingen 
Hindring skulle imellem komme'). Ded er nu hånds Løn! 
I goede Herrer, spoiler Eder nu paa mig, som haflfuer før 
seet mig vdi Weistanden, oc haflfuer dog Medlidenhed med 
mig! Beder Hs. kl. Mt. sig att formilde oc icke saa 
streng att fortfare.« Canzeler oc Rentemester movertis 
der wed, saa att Taarene dennem kom vdi Øynene. G. 
Rantzow sagde til Feldtherren oc til Canzeler: »Mig syn- 



') I Randen er senere tilføjet følgende Anmærkning: »Der KongL 
Majet. 6 war ded, war ingen vdwald Printz, saa att ded stoed 
Stenderne frit att wæle, ftuad Konge dennem behagede, huorfor Her- 
togen aff Holstein, Hertog Friderich si, tilbød min Herre, att dersom 
hånd wille formaa, att hånd kunde bliffue wælt til Konge, da skulle 
Fyns Land wære hånds, oc giøris en dobbelt Alience med hånds oc 
worre Bern. Men min Herre vdslog ded, wUle icke hielpe til att 
stede éT. Sen fra Riget. Fursten haffde wunden adskillige derris 
Yota, men min H striide dennem imod« — Hermed kan jævnføres 
Korfits Ulfeldts næsten ligelydende Udtalelser under Fangenskabet 
paa Bornholm, Wolffs Journal for Politik 1816, 1, S. 194. 



64 

nis, att ded er 14 Dage siden, att Dommen h\ef^ ptiblice- 
ret. ii Canzeler siisfrte: »)Ded er 17 Dage siden ^).« leg 
sagde: »)Paa de Tiider war ieg endnu vdi Engeland, oc 
nu spørgis mig eflfter Kundskab i Sagen ! O, betencker 
ded for Guds Skyld, oc att ingen paa min Mands Wegne 
haflfuer werret til Wedderraæle ! « G. Rantzow spurte, om 
ieg wille tale der paa. leg suarte: »Huad skal ieg tale 
paa en Dom? Ieg beder alleeneste for lesu Skyld, att 
ded, ieg siger, maa considereris, oc ieg maa haffue den 
Fornøyelse att see de Documenier, huor paa Dommen er 
affsagt.o G. Rantzow suarte som før, att der ware Docu- 
menter, o c att der saed afF mine Wenner i Raaded, føyede 
ded der til, att alle haffde oflfuereens stemmet, icke en 
haflfde hafft der imod att sige. Ded, ieg tenckte, torde 
ieg icke sige. Ieg wiste wel, huorledis i saadanne absoluts 
Regieringer tilgaar; der tør intet imod sigis, ded hedder: 
Skriflf vnder, Kongen wil ded saa haflfue, oc spør icke 
huor for, ellers est du vdi lige Fordømmelse'-). Ieg taw 
oc begræd min Vlycke, som war iremediable. Der Krag 
Protocollet oplæste, haflfde hånd skreflfuen, att der ieg bleflf 
tilspurt, om ieg vdi min Mands-Dom deelactig wille were; 
haflfde ieg suaret, att ieg mig der paa wille betencke. Ieg 
spurte: »Huordant war ded?« Strax snente Canzeler : »Ney, 



M HøjesteretsdommeD over Korfits Ulfeldt blev afsagt den 24. Juli. 
Maaske sigte dog de ovenfor anførte Yttringer til Dommens Ofifent- 
liggjørelse ved Trykken, der næppe har fundet Sted før et Par 
Dage senere; jvfr. Becker, Samlinger 2 D. S. 8 

^) I Randen er senere tilføjet: »Ded war tilgaaen, lige som ieg tenkte; 
der ware de aff Raaded, tom wægrede sig at vnderskriffue, effter som 
en Part icke haffde wcerret tilstede, der Processen holtis, en Part icke 
haffde seet, huor paa Dommen sig funderte; mcuUte dog skriffue med 
vnder, om de icke loiUe were forfalden vdi kl. Vnaade.* 



65 

hun sagde icke saa, men hun begierte att wide henders 
Mands Beskyllinger. « leg repeierte mine Ord igien ' ), wed 
dog icke, om Krag dennem skreflf eller icke; thi en stoer 
Deel aff ded, ieg sagde, bleff intet skreffuen. Krag loed 
for meget Affecteme kiige oc wille gierne haffue giort ont 

• 

wærre. Hånd er nu der, huor ingen falske Skriffter gielder. 
Gud ryckte hannem hastig bort paa ett v-reént Sted, kal- 
iede hannem til Doms foruden Warsel. Oc G. Rantzow, 
som war Hoffuit Mand oc Inventor aff den v-lowlig oc 
vdi Dannemarck v-sædwanlig Dom , hånd leffuede icke 
den Dag sin Lyst att see: ett Træ -Billede att exce- 
qmris^). — Der dette war forrettet, stoede de op oc gaffue 
mig Haand. Denne haarde Besøgelse warede offuer 4 
Tiimer. De ginge bort, effterladende mig vdi Suck, Sorrig 
oc Graad, en heyt bedreffuede elendige fangen Quinde, aff 
alle forlat, som saae sig ingen Redning imod Mact oc 
Wold, som huert Øyeblick fryctede, att Manden dennem 
vdi Hænderne skulle komme, oc at de derris Ondskab paa 
hannem skulle effue. Gud giorde den Dag ett stoert Mi- 
rackel oc Hiertegn, i ded hånd sin Krafft vdi mig suage 
bewiiste oc piin Hierne fra Willelfie oc min Tunge, att 
den icke aff V-taalmodighed offuerløb, bewarte. Gud wære 
tusinde Gange derfor æret! Din Loff wil ieg siunge, saa 
lenge sig min Tunge kand røre, thi du warst da oc stetze 
altiid min Wæm, Klippe oc Skiold. Der Herrerne ware 



') Senere er tilføjet: »oc spurte, om mig war tilsted at tale paa den 
Dom, AUe taw stiUe.* 

*) De sidste Punktummer (fra: ffand er nu etc.) ere senere over- 
stregede, og deres Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige 
Fortale til Skriftet; se S. 16—17. 

5 



66 

bortgangne, kom Slozf. oc Quinderne ind, oc blefF decket 
paa en Stoel for min Seng. Slozf. sagde til mig: »EBet, 
Leonora! Wollet Ihr nicht efien?« I ded hånd saa sagde, 
kaste hånd en Kniiff til mig paa Sengen. leg tog Kniiff- 
uen med wree Hue oc kaste den paa Golflfuet. Hånd tog 
KniiflPuen op oc sagde : »Ihr seit wol nicht hungrig? 
Nein, nein! Ihr håbet heute ein Fnistiick bekommen, da 
håbet Ihr heute genung an; nicht? Gelt! la, ia, kommet 
Ihr lieben Weiberlein« (sagde hånd til Quinderne) »)lafiet 
vns etwas elSen ! Euch wird Voll hungern , das fiihle ich 
an meinem Magen wol.« Der de haffde sat sig til Bordz, 
begynte hånd strax att stocke sig selffuer, stack feyl aff 
sin Mund oc haflfde saa mange Putzer, att ded war Skam 
att see, att den ganunel Mand sin Glæde offuer min Vlycke 
icke kunde simtUere, Der Maaltiided haffde Ende, oc 
Slozf. war bortgangen, satte sig Anna for min Seng oc 
begynte att predicke om den Sorrig oc Bedreffuelse, man 
vdi denne Werden haflfuer, oc om Himmerigis Glæde oc 
Herlighed: huorledis den Piine, wii her liider, ickun warer 
stacket imod den ewige Fryd oc Glæde, huor for wii icke 
burte Piinen att acte, men tencke paa, att wii kunde døe 
med en goed Samwittighed oc den icke med noget be- 
smitte , men sige vd alt ded , Hiertet kunde besnære, 
for ded wille d(?g icke anded were. »Gud giffue« (sagde 
hun), »ingen plage sit Legeme for en andens Skyld!« 
EflPter att hun den Snack nogle Gange haffde repeteret, 
sagde hun til mig: »Er ded icke sant. Frue?« »lo wist 
er ded sant« (suarte ieg), »I taler meget christligen oc 
effter Skrifften.« »Huor for wii I da« (sagde hun widre) 
»lade Eder plage for andre oc icke sige ded, 1 om den- 



67 

• 

nem wed?« leg spurte, huem hun meente. Hun suarte: 
»leg kiender dennem icke.« leg suarte: »Icke heller ieg.« 
Hun blefF alt wed oc sagde, att hun sig icke wille lade . 
piine oc plage for andris Skyld, i huem de endoc ware; 
dersom de ware skyllige, saa maatte de liide, hun wille 
icke lide for dennem; ett Quindis-Menniske war snart 
forført; man burte att haflfue sin Salighed kiærere end alle 
siine Slect oc Wenner. Der hun icke kunde høre op igien 
med den Snack, wille ieg den noget divertere, spurte hen- 
der, om hun war en Præste-Daatter, oc eflftersom hun mig 
tilforne sin Herkomst haffde sagt, saa tog hun saa meget 
difi wære imod mit Spørfimaal oc bleflf heel fortørnet; 
sagde: »Alt er ieg icke en Præste Daatter, saa er ieg en 
goed ærlig Borger-Daatter oc icke aff de ringste. Ieg 
haflfde lided tenckt vdi mine Dage, der ieg war en lom- 
frue, att ieg skulle faa en Skomager.« Ieg sagde: »Eders 
første Mand war io oc en Skomager,« »Ded er wel sant« 
(suarte hun) »men ded kom sig saa galt til med ded 
Gifftermaal«; begynte der med en heel Rimfie der om att 
fortelle, huor oflfuer ieg bekom Fred for hender. Cathrina 
gick op oc neder aff Gulffuet, oc der Anna teeg noget 
lided, sagde hun med sammen lagde Hænder: »O Gud! 
du, som. est allmectig oc alting formaar, du beware den 
Mand, de leeder effter, oc lad hannem aldrig komme i 
hånds Fiinders Hfender! O Gud bønhøre mig!« Anna 
sagde wreedeligen til hende: »Cathr., weet li ock, wat li 
seggen? Wo snack li so?« Cathr. suarte: »la, ick weet 
wol, wat ick segge. Gott bewar em vnd lat em nimmer 
siine Fiinde toe Deel werden! lesus, wåfi du sin Gleids- 
man!« De Ord førte hun frem med grædende Taarer. 

5* 



68 

Anna sagde: »Ick denck, de Frue is nicht klog.« Ca- 
thrinæ goede Ynske forøgede mine Taarer, oc sagde ieg: 
»Cathr. lader see, att hun er en ret Christinne oc haflfuer 
Medlidenhed med mig; Gud belønne hender ded oc bønhøre 
hender oc mig!« Anna bleff taws der eflfter oc siden icke 
saa meget snacksom. Gud, 6om est en Wedderlegger aff 
alt gott, tenck du paa Gathr. til ded beste, oc du, som 
hender da bønhørte, bønhør hender fremdelis, i huad hun 
dig ombeder! Oc I, mine kiere Børn, wider, att dersom 
Lycken sig saa wil føye, att I hender eller henders eeneste 
Søn nogen behagelig Tienneste kand giøre, att I ded for 
min Skyld erre plictige, thi hun war mig en Trøst vdi 
min største Nød oc offte sneeg sig til att sige mig ett Ord, 
ded hun meente, mig kunde were til Lettelse. Slozf. kom 
eflfter Sædwaane eflfter 4 Slet oc lucte Quinderne vd, satte 
sig paa Quindernis Slagbenck, oc den høye Stoel med LiuB 
paa for sig, haflfde en Bog med sig, læste høyt Bønner 
om ett saligt Endeligt, Bønner vdi Døds Nød, oc naar 
man skulle vdstaa den tiimelige Straflf for sine Mifigier- 
ningers Skyld. Hånd glemte icke en Bøn for en, som 
skulle brendis; den suckede hånd wed, saa hånd paa en 
stacket Tiid war bleflfuen meget aandelig. Eflfter att hånd 
alle de Bønner haflfde læst, stoed.hand op, gick oc sang 
Liig-Psalmer; naar hånd kunde icke fleere, begynte hånd 
paa den første igien, indtil Quinderne hannem affløste. 
Cathri. beklagede sig, att henders Søn war bleflfuen syg, 
war meget derfor bekumret. leg tog mig henders Sorrig 
an oc sagde, att hun skulle lade Dronningen wide henders 
Søns Suaghed, saa bleflf der wel en anden i henders Sted 
ordineret; bad hender giflfue sig til Fritz, Barnet fick. wel 



69 

bedre igien. OflFuer Afftens-Maaltiid war Slozf. meget 
lystig, fortelte allehaande plompe Galskaber. Effter att 
hånd war borte, læste Anna Afften Bønnen. leg war den 
Natt meget ille til Pafl, kaste mig oflfte omkring i Sengen, 
oc war der en Synaal i Dun Dynen, huor paa ieg reff 
mig; ieg fick den vd oc haffuer den endnu ^). 

Den 14. Augustiy der Slozf. tilig oplucte, sagde Quin- 
derne hannem, att ieg den Natt haflfde werret meget syg. 
»la, ia« (suarte hånd), »es wird wol wieder befler.« Oc 
der Quihderne sig giorde reede for att gaa op til Dron- 
ningen (som de stetze maatte giøre), sagde Anna til Ca- 
thrina vden Døren: »Huad skal wii sige til Dronningen?« 
Cathr. suarte: »Huad kand wii sige anded, end att hun 
tier stille oc siger intet?« »Ded wed I wel« (sagde Anna), 
»att Dronningen icke nøyes med.« »Da kand wii icke 
heller lyflfue hender paa« (suarte Cathrind)^ »hun siger io 
intet, thi ded war Synd 2).« Til Middags-Maaltiid kom 
Cathr. igien, sagde, att Dronningen haflfde loflfuet att for- 
ordne en anden vdi henders Sted ; sneeg sig til om Eflfter- 
Middagen at sige mig ett Ord om neste Kammers, huil- 
cket hun wist trode, bleflf giort ferdig til mig oc til ingen 
anden, bød mig Goede Natt oc loflfuede mig flittig i sine 
Bønner att ihuekomme. Ieg tackede hender for goed Tien- 
neste oc for sit goede Hierte imod mig. Wed Klocken 4 
lucte Slozf. hender oc Anna vd. Hånd sang en Psalme 
eflfter anden, gick i Trappen oc lengtist wed Tiiden indtil 



M I Randen er senere tilføjet: »Jtfan ikal wiide, att den Dun Dyne 
war med et gammelt Waar oc ny fen fylt, imens iey laae paa Reden, 
saa i en Hast war Synaalen glemt der vdi.* 

*) I Randen er senere anmærket: *Ieg herte selffuer denne derris 



! Samtale. « 

I 



70 

Klocken imod 6, da kom Anna oc Maren Blocks. Offuer 
Afftens-Maaltiid fortelte Slozf. atter om sit Gifftermaal, 
vden TuiflFuel for Marens Skyld, Anna loed mig Fred, oc 
laa ieg saa stille for mig hen. Maren kunde den AflFten 
icke komme til att tale med mig for Anna. 

Den 15. oc 16. Augmti pafierede intet merckeligt. 
%^ Naar Slozf. lucte Anna vd om Morgenen oc Effter-Mid- 

dagen, blefip Maren Blocks hoes mig, oc Slozf. gick sin 
Wey oc lucte, saa Maren haflfde da Friihed eene med mig 
att tale; fortelte adskilligt, iblant anded, huorledis Dron- 
ningen haffde giffuen mit Smaatøy de tre Quinder til att 
bytte imellem sig, som mig vdklæde. Hun spurte mig, om 
ieg wille haffue Bud til min Søster Elisabet. leg tackede 
hender, ieg haffde intet gott att lade hender sige. Ieg 
begierte Sye-Naal oc Traa aff Maren, hender att prøffue. 
Hun suarte hiertelig gierne att wille fly mig ded, om hun 
torde; ded kostede all henders Welfart, om Dronningen 
fick ded att wide, thi hun haffde saa høyt forbøden, att 
. ingen skulle lade mig faa Naale, huercken Knappenaale 

eller Syenaale. Ieg spurte: »Aff huad Aarsage?« »Fordi,« 
sagde hun, »att I icke skal myre Eder selffuer.« Ieg 
forsickrede hender, att Gud haffde bedre opliust mig, end 
att ieg skulle were min egen Mordere. Ieg kiendte, att 
Kaarfiet kom fra Herrens Haand, att hånd mig ræffsede 
som sit Barn; hånd hialp mig ded oc att bære, der trode 
ieg hannem til. ; »Saa haabis ieg da, mit Hierte« (sagde 
Maren), »att I icke wil myrde Eder selffuer, saa skal I faa 
Naal oc Traa; men huad wil I sye?« lég gaff for att 
wille sye nogle Knapper i min huiide Nattrøye, wree oc 
ett Par aff for att lade hender siden see, att ieg syde 



71 

dennem i. Men Sagen war, att ieg haffde nogle Dacater 
i Lær indsyet om mit Knæ; dennem haffde ieg beholt, 
efftersom ieg strøg selff Strømpen neder, der de klæde 
mig vd^), oc Anna haffde effter min Begiæring flyet mig 
en Klud effter Forregijffuende, att ieg haffde en Skade paa 
Beenet. Den Klud syde ieg om Læret. De ware alle i 
den Meening, att ieg haffde nogen himlig Breck, thi ieg 
laa vdi ded linnen Skiørt, de gaff mig, oc vdi mine Strøm- 
per. Maren meente, ieg haffde en Funtanele pa^ ded eene 
Been, fortrode mig, att en lomfrue til Hoffue, hun Naffn 
gaff, som war henders meget goede Wen, haffde en Fun- 
tanehy som ingen vden hun wiste, icke engang lomfruens 
Sengenettere, leg tenckte wed mig: da tier du wel med 
din Wen; giorde hender icke wiiBere, loed hender i ded 
Fald troe, hnad hun wille. Ieg war meget suag vdi de 
toe Dage, oc efftersom ieg intet fortærede vden Zitron oc 
011, bleff Maffuen der offuer swæcket oc kaste ded fra sig 
omsider. Naar Maren talte derom til Slozf., suarte hånd: 
»Dafi ist guth, so kombt das bøfie vom Hertzen ab.« 
Anna war icke meer saa beskæfftig, men Slozf. war lige 
lystig. 

Den 17. Attgmti lucte Slozf. icke op førend imod 8 
Slet, oc spurte Anna hannem, huor ded gick til, att hånd 
haffde soffuet saa lenge. Hånd skiemtede noget; siden 
drog hånd hender hen til Døren oc huiUkede med hender. 
Hun gick intet hiem den Morgen. Hånd gick saa vd oc 
ind, oc sagde Anna saa høyt til Maren, att ieg ded kunde 
høre (i huor wel hun loed saa, som hun wille huiflke) : »leg 



) Jvfr. S. 39. 



72 

er saa bange, att min Krop rister*, endog ded gaar mig 
icke an. lesns beware mig! leg wille, ieg war neere!« 
Maren saae bedrøffuet vd, men huercken suarte eller talte 
ett Ord. Maren sneeg sig til Sengen oc sagde: »Der 
kommer wist nogen til Eder.« leg suarte: »Lad dennem 
komme i Guds Naffn ! « Der war en Løben oppe oc neder 
vdi den Trappe oc oflfuen oflFuer, thi der kom alltiid Com^ 
missarieme neer igiennem Gemeckerne for icke att gaa 
oflfuer Platzen. Miine Døre ware da lucte igien. For huer 
den Gang, att der løb nogen i Trappen, da skuddrede 
Anna oc sagde: »Ick båwe recht!« Den Løben warede 
indtil imod ellflfue. Der Slozf. lucte op, sagde hånd til 
mig: ^) Leonora, Ihr sollet auflfstehen vnd zu die Herren 
gehen!« Gud wed, att ieg ille kunde gaae, oc Anna for- 
færdede mig, sagde til Maren: »O, dat arme Mensch!« 
Marens Hænder rystede, der hun satte mig Tøfflerne paa. . 
Ieg kunde icke anded forstaa, end att ieg skulle piinis, 
trøstede mig wed intet anded, end att ieg haabtist, min 
Piine ey lenge kunde ware, thi mit Legeme war saa vd- 
mattet, att ded syntist, lige som huert Øyeblick Aanden 
wille ydfare. Der Maren bant Forklæded om min lange 
Kiortel, sagde ieg: »Nu, de forsynder sig høyligen paa 
mig; Gud wære min Styrcke!« Slzf. hastede, oc der ieg 
war ferdig, tog hånd mig wed Armen oc leedde mig. Ieg 
haflfde gierne werret hånds Hielp foruden, men ieg kunde 
icke gaa eene. Hånd leedde mig ind nest 'op til, der 
saed G. Rantzow, Skack, Retz, Gabel oc Krag om Bor- 
ded. De reyste sig alle op imod mig, der ieg kom ind, 
oc ieg giorde en Bevereniz, saadan som ieg kunde. Til 
mig bleff satt en liden law Stoel mit for Borded. Cant- 



73 

zeler tilspurte mig , om ieg ingen fleere Breffue hafft/ 
haflfde, end de mig fra toge i" Engeland. leg suarte ney, 
ieg haffde ingen fleere, der toge de alle mine Breflfue. 
Hånd spurte widre, om ieg ingen Breflfue haflfde forkom- 
men paa de Tiider. »lo« (suarte ieg), »ett reeflf ieg i 
Stycker oc kaste ded i ett HyBken.« »Hui giorde I ded?« 
spurte G. Rantzow. »> Fordi« (suarte ieg) »att der ware 
Ziffrer vdi, oc ihuor wel ded icke war aflf nogen impor- 
tence, saa fryctede ieg alligewel, att ded skulle giflfue Mifi- 
tancke.« G. Rantzow sagde: »Huad om de Stycker ware 
endnu vdi Behold?« »Ded war att ynske« (sagde ieg), »thi 
saa kunde man see, att der intet miUtenckeligt war vdi, 
oc fortrød ieg ded* siden, att ieg ded haflfde synder reflf- 
uen.« Der paa tog Cantzeler ett Arck Papir frem, huor 
paa hid oc did war Stycker klint aflf samlne Breflf, oc 
racte hånd Krag ded, som mig ded flyde. G. Ranzow 
spurte mig, om ded icke war min Mands Haand. Ieg 
suarte ia, ded war hånds Haand. Hånd sagde: »En 
Deel aflf Styckerne, I reeflf i tue, erre fundne, oc en Deel 
erre borte. Ded, som er funden, er samlet oc aflfskreflf- 
uen«; fodderdé dermed Aflfskriflften aflf Canzeler, som gaflf 
G. Rantzow den, oc hånd racte mig den, sigende: »Seer 
der, huad der fattis, oc siger ofi, huad ded haflfuer werret, 
som fattis.« Ieg tog ded oc saae noget der paa oc sagde: 
»Paa somme Steder, huor icke for mange Ord erre borte, 
kand ieg wel giette ded, som fattis, men huor en gandske 
Meening er borte, ded kand ieg icke wide att sige.« Ded 
meeste aflf Breflfuet war sancket, oc intet imellem borte, 
oc bestoed ded altsammen vdi Lystighed oc Skiemt. 
Hånd loed mig wide att haflfue faaet Breflfue aflf Danne- 



74 
marck, att Gur- Printzen aff Saxen war forwentendis , som 

t 

Princefien aflf Dannemarck skulle troloflfuis * ) ; der skiem- 
tede hånd om, huorledis de wille smøre derris HaliSe oc 
blæfie derris Kinder op, paa ded de med en goed grace oc 
Stemme én huers Titteler tilbørligen kunde fremføre, oc 
meere diUlige, huilcket hånd witløfftig vdstrøget haffde, oc 
indførte den Maade, som 6. Rantzow brugte for att lade 
Folck wide hånds Titteler, som war ofiPuer Maaltiided, da 
en skulle staa oc hånds Tittel for Giesterne oplæfle, spurte 
dog først en huer i sær, om hånd wiste hånds Tittel; war 
der en iblant , som den icke wiste , skulle Seereteren 
strax frem oc den oplæfie. Saa ded syntist, att G. Rant- 
zow sig ded til tog, thi hånd spurte mig, huad min Mand 
der med meente. leg suarte icke att kunde wide, att 
hånds Meening anderledis kunde were , end som hånd 
skreflf ; hånd meente vden Tuiffuel dennem, som saa giorde. 
Canzeler wente Ansictet fra G. Ranzow oc drog lided paa 
Smilebaanded; difiligeste giorde oc Gabe!, Oc war iblant 
anded saaledis skreffuen om Cur-Printzen, att hånd nu 
maaskee giorde sig Haab att arffue Dannemarckis Crone: 

»mais fespére — — — — cela ne se fera point. ^ 

Eflfter de Ord, der imellem fattedis, spurte G. Rantzow, 
huad ded war. leg sagde, dersom ieg mintist rett, da 
hafiPde der wist staaet; qu'enSOO ans. Hånd spurte widre, 
huor hid oc did noget fattedis, huilcket ieg icke alt saa 
egentlig kunde mindis, oc dog intet paa sig haffde. Ieg 



') Det er Prinds Johan Georg af Sachsens Trolovelse med Anna So- 
phie, Frederik III. s ældste Datter, her sigtes til. Mere herom i 
det Følgende. 



77 

uer I b«søgt min Søster \åi Paris nu sidst, I war der?« ') 
leg suarte: »la«. Hånd spurte, om ieg war inde hoeB 
hender i Klosteret, oc huad Klosteret heede. leg berettede 
hannem att liaffue werret i Klosteret, oc att ded heede 
Couvent des Pilles Bleues. Der nickede hånd wed som att 
sande ded. Hånd wille oc wide, om ieg haffde seet hen- 
der. leg sagde, att ingen i ded Kloster sig aff nogen 
vden aff derris Forældre lader see, derris Søskinde maa 
icke engang faa dennem att see. »Ded er sant,« suarte 
hånd, stoed dermed op oc gaff mig Haanden. Ieg bad 
hannem, att hånd Hs. kl. Mt. til Mildhed imod mig wille 
bewege, men hånd suarte mig intet. Der Rentemester 
Gabel mig gaff Haanden, bad ieg hannem om ded samme. 
Hånd suarte : »la, dersom I wille bekiende« ; gick dermed vd 
forrfden nogen Replicque att høre. Oc haffde de sig offuer 
tre Tiimer med de Spørfimaal opholt. Der effter kom Slzf. 
ind oc sagde til mig: »Nu skal I bliffue her inden for, 
der er ett smuckt Kammers, er nyflen kalcket oc giort 
smuck huiid; giffuer Eder nu til Fritz.« Anna oc Maren 
kom oc ind. Gud wed, leg war sorgefuld, mødig oc træt. 



M Denne Søster, Helvig Margrete Elisabeth R., havde været 
gift med den bekjendte Krigshelt Josias Rantzov, der døde 
som Marchal af Frankrig. Allerede medens Manden levede, var 
hun gaaet over til den katholske Tro, og efter hans Død gik hun i 
Kloster i Paris, men stiftede senere selv en Nonneorden til Ære for 
Jomfru Mariæ Bebudelse (Annunciataorden). 1666 forlod hun Paris 
og drog med sine Nonner til Hildesheim, hvor hun 2 Aar senere 
fik Tilladelse til at oprette et Annunciata-Kloster, og i dette var 
hun da selv Abbedisse indtil sin Død 1706. Se Hofman, Por- 
traits historiques 2. P.p. 41— 42; Danske Magazin 4 Bd. S. 117; 
Lauenstein, Historia diplomatica episcopatus Hildesiensis T. 1. 
pag. 294-95. 



78 

haffde en v-liidelig Hoffuit Piine; maatte dog sidde saa 
lenge, førend ieg kom til Huiile, indtil Sengesteded war 
tagen vd aflP den Mørcke Kircke oc hid ind fløt. Anna 
bemødede sig vdi midler Tiid alle Huller i den Mørcke 
Kircke att vdkratze, meenendis enda noget att finde, men 
til forgieffuis. Den Quinde, som eene hoefl mig skulle 
were, kom oc da ind. Hinder war loflPuet 2 Rdr. om 
Vgen; henders NaflTn er Karen Ollis Daatter. Effter Slozf. 
med Quinderne oc Maren haflfde spiiset, bød Anna oc Ma- 
ren Biocks mig Goede Natt; den sidste teede stoer Affec- 
tion, Slozf. lucte tuende Døre for mit inderste Fengsel. 
Paa den inderste Dør er ett fiirkantet Huul, som med lem 
Rigler er forwaret. .Ded Huul wille Slozf. oc henge Laas 
for, mén eflPterloed ded for Karens Forbøn[s] Skyld, thi 
hun sagde icke att kunde faa sin Aande, oiji ded skulle 
were luet. Saa hengtQ hånd Laas for ded yderste Kam- 
mers Dør oc for Døren til Trappen ; haffde saa fiire Laafie 
oc Døre toe Gange om Dagen att op- oc ilucke. Her- wil 
ieg mit Fengsels Sted beskriflPue. Ded er ett Kammers, 
som er 7 aff mine Skrit lang oc 6 breed; der vdi staar 
tuende Senge, ett Bord oc toe Stoele. Ded war nyfi kal- 
cket, huilcket gaff en stoer Stanck; ellers war Gulffuet saa 
tyck med Skarn, att ieg meente, ded war aff Leer, der 
ded dog er lagt med Muursteen. Ded er 9 Allen høyt, 
hualt, oc allerhøyest sidder ett Windue, som er en Allen 
i Fiirkant. Der er dobbelt tycke lerntraller for, derfor- 
uden ett Sprinckelwerck, som er saa tet, att icke en liden 
Finger kand stickis i Hullerne. Ded Sprinkelwerck haffde 
G. Rantzow med stoer Forsictighed saaledis bestilt (som 
Slozf. mig siden sagde), paa ded att ingen Due skulle 



noget BreflF indføre, som hånd wel før i en Ramans haflFde 
læst att were skeed. leg war suag oc aff Hiertet høyt 
bedrøflfuet, wentende en naadig Forløflning oc EndeNpaa 
min lammer, taw stille oc klagede mig intet, suarte lided, 
naar Qainden mig tiltalte. Stønem i Tancker kratzede 
ieg paa Weggen, huor vd offuer Quinden kom i de Tan- 
cker, att ieg war forstørret i Hoffueded, sagde ded for 
Slozfogden, oc hånd ded igien for Dronningen, som flittig 
huer Maaltiid, naar Døren war aaben, sendte Bud for att 
lade fornemme, huorledis med mig til stoed, huad ieg 
sagde, huad ieg giorde. Quinden haffde da icke meget att 
sige, sin Eed med Fyllist att giøre, huilcken hun (eflfter 
egen Sien) for Slozfogden haffde afflagt. Men siden fick 
hun noget att giøre sig goed med. Oc effter som Styr- 
cken mig dagligen betogis, glædde ieg mig imod Enden, 
loed den 21. Augmti Slozf. indfordre, begierendis aff han- 
nem, att hånd om en Prest wille anholde, som mig kunde 
berette. Ded bleff strax. bewilliget, oc Kl. Mts. Hoff-Pre- 
dicanter. Magister Mathias Fofl^), befalet mig att betienne, 
huilcken paa sit Embedis Wegne saawel som formedelst 
Befaling mig forreholt, att ieg icke min Samwittighed med 
noget skulle beswære; ieg maatte were forsickret, att ieg 
aldrig her i Werden fick min Mand meere att see; bad 
mig dog sige, huad ieg om ded Forræderi wiste. Ieg kunde 
for Graad neppe Ordene vdføre, sagde, att ieg want^) for 
Gud vdi Himmelen, for huilcken intet er skiult, att mig 



') Født 1627 i Lund, 1660 Hofprædikant, 1665 Professor i Theologien 

ved Kjøbenhavns Universitet, 1672 Bisltop i Aalborg, død 1683. 
*) D. e. vidnede, af Præsens vinder = vidner. 



8D 

om ded Forræderi intet war witterligt; ieg wiste wel, att 
ieg aldrig i mine Dage fick min Mand meere att see; ieg 
befalede hannem den Allerhøyeste, som wiste min V-skyl- 
lighed; bad eeneste Gud om ett saligt Endeligt oc Skilfi- 
mifie fra denne onde Werden; begierte intet aff Presten, 
vden att hånd mig- vdi sine Bønner til Gud wille ihue- 
komme, att Gud wille wed Døden giøre en Ende paa min 
lammer. Presten loflfuede ded troeligen att eflPterkomme. 
Gild haflPuer icke behaget oB der vdi att bønhøre, haflfuer 
wilt widre min Troe prøffue, i ded hånd mig megen Sorrig, 
Bedrøffuelse oc Widerwertighed siden den Tiid haffuer 
tilskicket. Hånd haflPuer oc hiolpen mig KaarBet att bære 
oc haflft fatt wed den tyngeste Ende; hånds NaflPn wære 
ewindeligen æret! Der ieg war bleflfuen berettet, trøstede 
mig M. Fofl oc bød mig fare wel. 

Ieg laa saa stille hen vdi tre Dage, nød lided eller 
intet. Slozf. spurte oflPte, om ieg noget begierte enten att 
æde eller dricke, eller om hånd skulle sige Kongen noget. 
leg tackede hannem, ieg begierte intet.j 

Den 25. Aug. importunerte Slozf. mig flux med sin 
discours, meente, ieg haflfde ond Troe til Dronningen. 
Hånd tog ded der aflf: thi Dagen til forne haflPde hånd 
sagt mig, att Hs. kl. Mt. haffde befalet, att huis ieg <aflf 
Køckenet oc Kelderen begierte, skulle de mig lade følg- 
actig were; huor til ieg da suarte: »Gud beware Hs. Mt. ! 
hånd er en goed Herre, maatte hånd were goed for onde 
Mennisker.« Oc sagde hånd da: »Dronningen er ocsaa 
goed«, huortil ieg intet suarte, huor for hånd nu Dron- 
ningen wille føre paa Tale oc høre, om hånd kunde d«age 
nogen Ord aflP mig; sagde: »Dronningen beklagei?" Eder, 



81 

att I saa haflfuer laded Eder forføre. I haflfuer wult Eder 
selflFaer . den Vlycke, ded giør hender ont; hun er. Eder icke 
wree, hun haffuer Medliidenhed med Eder.« Oc saa som 
ieg intet suarte, repeterte hånd ded igien, oc alt imellem 
sagde hånd: »la, ia, mein liebes Frewlein! es ist so, wie 
ich sage.« leg war meget fortreedJgik offuer den Snack, 
sagde: ^Dieu vous punisse!^ »Ho, h«!« (sagde hånd) »sie 
wil pifien!« kalte paa Karen, gick vd oc lucte Dørene. 
Dermed fick ieg v-formodendis Roelighed for hginnem. 
Latterligt war ded, att- Quinden endelig wille nøde mig til 
itt la^e mit Wand, fordi Slozf. saa sagde. Ieg bad hen- 
der komme ihue, att hun nu icke tog ware paa ett Barn 
(hun haflPde werret Waag-Quinde før hoeB Børn). Hun 
kunde icke saa snart komme aff den Waane att omgaaes 
mig som ett Barn, brugte lenge den Manner, indtil ieg 
hender loed anded forstaa. 

Der ieg fornam, att min Maffue begierte Maed, oc ieg 
Spiefien hoes mig kunde beholde, bleff ieg v-taalmodig, att 
ieg icke kunde døe, men att ieg vdi saa stoer Elendighed 
skulle leffue; begynte med Gud att disputere oc wille med 
hannem gaa i Rette. Mig syntist ey att haffue ded for- 
tient; ieg meente att were for groffue Synder langt reenere 
end som Dautd, der dog torde sige: »Skal ded da were 
^ til forgieflPuis, att mit Hierte wandeler v-straffelig, oc ieg 
toer mine Hænder vdi V-skyllighed , oc ieg er dagligen 
plaget, oc min Straff huer Morgen der?« Ieg meente icke 
att haflfue saa oflPuerstoer en Straff forskylt, som ieg med 
bleflf straffet; sagde aff lob: »Lad mig wide, huorom du 
trætter med mig! Behager ded dig att giøre Wold? Bort- 
kaster du dine Hænders Gierninger?« Ieg glemte intet 



aff alt ded, lob sig med wille retferdig giøre, att fremføre, 
de syntist mig, att iég ded billigen paa mig applicere 
kunde. leg forbandede med hannem oc med leremia min 
Fødsels-Dag oc war meget v-taalmodig, haffde ded dog 
hoefi mig selffuer oc talte icke høyt; slap stønnem v-for- 
warendis ett Ord vd^^war ded dog paa tydsk (efftersom 
ieg mojBst Bibelen paa tydsk haffuer læst), saa att Quin- 
den ey forstoed, huad ieg sagde. Meget v-roelig war ieg 
med Huiisten oc Kasten i Sengen hid oc did. Quinden 
spurte mig offte, huor ded war fat. Ieg bad hender lade 
mig haflPue. Fred oc intet tale til mig. Mig war aldrig 
bedre end om Natten, naar ieg formerckede, att hun soff; 
saa kunde ieg med Friihed lade mine Taarer flyde oc giffue 
mine Tancker derris frii Lob. Da gick ded an paa en 
Rettergang. Ieg opregnede alt ded, ieg v-skyldeligen vdi 
miuQ Dage haffde liid oc vdstaaet, holte Gud forre: Om 
ieg war wegen fra min Plict? Om ieg skulle haffue giort 
mindre imod min Ectefælle, end som ieg haffde giort? Om 
ded skulle were min Løn, att ieg hannem vdi Moedgangs 
Tiid icke wille forlade? Om ieg nu derfor skulle piinis, 
piagis oc bespottis? Om saa mange v-udsiigelige Vly- 
cker, ieg med hannem haffde vdstaaet, icke ware nock, att 
ieg endeligen til denne v-lægelige stoere Vlycke skulle 
conserveris? Ieg wil icke døllie min V-tornufft. Ieg wil 
bekiende mine .Synder. Ieg spurte: Om der endnu kunde 
were noget wærre tilbage, huor effter ieg skuUe leffue? 
Om der oc war nogen lammer til iWerden, som wed min 
kunde lignis? Bad Gud att giøre der paa en Ende, thi 
hånd haffde ingen Ære der aff mig saaledis att lade leffue 
oc stetze piagis; ieg war dog icke aff lern oc Staal, men 



S3 

aff Kiød oc Blod. leg bad, att mig maatte indskydis eller 
i Drømme forstendigis , huad ieg skulle giøre, att ieg min 
lammer kunde forkorte. Naar ieg lenge haffde disputeret 
oc trættet min Hierne, mig oc saa forgræt, att ded syntist 
ey Taarer meere att were forhaanden, fait ieg i SøflPn, 
men waagnede med Forskreckelse , l;lii ieg vdi Drømme 
haflfde v-hørte gruelige Fantasier; saa ieg gruede for att 
soffue, begynte saa atter igien min Elendighed att beklage. 
Endeligen saae Gud til mig med sine Naadsens Øygne, saa 
att ieg den 31. Augmti fick en roelig Søffn om Natten, 
oc ret vdi Dagningen wognede ieg med efterfølgende Ord 
vdi Munden: »Mein Kind, verzage nicht, wan du von Gott 
gestraflPetwirst; dan welchen derHerr lieb hatt, den ziich- 
tiget er. Er steupet aber einen ieglichen Sohn, den er 
aiiflPnimt«. Ieg talte de sidste Ord høyt vd, tenckte, att 
Quinden sofP; maaskee att hun i ded samme wognede, oc 
spurte hun mig, om ieg noget begierte. Ieg suarte: »Ney«. 
»Da talte I« (sagde hun), »oc neffnte Eders Strømper; 
ded anded kunde ieg icke forstaa.« Ieg suarte: »Da haff- 
uer ded werret i Søffne; ieg begierer intet.« Laa saa 
stille hen oc besinnede mig ; kiendte oc bekiente min 
Daarlighed, att ieg, som ickun warMuld oc lord, Støff oc 
Aske, ia skiendelig Møg, med den allerhøyeste vbegriibelige 
Gud wille gaa vdi Rette, trætte med min Skabere oc hånds 
sluttede Raad, mestere oc imod sige. Ieg fait vdi stoer 
Graad, bad inderligen oc hierteligen om Naade oc For- 
ladelse. Haffde ieg før giort mig reen med Dauid oc stoe- 
let ^aa min V-skyllighed , saa bekiendte ieg da med han- 
nem, att ingen findis retferdig for Gud, ia icke end en. 
Haffde ieg med lob talt daårligen, sagde ieg oc med han- 

6* 



84 

nem, att iég haffde giort v-wiiteligen oc talt om Ting, 
som ware mig for heye, oc leg icke forstoed. leg ind- 
flyde til Guds Naade, forlod mig paa hånds stoere Barm- 
hiertighed, forreholdende hannem MoOen, losua, Dauid, 
leremia, lob, lonas oc andre, huilcke ware høytbegaflPuede 
Mænd oc .dog saa skrøbelige, att de vdi Nødens Tiid imod 
Gud knurrede oc murrede; bad, hånd mig, som ded aller- 
skrøbeligste Leerkar , aflf Naade ded wille forlade , ieg 
kunde dog icke anderledis were, end hånd mig haffde 
giort. Alle Ting ware vdi hånds Mact; ded war hannem 
let at giffue mig Taalmodighed, saa som hånd mig tilforne 
Styrcke oc Moed haffde giffuen saa haarde Pust oc Stød. 
att vdstaa. Oc bad ieg Gud (nest mine Synders Forla- 
delse) om intet anded end om en goed Taalmodighed min 
Forløfinings-Tiime til att affwarte. Gud bønhørte mig naa- 
deligen, hånd tilgaff mig icke alleeneste mine daarlige ra- 
sende Synder, men hånd gaff mig endoc ded, ieg hannem 
om bad, thi daglig Dags tiltog min Taalmodighed. Sagde 
ieg stønnem med Dauid: »Wil da Gud forskyde ewinde- 
ligen oc ingen Naade meere betee? Er ded da slet vde 
med hånds Naade, oc haffuer Løffterne en Ende? Haffuer 
da Gud forglemt att were naadig oc sin Barmhiertighed 
for Wreede tilluct?« saa sagde ieg oc widre med hannem: 
»Men dog, ieg maa liide ded altsammeri, den Høyestis 
Haand kand aliting endre.« Ieg sagde affden 119. Psalme: 
»Ded er mig gaffnligt. Herre, att du ydmygef mig, paa 
ded att ieg kunde lære din Ræt.« Guds Krafft giorde 
vdi mig sin Wirkning. Mig rant vdi Sinde mange trøst- 
lige Sentenzer aff den hellige Skrifft, fornemmeligen difie: 
»Saa fremt wii liide med Christo, skulle wii oc ærefuld 
giøris med hannem«. Item: »Alle Ting skal tienne dennem 



85 

tilbeste, somfrycter Gud«. Item: »MinNaade er dig nock, 
thi min Krafft fuldkommis i Skrøbelighed«. I Synderlighed 
war offte i mine Tancker ChristiOrd hoe&Lticam: »Skulle 
Gud icke rædde sine vdwalde, som raabe til hannem Dag 
oc Nat, endog hånd haflPuer Taalmodighed der oflfuer? leg 
siger Eder, hånd skal snart redde dennesn!« I|g fornam i 
min BedrøflFuelse , huad Nytte man der aflf haflPuer i Vng- 
dommen Psalmer oc Bibelske-Sprog att haflfue/ lært. Troer 
mig, mine Børn, ded haflPuer vdi min Elendighed werret 
mig en stoer Trøst, Derfor øflPuer Eder nu i Vngdommen 
vdi ded, som Eders Forældre Eder vdi Barndommen haflP- 
uer laded lære, nu! (siger ieg) nu, Bedrøflfuelsen Eder icke 
«aa hart giester, paa ded, naar httn kommer, I da kand 
were bereed att tage imod hender oc Eder med Guds Ord 
att trøste. 

leg be[g]ynte lit eflPter lit att giflPue mig til Fritz, att 
tale med Quinden oc att suare Slozf., naar hånd talte til 
mig, saa Quinden lallede i) noget for mig, sagde, att Slozf. 
haflPde wel befalet hender, att hun skulle sige hannem alt, 
huad ieg sagde oc giorde, men hun war wel wiifiere, end 
hun ded skulle giøre; hun forstoed sig nu bedre der paa 
end. vdi de første Dage, huorledis hun skulle bære sig ad; 
hånd gick vd, ded war hender, som bleflP hoefi mig inde- 
luct, hun wille were mig troe. Oc der hender syntist, att 
ieg icke strax trode ded, hun sagde, soer hun høyt, bad 
Gud straflfe sig den Dag., hun war mig falsk, strøg oc 
klappede min Haand oc lagde den til sin Kind, bad, ieg 
wille troe hender, brugte de Ord: »)Min hierte Frue, I 



M Jeg vilde foretrække at læse: tatlede, men Skrifttrækkene synes 
ikke ret yel at tillade det. 



86 

maa troe mig: saa sant som leg er ett Guds Barn, saa 
skal ieg aldrig suige Eder! Nu, er ded icke nock?« leg 
suarte: »leg wil troe Eder«; tenckte ey anded att wille 
sige eller giøre end ded, hun nock maatte divulgere. Hun 
bleff meget glad att haffue faaet Munden op, oc sagde 
hun: »Im|ttis I laa saa stille hen for Eder selff, oc ieg 
haffde ingen att tale med, da sørgede ieg inderlig oc wille 
icke saa lenge [til?] haflPue leffuet mit LiiflP, om de end 
haflPue wilt giffuet mig dobbelt saa meget, thi ieg haflPde 
bleffuen gall. Ieg war ræd for Eder, men langt ræddere 
for mig selflPuer, att Skruerne skulle haffue gaaet løfi i 
Hoflfueded.« Hun snackede saa hen oc fant paa allehaande 
att lee aflf. Vdi Vngdommen haffde hun tient en Prest, 
som haffde holt sit Tynd til Guds-Fryct, der haffde hun 
lært Psalmer, Bønner oc bibliske Sprog vden ad; wiste 
oc enda Børne Lærdommen med Vdleggelsen, sang oc 
temmelig wel. Hun wiste nogenledis, huorledis hun burte 
att leffue oc sig imod Gud oc sin Næste att forholde; 
men hun giorde twært imod, thi hun war aff en ond Natur. 
Hun war en Quinde til Alders, wille dog regne sig iblant 
de midaldrende. Ded syntist oc, att hun i sin Vngddm 
haffde wærret smuck oc noget rasende , efftersom hun 
enda icke kunde lade sin Flanewornhed, oc gantede hun 
sig offte med Torngiemmeren , med Slozf. Kusk wed 
Naffn Pær oc med en Fange, som heeder Christian (be- 
melte Fange meldis widre om) ; hånd gick løfi i Taarnet. ' ) 
Maren Blocks loed mig offte hælfie wed for*« Kusk oc 



*) I Randen staar følgende Anmærkning: »iViaar som ieg spiiste, saa 
haffde Quinden Leilighed att tale med de trende Karlfolck. Kusken 
hialp att bære Mctdden op med Ta/irngiæmm^ren, som heede Rafimus. • 



87 

sendte mig adskillige Slags canticeret Sucker oc Zitroner, 
loed mig da oc da wide, huad nyt som hun wiste. Alt 
dette skulle wed Quinden forrettis; oc kom Quinden en 
Dag ind, eflfter Dørene ware lucte, oc helfiede mig fra 
Maren Blocks; siger: »Frue, wil I skriffue til Skaane til 
Eders Børn, da er der nu en sicker Leilighed.« leg 
swarte: »)Miine Børn erre icke i Skaane, men kand ieg 
faa Bud til Skaane, da haffuer ieg der en Wen, som wel 
skal lade mig wide, huor miine Børn liider«. De flyde mig 
et Stycke krøglet Pappir oc att skriffue med. Skreff med 
faa Ord F. Margrete Rantzow') til i den Meening, att 
hender war min elendig forfallen Stand wel witterlig, for- 
modede dog, att henders Wenskab icke derfor war for- 
minsket, bad, att hun wille lade mig wiide, huorledis miine 
Børn liide, oc wed 'huad Hændelse de skulle wære kom- 
men til Skaane, som bleff berettet, oc ieg dog icke troede. 
Ded war ded, ieg skreff oc flyde Quinden; hørte intet 
widre derom, meener, att ded haffuer waerret saa befalet 
for att see, huem ieg wille skriffue til etc. (De haffuer 
spøget, for att nogle aff Eder, miine kiære Børn, skulle 
komme i Skaane.) Ieg syede Breffuet eller Seddelen til 
paa en Maade, saa den icke kunde aabnis, foruden att 
ded io kunde synijiis. Ieg spurte nogle Gange Quinden, 
om hun icke wiste, om ded Breff war sendt bort. Hun 



M Margrete Rantzov, Datter af Frederik Rantzov til Asdal, var' 
gift med Ove Thott til Skabersjø og Bersjøholm i Skaane. Ove 
Thott havde været en virksom Deltager i Malmøboernes Plan til en 
Rejsning mod Svenskerne 1668—59, den samme Plan, hvis Op- 
dagelse foranledigede Korfits Ulfeldts Arrestation og senere hans. 
Flugt fra Sverig; jvfr. Danske Magazin 3 R. 1 Bd. S 275 flg. 



88 

swarte altiid, hun wiste icke, oc ded njed en suur Miine; 
sagde endeligen engang (der ieg atter haffde beded hender 
spørge Pær ad): »)Den, der skulle haffue ded, haffuer wel 
faaet ded.« Ded Swar gaff mig Efftertancke, oc spurte 
ieg siden intet widre derom. 

leg holte saa stetze wed Sengen, en Deel aff Aarsage, 
att ieg haffde intet att fordriffue Tiiden med, en Deel aff 
Kulle, thi der bleff icke opsat en Biilegger i mit Fengsels 
Kanmiers førend effter Nyt Aar. Ieg begiærte nogle Gange 
aff Quinden, att hun wille formaa saa meget hoes Pær, 
att ieg kunde faa noget Silcke eller Traa att sye lit for 
Tiids Fordriiff paa ded Stycke Klued, ieg haffde, men fick 
til Swar, hånd icke torde. Lang Tiid der effter fick ieg 
att wiide, att hun aldrig haffde beded Pær derom. Der 
kom ont nok, som holte mig i andre Tancker end att 
fordriffue Tiiden med nogen Gierning. Ded hændede sig 
den 2. September, at ieg hørte om Morgenen nogen gaa 
offuer ded Rom, ieg ligger, huorfor ieg spurte Quin- 
den, om hun wiste, om der war et Kanyners (thi Quinden 
gaar op huer Løffuerdag med Natkeedelen). Hun swarte 
ia, att ded war et Fengsel som dette, oc att vdenfor' 
stoed Piinebencken (huilcket oc saaledis er). Hun, som 
wel fornam, att ieg haffde Fryct, sagde: »Hielp Gud! I 
huem ded er, som sidder der, da skal den wist piinis.« 
Ieg sagde: »Spørger Pær ad, naar der luckis op, om der 
er nogen fangen.« Hun sagde saa att wille giøre, oc 
i midler Tiid spurte hun mig oc sig selffuer, huem ded dog 
kunde wære. Ieg kunde icke giætte ded, mindre giffue 
hender min Fryct tilkiende, huilcken hun dog formerckede 
oc derfor forøgede den; thi effter att hun haffde til Mid- 



89 

dag talt med Pær^), oc Dørene ware lucte, sagde hun: 
»Ihuem ded er, som er fangen, maa Gud wiide. Pær wille 
intet tale med mig«. Til Afftens Maaltiid giorde hun lige 
saa, men føyede ded dertil, att hun haffde spurt hannem 
ad, men hånd wille intet sware. leg ;satte mit Sind i 
Roelighed, eflftersom ieg hørte ingen gaa meere der oppe, 
oc sagde: »Der er ingen Fange oppe.« *'^) »Huor aff wed 
I ded?« spurte hun. »leg dømmer ded der aff,« sagde 
ieg, »att ieg haffuer icke hørt nogen gaa her oppe siden i 
Morris; ieg meener, at om der sidder nogen, da skal de 
io giffue den Maed.« Att ieg war roelig i Sinded, be- 
hagede icke hender, huorfor hun med Pær oc hånd med 
hender søgte att troublere mig. Om anden Dagen, da eff- 
ter Middags Maaltiid bleff luet (som offteste skeede wed 
Pær), oc hånd skulle drage min inderste Dør til sig, som 
gaar ind ad, stack hånd Hoffueded frem oc sagde: nCas^ 
setfv Hun stoed nest wed Døren, loed, som hun icke for- 
stoed ret, huad hånd sagde; siger: »Pær talte om en, der 
war sæt, men ieg kunde icke forstaa, huem ded er.« Ieg 
forstoed hannem nok, men loed oc, som ieg icke forstoed 
hannem. Huad Dag oc Nat ieg haffde, weed ingen vden 
Gud. Ieg tenckte frem oc tilbage. Stønnem syntist mig, 
att ded kunde wel saa wære, att de haffde greeben han- 
nem, ihuor wel att Cassetia war Kongen aff Spaniens Vnder- 
saatte, thi naar et Forræderi suspiceris, da obserueris icke, 
huis Vndersaater de erre, som erre susspecte; laae den Nat 



') I Randen er skrevet: »Naar hun talte med nogen, saa kunde ieg 

icke see ded, thi ded skeede pa>a Trappen.* 
^) I Randen er tilføjet: »Der war oc icke.* 



90 

oc græd saa himmelig oc beklagede, att den wackere Mand 
skulle komme i Fortred for min ^kyld, fordi hånd haffde 
giordt min Herre den Willighed oc fult mig i Engeland, i) 
huor wii skiltis fra huer andre, ieg maa sige: huor Petcon 
oc hånds Anhang skilte os ad oc førte mig fangen hid. 
leg laae saa vden Søffn intil imod Dag, da fait ieg vdi 
en Drøm, som forskreckede mig. Ieg kand tencke, att 
miine Tancker haffde den foraarsaget. Mig syntist att see 
Cassetta saaledis piinis, saa som hånd engang haffde for- 
telt mig, att en Spannier bleff piint: at der war bunden 
fiire Reeb om Hænder oc Fødder, oc huert Reeb giort 
fast i sit Hiørne aff et Kammers, oc aff en Mand snart 
slaget paa et Reeb oc snart paa et anded; oc efftersom 
mig syntist, att Cassetta skreeg intet, meente ieg, att hånd 
war døe, skreeg høyt oc waagnede selff derwed. Quinden, 
som lenge haffde werret waagen, sagde: »O Herre Gud, 
Fruelille! huad skader Eder? Haffuer I ont? I haffuer 
saa lenge giiet Eder, oc nu skreeg I saa høyt!« Ieg 
swarte: »Ded war i Søffne; mig skader intet.« Hun sagde 
widre: »Da haffuer I drømt noget ont.« »Ded kand wel 
wære«, swarte ieg. »O, siger mig,« sagde hun, »hwad I 
drømte; ieg kand taalke Drømme.« Ieg swarte: »I ded 
ieg skreeg, glemte ieg min Drøm, ellers kand der ingen 
saa taalcke Drømme "^om ieg« (ieg tacker Gud, att ieg icke 
giffuer Aet paa Drømme); oc haffde denne Drøm intet 
anded att betyde, end som sagt er. Der effter Middags 
Maaltiid Døren bleff luet, sagde Quinden aff sig selff (thi 
ieg spurte hender icke meere om Fanger): »Der er ingen 



') Jvfr. S. 33. 



91 

fangen ; giff Pær faa Skam for hånds Sladder ! leg spurte 
hannem ad« huem der war sæt; da loe hånd ickun aff mig. 
Der er ingen, giffuer Eder til Fritz!« leg sagde: »Skulle 
min Vlycke drage andre i til sig, ded skulle giøre mig 
ont.« Ded stoed saa hen til mit i Sept , da bleff ført 
fangen frem twende aff worris Tiennere, som bleffue sat i 
Wacten, den eene, Nels Kaiberg, som tiente for Taffel- 
decker, oc den anden, Frans — , *) som tiente for Laquei. 
Effter nogle Vgers Forløb oc examination bleffue de løfl 
giffne. Samme Tiider bleff fangen fremført tuende Fran- 
soser : en gammel Mand wed Naffn La Rosche oc en anden 
vng Karl, huis Naffn ieg icke wed. La Rosche bleff ført 
her i Taarnet oc sat i Traalhullet. Der war kast en Dyne 
til hannem paa Gulffuet, der laae hånd paa; war i nogle 
Maaneder icke aff hånds Klæder. Hånds Føde war Brød 
ocWiin, anden Spiifie wille haild icke haffue. Hånds Be- 
skyllning war, att hånd haffde corresponderet med Corfitz, 
oc hånd haffde loffuet att leuere Kongen aff Franckriige 
Crooneborg. '^) Den Kundskab hsiflåe Hannibal Sehested 



') Efternavnet staar in blanco. Formodentlig var det den samme 
Tjener, som var med Forf. i England, se S. 33. 

*) I Randen er anmærket: nRimte ded sig icke wel [med?], att min 
Herre bed twende Potentater Danmarckis Riige til?* -»- Sammen- 
hængen med LaRoche's Sag er, saa vidt vi kjende den, følgende. 
I Aaret 1663, medens Hannibal Sehested opholdt sig i Paris 
som extraordinair Ambassadeur, og paa samme Tid, som han 
hjemmefra modtog Efterretninger om Ulfeldts Anslag, fremstillede 
et fransk Fruentimmer, Demoiseile Lang lo is, sig for ham og 
fortalte, at hun vidste Besked om en Plan, som var undfanget af 
en Landsmand af hende ved Navn La Roche Tudesquin, og 
som gik ud paa at overgive en Del af det danske Kiges Fæst- 
ninger i en fremmed Magts Hænder. La Roche, som ikke længe 
i Forvejen havde været Kommandant i Nakskov , skulde til 



92 

giflFuen, som paa de Tiider war i Franckriig, oc hånd haflfde 
den aff en Herre, som da war Hannibal til Wille oc haflfde 



dette øjemed have forbundet s^g med en Del danske Militair- 
personer af høj Rang, og navnlig skulde Kommandanterne paa 
Kronborg, i Gliickstadt og i Nakskov være i Forstaaelse med ham. 
Demoiselle Langlois havde selv Aaret i Forvejen overbragt Lud- 
vig XIV. La Roches Tilbud, men var paa det Bestemteste bleven 
afvist, hvorefter La Roche havde erklæret, at han kjendte Andre, 
som med Glæde vilde modtage hans Forslag. Under den som en 
Følge af disse Angivelser indledede Undersøgelse gjentog Demoi- 
selle Langlois sit Udsagn, idet hun tillige tilføjede en og anden 
ny Oplysning, saaledes ogsaa den, at La Roche i 1663 igjen havde 
været i Paris for at forny sit Tilbud til Ludvig XIV., men uden at 
have været heldigere end forrige Ga?ig, samt at Hertugen af Hol- 
sten-Gottorp og Hollænderne havde lovet ham Guld og grønne 
Skove, hvis han vilde træde i Forbindelse med dem (jvfr. en ved 
Hannibal Sehested selv foranstaltet Afskrift af en stor Mængde til 
denne Sag henhørende Aktstykker i Ny kgl. Smlng. Nr. 651 Fol. 
samt en derpaa grundet Fremstilling i Skandinav. Litteratur- 
selsk. Skrifter 1808 S. 177— 93). Anklagen imod La Roche 
havde imidlertid strax foranlediget, at han og en Landsmand af 
ham > Jacques Beranger, som antoges at være Medvider i 
Sammensværgelsen, bleve eftersøgte, og allerede den 6. September 
bleve de da ogsaa virkelig anholdte i Bryssel, men da man nu 
forlangte dem udleverede, for at de Kunde konfronteres med Vid- 
nerne i Sagen, vægrede den spanske Regering sig i længere Tid 
herved, saa at Fangerne først det næste Aar kunde sendes tilKjø- 
benhavn, hvor de saa den 19. Juni (se Becker's Samlinger 2 D. 
S. 32—33) bleve indsatte i Blaataarn. Hvad der ellers kom frem 
i Sagen, ser jeg mig ikke i Stand til at sige, da den ovenfor 
nævnte Samling af Aktstykker ikke rækker længere ned end til 
i November 1663, og Fremstillingen i Skandinav. Litteratur- 
selsk. Skrifter aldrig blev fuldendt. Men af Leonora Christinas 
strax nedenfor meddelte Yttring, at Fangerne efter nogle Maaneders 
Forløb kom paa fri Fod igjen, kan. man dog slutte, at Anklagen, 
forsaavidt den gik ud paa Landsforræderi, var et fuldkommen 
ugrundet Opspind (derimod synes La Roche at have gjort sig 
skyldig i Underslæb), hvortil da sikkert de i deres Nyhed saa over- 
raskende Efterretninger om Ulfeldts Anslag havde givet Ideen. — 
Naar iøvrigt Leonora Christina siger, at de nævnte Personer alle- 
rede i September 1663 bleve indsatte i Taarnet, medens Sandheden 



93 

tilforne werret La Posche til Wille oc maaskee siden for- 
tørnet sig paa hannem. Der war ingen anden BewiiB til 
den Beskylling. En Mifitancke maaske hialp dertil, eflfter- 
som denne La Rosche med den anden vnge Karl begierte 
at see mig, der ieg war i Arrest i Dovers ^ huilcket oc 
skeede, att de giorde mig la révérence. Wel muligt, att 
hånd wille haffue talt med mig oc sagt mig, huis hånd 
haffde hørt sige i Londen, som hannem syntist paa mig, 
ieg icke fryctede. Men som ieg leegte Kaart med nogle 
Damer, som ware komne did for att beskue mig, saa kunde 
hånd icke komme til at tale med mig i Enrom, spurte 
mig, om ieg haflfde åenCoemedie Bog, Greflfuinnen aS Pem- 
brocg haflfde laded vdgaa. ^ ) . Ieg swarte : » Ney. « Hånd 
loflfuede att sende mig den, oc som ieg icke bekom den. 



• er, at de i denne Maaned bleve arresterede i Bryssel, da er dette 
en Unøjagtighed, som man let kan tilgive hende. Men da der paa de 
nærmest følgende Blade forekommer et Par andre mindre korrekte 
Angiveiser, turde der være Anledning til at bemærke, at der paa 
det tilsvarende Sted i Haandskriftet er tydelige Tegn til, at Forf. 
netop paa dette Punkt af Udarbejdelsen af sit Værk har været 
mindre vel disponeret (man ser saaledes, at hun her kun har 
skrevet mindre Stykker ad Gangen, og at hun desuagtet har anset 
det for nødvendigt paa 2 forkjeilige Steder at udskære og om- 
arbejde et Blad o. s. v.). 

') Mary Sidney, Grevinde af Pembroke, en i sin Tid beklendt 
Forfatterinde, havde oversat fra Fransk et Skuespil: Antonius, 
der udkom første Gang 1592 og derefter 1595 i to forskjelltge 
Udgaver. Rimeligvis er det dog ikke dette Skrift, hvorom der her 
er Tale, men derimod den langt berømtere Broder, Philip Sid- 
ney's Roman: The Countesse of Pembroke's Arcadia, som 
i Slutningen af det 16. og gjennem hele det 17. Aarhundrede var 
en overordentlig yndet Læsning. Naar Leonora Christina ikke selv 
har kjendt denne Bog — hvilket det ikke synes, hun har — maatte 
hun efter Titelen nødvendig antage Grevinden af Pembroke for For- 
fatteren, og at Bogen var et Skuespil, har hun da formodentlig 
paa Lykke og Fromme gjættet sig til. 



94 

meener ieg, att hånd haffuer skreflfuen noget der i, mig 
til en Adwarsel, som Braten siden haflfuer giort sig goed 
med. I huor om alting, saa liide La Rosche vskyllig, oc 
kunde hånd bekræflFte med ^in Eed, att hånd aldrig talte 
med min Herre i siine Dage, mindre corresponderte med 
hannem. ^) In summa: effter nogle Maapeders vskyllig 
Liidelser bleff hånd giflFuen løfi oc sendt til Franckriig 
igien. Den anden vnge Karl saed i Arrest i et Kammers, 
som er wed Borrestuen. Hånd bleflf fangen for Selskab[s] 
Skyld, men intet beskylt. I Førstningen, difie Mennisker 
bleflfue fangne, war der en stoer Hwisken oc Tisken imel- 
lem Slosf. oc Quinden, saa wel som imellem Pær oc hen- 
der; Slosf. lucte oc selflPwer min Der. leg formerckede 
wel, att der war noget paa Færde, men ieg spurte om 
intet. Pær berettede omsier Quinden, att ded war twende 
Fransoser, oc noget om Sagen, dog icke saa, som ded 
war. Imod de bleflfwe løfi giffne, sagde Slosf.: »Ich håbe 
zwey parle mi franko gefangen; was die gethan haben, weis 
ich nicht. « leg spurte hannem icke widre derom , men 
hånd skiæmtede oc sagde: »Nu kand ich fransk lernen.« 
»Da wil Zeit zu« (sagde ieg). 

Vdi samme SepL Maanet døde Greff Rantzow; leflp- 
wede icke den Dag att see ded Billede excequeriSy som 
hånd saa wist haffde haabt att see, som den, der først 
haflfde introduceret den Maade aff Spott i difie Lande.-) 



*) I Randen er tilskrevet: *La Rocke haffde ieg aldrig seet fer, icke 
heUer hånds OoinpagDOD, førend i DoTers.« 

^) Dette Punktum er senere overstreget, og dets Indhold optaget i 
Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. 16og65. Grev 
Rantzov døde iøvrigt ikke i September, men den 8. November. 



' 95 

Den 9. Octoher bleff holded den Fæst med worris Prin- 
cefie Anna Sophia oc Cur-Prinsen aflf, Saxsen. ^) Om 
MorgeneUy den Høytiid skulle angaa, sagde ieg til Quin- 
den: »I Dag skal wii faste indtil imod Aflften;« thi ieg 
tenkte nok, att de kom icke mig ihue, eller ieg kunde 
faa nogen Læflfninger, førend de andre ware tracterede, i 
ded ringste til Middag. Hun wille wiide Aarsagen, hwor- 
for wii skulle faste. Ieg swarte: »Ded skal I faa att wiide 
i Aflften.« Ieg laae oc tenkte paa den vstadige Lycke, 
att ieg, som for28Aar siden '^) haflfde haflPt lige saa stoer 
Statz, som nu Princefien haflfde, laae nu fangen oc nest 
op til den Wæg, som mit Brude Sengkammers haflfde 
wærrit; tacker Gud, att ieg mig ickun lided der oflfwer 
bektimrede. Imod Middags Tiider, der Trommeter oc Her- 
pucher loede sig høre, sagde ieg: »Nu gaar de oflfwer 
Platzen til den stoere Sael med Bruden.« »Huor wed I 
ded?« sagde Quinden. »lo, ieg wed ded«, sagde ieg; 
»min Geist haflfwer sagt^ mig ded.« »Hwad er ded for 
en?« spurte hun. »Ded kand ieg icke sige Eder« (swarte 
ieg). Oc saa som Trommeterne blæste, hwer Gang ett 
Sæt Maed bleflf opborren oc Confectet, saa sagde ieg ded. 
Oc førend der war anrettet, saa slogis paa Herpauckerne. 



M Festlighederne i Anledning af Kurprinds. Johan Georg af Sach- 
sens Trolovelse med Anna Sophie, Frederik III.s ældste Datter, 
varede i flere Dage, men selve Trolovelsesceremonien foregik ikke, 
som Forf. antager, den 9., men den 10. Oktober; jvfr. Becker, 
Samlinger 2 D. S. 21. Fejltagelsen lader sig iøvrigt saa meget lettere 
forklare, da Brylluppet, der fejredes 3 Aar efter paa samme Sted, 
faldt ind paa den 9. Oktober. 

^) Her har Forf. regnet fejl. Det var ikke 28, men 27 Aar siden, at 
hendes Bryllup med Korilts Ulfeldt stod, nemlig den 9. Oktober 
1636- 



96 

Naar saa der bleff" anrettet, som skeede vden for Køckenet 
i PlatEen, saa sagde ieg eflPterhaanden : »Wii faar icke 
Maed ennu!« Der Klocken gik til 3 Slet, sagde Quin- 
den: »Nu krtimper min Maflfwe slæt ind; naar skal wii 
haflFwe Maed?« leg swarte: »Ded er endnu langt frem. 
Ded anded Sæt er 'icke vden for lit siiden opkommen; 
kand wii faa noget imod 7 Slæt, da faar wii icke føre.« 
Ded skeede, som ieg sagde. Klocken 7J kom Slozf., vnt- 
skylte sig, att hånd haflfde nock fodret paa Madden, men 
Kockene haffde alle Hænderne fuUe. Quinden, som altiid 
meente, att ieg kunde traalle, bleflf staedfestet i sin Mee- 
ning der om. ^) Anden Dagen bleflf giort Riddere, oc ieg 
icke alleeneste sagde, hwærGang Trometerne blæste: »Nu 
bleflf der giort en Ridder« (thi ieg kunde høre Herolden 
raabe vd aflfWinduet, men icke forstaa, hwad hånd sagde), 
men endoc, hwem der war bleflfwen Ridder, thi ded giæt- 
tede ieg, eflftersom ieg wiste, att der ware de i Raaded, 
som icke føre warfr.Riddere; 2) oc eflftersom ded sig saa^ 
befant, saa troede Quinden fuld oc fast, att ieg kunde 
traale. .Ieg formerckede ded paa hender, eflftersom hun 
oflfte giorde mig SpørCmaal om ded, ieg icke kunde wiide, 



') I Randen er tilskrevet: *Slosf. fortelte Quinden noget om Statxen, 
oc Pær sagde hender noget, saa hender syntist, att ieg kunde wide 
noget effter forrige Tiiders Skik.* — løvrigt ^nes denne Bemærk- 
ning ikke ret at rime sig med, hvad ovenfor er fortalt. 

') Den 11. Oktober bleve, foruden Kurprindsen selv, Følgende slagne 
til Riddere: Ulr. Fr. Gyldenløve, Hans Schack, Peder 
Reedtz, Joh. Christ. v. Kørbitz, Claus v. Ahlefeldt og 
Statholder Fr. v. Ahlefeldt, se Biørn, Nye Saml. over Ridderne 
af Elephant- og Dannebrog-Ordenen S. 4 og Becker, Samlinger 
2 D. S. 21 Anm. 



97 

hworpaa ieg stønnem gaff Swar aff en dobbelt Meening; 
tenkte, att maaskee den Fryct, hun haflfde, att ieg kunde 
wiide, hwad som skeede, kunde forhindre, att hun icke 
satte Løgn sammen om mig. Hun tiskede oc icke nær 
saa meget siden med Slofifogden. Hun fortelte adskilligt 
om en, hun holte for en Traaldquinde , som dog icke be- 
stoed i anded end vdi Wiidenskab att læge Fransoser oc 
skille Hoerer wed derris Foster oc diiSlige Vtilbørligheder. 
Med samme Quinde haffde hun meget omgaaet. 

Nogen Tiid effter Cur -Prinzens Bortreifle bleff der 
tenckt paa att henrætte et Træ-Billede, oc bleflf om For- 
middagen mit vderste Kammers opluct, feyet, giort reent 
oc strød Sand. ') Der til Middag bleff opluct, oc Quin- 
den haflfde wærret i Trappen oc talt med Kudsken, kom 
hun ind, gik til Sengen til mig, stillede sig som forba- 
set oc sagde med en Hast: »O lesus, Frue! der kommer 
de med Eders Mand!« Den Tiiding forskræckede mig, 
hwilcket hun læt formerckede; thi i ded hun sagde ded, 
da reiste ieg mig i Sengen oc racte min høyre Arm oc 
Haand vd oc mæctede icke att tage den strax til mig 
igien. Ded haflfwer maaskee fortrød hender i ded samme, 
thi iieg bleflf saa siddendis oc talte icke et Ord, huorfor hun 
sagde: »Min hierte Frue, ded er Eders Mands Aflfwiifi- 
ning.o Derpaa sagde ieg: »Gud straflfe Eder!« Hun gaflf 
mig aflf en ond Mund, meente, ieg haflfde fortient Straflf 
oc icke hun, brugte mange vnyttige Ord. Ieg tav gandske 



') I Randen er tilføjet: •Dronningen wille, att ded Træ Billede skulle 
feris op vdi ded vderste Kammers oc stillis saaiedis for Døren, att 
ded kunde falde ind tU mig, naar som min inderste Der bleff op- 
luct; men Kongen wille ded ingenlunde.* * 

7 



98 

stille, thi ieg war da den swageste oc wiste icke, hwilket 
hwilket war. Om Efftermiddagen hørte ieg en stoer Mur- 
melen aflf Folk paa den inderste Slotzplatz, da bleflf Bil- 
leded ført paa en Skuuflf-Karre oiFwer Gaden aflp Bødelen 
oc indsat i Taarnet needen vnder mit Fengsel. Om* Mor- 
genen imod 9 Slæt^) bleff Billeded aff Bødelen iammer- 
ligen medhandlet, gaflF dog ingen Lyd fra sig. Til Mid- 
dags Maaltiid fortelte Slosf. Quinden, hworledis Bødelen 
haflfde hugget Hoffweded aflf ded Billede, haflfde parteret 
Kroppen vdi'4Deele, hwilcke siden bleflfue lagde paa flire. 
HiuU oc sat paa Gaallen, oc HoflPweded vdhengt aflf Raad- 
huuset. Slosf. stoed i ded anded Kammers, raabte den 
Fortælling høyt vd, paa ded ieg skulle høre ded, repeterte 
ded trende Gange. Ieg laae oc tenkte mig om, hwad ieg 
skulle giøre; ieg kunde icke lade mig merke med, att ieg 
icke dert actede ded, thi da maaskee der bleflf noget an-^ 
ded opténkt, som kunde bedrøflfwe mig, oc i en Hast 
kunde ieg icke hitte paa anded end att sige til Quinden 
med en Søe[rg]moedighed : »O, hwilcken Spott! Taler med 
Slosf. oc beder hannem bede Kongen, att ded, som er 
opsat, maatte tagis need igien oc icke bliflfwe siddendis!« 
Quinden gik vd oc talte sacte til Slosf., men hånd swarte 
høyt oc sagde: »la wol, her vnter? Dar sollen mehr her 
auflf, ia mehr, mehr herauflf!« sagde saa ett gott Tag de 
samme Ord. Ieg laae saa stille hen, talte intet, slog mig 
[hen?] med miine egne Tancker. Snart trøstede ieg mig 



') Exekutionen paa Ulfeldts Billede foretoges den 13. November, se 
Paus 2, 294 og J. Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S. 93; 
jvfr. Løvenskjold, EfterretDinger om den kongel. Livgarde til 
Fods S. 24. 



f? 



99 

oc haabte, att ded, som war skeed wed Billeded, war et 
Tegn, att de icke kunde faa Manden; saa tog Frycten 
igien sit Stæd. Spotten actede ieg intet, thi der war alt 
for mange Exempler aff stoere Herrer i Frankriig, hwis 
Billeder oc Cantrafeier aflf Bødelen ware forbrente, som 
siden igien komme til stoer Ære. Der til Aflftens Maal- 
tiid bleflf opluct, war der en Hwisken med Slotsf . oc Quin- 
den. Der bleflf oc send en Lacqueiy som stoed vden for 
den vderste Dør, som loed kalde Slosf. vd til sig (min 
Seng staar liige for Dørene, saa naar alle tre Døre erre 
oplucte, saa kand ieg see til Trappe Døren, som er den 
fiærde Dør). Hwad Quinden kand haflPwe berettet Slosf., 
kand ieg icke wiide, thi ieg haflfde den Dag icke talt et 
Ord anded end begiært att fly mig, hwis ieg behøflPwede; 
sagde oc intet widre end ded samme i mange Dage der 
eflPter, saa Slosf. bleflf kee aflf att spørge Quinden meere 
ad, thi hun haflfde intet att sige hannem om mig, oc hun 
laae hannem siden *stetze paa med Begiæring att komme 
vd: hun kunde icke saa leflfwe sitLiiflf. Men som hun fik 
ingen anden Trøst aflf hannem, end att hånd soer hender 
til, att hun aldrig kom vd, saa lenge hun leflFte, saa giorde 
hun i nogle Dage icke anded end græd da oc da; oc som 
ieg icke wille spørge hender ad, hworfor hun græd, saa 
gik hun en Dag til min Seng grædendis oc sagde: »)Ieg 
er et elendigt Menniske!« Ieg spurte hender, hworfor? 
hwad hender skade? »Mig skader nok« (swarte hun). 
»Ieg haflfwer werret saa gall oc laded mig lucke inde for 
Penge, oc nu er I wree paa mig oc wil icke tale med 
mig.« Ieg sagde: »Hwad skal ieg sige? I wille maaskee 
haflfwe noget att hwiske igien til Slosf. « Saa begynte hun 



100 

att forbande sig, den Dag hun sagde Slosf. et Ord, hwad 
ieg sagde, eller hwad ieg tog mig til, wille ieg ickun troe 
header oc tale med hender; »hworfor skulle hun wære mig 
vtroe? wii skulle dog wære sammen, saa lenge mi leflfte;« 
med mange bewæglige Ord, att ieg icke wille wære wree; 
ieg haffde Aarsag dertil ; her eflfter skulle hun aldrig 
giffwe Aarsag, att ieg skulle bliflfwe wree, thi hun skulle 
wære mig troe. Ieg tenkte: Du skalt intet faa meere 
att wiide, end behoflF giøris. Ieg loed hendef d^r eflfter 
snacke for mig oc fortelle sit Liiflf oc Leflfnet, hwad som 
stønnem paBerer hoes Bonden. Hun haflfde wærret twende 
Gange giflft med HuuBmænd oc siden eflfter sidste Encke- 
saede tient Holger Winds Frue ^) for Waa[g]kone, saa 
hender fattedis intet for Snak. Hun haflfde haflft et Barn 
med henders første Mand, som icke bleflf gammelt, oc 
skulle ieg wel kunde haflfwe fattet en MiBtancke til hender 
aflf henders egen Ord, att hun maaskee haflfde hiolpen til 
att forkorte ded Barns Dage; thi ded kom saa paa Tale 
engang om Encker, som giflfter sig igien; da sagde hun 
iblant anded: »Den, der wil giflfte sig andengang, maa icke 
haflfwe Børn, thi saa forligis aldrig Manden medQuinden«. 
Ieg haflfde meget der imod at sige, oc der iblant ded, 
att ieg spurte, hwad en Quinde skulle giøre dertil, som 
haflfde et Barn med sin første Mand. Hun swarte med en 
Hast: »Legge Puden paa Hoflfwedet!« Ded kunde ieg 
icke kiende for gott, men for stoer Synd, lagde ded wit- 
lyflftig v(L »Hwad Synd« (sagde hun), »om Barnet altiid 
war sygt, oc Manden bleflf kranteworn derfor?« Ieg swarte 



>) Margrete Gjedde, en Datter af Rigens Admiral Ove Gjedde 
(d. 1660). 



101 

der til, som ded sig burte, oc hun bleff" icke wel til Fritz. 
Den Tale lagde ingen goed Grundwold hoes mig om hen- 
ders vdloflfwede Troeskab. 

Quinden lawerte saa, førte mig fremdelis Budskab 
ind fra Kusken, hwad nyt der paCerte. Maren Bloks 
sendte wed hannem en Bønnebog, oc ded himmelig, thi 
ieg maatte slet ingen Bøger haflfwe, icke Syenaal eller 
Knappenaal, derpaa haflFde Quinden giort Eed for Slosf. 
effter Dronningens Befaling. Ded Aar gleed saa hen. Nyt 
Aars Dag ynskede Quinden mig ett glædeligt Aar. leg 1664. 
tackede hender oc sagde: »Ded kand Gud giøre«. »la« 
(sagde hun), »om hånd wil.« »Wil hånd icke« (swarte 
ieg), »saa skeer ded oc icke, oc saa giflPwer hånd mig oc 
Taalmodighed att bære mit tunge Kaars.« »Ded er dog 
tungt« (sagde hun) »for mig; hwad skulle ded icke wære 
for Eder! Maatte ded enda bliflfwe derwed oc icke bliflfwe 
wærre for Eder!« Mig syntist, att ded kunde icke bliflfwe 
wærre for mig, men bædre; thi Døden, paa hwad Maade 
den kom mig, den giorde Ende paa min Elendighed. »la« 
(sagde hun), »ded er icke lige gott, hwordant man døer.« 
»Ded er wist nok,« swarte ieg; »den eene døer i For- 
tuiflfwelse, den anden med et frit Moed.« Slosf. sagde 
icke et Ord til mig den Dag. Quindens Samtale med 
Kudsken war lang ; vden Twiffl har hun fortelt ham worris 
Samtale. 

Vdi Marti Maanet kom Slosf. ind oc giorde sig heel 1664. 
mild, sagde iblant anded: »Nu seyd Ihr Wittib,') nu 



') Korflts Ulfeldt døde uden Tvivl den 20. Februar 1664, se Paus 
2, 317—21. Rigtignok hedder det i et Brev fra Sønnen Ohri- 



102 

kont Ihr wol sagen alle Sachen Beschaffenheit.« (leg 
swarte med et Spørfimaal) : »KonnenWittiben alle Sachen 
Beschaffenheit sagen?« Hånd smeel oc sagde: »)Ich meine 
es nicht so; ich meine diese Verråtherei ! « (leg swarte): 
»Ihr kondt andre darnach fragen, die es wifien; ich weis 
von keine Verråhterei ! « Oc som hannem syntist, att ieg 
icke troede, min Mand war død, tog hånd en Advis frem 
oc loed mig den læBe, maaskee meest fordi min Mand 
stoed ille der i antegnet. leg sagde intet meget dertil 
anded end: »Die Avisen Schreibers sagen nicht allezeit 
dieWarheit.« Ded maatte hånd tkge saa, som hånd wille. 
leg laae saa hen i Haabet, att ded saa war, att min Herre 
wed Døden war siine Fiinder vntgaaet, oc tenckte wed 
mig selff med største Forundring, att ieg skulle leffwe den 
Dag att ynske min Herre døe; fait atter igien vdi be- 
drøffwede Tancker oc gad intet talt. Quinden meente, att 
ieg war bedrøffwet, att min Herre war døe, trøstede mig, 



stian U. til Sperling, dateret den 8. Marts (Afskrift i Ny l^gl. 
Samlng. 2141 b, 4to), at han er død den 27. Februar (ilike, som 
det i den danske Oversættelse hos Wolff, Journ. for Politik 1816 
1, 134—37 siges, den 26.). Men da den ene af de hos Paus d^. 
St. aftrykte Beretninger om hans Død er dateret den 23. Februar, 
medens den anden grunder sig paa Breve fra den 24., maa Søn- 
nens Angivelse selvfølgelig være urigtig. løvrigt lader hans Fejl- 
tagelse sig ret vel forklare, navnlig naar man lægger Mærke til, 
at den 20. og den 27. Februar falde paa én og samme Dag i 
Ugen, nemlig paa en Løverdag. Thi baade Christian Ulfeldt og 
hans Sødskende havde i den Tid, Dødsfaldet foregik, fjernet sig 
fra Basel, hvor Faderen opholdt sig, og hvorfra han gik ombord i 
den Baad, som blev hans Dødsleje, og det kan da let tænkes, at 
Efterretningen, da Børnene senere kom til Byen, er bleven dem 
forebragt saaledes, at de have kunnet forvexle f. Ex. den næstfore- 
gaaende Løverdag med den Løverdag, som gik forud for denne. 



103 

oc ded heel fornuflftig, men oflFwer henders Trøst forøgede 
sig forbigangene Tiiders Ihuekommelse, saa ieg kunde lenge 
der effter icke komme til att stille Sinded i Roelighed. 
Eders Tilstand, miine hierte kiere Børn, bekiimrede mig. 
I haffde mist Eders Fader, med hannem Formue oc Raad ; 
ieg er fangen oc elendig, kand intet hielpe Eder, hwer- 
cken med Raad eller Daad; I erre landflyctige oc i ded 
fremmede. For miine Sønner, de tre ældste, sørgede ieg 
icke saa meget som for miine Døttre oc yngste Søn. ^) 
leg saed heele Nætter oflfwerende i min Seng, thi ieg 
kunde icke soffwe, oc naar ieg haflPwer Hoflfwet Piine, saa 
kand ieg icke ligge need i Puden med mit HoflFwet. Ieg 
bad Gud inderligen om en naadig ForløBning. Ded hafi"- 
wer icke behaget Gud, men hånd gaflf mig Taalmodighed 
att bære mit tunge Kaarfi, 

' Mit Kaarfi war mig saa meget difi tyngere i ded første, 
eflPtersom saa høyligen war forbøden icke att tilstæde mig 
hwercken Kniiff, Sax, Traa eller noget, ieg kunde for- 
driflPwe Tiiden med. Omsider, der Sinded kom lit i Roe- 
lighed, tenckte ieg paa noget att tage mig til, oc som ieg 
haflfde en Syenaal, som melded er, saa løste ieg miine 



') Korflts Ulfeldt havde 12 Børn med Leonora Christina. Af disse 
vare dog kun følgende i Live ved Faderens Død: Anne Ca- 
thrine, Christian, Ludvig, Korflts, Ellen Christine, 
Leonora Sophie og Leo. Den Sidste, som var det yngste af 
alle Børnene (f. 22 Marts, 1651, d. 11. April 1716i, gik efter at 
være bleven voxen i østerrigsk Tjeneste og steg hurtigt fra den 
ene Ærespost til den anden. Han blev efterhaanden General- 
Feltmarskal, Vicekonge i Katalonien og Gehejmeraad. Han var det 
eneste af alle Korf. Ulfeldts Børn, som forplantede Navnet, og fra 
ham er det. at Ejeren af nærværende Haandskrift, Grev J. Wald- 
stein, nedstammer. 



104 

Baand op i min Nattrøye, som ware breede liiflfarwe Tafftis 
Baand. Ded Silke syde ieg med paa ded Stycke Kluud, 
ieg haffde, adskillige Blomster med smaa Sting. Der ded 
haflfde Ende, drog ieg Traaer vd aflf miine Lagen, twant 
dem oc syde der med. Imod ded haffde Ende, sagde 
Quinden en Dag: »Hwad will nu faa att giere, naar dette 
slipper?« Ieg swarte: »O, ieg faar nok noget att giøre; 
skulle end Raffnene føre mig ded til, saa faar ieg ded.« 
Der paa spurte hun mig, om ieg kunde giøre noget med 
en brøt -Træskee. Ieg swarte: »Maaskee wed I en?« Der 
hun haffde leet et Tag, tog hun en frem, som Bladded war 
halff aff. »Den« (sagde ieg) »kunde ieg wel giøre noget 
aff, haffde ieg Reedskab att giøre med. Kunde I offwer- 
tale Slosf. eller Pær Kudsk att laane mig enKniiff?« »Ieg 
wil wel bede dem derom« (sagde hun), »men ieg wed 
nok, ded skeer icke.« Att hun sagde noget derom til 
Slosf., kunde ieg fornemme paa hånds Swar, thi hånd 
swarte høyt: »Sie hat kein Mefier n5tig; ich wil das Efien 
fur ihr schneiden. Sie kondte leichte sich Schaden damit 
thun.« ^) Hwad hun sagde til Kudsken, wed ieg icke (ded 
wed ieg, att hun §aae icke gierne, att ieg fik Kniff, thi 
hun war ræd for mig, som ieg siden fik att wiide). 
Quinden bragte ded Swar fra Kudsken, att hånd for sit 
Liiff ey torde. Ieg sagde: »Kunde ieg faa et Stycke (jlas, 
saa wille ieg see, hwad ieg kunde giøre wed ded Stycke 



1) I Randen er tilføjet: »Der ieg engang loed begiere aff Slosf. en Sax 
for att skiære miine NeHe aff med, swarte hånd oc høyt ded: *Was, 
wa>s? Die Nagels sollen ihr waxsen als Adlers Klawen, vnd die Bohr 
als Adlers Federnl* Hwad ieg tenckte, wed ieg wel, om ieg haffde 
Kløer oc Winger.* 



105 

Skee SkaflPt, mig til Nytte; bad hendtBr leede i en Kraag, 
som er vden for ded vderste Rom, der all Skarnet bleff 
henkast, hwilcket hun oc giorde, fant icke alleeneste Sty- 
cker Glas, men endoc et Stycke aflf et Tin Laag, som 
haflPde sit paa et Krunit. Med Glasset giorde leg aflf Skee- 
stumpen en Knd med toe Tacker, som ieg giorde Baand 
paa, oc endnu er i Brug (Silcket til Baandene tog ieg aflf 
min Nattrøye neden om.) Ded Stycke aflf Tin-Laaget 
bøyede ieg saaledis tilsammen, att ded siden tiente mig 
til Blækhorn. Ded er oc end nu i min Giemme. Til et 
Troeskabs Tegn bar Quinden mig samme Tiid en stoer 
Knappenakl, hwilcken war mig et gott Reedskab til att 
giøre Begyndelsen aflf Skillerommet med imellem Tackerne 
oc skaflfwe ded siden med Glafiet. Hun spurte mig, om 
ieg icke kunde hitte paa noget att leege med, Tiiden bleflf 
hender saa lang. Ieg sagde: »Giflfuer Pær goede Ord, 
saa flyer hånd Eder wel noget Hør for Penge oc en Haand- 
Teen.« »O hwad!« swarte hun, »skulle ieg nu spinde? 
Giff Fanden spinde! For hwem skulle ieg spinde?« Ieg 
sagde: »For att fordriflfwe Tiiden. Ieg wille wel spinne, 
om ieg haflfde noget att giøre med.« »Ded maa I icke, 
min hierte Frue« (sagde hun); »ieg woflFwer mig yderlig 
nok med ded, ieg flyr Eder«. »Wil I haflfwe noget at 
leege med« (sagde ieg), »saa skaflfer Eder nogle Nødder, 
saa wil wii leege med dem.« Ded giorde hun, oc wii 
leegte med dem som smaa Børn. Ieg tog oc tree aflf 
Nødderne oc giorde Tæminger aflf dem, satte paa hwær 
toe Slags Tal, oc leegte wii oc med dem. Oc paa ded 
den O kunde kiendis, som ieg giorde med den stoere 



106 

Knappenaal, ^) bad leg hender fly mig et Stycke Kriide, 
som hun oc giorde, oc ieg gnee Kriide der i. Bemelte 
Tærninger kom bort, ieg wed icke hwordant; ieg er iMee- 
ning, att Kudsken fick dem, maaskee den Gang hånd 
luurte hender aflf de oflfwerbleiFwene Lyfi oc Suckeret. Thi 
hånd kom en Middag saa hæfib[l]æsende til hender oc 
sagde, att hun skulle flye hannem LyCene, Suckeret, hånd 
haflfde baarren hender fra Maren Bloks, oc hwad hun 
haffde, som icke maatte sees, thi der skulle randsagis i 
wort Quarter. Hun løb vd dermed vnder Forklædet oc 
sagde mig intet derom, førend Døren war luet. Ieg giæmte, 
ded bæste ieg kunde, paa mig min Pind, mit Silcke oc 
den syde Klud med Synaal oc Knappenaal. Der bleflf 
ingen Huufisøgning aiff, oc war ickun Kudskens Putzeri for 
att faa de oiFwerbleflfne LyC fra hender, for hwilcke hun 
tit nok siden bandede hannem, saa wel som for Suckeret. 
Ieg war stetze i Arbeed, saa lenge ieg haflfde Silcke 
aflf Nattrøye oc Strømper , knøttede oflfwer den stoere 
Knappenaal, paa ded att ded kunde ware lenge. Aflf ded 
Arbeed er endnu i min Wærre oc Knippelstockene, ieg 
mig giorde aflf Pinde. Med Pofier, fylt med Sand, dermed 
slog ieg Snorer, hworaflf ieg giorde mig et Bindt (som er 
opslit), thi ieg maatte icke faa et Snørliiflf, ihwor oflfte ieg 
loed bede derom; Aarsagen, hworfor, er mig endnu v-be- 



S I Randen er tilføjet: •leg tog miine Neiler aff med Syndalen, som 
ieg ritxede dennem med saa lenge, indtil de kom aff. Den Neil paa 
den liden Finger paa min heyre Haand loed ieg woxe for att see, 
huor lang den kunde bliffwe; men ieg støtte den v-forwarendis aff 
oc haffwer den endnu. ^ 



107 

wist. Med ded Stycke Kriide fordreff ieg oc pffte Tiiden, 
malede dermed paa et Stycke Bret oc paa Borded, toede 
ded aff igien, giorde Biim oc dictede Psalmer. Den første 
war denne, hwilcken ieg dog haffde dictet, lenge førend 
ieg bekom Kriide. Ieg sang den aldrig, men læste den 
for mig selff. 

En Morgen Diet paa den Thone: 

leg Wil din Pni/3 vdsynge etc. 

1. 

Min. Tunge skal med Stemme 
Forkynde Siælens Aet, 
Som ey i Dag wil glæmme 
Att priiBe Guds Almact 
Oc tåcke Skab'ren bliid, 
Som siine Wæctre sændte, 
Mit Leye de omspændte, 
Mig woctede med Fliid. 

2. 

Med Sorrig ieg mig lagde, 
Aff Graad war salt min Mund, 
leg til mig selffwer sagde: 
Du seer ey Morgenstund! 
Men Herrens Goedheds-Krafft 
Befalte Søffnen søde 
Min tørre Hiærne bløde 
Oc queege med sin Safft. 



108 

3. 

Tak, lesu, Liiffsens Fyrste! 
leg Sengen slippe kand, 
Med Waaben mig vdryste 
At striide som en Mand 
Moed Satan, Synd oc Død, 
Moed eget Kiød oc Wille 
Oc alt, mig wil adskille 
Fra dig i denne Nød. 

4. 

Hielp, Hielper! Hielp mig. Herre! 

Mit Kaarfi er aff din Haand. 

Wilt tyngsten Ende bære 

Oc lindre hwafien Baand? 

leg ellers wiCelig 

Der vnder maa fortwiffle. 

Thi diine Skud oc Piile 

De sticker hart i mig. 

5. 

Din Naade wilt vdøBe 
Oc rundelig betee, 
Moed miine faderløfie 
Din Mifigund lade see? 
Wær' derris Fader mild, 
I Nøden ey forglæmme^ 
Hoes fræmmede forfræmme 
Moed derris Fiinders Wild? 



109 

6. 

leg arme StøfF oc Aske 
Endnu et beder dig: 
Mig icke att forraske, 
Henrycke plutzelig; 
Men lade mig min Aand 
Med fuld FornufFt oc stille, 
Med gott Taal oc goed Wille 
Befale i din Haand. 

Paa tydsk dictede ieg eflPterfølgende WiiBe, hwilcken 
ieg offte sang, effter som hun icke forstoed tydsk. 

Eln Lledlein ■— nogenledis — auff die Melodei als das Lied: 
Was ist doch auff diese Welt, Das nicht felt? etc. 

1. 

Sprich VernunflPt zu meine Seel: 

Dich nicht queel, 
Befler Leben dich erwehl! 
Es ist doch nicht zu erlangen, 

Das furbey 

Wieder sey, 
Wie man 's thut anfangen. 

2. 

Warumb dan bekiimmerst dich 

Engstiglich, 
Zeuffsest immer, bist trawrich? 
Du kandst es mit vielen Sorgen 



110 

Endren nicht. 
Das geschicht, 
Was geschehn sol morgen. 

5. 

Hab'n yerlohren Haab vnd Guht 

Zwar weh thut, 
Schopfe wieder ein frisch Muht! 
Es war vberfliifiig krohtig, 

Die Natur 

Hat doch nur 
Weinig davon notig. 



Ist der Leib gefangen hir, 

Glaube mir, 
Es g'ring schåtzen stebt bey dir. 
Du bist frey vnd vngebunden, 

Keine HaflPt 

Hat die KraflPt 
Dich zu konnen wunden. 

gleiche 

Endlich ist es , viel, 

eben 

Wan dein Spiel 
Hat erreichet seinen Ziel, 
Vnd du muB vom Leibe scheiden; 

Es geschicht 

Oder nicht 
Auff Stroh oder Seiden. 



111 

6. 

Wol dan, frisk aufF, meine Seel! 

Dich nicht queel, 
Das nichts deine Ruhe fehl! 
Gott in Noth dich nicht låst stecken, 

Er weis wol, 

Wan's sein sol, 
Hiilffe zu erwecken. 

leg fordreff saa Skiæls min Tiid i Roelighed, indtil 
Doctor Otto Sperling bleff ført fangen her ind i Taarnet,^) 
hvis Fengsel er neden vnder den Mørcke Kircke. Hånds 
Skiæffne er beklagelig. Der hånd bleff ført i Taarnet, 
war hånd spænt i lernlencker om Hænder oc Fødder. 
Slotsf., som icke war i forrige Tiider hånds Wen, glæde 
sig saa hiertelig offwer Docterns Vlycke, oc att hånd war 
fallen i hånds Hænder, saa hånd giorde intet anded den 



') Sperling, som siden Foraaret 1654 havde taget Ophold i Ham- 
borg, og som lige til det Sidste havde været Korflts Ulfeldt en tro- 
fast Ven, blev i April 1664 anholdt af en Oberstlieutenant i dansk . 
Tjeneste, Hagedorn, og ført til Kjøbenhavn, hvor han blev ind- 
sat i Blaataarn. Den nærmeste Anledning til hans Anholdelse 
var, at en i flere Henseender kompromitterende Korrespondance 
mellem ham og Ulfeldt samt dennes ældste Datter Anne Ca- 
thrine var faldet i Hænderne paa den spanske Regering i Ne- 
derlandene, som igjen overlod den til Hannibal Sehested, 
da denne paa sin Hjemrejse fra Paris drog igjennem Landet. Se 
herom samt om de Forhør, Sperling underkastedes i Fængslet, 
det Uddrag af hans Selvbiografi, som er trykt i Suhm s Nye 
Saml. til den danske Hist. 3, 197—266; jvfr. Paus 2, 97—102; 
Nye danske Ma^azin 3, 30—36 samt Wolff, Journ. for Politik 
1815, 4, 270-80 og 1816, 1, 121—34, hvor nogle af Korflts Ul- 
feldts og Datterens Breve til Sperling ere trykte i Oversættelse. 



112 

Afften en[d] nynnede oc sang; sagde til Quinden: »Meine 
•Kame, wolt Ihr dantzen? Ich wil singen.« Hånd loed 
Doctern ligge i siine lem den Nat. Saasom wii aflP Fol- 
ckis Murmelen oq Tillaab, saa oc afF et Fengsels Til- 
luckelse, som war neden vnder mit (huor der lagdis lem- 
riigler for Døren), wel kunde fornemme, att der war en 
Fange indkommen, i) Den Glæde, ieg fornam paa Slosf., 
gaff mig en Fryct, saa wel som att hånd selflPwer icke al- 
leeneste lucte min Dør op oc til, men hånd forhindrede 
Quinden att gaa i Trappen, lænede sig wed den vderste 
Dør aff mit Fengsel. Kudsken stoed bag Slosf., giorde 
mange Tegn ; men som Slosf. dreyede sig saa tit hid oc 
did, saa kunde ieg icke see ret hånds Postur. Om anden 
Dagen wed 8 Slet hørte ieg de lern Rigler oc Døren der 
neden [vnder] gaa op, kunde oc høre, att ded inderste 
Fengsel blefF opluct (da blefF Doctern ført vd til Forhør). 
Quinden sagde: »Der maa wist sidde en Fange; hwem 
kand ded wel wære?« Ieg swarte: »Ded synnis wel saa, 
att der er en Fange indkommen, eflPterdi Slosf. er saa 
glad. I faar ded wel att wiide afF Pær, om icke saa lige 
i Dag, da en andengang. Ieg beklager den Stackel, i hwem 
hånd er« (Gud wed, mit Hierte war icke saa frimodig, 
som ieg anstilte mig til). Der til Middag blefF opluct for 
mig (som war offwer taal Slæt, thi førend Doctern bleff 
ført ind igien, bleff intet opluct for mig), da war Slosf. 
meer end gemeen lystig, dantzede for sig selff oc sang: 



') Eftersætningen mangler. — I Randen er tilføjet: •Samme Fengsel 
er vden for, der Doctern sidder. Der hånd sidder, er gandske 
mørkt* 



113 

»Lustig, Curage! Es wird sich wol schicken!« Der hånd 
haffde skaaren Madden, lænede hånd sig wed tiin vdérste 
Fengsels Dør oc forhindrede Quinden att gaa vd, sagde til 
mig: »Ich sol Euch griiUen von dem Herm General Major 
von Alfelt; er sagt, es wird nu bald guth, Ihr solt Euch 
nur zu Frieden geben. la, ia, nu wird es bald guth!« leg 
loed, som ieg tog ded op i den Meening, som Ordene 
ware, oc bad hannem tacke General Major [en] for hånds 
Trøst; oc eflFtersom hånd repeterte igien samme Ord oc 
sagde der hoes: »la, furwahr! das sagte er,« saa swarte 
ieg med et Spørfimaal: »Wo mach doch das herkommen, 
dlis der General Major suchet alleweil mich zu erfreven? 
Gott erfrewe ihn wieder! Ich habp ihn nie vorhin ge- 
kandt.« Slosf. swarte aldeelis intet der paa. Imidlertiid 
Slosf. talte med mig, stoed Kudsken bag wed hannem oc 
wiiste, att Fangen haffde wæret bunden om Hænderne oc 
Fødderne, att den haffde et Skæg oc en Caiotte paa oc 
en Klud om sin Hals. Ded kunde icke giére mig wiiBere, 
end ieg war, men bedrøffwe mig meere kunde ded wel. 
Til Afftens Maaltiid bleff oc Quinden forhindret att tale 
med Kudsken, oc giorde Kudsken atter samme Tegn, thi 
Slosf. stoed paa samme Sted, dog talte intet, ieg icke 
heller^). Om Morgenen der effter bleff Doctern atter vd- 
ført til Examen, oc Slosf. forholte sig som før. Som hånd 
da stoed oc grundede, spurte ieg hannem ad, hwad ded 
war for en Fange, der war neere. Hånd swarte, der war 



) 1 Randen er tilføjet: »Der Slozf. i de første Dage sang for sig, 
sagde hånd: »Du must auffsingen, du Vogel, wo ist dein samten 
Rok?* loe i ded samme, _ alt ded hånd kunde. Ieg sluttede aff den 
Sajig, hwem ded kunde wære.* 

8 



114 



ingen neere. Der wed loed ieg ded bliflFwe, oc som wii 
ellers snaciede om anded, saa smo't Quinden vd til Pær, 
som i en Hast sagde hender,' hwem ded war. Ded warede 
sigtA i nogle Dage alt paa en WiiB. Der Dom war fællet 
offwer Doctern, oc ded fordrog sig meå Excecutionen^) yOC 
ieg intet talte til Slosf., vden hånd talte til mig, kom hånd 
ind oc sagde: »Ich vemehme wol, daslhr kondt abmeflen, 
das ein gefangner darunten sitzet. Das ist auch wahr> 
aber es ist verbotten es Euch zu sagen, wehr er ist.)> 
leg swarte: »So begiåre ich es auch nicht zu wiCen!« 
Hånd begynte att faa nogen compassion oc sagde: »Gebet 
Euch zu Frieden, mein liebes Frevlein, es ist nicht Ewer 
Man, nicht Ewer Sohn, Tochter, Swager oder verwand« 
ter; es ist ein Vogel, der solte singen, vnd er wil nicht, 
aber er muB wol, er muB wol!« Ieg sagde: »Ich solte 
wol konnen rahten auB Ewer discours, wehr es ist. Kan 
der Vogel singen, das in den Ohren kan klingen, so wird 
er es wol thun; aber die Melodei, die er nicht weis, wird 
er auch nicht singen konnen!« Hånd bleff taws der wed, 
wente sig oc gik vd. 

Effterhaanden bleff ded oc stille med Doctern, saa 
der bleff intet talt mehre om, oc kom Slosf. da oc da ind, 
naar der bleff opluct, oc giorde sig stønnem lystig med 
Quinden, wille, hun skulle giøre Beverenz for hanneln. 



*) I Randen er tilføjet: •For att bedrefftoe oc forfærde Doctern lucte 
Slosf op for ham tiilig om Morgenen, effter Dom war gaxiet, oc 
loed, som Presten skulle komme til hannem. "^ — Ved Dommen, der 
afsagdes den 28. Juli, blev Sperling dømt til at miste Ære, Liv 
og Gods. Dog blev Dødsstraffen ham eftergivet, men paa fri Fod 
kom han aldrig mere. Han døde i Fængslet den 25. December 
1681. 



115 

lærte hender, huordant hun skulle sætte siine Fødder oc 
bære sin Krop, ret paa Dantzmester Wiifl. Hånd for- 
tælte oc adskilligt, som i forrige Tiider war pafieret, en 
Deel deraflF til den Ende att bedrøflfwe mig med min for- 
rige Weistands Ihuekommelse : huordant ded gik til i mit 
Brøllup; huor høyt Kongen si. ælskede mig; fortelte derom 
heele Rimser, glemte intet, hwordant ieg war klæd, oc alt 
dette sagde hånd for ingen vden for mig selff, thi difi 
imellem stoed Quinden oc sladdrede med Taamgiemmeren, 
Kudsken oc den Fange Christian i Trappen. 

Maren Bloks, som flittig da oc da loed mig helfie 
oc wide, hwad nyt hender kom for, hun loed mig oc 
forstaa, att hun war i den Meening, att ieg kunde traalle; 
thi hun skrefF mig til en SeddeP), hwor vdi stqed, att hun 
bad mig sætte ont imellem lomfrue Carisse oc en Alle- 
felt, med stoer WitløfFtighed, att den Alfelt war hender 
icke wært, men Skinckel war en braflF Karl {Carisse bleflF 
siden giflFt med Skinckel). 2) Saa som den SkriflFwelse 
war aaben, saa wiste Kudsken diU Indholt, oc Quinden med. 
Ieg bleff flux der ofiwer fortørnet, men sagde intet. Quin- 
den kunde wel mercke paa mig, att ieg tog ded ille op, 
sagde: »Frue, ieg wed wel, hwad ded er, Maren wil.« Ieg 
swarte: »Kand I hiælpe hender der til?« »Ney!« soer 
hun oc loe hiertelig. Ieg spurte, om ded war att lee aff. 



*) I Randen er tilskrevet: *Pær haffde for nogen Tiid siiden kast i et 
Pappir ind til mig 8 Dwater, sagde, der hånd lucte Døren: •Iher 
Piige!* Oc som Quinden ded wiste, gaff ieg hender en der aff oc 
Peer en. Om min Piige haffde fly ed ham fieer e, wed ieg icke, thi 
hun haffde langt fleere forborgen paa sig.* 

2) Jvfr. S. 42 Anm. 1. 

8* 



116 

»leg leer,« sagde hun, »[aflfl, att ieg tencker paa den 
wiiBe Cathrine y ieg før haffwer talt om, som gaff et Raad 
til en engang, som oc wille haflFwe sat ont imellem toe 
Mænd, som ware goede Wenner.« Ieg spurte, hwad ded 
war for et Raad. Hun sagde, der skulle tagis Haarene 
op, hwor twende Katte haffde reefiFwis, oc de Haard skulle 
kastis imellem de toe,- man wille sætte Spliid imellem. 
Ieg spurte, om den Kunst gik an. Hun swarte: »Den 
bleflF icke ret forsøgt.« »Maaskee,« sagde ieg, »att Kat- 
tene icke ware begge soorte?» »Ho, ho!« sagde hun; »ieg 
hør wel, att I wed, hwordant ded skal wære.« »Ieg haflP- 
wer hørt meere end ded«, swarte ieg; »lærer hender den* 
Konst, saa faar I Sucker Candii igien, men lader icke 
Pær narre Eder ded fra som sidst. Alwors Tale! Lader 
Pær bede Maren Bloks att forskaane mig med saadanne 
Begiæringer ! « Att ^eå war i henders saa wel som i Marens 
Tancker, att ieg kunde traalle, ded gaff hun i mange 
Maade til ILiende. Ieg gaff oc stønnem med min Tale An- 
leding dertil; tenkte, som min Herre si. pleyede att sige 
(naar hånd wille i hånds vnge Aar giøre nogen wiiB paa, 
att hånd wiste den soorte Kunst), att de frycter for dem, 
de haffwer den opinion om, oc tør icke giøre dem ont. 
Oc hænder ded sig en Dag til ' Middags Maaltiid, att Slosf. 
saed oc snackede inde. hoes mig, att Quinden med de 
andre i Trappen haffde en lleing Snak om Traalquinder, 
som ware paagreben i lylland, oc den, som da war Lands 
Dommer i lylland, holte medTraal Konerne oc sagde, der 
war ingen Traal-Koner til'). Der Dørene bleffwe lucte. 



M Landsdommer i Jylland var dengang Villum Lange. Mærkeligt 
nok er der fra en noget senere Tid (1670) bevaret et Brev fra 



117 

da haffde wii nok att snacke om Traal Koner , oc sagde 
hun: »Den Lands Dommer er i Eders Meening, att ded er 
en Wiidenskab oc ingen Traaldom.« leg sagde saa^ som 
ieg haffde sagt før, att en Part haffde meere Wiidenskab 
end som en Part, oc en Part brugte derris Wiidenskab 
til att giøre ont med; ihwor wel ded kunde skee naturlig 
Wiifi oc icke med Fandens Kunst, saa war ded dog icke tillat 
vdi Guds Ord att bruge Naturen til att giøre ont med; 
ded war oc icke billigt att giffwe Fanden den Ære, som 
hannem icke tilkom. Wii snackede saa lenge, att hun 
bleff wree oc lagde sig, soff én Søffn; dermed war den 
Wreede forbi. 

, Nogle faa Dage der effter siger hun: »Eders Piige, 
som sidder neere i Slosfs. Kammers, spørger saa flittig om 
Eder, oc hwad I giør. leg haffwer sagt Pær om ded, I 
haffwer syed, oc om de Baand, I giør, men hånd haffwer 
soeren mig til icke att sige ded nogen Menniske vden 
Maren Larfi Daatter; hun wille saa gierne wære hoes 
Ed«r her.« leg swarte: »Ded tiente hender intet at wære 
fangen med mig, ded spilte ickun henders Lycke ; thi 
hwem wed, hwor lenge ieg kand leffwe?« Fortælte om 
samme min Piige, att hun haffde wærret i mit Brød, siden 
hun war 8 Aar gammel; hwad ieg haffde laded hender 
lære, oc hwor dydig hun war. Derpaa sagde hun: »Pigen 
wille gierne see ded, I haffwer syd; I skal strax faa ded 



denne Mand, hvori netop ogsaa en Trolddomssag omtales, og hvori 
Brevskriveren i det Hele udtaler sig ret fornuftigt om dette Væsen, 
om han end ikke lægger en saa fuldkommen fordomsfri Opfattelse 
af det for Dagen som den, der her tillægges ham; se Wolff, 
Griffenfelds Levnet S. 43-44. 



L_ 



118 

igien!« leg flyde Quinden ded, som, første Gang Dørene 
bleffVe aabnede, gaff Slotzf. ded, som bar ded til Dron- 
ningen (toe Aar der effter sagde Slosf, mig ded selff, "oc 
att Dronningen haffde swaret, der Kongen haflFde sagt: 
»Man mogte ihr wol was zu tbun geben!« »Das wåre 
nicht notig. Es ist ihr guth genung! Sie hat es nicht 
befler haben wollen!«). leg spurte offte effter ded syede 
Stycke, men fik til Swar, att Pær war icke goed for att 
faa ded fra Pigen igien. 

Imod Effterhøsten begynte Slosf. att skrante, bleflF syg 
oc formaatte liided, loed Kudsken offte lucke op oc til 
for sig baade neere hoes Doctern oc oppe hoes mig. De 
lærnstænger bleffwe oc icke meere lucte for der neere for 
déd uderste F£ng[s]el, men for mig bleff altiid 4 Døre 
lucte. En Dag, Pær skulle lucke, kaste band en Ducke 
Silcke ind til mig^) oc sagde: »Giør mig deraff en Rem i 
miine Boxer!« leg loed saa, som ieg icke hørte ded, 
spurte Quinden ad, hwad ded war, band sagde. Hun 
sagde mig samme Ord. leg loed, alt som ieg icke troede 
ded, giorde en Latter der aff oc sagde: »Skal ieg giøre 
hannem Baanded, saa wil handwel, att I skal binde bands 
Boxer.« Der fait nu Latters Snak om. Imod att der 
skulle spiiBis, saa siger ieg til Quinden: »Flyer Pær sit 
Silcke igien oc siger, att ieg endnu aldrig giorde nogen 



M I Randen er tilføjet: »Saasom miine Linklæder bleff toen i Fadhur- 
stuen, kender ded sig engang, att en Fiige samme Stez m4m haffwe 
V'forwarende glemt en heel Klange smtia 2Vaa i en reen Serh, 
hwor vdoffioer ieg sagde til Quinden: »Seerlwel, hworledis denRaffn 
haffwer borren mig den Traa!* Hun bleff wree oc sMænte; ieg loe 
oc gaff kender Skiæmt tU Swar.* 



119 

Boxe Ræm ; ieg wed icke , huorledis den skal giøris« 
(imod saadant maatte ieg tage med leende Munde!) 

Paa de Tilder, som worris forrige Gaard her i Byen 
(huilcken wii haffde forskreflFwen oB fra paa Borringholm, 
der wii der ware fangen) * ) bleff needer brut, oc en Støtte 
(eller hwad ded er) til min Herris Wanære opsat, kom 
Slosf. ind, der til Middag bleff opluct, oc satte sig paa 
min' Seng (ieg war da noget vpaOelig), begynte att snacke 
om forrige Tiider (ieg wiste allerede, att der bleff bryt 
neer paa Gaarden), regnte op alt ded, band meente kunde 
smerte mig att haffwe mist, til min Caret oc Hæste til. 
. »Aber« (sagde hånd) »das alles ist nichts gegen den 
schonnen Hoff!« (strøg den vd paa ded herligste;) ~ »der 
lieget nun darnieder, vnd ist kein Stein auff den andren. 
Ist das nicht zu beklagen, mein liebes Frewlein?« Ieg 
swarte: »Der Konig kan mit dem seinigen machen, was 
er wii; der Hoff ist eine gerauhme Zeit nicht vnser ge- 
wesen!« Hånd bleff alt wed att beiamre ded schiønne 
HuuB oc Woninger med den Haffwe, der war hoes. Ieg 
spurte hannem, »wo der Tempel Salomonis wehre geblie- 
ben? Das schione Gebew, da wehre kein Stein von mehr 
zu finden; man wuste nicht die Stelle zu weiBen, wo der 
Tempel vnd das kostbahre Koni^s HauB gestanden. « Hånd 
swarte icke et Ord, hengte med Hoffweded, grundede et 
Tag oc gik vd. Ieg twiffler icke paa, att hånd io haff- 
wer berettet, hwad ieg sagde. Effter den Dag begynte 



M Jvfr. s. 7 Anm. 1. Om Indretniugen af Ulfeldts Gaard paa Graa- 
brødre-Torv se Hi s tor. Tidsskrift 3 Bd. S. 472 flg. Nedbryd- 
ningen fandt Sted i Juli 1664, se Becker, Sanalinger 2D. S. 33; 
Militairt Repertorium 2 R. 5 Bd. S. 385. 



120 

hånd io.meere oc meere att anstille sig høfflig, sagde oc, 
att Hs. M(yt. haffde befalet , att hånd skulle spørge mig 
. ad, om i^ begierte noget enten aflF Køckenet, Kiælderen 
eller hoes Suckerbageren , da skulle ded skaffes mig; war, 
oc befalet att giffwe mig Confect oc Strøe Sucker toe 
Gange om Vgen, hwilcket oc skeede ^). leg bad Slosf. 
att tacke Kongl. Majt for den Naade, paa ded allervnder- 
danigste rooste, som billigt, Kongens Goedhed. Slosf. 
wille roofie Dronningen, haffde hånd kundt hittet paa no- 
get; sagde: »Die Konigin ist auch eine liebe Konigin!« 
leg swarte intet dertil. Hånd kom oc. noget der effter ^ 
med en Befaling fra Kongen, att ieg skulle begiære, hwad . 
ieg wille haffwe til Klæder oc Linnet, hwilcket bleff opteg- 
net, oc ieg siden bekom, foruden Snørliif, ded wille Dron- 
ningen icke tilstæde. Aarsagen kunde ieg ingen Tiid faa 
att wiide. Ded war oc Dronningen imod, att ieg bekom 
et Flaskefoder med sex smaa Flasker; der vdi war Slag 
Wand, Hoffwitwand oc hiærtstærckende Wande. Alt ded, 
sagde hun, maatte ieg nok wære foniden; men der hun 



') I Randen er tilføjet: »Siree Suckeret war i reent Papir, deraff 
betiente ieg mig att skriffwe paa, hwad ieg dictede oc toiUe notere 3 
giorde Blæcket aff Lyfie Reg^ strøgen aff Selffsheen oc med Oli præ- 
pareret. Min Pen war giort aff en Henfie Winge; Ridshabet war et 
Stycke Flint. Den er endnu til Stæde. — Denne Anmærkning er 
senere overstreget og erstattet ved en anden. Da den imidlertid 
i et enkelt Punkt ér tydeligere end den sidst skrevne Anmærk- 
ning, har jeg ikke betænkt mig paa at aftrykke dem begge. Den 
senere Anmærkning lyder saaledes: »leg skreff adskilligt ud aff 
Biblen paa ded Papir, Stickeret mig gaffwis vdi. Mit Bleckhom 
war aff ded Stycke Tinlaag, Quinden haffde funden, Blæcket aff 
Lyfie-Reg, tagen bag aff en Skee, oc Pennen aff en Henfie Winge, 
med Glafistycket giort til Rætte. Ded er endnu i min Giemme.* 



121 

saae, att der staar et Kaabberstycke i Laaget: Herode 
Daattei med S. lohanne HoflFwet paa et Faed, da loe hun 

oc sagde: »Das wird ihr ein Hertzstårckung seyi^!« Ded 

< 

Kaabberstycke kom mig til att betencke , att Herodias 
haffde endnu Søstre i Werden. 

Slosfogden bleflF i sin Fiinhed, laante mig eflFter Be- 
giæring en tydsk Bibel, sagde der hoes: »Das thue ich 
aus gutbem Hertzen, håbe defien kein Befehl; die K5nigin 
weis es nicht.« »Das gleube ich« (swarte ieg), oc tackede 
hannem; men ieg er i Meening, att Kongen wiste ded wel. 
Nogle faa Dage der eflfter loed Maren Bloks kræffwe sin 
Bønnebog igien. Ieg haffde lært Quinden vden ad en 
Morgen oc en Afften Bøn oc alle Morgen oc Afften Suk, 
hwilcket hun Afften oc Morgen læste for mig. Ieg er- 
bød mig til att lære hender att læfie, wille hun fly sig et 
Ahc, Der loe hun sposk aff oc sagde: »Folk skulle tencke, 
ieg war gall, att ieg nu wille lære att læBe.« Ieg meente 
med raison att perstiadere hender for att haffwe noget att 
fordriflfwe Tiiden med; men ded war langt fra: hun wi&te 
saa meget, hender giordis fornøden. Ieg søgte alt effter 
noget att forslaa Tancker med, oc som ieg war bleff- 
wen war, att Pottemageren, der hånd satte Kackeloffnen 
op, haffde laded ligge et Stycke Leer vdenfor i ded anded 
Rom, bad ieg Quinden fly mig ded. Slosf. saae, att hun 
tog ded, spurte dog icke, hwor til. Ieg præparerte ded Leer 
med 011, giorde adskilligt, aff hwilcket ojfte noget giordis 
om igien; iblant anded Sl[o]sfogdens Billede oc Quindens 
Billede, smaa Kruufie oc Skaaller. Oc som mig fait ind 
att forsøge, om ieg kunde giøre noget, som nogle faa Ord 
kunde sættis paa til' Kongen, som Slosf. icke kunde acte 



1-22 

• 

(thi ieg wiste wel, att Quinden icke taw altiid stille; hun 
wille wel sige engang, hwad ieg tog mig til), saa formerte 
ieg et Begre oflPwer Hælten aff ded halflPwe Pot-Begre, mig 
gaffwis Wiin vdi, giorde ded needen til trint, satte ded 
paa tre Knappe oc paa Siden Kongens Naffn; vnderBun- 
den dilSe Ord: , , , il y a un . , , [voyez?] un Auguste ^). 
leg haffde ded et Tag oc wiste icke, paa hwad Maade 
ded kunde berettis, hwad ieg tog mig til, eflftersom Quin- 
den saa høyt haffde forsoeren icke att sige ded; sagde en 
Dag: »Spørger Slosf. Eder intet ad, hwad ieg gier? o 
»lo wist giør hånd« (swarte hun), »men ieg siger, att I 
giør intet vden læBer i Bibelen.« Ieg sagde: »I kand wel 
giøre Eder goed dermed oc sige, att ieg giør Billeder aff 
Leer; ded maa haftd wel wiide.« Hun giorde saa, oc en 



') Ordene: vnder Bunden — Auguste ere senere overstregede, og 
saa omhyggeligt er dette gjort, at det hverken har været mig selv 
eller Andre, hvem jeg har vist Stedet, muligt at læse det Hele. 
Det er dog næppe mere end 2 eller højst 3 Ord, der paa denne 
Maade ere gaaede tabte, men et andet Spørgsmaal er det, om Ind- 
skriften overhovedet nogensinde har været fuldstændig gjengivet 
her, eller om det ikke snarere maa antages, at Forf. under Ned- 
skrivningen har opgivet sin Beslutning om at meddele den og saa 
igjen udslettet, hvad hun allerede havde givet af den. Hvad der 
taler herfor, er ikke blot, at de udstregede Ord under alle Om- 
stændigheder synes at være for faa til at kunne have indeholdt en 

• Supplication«, men ogsaa, at de kun synes at angaa Kongen, me- 
dens man efter Fremstillingen i Leonora Christinas haandskrevne 
Selvbiografi (hvor Historien med Bægeret ogsaa fortælles) maa 
antage, at Indskriften idetmindste fuldt saa meget har været rettet 
til Dronningen. Det paagjældende Sted i Selvbiografien lyder saa- 
ledes (jeg citerer efter Afskriften i Ny kgl. Smlng. Nr. 2146, 4): 

• Notre femme forme un gobelet sur un gobelet d^un demi pot, y 
met le nom du Roy & de la Reine, le met sur trois boutons, <fe 
au dessous le fond elle écrit å la Reine.«* 



123 

tre Dage der efiPter kom hånd ind til mig, war heel mild 
oc spurte, hwad ieg fordreff min Tiid med. leg swarte: 
»Med att læfie i Bibelen.« Hånd meente, att ieg bleff oc 
træt der aflf. Ieg sagde att gierne wille haflPwe noget 
imellemstund att giøre, men ieg inaatte io icke. Hånd 
spurte, hwor til ieg wille haflfwe ded Leer, Quiriden haffde 
baarren ind til mig; hånd saae ded nok, der hun bar ded 
ind. Ieg sagde: »Der haflfwer ieg giort noget smaat Lap- 
peri aff.« Hånd begiærte att see ded. Saa wiiste ieg 
hannem først Quindens . Billede ; ded behagede hannem 
meget wel, efftersom ded lignede hender; saa en liden 
Krucke, oc sidst Begeret. Hånd sagde strax: »Difies 
alles wil ich mit nehmen vnd laiSen es dem K5nig sehen ^ ) ; 
vielleicht werdet Ihr alsdan Vrlaub kriegen etwas in den 
Hånden zu haben fur Zeit Verdreib.« Ieg war wel tilfritz. 
Dette skeede til Middags Maaltiid. Til Afftens Maaltiid 
kom hånd intet ind. On\ anden Dagen sagde hånd mig: 
»la, mein liebes Frewlein, Ihr båttet mir baldt in Vngliick 
gebracht!« »Wie §o?« (spurte ieg). »Ich håbe den Konig 
eine ' supplication von Euch gebracht! Die Konigin wurd 
es nicht gewahr, aber der Konig sahe es strax vnd sagte: 
»»So! Bringst du mir nu suppli[cationen] von Leonora? ^^ (i 
Ich erstarrete, sagte: »» Gnådigster Konig ! Ich håbe nichts 
schrifftliches gebracht!«« »»Sehe hir!«« sagte der Konig 



M I Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siden, att ded aff Leer 
war satt i Kongens Kunst- Kammers, oc der hoes et Rihheen aff en 
Faare Steeg, ieg brugte tU en Kniiff, hwilcket hånd oc flyde Kongen 
oc meente (som hånd sa^de) der med att bringe mig en Kniiff Hl 
Weye.* — I Holger Jacobæus's Museum regium har jeg dog 
ikke fundet disse Gjenstande nævnte, hverken i Udgaven af 1696 
eller i den af 1710. 



124 

vnd wies mir, das vnter dem Boden des Bechers et^as 
fransosch stand. Die KSnigin fragte, warumb ich etwas 
geschriebenes auflfbråchte, das ich nicht verstunde. Ich 
schwur, das ich keine Achtung darauff gegeben, bad vmb 
Gnade. Der guthe Konig nam mich in Verantwortung, 
vnd gefiel ihm die invention nicht vbel. la, ia, meifi lie- 
bes Frewlein! versichert Euch, das der Konig Euch ein 
gnediger KSnig ist, vnd wehre er versichert, das Ewer 
Man tod wehre, Ihr wiirdet hir nicht sitzen bleiben ^)!« 
. leg war i Meening, att mine V-wenner wiste wel, att 
min Man war døe. leg fik saa att giffwe mig til Fritz 
med Guds oc Kongens Wille. leg fik intet att fordriffue 
Tiiden med vden ded, ieg sneeg mig til, oc siden spurte 
Slosf. aldrig efftér, hwad ieg tog mig til, men hånd kom 
hwer Aflften ind oc saed lenge oc snackede med mig; war 
swag, oc kom hannem tungt att stiige op aff de Trapper. 
Wii sleed saa ded Aar hen tils^^mmen. 

Slosf. fik eflPterhaanden Medliidenhed med mig, gaff 
mig en Bog, som er heel artig, tittuleret Wnnderwerck^). 



M I Virkeligheden ansaa den danske Regering i lang Tid Efterret- 
ningen om Korfits Ulfeldts Død for et Kneb, som han havde op- 
fundet for at undgaa Efterstræbelser. 

^) Uden Tvivl den tydske Oversættelse af Conr. Lycosthenes's 
Værk: Prodigiorum ae ostentorum chronicon. Oversættelsens Titel 
lyder — noget afkortet — saaledes: Wunderwerck oder Gottes 
vnergrundtliches vorbilden, das er inn seinen gschopffén allen ... 
erscheynen . . lassen. Ausz Herrn Conrad Lycosthenis Latinisch 
zusammen getragner beschreybung . . . durch Joh. Herold . . . 
Verteutscht. Basel. 1557. Fol. Jvfr. Gråsse, Trésor de livres 
rares T. 4. pag. 310; Bibliotheca Daneschioldiana pag. 10 
Nr. 318. Bogen handler om Vidundere af enhver Art og er ret 
morsom, ikke mindst paa Grund af de mange højst naive Billeder. 



125 

Den er in folio, gammel oc hid oc did i Stycker, men ieg 
nøyis wel med den GaflFwe. Oc som hånd saed lenge vd 
paa Afftenen, stønnem imod 9 Slet, oc snackede med mig, 
saa for trød ded den forgifftige Quind * ) ; sagde til Pær : 
»War ieg i Slosfs. Stæd, ieg skulle icke troe hender saa 
wel, som hånd giør. Hånd er swag; hwad om hun løb 
vd oc tog den Kniiff, der ligger vde paa Borded, oc stak 
den i ham? Mig kunde hun let faa LiifiPwet aff, siden ieg 
sidder dog der med Liiflfwet i min Haand.« I hwor v-rii- 
melig den Tale war, saa bragte den dog tilweye, att 
icke alleeneste Kniiffwen bleff stucken vnder Boret, men 
Slozf. torde icke komme ind til mig i langsommelig Tiid^), 
satte sig vden for min vderste Dør oc saed der oc sna- 
ckede lige saa lenge som før, saa der wantist intet med 
(ieg fick den Sladder icke att wiide, førend tre Aar effter 
den Fange Christian ded sagde, som da hørte Quindens 
Sladder). Engang, der Slosf. haffde sat sig for att gaa 
til Alters, stoed hånd vden for min inderste Dør oc tog 
sin Hue aff, bad mig om Forladelse : hånd wiste, att hånd 
haffde giort mig imod, men hånd war en Tienner. Ieg 
swarte: »Hiertelig gierne forlader ieg Eder ded!« Der 



M I Randen er bemærket: »Den Dag, Slosf. tog ded Leer Tey med sig, 
da bleff Quinden hey tigen fortørnet paa mig, fordi ieg haffde flyet 
hannem en liden Krucke med, ieg haffde giort; sagde, ded war hin- 
der til Spott: Kiærlingen med Krucken! ieg skuUe haffwe flyt ham 
Katten med, som ieg haffde oc giort, (leg sagde:) •Ded kand endnu 
skee. • « 

') I Randen er tilføjet: •/ ded første, att Slosf Pryct war saa stær, 
torde hånd icke wære eene i ded vderste Rom. Pcsr eUer Taam- 
giæmmeren nuuUte icke begge gaa fra ham. Ieg wiste icke, hwad 
ded betyde.' 



126 

hånd gik bort, oc Pær lucte Døren, sagde Quinden noget 
til Pær om Slosf., men ieg kunde icke ret forstaa ded. 
Vden Twiffl haflPwer hun skiælt Slosf., thi hun war saa 
wree, att hun puste; kunde icke holde den Wreede i sig, 
men sagde: »Skam faa den gamle Narr! Giff Fanden be- 
sætte ham! Skulle ieg bede om Forladelse? Ney,« soer 
hun, »om Guds bittre Død skulle ieg icke! Twi worde 
ham!« oc spottede. Ieg sagde omsier: »Hwad gaar ded 
ler an, at Slosf. beder mig om Wenskab? Taber I noget 
der wed? Wil I icke leflFwe cbristelig oc effter Kircke 
Qrdinantzen, da i ded ringste wærer intet wree paa dem, 
der giør ded! Troer oc wist, att Gud wil straffe Eder, 
om I icke fortryder ded onde, I haffwer giort, oc icke for- 
liger Eder med Eders Moedstandere , førend I søger att 
forlige Eder med Gud!« Hun meente, att hånd haffde 
intet giort mig vden ded, hannem war befalet. Ieg sagde: 
»I gott Folk tilsammen wed best selff, hwad Eder er be- 
falet!« Hun spurte: »Giør ieg Eder noget?« Ieg swarte: 
»leg wed icke, hwad I giør. I kand lyffwe mig saa me- 
get paa, som ieg wed intet aff.« Derpaa begynte hun en 
lang Rimse swære oc forbande sig paa henders Troeskab: 
hun haffde aldrig løyen nogen paa heller giort nogen no- 
get ont. Ieg sagde: »leg hører, att I giør Eder reen med 
Phariseeren. « Hun reiste sig aff sit Sæde med en furie oc 
sagde: »Hwad? Skiælderl mig for enPhariseer?« »Sacte, 
sacte!« (sagde ieg); »saa lenge ickun en aff os er wree, 
saa haffwer ded intet att sige; men bliffwer ieg oc wree 
med, saa tør der følge noget anded paa!« Hun satte sig 
med en sposk Mine oc sagde: »leg troer nok, I er icke 



127 

goed, naar I bliflfwer wree! I haflFwer nok Ord der for, 
att I vdi gamle Dage icke kunde taale meget, men slog 
strax. Mens — « (dermed taw hun). »Hwad meere?« 
(sagde ieg). »Meener I, att ieg nu icke kunde giøre ont, . 
om ieg wille, saa wel som da, om der giorde mig nogen 
noget, som ieg icke kunde liide? Nu langt bedre! De 
haflfwer icke behoff att necte mig Kniiff for den Skyld, 
att ieg icke skulle myre Eder; ded kand ieg giøre med 
miine bare Hænder. Ieg kand quæle den stærckeste Karl 
med miine bare Hænder, om ieg v-forwarendis fick fat 
paa ham, o c hwad kuijide mig skee wære, end mig skeer? 
Derfor farer ickun i Mag!« Hun teeg stille oc giorde ingen 
Miner fleere, war bedrøffwet, torde intet klage sig for Slosf:. 
Hwad hun sagde til dennem i Trappen, wed ieg icke, thi 
der hun kom ind, effter der bleflF den Afften tilluct, da 
haffde hun græt*). Om Søndagen, Middag, ynskede ieg 
Slosf. til Lycke oc sagde: »Ihr seid glticklich! Ihr kont 
Euch mit Gott vergleichen vnd sein Leib vnd Blut theil- 
hafftig werden; das ist mir verbothen« (ieg haffde twende 
Gange begiert Prest til mig paa anded Aar, oc bleff hwer 
Gang swaret: ieg kunde intet synde, der ieg nu saed; ieg 
haffde ingen Præst fornøden). Oc som ieg da talte noget 
witløfftig derom med Slosf. oc sagde, att de, der forholte 



') I Randen ef bemærket: ^ Noget lenge effter denne Striid fUc ieg en 
Striid med kender om noget ØU, hun haffde went sig til att kaste 
paa Gidffwet, sa^de: ded skulle de vnderiordske haffkjoe. Ieg haffde 
for bøden hinder ded, oc hun giorde ded enda, hwor for ieg tog hen- 
der om Hoffweded oc kaste ded med mine Hænder tilha>ge. Hun bleff 
forskrecket, thi ded er, lige som Hoffweded skulle falle aff. Ieg sagde: 
•Ded er en Forsmag!* • 



128 

mig Christi Nadere, de maatte tage miine Synder paa sig; 
man syndede saa wel med Tancker, som med Ord oc 
Gierninger; hwor for Slosf. loflPwede icke att aflflade med 
Begiering, att der maatte komme en Præst til mig; spurte, 
hwem ieg begierte. leg sagde: »Kongens Hoffpredikant, 
som ieg haffde i min Bedrøflfwelsis Begyndelse^).« Hånd 
sagde: »Das wird wol swårlich geschehen.« Ieg war til 
Fritz, hwem ded war. En Maanets Tiid der effter bleff 
ieg beræt aff den tydske Præst M. Hievonimus Buk 2), 
som første Gang war heel skickelig, men talte meere om 
Lowen end om Evangelium, Slosf. ynskede mig til Lycke, 
oc ieg tackede hannem, for band baffde bragt mig ded 
til Weye. 
1665. Ded Aar Pintz Afften loed Slosf. sætte Maj Træer 

i mit inderste Fengsel saa wel som vde i ded andedRom. 
Aff de Greene brød ieg smaa Quiister, skaffwede Barcken 
aff med Glas, bløtte dem i Wand, lagde dem i Pærse vn- 
der et Bræt, som Gulff-Skarnet bleff baarren vd paa, saa 
de bleffwe flade, satte dennem siden tilsammen oc giorde 
en Wæffwe Kam der aff. Pær Kusk loed sig da offwer- 
tale att fly mig noget grofft Traa, som ieg brugte til 
Søller. Silcket tog ieg aff miine ny Silcke Strymper, ieg 
war giffwen, oc giorde deraff breede Baand (Redskabet 
oc en Deel aff Baandene erre endnu tilstede). Den eene 
Bom (som war giort aff den tyckeste Ende aff en Green, 



M Se S. 79. 

*) Han var født i Lybek, blev 1661 Diaconus ved Petri tydske Kirke, 
1664 Sognepræst ved samme Kirke; døde 1673; se Jonge, Kiø- 
benhavns Beskrivelse 1 Bd. S. 49. Om hans Optræden i Sper- 
lings Sag se Suhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 262—64. 



129 

hwilcken Pær haffde skaarren aff) den war fastgiort wed 
Kackeloflfnen, oc den anden giorde ieg fast wed mit Liiflf. 
Qtticden drog Søllerne for mig, saa hun war tilfritz, oc 
kunde ieg icke formercke, att hun sagde nogen derom, 
thi Slosf. beklagede offte paa de Tiider, att ieg haflFde 
intet att fordriflfwe Tiiden med, ^eflPtersom hånd wiste, att 
ded war min Lyst i forrige Tiider etc, ^) Hånd bleff atter 
en lang Tiid inde h6es mig effter Maaltiideme, saa Fryc- 
ten war hannem forgaaet , eller hånd mintist den icke 
meere, thi Ihuekommelsen begynte att feyle. Hånd sagde 
da allehaande, som hånd icke skulle. Hånd tog merckelig 
aff oc bleff meget swag, bleff saa siden siddendis vden 
for oc læste høyt, bad Gud om att leffwe: »la« (sagde 
hånd), »nur etzliche lahr!« I*faar hånd haffde nogen Liifie, 
saa snackede hånd immerfort; krøb langs wed Weggen 
engang til Døren oc sagde: »Ich mogte zwey Dinge wol 
wifien! Das eine ist, wehr nach mir solte Slosfogt seyn. 
Das ander ist, wehr meine Tyrelyre « (ded war Tyre, hånds 
Quinde) »haben solte.« Ieg swarte: »Das ist eine WiUen- 
schafft, die Ihr nu nicht erfahren kSnnet, insonderheit 
wehr Evre Fraw wieder freyen wiirde. Ihr konnet viel- 
leicht beyde schon gesehen haben, aber Ihr konnet Alters 
halben noch lange leben.« »O« (sagde hånd), »Gott gebe 
das!« oc saae op til Winduet. »Meint Ihr das, mein 



M 1 Randen er tilføjet: »leg giorde mig Lyfie Saxen nyttig for aM 
klippe dermed. Der Bolche kom til mig oc effter Begiæring bragte 
mig noget Bai til Ynderhoxer oc uÅUe wide MacUet, sagde ieg selff 
att wiUe sye dem. Hånd loe oc sagde: »Htoem skal skicsre dem?* 
Ieg swarte ded selff att kunde med Lyflesaxen. Ded wille hånd 
gierne see, saae ded oc, icke med liden Forundring.* 

9 



130 

allerliebstes Frevlein?« »la, das meine ich« (swarte ieg). 
Faa Dage der effter bad hånd mig atter om Forladelse, 
om hånd haffde siiden sidste Gang giort mig noget imod; 
nu wille hånd forliige sig med Gud, førend band bleff 
swagere, græd oc soer, sagde: »Flir war, das smertzet 
mir nocb, das ich babe Euch offte betriiben sollen, vnd 
Ihr trostet mich.« Om Søndag Middag ynskede ieg han- 
nem Lycke til sit aandelige Maaltiid. Hånd skriide saa 
frem med stoer Beswæring en 14 Dags Tiid, oc som ieg 
fornam, att twende maatte saa gott som bære hannem op 
aff Trappen, loed ieg hannem sige, att band kunde bliflPwe 
neere i Taarnstuen ; band maatte wære ^orsickret, ieg 
skulle icke gaa nogenstez. Hånd loed mig tacke, krøb 
for den sidste Gang til min Dør oc sagde: »Wan ich das 
thåte, vnd die Konigin erfuhr das, so webre ich vmb mein 
Hals.« Ieg sagde: »So gebet Ewer Swagheit zu erkennen 
vnd legt Euch zu Bette! Es kan wieder beCer werden. 
Ein ander kan vnter deflen fur Euch auflPwarten.« Der 
tog band sin Hue aff for ded Raad oc bød mig fare wel. 
Siiden saae ieg hannem icke.. En Dag der effter krøb 
band i Taarnestuen, men kom icke widre. 

Vdi hånds Stæd bleff en wed Naffn Hans Balcke be- 
falet att haffwe Aet paa Fangerne. Hånd war meget fiin. 
Hånd war en Snedkiær aff bands Handtwerck; bands Fa- 
der haffde arbeyded meget for mig i min Welmagt, som 
oc haffde wærret Snedkiær. Samme Mand haffde reist 
paa Handwercket' i Italien oc Tydsland, kunde oc lit ita- 
liensk. Åff hannem haffde ieg goed Omgiengelse, oc som 
band spiifiede paa Taarnet vden for i ded anded Rom, 
bad ieg hannem spiifie hoes mig, hwilcket band oc giorde 



131 

en 14 Dagis Tiid. En Dag, der hånd haffde skaaren 
Steegen der vde, loed leg hannem bede att komme ind. 
Hånd loed sig vntskylle ; ded kom mig vnderlig for. Effter 
att band haffde spiiset, sagde hånd, att Pær Kusk haffde 
spitzet ham, o,c hannem war forbøden att spiiUe med mig. 
Naar hånd siden stoed noget lenge oc snackede med mig, 
saa bad ieg hannem selffwer gaa, paa ded att band oc 
icke skulle bliffwe ded forbøden. Hånd haffde engang sat 
en meget stoer Knappenaal i sit Ærme , den bad ieg ham 
om. Hånd sagde: »leg maa icke giffwe Eder den, men 
om I tager den selff, der kan ieg icke til.« Saa tog ieg 
djBn, oc den kom mig siden offte til Nytte. Hånd flyde 
mig oc adskillige Bøger att læfie, saa hånd war i alle 
Maader høfflig oc fiin. Hånds Fiinhed haffwer wél werret 
Aarsage, att hånd icke bleff Fengsellerne lenge betroed, 
thi band war oc meget goed imod Doctor Sperling^), gaff 
hannem Stycker aff den Steeg, der kom op til mig, oc 
anden goed Maed. Hånd haffde i bands Barndom wærret 

\ 

Leege-Broder med- Docterens Børn. Hånd snackede oc 
lenge iblant med Doctern, baade naar band lucte op oc 
lucte til, saa ded behagede Opwarteme ey^). Ellers gaff- 
wis én anden Aarsage, huorfor band effter 20 Vgers For- 
løb bleff den Bestilling fratagen, som siiden skal meldis 3). 
Slosfogden laae stetze wed Sengen, stræbede, ded meeste 



M Jvfr. Suhm's Nye Saml. 3 Bd. S. '266. 

*) I Randen er tilføjet: »Saa lenge Bolche betiente Slosfs. Stælle, drack 
hånd hwer MaaUiid min Wiin, som ellers Taarngiemmer^ Kudsken 
oc den Fange Christian giorde, naar den gamle Slozf.icke gaed; 
saa ded hialp oc til att stede effter Bcdcke.* • 

^) Dette Punktum er senere overstreget. 

9* 



132 

hånd kunde, for att komme op igien, men der war liden 
Tegn til. Saa lenge att HoflFwet Nøglen icke war hannem 
fratagen, saa gaff hånd sig tilfriz. Min Piige, Maren 
LarUdaatter, war kommen saa wit i Gunst til Hoffwe, att 
hun for sin Giæming[s] Skyld saed tit oppe i Fruentim- 
meret oc giorde allehaande for dennem. En Dag siger 
Quinden til mig: »Ded er dog en meget troe Piige, I 
haflPwer! Hun snacker nu for dennem der oppe oc siger 
saa meget, som I aldrig skulle troe.« leg swarte: »leg 
haflPwer giflPwen hender ForloflP att sige alt de^, hun wed. 
Att hun skulle lyflPwe mig paa, der er ieg icke bange for. « 
»)Icke ded?« (sagde hun saa sposk). »Huorfor monne 
hun da haflPwe kast sig paa siine bare Knæ oc forbanded 
sig, den Dag hun skulle komme til Eder?« leg sagde: 
»Hun wille io wel haflPwe werret hoes mig (eflPter Eders 
egen Siien), men hun maa io icke; derpaa behøflPuer hun 
icke att bande sig.« »Huorfor« (sagde hun) »meener I 
da, att hun er saa wel antagen til HoflPwe?« »Meener I,« 
sagde ieg, »att naar der nogen bliflPwer wel antagen til 
HoflPwe, att ded er, for de fører Løgn? Ieg er nok wiB 
paa, att min Piige icke lyflPwer nogen paa, mindre mig; 
der er ieg icke ræd for.« Quinden bleflp wree oc muute 
lenge derfor. Nogle Vger eflPter bleflp Maren LarB Daatter 
aflp sin Arrest løB giflpyren oc bleflp G^® Friisis Kammer 
Piige ^); oc bar Balcke mig nogle Linklæder, som hun aflP 
miine endnu haflPde til oflPwers. Ded fortrød Quinden icke 



' ) Det jj^ sige : blev Kammerpige hos hende, som na (da Forf. ned- 
skri^ dette) er Grevinde Friis. Hun var Mogens Friis s an- 
den Kone, og- hendes Navn var Anne Marie Offenberg. Mo- 
gens Friis blev, som belijendt, først ophøjet i Grevestanden 1671. 



S 



133 

liided, i Synderlighed der ieg sagde: »Saa troe seer ieg 
dog, min Piige er mig endnu, att hun icke beholt ded 
LintSøy, som hun wel kunde haflFwe giort, thi ieg kunde 
icke wiide, om de haffde taget ded fra hender med ded 
anded. « 

Meget ille tilfritz war alle miine Woctere med 
Balcke, i Synderlighed Quinden, som for adskilligt giorde 
sig wree, baade fordi hånd foractede hender, sagde hun, 
for hånd haffde flyed en Keedel til Natskriinet, som war 
tyngere end den forrige (som war læk); men allermeest 
fordi hånd sagde hender, att hun l.effwede som en Hed- 
ning, att hun icke wille gaa til Alters. Thi der ieg en- 
gang, midlertiid Balcke mig betiente, bleff beræt, da spurte 
hånd hender, om hun oc icke wille lade sig berætte, huor 
til hun først swarte: »leg kand ingen tydsk.« Balcke 
sagde: »leg skal mage ded saa, att den Præst skal komme 
til Eder, som haffwer Løn for ded, att hånd berætter Fan- 
ger.« Hun swarte icke att kunde gaa med nogen An- 
dact paa ded Sted; maatte hun komme vd, saa wille hun 
gierne. Balcke predicket for hender, som en Præst kunde 
giøre, paa ded skarpeste. Der Dørene ware lucte, saa 
gick der en Pusten oc Blæsen an, oc knæppede hun altiid 
Trøyen op om sig, naar hun bleff wree. Ieg sagde intet, 
men tenkte: ret nu brister ded onde wel vd, ellers quælis 
hun; hwilcket oc skeede, bandede Balcke alt ded wærste, 
hun kunde hitte paa. Hun haffde sær for mig vhørte 
Eeder, saa ded war gruelig att høre paa, iblant andre 
difie: »Gud forbande ham til evig Tiid, saa har ieg icke 
behoff att bande ham hwer Dag!« Item: »Gud lade 
ham fordwiine som Dug for Soel!« Den Banden kunde 



134 

ieg icke taale, sagde: »Bander I Manden, fordi håndholder 
Eder Guds Ord for oc wille, att I skulle forlige Eder med 
Gud oc angre oc fortryde Eders Synder?« »leg baafter 
hannem icke derfor« (swarte hun), »men for den tunge 
Keedel, ded forbandede Menniske har fly ed mig att bære 
op aff den steile Trappe ^ ) , saa den onde Mand be- 
sætte ham! Wil hånd oc giøre Præst aff sig? la, hånd 
er wel vntskylt, den sposke Gast!« Tog paa ny paa att 
bande. leg skammede hender vd oc sagde: »Hwad om 
hånd wiste ded, I bander ham saa, meener I icke, att 
hånd bragte til Weye, att I fik att staa Skriffte? Ded er 
nu nesten toe Aar, I haffwer icke wærret til Guds Bord, 
oc I kand faa Præsten til Eder, oc I wil icke!« Ded 
sactede hender noget, oc sagde hun: »Hwor wille hånd 
faa ded attwiide, vdeni wille sige ham ded?« leg sagde: 
»Hwad her inde skeer oc sigis, kommer ingen wed vden 
os toe; ded giøris icke fornøden, att andre ded wed.-« 
Dermed war ded wel; hun lagde sig att soffwe, saa forgik 
den Wreede, men Hadded bleff wed immerfort. 

Slosf. laae saa hen i stoer Piine, kunde hwercken 
døe eller leffwe. En Middag, som Balcke lucte op (som 
war iust 20 Ugers [sic] Dagen, hånd kom til mig), kom ind 
med hannem en Mand, meget dollig klæd, med en graa 
reeffwen fittet Kiortel oc faa Knappe, som kunde tilknap- 
pis, med en gammel Hatt, som saed en hengende Fier 
paa, som haffde wærret hwiid, men neppeste for Skarn 
kunde kiændis. Hånd haffde toe Lærrits Strømper paa oc 



') I Randen er bemærket: *Ded er oc en ond Trappe at komme op 
aff til ded Sted, Natkeedelen skuies vd,* 



135 

et Par meget forslit Skoe, som war bunden til med Hy- 
Bing'). Balcke gik til Borded der vde oc skar Steegen; 
dermed gik for ded vderste Roms Dør att staa med sin 
Hat i Haanden, giorde en Rewerentz oc sagde: »Hir mit 
nehme ich meinen Åbscheid; dieser Man sol Slosf. seyn.« 
leg spurte, om hånd intet kom til .mig igien. Hånd swarte; 
»Nein, nicht vor dis Mahl.« Saa tackede ieg bannem for 
hånds høfflig Opwartning oc ynskede, ded maatte gaa han- 
nem weP). Pær Kudsk lucte Døren, oc den ny Slozf., 
som heeder lohan læger, loed sig icke see aff mig den Dag, 
icke heller til AflFten. leg sagde til Quinden om Morge- 
nen : » Spørger Pær ad, hwem den Mand er ! « hwilcket hun 
oc giorde; kom med de Swar til mig, att hånd war den, 
som haffde tagen Doctern fangen^), oc nu skulle hånd 



M I Randen er bemærket: »Gabel haffde sagt (som mig siden bleff be- 
rattet), att hånd wiste, att ieg haffde forfcsrded mig for den Mand 
oc meent, att ded war Bødelen. Ieg saae ham icke an derfor, men 
for en forarmet Rytter; meente, hånd skulle ^ere den Tienneste, 
Kudsken giorde. • 

') 1 Randen staa 2 Anmærkninger, af hvilke den ene lyder saaledes: 
•Balcke haffwer hetient mig 20 Vger, oc hleff hånd anklaget for att 
sige mig, hwad nyt som paferte. SkuUe hewiifiis der med, att hånd 
haffde sagt mig, att Gabe! war bleffwen Statholder, oc ieg siden 
saa tittalerte for M« Buck* — Denne Anmærkning er dog senere 
overstreget, hvilket derimod ikke er Tilfældet med den anden, som 
dog aabenbart refererer sig til hin. Den anden Anmærkning lyder 
saaledes: * Balcke kunde en Dag icke holde sig for Latter, thi imens 
hånd stoed oc snakkede med mig, saa stoed Quinden oc Mandfolckene 
oc green oc loe i Trappen; oc sagde hånd: »Ded er Sladdertaarret 
der vde! Hwi mager Peer ded icke saa, att ded forby dis? I kand 
nok faa att wiide, hwad som pafierer, foruden aff mig.** — Gabel 
var bleven optagen i Adelstanden og udnævnt til Statholder i 
Kjøbenhavn den 12. August 1664. 

^) Naturligvis dog i Forening med Hagedorn og under dennes Le- 
delse; jvfr. S. 111 Anm. Sperling selv siger noget Lignende 



136 

wære Slozf., men end haffde hånd icke faaet HoflFwetnøg- 
len. Ded warede icke mange Dage, førend hånd kom til 
den gamle Slosf. med Hoffmarskalcken, oc Nøglen Weff 
tagen fra den gamle oc giffwen hannem. Den gamle lefF- 
wede ickun paa anden Dag der effter; naaede i begge 
Deele sin curieusité: saae den, som bleff Slosf. effter ham 
(til sin Bedrøffwelse) , oc den Doctor, som skulle curere 
hannem, fik hånds Tyrelyre, inden Aaret war omme. 

Slosf. da, læger, hælsede mig icke i nogle Vger, 
mindre talte til mig. Hånd lucte sielden miine Døre til, men 
meestendeelen lucte dem selff op. Endelig, der hånd fik 
Skoe paa Bgenene, tog hånd sin Hat aff, der hånd haffde 
luet op, oc sagde: »Guthen Morgen!« leg tackede han- 
nem »mit grofien Danck.« I midler Tiid saa stoed, war 
Quinden meget glad. Hunr haffde sin frii Sladder med 
Pær Kudsk (som enda en Par Maaneders Tiid kom paa 
Taarnet som før) oc med den Fange Christian, som haffde 
stoer Friihed oc i denne Slosfogts Tiid fick meere oc 
meere Friihed, fornemmeligen der RaBmus Taarengiemmer 
bleff Portener, oc en wed Naffn Chresten kom i hånds 
Sted. Iblant anden Sladder, hun førte for mig, sagde 
hun, att denne Slosf. war forbøden att tale med mig. leg 
sagde: »Ded er mig meget kiært, saa kand hånd icke lyffwe 
mig paa« (ieg er i Meening, att hånd torde icke tale med 
mig, saa lenge Pær bar Madden op paa Taarnet oc der 
tiente; thi der hånd haffde skaffet Pær bort for Tyffweri[s] 
Skyld, hånd bleff ertappet med, kom hånd silden da oc 



(Suhm's Nye Saml. 3, 266) og tilføjer, at Jæger var en Holstener 
og en Fævter til Gabe 1. 



137 

da ind. Den allerførste Gang haffde hånd en Ruufi.) 
Hånd wist^^ hwad Pær haffde sagt om Balcke, som hånd 
mig beretede *). 

Førend ieg melder noget om den Fange Christians 
Bedriffter imod mig, wil ieg med faa Ord berette hånds 
Brøde, huorfor hånd war fangen. Hånd haffuer tient Maans 
Armfelt'-) for Lacquey. Hånd med andre Lacqueier ypper 
Klammeri med en Mand, som haffde wærret Christian en 
Fader oc fød hannem op aff sin Vngdom oc altiid hafft 
Omsorrig for hannem. Manden bleff dødelig saaret, raabte 
i sit yderste: »Gud straffe dig, Christian, for Søn du 
est! Din Haand dræbte mig!« De andre Lacqueier løbe 
hwær sin Wey, men Christian bleff paagreben. Hånds 
Kaare befantis oc att wære blodig. Hånd næctede ded 
altiid, att ded icke war ham, der stak Manden. Hånd 
bleff dømt fra Liiffwet; men efftersom den døde Mands 
Quinde icke wille beka^ste ipsLa, Excecntionen, bleff Christian 
saa hensiddendis , oc hånds luncker betalte hånds Føde. 
Paa tredie Aar haffde hånd wærret fangen, førend ieg 
bleff fengselet, oc bleff trende Gange forfløt; først aff 
TraaldhuUet i den Mørcke-Kircke, siden her, som ieg sid- 
der^). Der ieg bleff ført fangen hid, bleff hånd sat der. 



M [ Randen er bemærket: •/ mens Bakke betiente mig, da bleff der 
ffiort et Slag-Bord Jil att sætte Begrene oc Breet paa, saa oc Quin- 
dens Maed, som a,a£d ferst, na>ar Dørrene ware lucte. TU forne war 
intet vden Natskriinet att sætte Madden paa; ded war Quindens 
Bord.* 

^) D. e. Mogens Arnfeldt til Rugaard i Jylland, en Broder til Korf. 
Ulfeldts Svoger Axel A. til Basnæs; jvfr. S. B5 Anm. 3. 

^) I Randen er tilføjet: »Da war der et stoert dobfelt Windite med 
lern Traller, som bleff tilmuret, der ieg skulle sættislher ind; oc for^ 



138 

Doctern sidder, oc der Doctern bleflf fengselet, gik Chri- 
stian siden løs i Taarnet, drog Seyerwercket OMfor Taarn- 
giemmeren, lucte op oc til for Fangerne der neere, ia 
haflfde oflfte Neglene til Taarnet. leg errindrer mig oc nu, 
att Taarngiæmmeren Rafimus saed engang hoes den gamle 
Slosf. til Middag i mit vderste Rom, oc Slosf. wille sende 
Pær med et Ærinde; sagde til Raflmus: »Gehet hin vnd 
macht auff! Peter sol was bestellen.« »Får« (sagde 
RaBmus), »Christian har Nøglen.« »So!« (sagde Slozf.) 
»Das ist hiipsch!« Oc der ved bleflf ded, thi Raflmus 
sagde: »leg er nok wifl paa, att Christian gaar ingen 
Stez.« Alt eflfterhaanden tog Christians Friihed oc Myn- 
dighed til, siden Pær Kudsk kom bort, oc tiente denne 
Slozf. wed Borded i mit vderste Rom. 

En Dag, der Quinden kommer neer oflfwen fra, huor 
hun haflfde reenset Nat Keedelen, oc Dørene ware lucte, 
sagde hun til mig: »Den Christian,^ her gaar, haflfwer talt 
med mig der oppe. Hånd kand aldrig fuld sige, hwor yn- 
ckelig ded gaar Doctern, hwor hart hånd er fengselet, oc 
hwor slæt Maed hånd faar nu, siden Balcke kom bort. 
Hånd haflfwer ingen Lyfi lengre, end hånd faar Maed, oc 
ingen Lyfinirig vden aflf Hullet paa hånds Dør, som gaar 
vd i ded vderste Kammers. Hånd bad mig, att ieg skulle 
sige Eder ded; Taarene kom hannem i hånds Øyen, saa 
stoer Medliidenhed haflfde hånd med hannem.« leg sagde: 
»Ded er oc alt ded, man kand giøre, oc ded er christe- 
ligt att haflfwe Medliidenhed med sin Næstis Vlycke. Den 



telte siden Christian, huorledis Fiigerne i Fadburstuen haffde fly ed 
hannem mangen Kande Øll op, som hånd wand op med et Reeb.* 



139 

stackels Mand faar att haffwe Taalmodighed saa wel som 
ieg, oc wii maa trøste os med en goed Samwittighed. lo 
haardere hånd liider, io snarere faar ded Ende; hånd er 
en gammel Mand.« Toe Dage der effter kom hun atter 
med en Snak fra Christian: Doctern loe<J mig helBe, oc 
hånd spurte saa flittig, om ieg haffde Helbreden; sagde 
widre: Christian skulle nok fly ham, hwad ieg wille sende 
ham. Ieg tog den Snak an for en Fristelse, sagde ende- 
lig, att Christian kunde tage et Stycke aflf Stegen, naar 
Slosf. war inde hoes mig , oc hånd kunde wære sig 
om noget for att slaa Wiinen i, saa kunde hun sniige 
sig til att gyde ded aflf ' mit Begere oc bede Christian 
helBe Doctern. Ded bleff* antagen, oc haflfde ieg nogle 
Dage Roelighed. Christian føyede -sig meget eflfter Quin- 
den, satte lit ont imellem hender oc Taarngiæmmeren, 
giorde ded strax gott igien, saa Sladder haflfde ieg nok 
aff. Endeligen siger hun engang: »Ded er dog en ærlig 
Karl, den Christian! Hånd haffwer fqrtælt mig, hwor 
" vskyllig hånd er kommen i Fengsel oc dømt. Hånd er 
ræd, att I skulle tencke, att hånd aaed oc drak ded, I 
sender Doctern. Hånd swær wed hånds høyeste Eed, at 
hånd skat wære Eder troe, wille I skriflfwe Doctern et 
Ord tiP). Paa min Troeskab, haabis ieg, twiffler I icke!« 
Tog paa att swære oc forbande sig, den Dag hun sweeg 
mig; sagde, hånd haflfde icke mindre giort Eed for hinder, 
førend hun wille troe hannem. Ieg sagde: »leg haflfwer 



') I Randen er bemærket:. •Christian haffde da flyet mig nogle Stycker 
'Flint, som erre saa skarppe, att ieg kand skiære fint Lærrit dermed 
effter en Traa. De Stycker erre endnu i min Giemme; oc giorde ieg 
adskilligt Årbeed færdig med ded Reedskab.* 



140 

intet att skriffwe hannem, ieg wed icke, hwad ieg skulle 
skriflfwe.« »O,« sagde hun, »skriffwer ickun toe Ord, att 
den gamle kand see, att hånd kand troe ham! Wil I 
haffwe Blek, da kand Christian wel fly noget. « leg swarte : 
»leg kand faa att skriffwe med, naar ieg wil, oc ieg kand 
skriffwe foruden Blek oc Papir.« Ded kunde hun icke 
begriibe. Saa tog ieg nogle Sucker Mandler oc giorde 
med den stoere Knappenaal Bogstaffwer der paa, satte paa 
4 Mandeler de Ord: non ti fidarf fidar satte ieg Hælten 
aff Orded paa hwær sin Mandel. Ieg haffde saa et Tag 
' Roelighed oc haffde att fordriffwe Tiiden med. Om nu 
Doctern icke kunde see, hwad der war skreffwen paa de 
Mandler, eller om hånd haffde prøffwet Christians Troe- 
skab, wed ieg icke, men Christian flyer Quinden en Sed- 
del fra Doctern til mig, fuld aff Lamentationer offwer worris 
Tilstand, o c att min Daatter Anna Cathrina eller o c Casetta 
ware Aarsage i hånds Vlycke. Derom wille ieg meere 
vnderrettis; begierte ded skrifftlig aff hannem (wii skreff 
hwer andre paa italiensk). Hånd swarte saaledis, att 
enten den eene eller den anden haffde laded ligge hånds 
Breff paa Borded et Stetz, hwor ded war bleffwen funden 
oc frem sendt; thi en Skriffwelse, hånd haffde' skreffwen, 
war Aarsage i hånds Vlycke^). Ieg skreff ham igien, att 
ded icke syntist troelig, men wel att der war stisspiceretf 
att hånd corressponderte med min Herre, oc dermed luret 
paa hånds Breffwe oc optagen. lo meere ieg wille føre 
hannem der i til raison, io meere opiniastre bleff hånd der 
i 2), oc omsiier skreff, att ded war Cassettæ finesse att faa 



') Jvfr. Suhm s Nye Saml. 3, 246 flg. og ovenfor S. 111 Anin. 
*) I Randen er bemærket: •Ded er hannem medfed.* 



141 

ham i Stricken for att faa mig der vd. Der hånd be- 
gynte paa den Wiifl att skriflFwe, begynte ieg att fatte en 
sær opinion om hannem, lige .som hånd wille drage noget 
aff mig for att fremwiiBe; betenckte mig i nogle Dage, om 
ieg wille sware. Endeligen swarte ieg i den Meening, att 
ingen wiste bedre end hånd, att mig om intet Forræderi 
war witterligt; ihworledis hånds Correspondentz med min 
Herre war bleflfwen kundt, ded kunde icke hielpe hannem; 
hwor paa hånd war dømt, war mig oc v-witt^rligt, oflFwer 
mig war ingen Dom gaaen. Ded warede nogle Vger, før- 
end Docteren skreflf. Endeligen skreff hånd med faa Ord 
Meeningen aff Sentenzen offwer hannem, saa wii da oc da 
corresponderte med hwer andre. 

Slosf. bleff effterhaanden omgiengelig, kom hwer Maal- 
tid ind oc snackede allehaande Putzeri oc Galskab, hwad 
hånd i hånds Vngdom haffde bedreffwen, huor hånd haffde 
werret Tromslager o c giort sig til Narr for min Swoger 
G. Pentz ') oc for att winde Penge oc Gunst giort sig til 
Hund oc krøben vnder Borded, forfærded Giæsterne oc for 
en Ducat bittis med en Hund. Naar hånd haffde en Ruufi 
paa (som offte), saa gøglede hånd, giorde Pussinel aff sig, 
stønnem Spaa Kone oc difllige. Saasom Chresten Taarne- 
giemmer oc Christian den Fange fornam, att Slozf. dreff 
Putzeri, jsaa giorde de lige saa, staajede saa med Quin- 
den i ded anded Rom, saa wii icke kunde høre for den- 
nem. Hun saed paa Christians Skiød oc haffde sig meget 



^) Grev Christian Pentz, Aiptmand i Rendsborg og Gouverneur i 
Gluclistadt^ ægtede den 10. Oktober 1634 Leonora Christinas ældre 
Søster Sophie Elisabeth. Han døde 1651. 



142 

leee. flaneworn. En Dag war hun noget v-passelig, giorde sig 
ett Øllebrød, satte ded vde paa Fyrfaded. Slosf. saed 
inde hoes mig oc snackede ; Chresten oc Christian gantede 
sig med hender der vden for, oc skulle Christian røre i 
Øllebrøet oc sm9;ge, om ded war warmt nok. Chresten 
siger til Christian: »Drik ded vd, om du tørst!« Ordene , 
ware icke saa snart sagt, son* Giærningen war giort, oc 
fast i ded sanmie stoed Slosf. op oc gik bort. Der Dø- 
rene ware lucte, saecl Quinden som færdig til att daane. 
leg meente, att ded war aflf Sygdom, oc bleflf ræd, att hun 
skulle hastig døe, oc ieg skulle faa Skyld for henders 
Død, spurte hastig: »Hwor har I ont?«. Hun swarte: »leg 
haflPwer ont nok,« bekræflftede ded med en stoer Eed, be- 
gynte att lucke sin Trøye op. Saa saae ieg, att hun war 
wree, wiste nok, att Formalledidelser skulle føre ded onde 
fra Hiertet, hwilcket oc skede. Hun forbante oc skiælte 
dem, der haffde saa narret hender syge Stackel, hun 
haffde saa ont, haffde hwærcken faat waat eller tørt den 
Dag. Ieg sagde: »Giffwer Eder tilfritz, I skal wel faa et 
.'Øllebrød!« Hun soer en stoer Eed, hwor hun skulle faa 
ded? ded war Sommer Dag oc ingen Ld i Kackeloffnen, 
oc man kunde icke kalde paa nogen, som kunde høre en. 
Ieg sagde: »Kand I tie, saa wil ieg komme Potten til att 
sye.« »lo« (soer hun en forfærdelig Eed), »ieg^kand nok 
tie, oc ieg skal aldrig sige ded.« Saa loed ieg hender 
legge tre Stycker Teylsteene, som altiid haffde ligget bag 
Nat-Skriinet, oc der sætte sin Potte med 01 oc Brøe paa 
(alt ded, hun skulle giøre, skulle skee tiiendis; hun maatte 
oc icke sware mig, om ieg spurte hender om noget, med 
Ord, men wel med Tegn). Hun satte sig wed Potten oc rørte 



143 

der i med en Skee. leg saed altiid paa min Seng om Da- 
gen, oc der bleff Borded sat for mig; haffde et Stycke 
Kriide oc skreff paa Borded adskilligt, spurte alt imellem, 
om Potten søe. Hun keeg flittig til, men wirrede med sit 
HofiPwet. Der ieg haffde spurt tredie Gang, oc hun wente 
sig til mig oc saae, at ieg loe, saa tog hun paa som en, 
der war gall, kaste Skeen aff Haanden oc Stoelen om 
Kuld, reeff atter henders Trøye op oc sagde: »Gie Fanden 
wære saa narret!« Ieg sagde: »I er icke bedre wært, 
som troer, att ieg kand traalle.« »O« (soer hun en stoer 
Eed), »haffde ieg icke troet, att I kunde traalle, ieg haffde 
aldrig laded mig lucke inde hoes Eder, wil I troe ded?« 
Ieg tenkte paa meget, som dertil kunde swaris, men sagde 
intet, smaa loe oc loed hender saa bruuBe vd. Omsiider 
græd hun oc klagede sig meget. »Nu, nu« (sagde ieg), 
»giffwer Eder tilfritz! Ieg wil komme Potten til att sye 
foruden Traaldom.« Oc som wii haffde Fyrtøy, befoel ieg 
hender att slaa Ild oc tænde tre Stycker Ender LyB att 
sætte vnder Potten. Dermed kaagte Potten, oc hun kyste 
paa sin Haand oc gaff mig, war meget glad. Ieg gaff 
hender oc siden en Gang eller toe Forloff der til saaledis 
att warme sig 01; altiid kunde ded icke skee, thi naar 
Winden stoed paa Winduet (som med en lang Pik kunde 
oplackis), saa kunde Røgen icke træcke vd. Ieg sagde: 
»Tencker paa Eders Eed oc sladdrer icke vd, hwad her 
skeer, ellers betagis ofi LyBene; i ded ringste mister wii 
nogle aff dem. « Hun sagde hart ney , att ded skulle icke 
skee. Ieg fornam intet dertil nogen Tiid, men wel mange 
Aar effter, att hun haffde sagt, att ieg tog tpe halff løBe 
Golff-Steene op (som siden anderledis bleff berettet aff en 



144 

Præst, som her effter skål meldis). Hun haffde oc sagt, 
att ieg haffde sta[a]ed oc . seet Linne-Dantzere paa Slos- 
Platzen, hwilcket war sant. Thi der*GHjresten sagde Quin- 
den en Middag, att der skulle komme Lim^Pantzere paa 
den inderste Slos-Plaz , oc hun berettede mig* ^d oc 
spurte, hwordant ded war, oc ieg sagde hender ded^>4a 
klagede hun sig, att hun icke kunde faa ded att see. Ieg 
sagde,' ded kunde wel skee, om hun siden kunde holde 
Munden. Hun soer io effter Sædwane. Saa loed ieg hen- 
der tage Sengeklæderne aff Sengen oc Fiællerne aff Bun- 
den oc reifie Sengen op til Winduet o c sætte Natskriinet 
offwen paa. Der med att komme til ded oprettede Senge- 
sted bleff Borded sat wed Siden, oc en Stoel neden for 
Borded for att komme paa Borded, oc en Stoel paa Bor- 
ded for att komme paa Natskriinet, oc en Stoel paa Nat- 
skrinet, saa wii kunde staa magelig oc see ded, dog icke 
paa engang. Oc loed ieg hender gaa op først, oc ieg 
stoed oc tog Ware paa, om Sengen begynte att knage; 
hun skulle wære paaWact, naar ieg war oppe. Ieg wiste 
oc wel, att Dantzeme i Begyndelse[n] icke giorde derris 
beste Kunster'). Ieg kunde see Kongen oc Dronningen i 
derris Øyen; de stoede paa den lange Sael, oc vndrede 
ieg mig siden paa, att de icke kaste Øyet did, der ieg 
stoed. Ieg loed mig icke mercke for Quinden, att ieg 
haffde seet dem. I denne Quindis Tiid fik ieg engang Lyst 



') I Randen er tilføjet: •DeLiinen Dantzere giorde ded, ieg icke haffde 
seet før. Den eene haffde en Kurre wed hvoer Been, i huer Korre 
sæd en Dreng paa 6 Åar, oc en Quinde loed sig falle paa Liinen 
oc sprang op igien. Men i den anden Quindis Tiid sa4ie ieg en, som 
hengte sig wed sin Ha>ge oc sprang op igien paa Liinen.* 



145 

til att see Folk gaa i Slos-Kircke oc aff Kircken. Da 
bleff Sengen igien opreist, oc ieg saed der saa lenge oppe, 
til alle ware aff Kircken igien. Quinden torde intet woffwe 
att stiige op, sagde, att hun war ræd nok forrige Gang 
oc glad, hun kom neer. 

Den første Gang, ieg bleff berettet i denne Slosfs. Tiid, 
da bleff der opsat twænde Mefiings Stager, hwer aff sit 
Slags, med Talle LyB. Ded haffwer Quinden miBhaget, 
ihwor wel hun sagde da fatet til nfig. Men der hun en- 
delig bleff nød til att lade sig berette effter meere end 1666 
tre Aar, hun haffde holt sig fra Herrens Bord, bad hun ^®" ^2. ^pri/. 
Chresten Taarnegiæmmer gaa til sin Daatter (som tiænte i 
Byen en Timmermand), att hun skulle flye hender et Par 
smucke Mefiings Stager oc et Par Wox LyB. Kunde hun 
oc fly hender en fiin Dreyels Dug, skulle hun giøre sit 
beste; hun wille betale ded. Om Quinden tilforen haffde 
tengt . paa de Stager oc LyB, for mig ware satt, eller 
Chresten selff syntist, att ded icke war skickeligt, att ded 
skulle wære bedre tilreed for hender, wed ieg icke, men 
noget lided føren Præsten kom, lucte Chresten den vderste 
Dør op for mit Fengsel, sagde: »Karen, flyer mig den 
Stage vd, I haffwer, oc toe LyB ! « Hwordant hun tog paa, 
er icke att beskriffwe: om hånd icke haffde talt med hen- 
ders Daatter? oc saa meget (ieg wiste icke da^ hwad hun 
haffde begiært aff Chresten). Hånd swarte hender intet 
paa sk Spørsmaal , men kræffwede Stagen oc LyBene. 
Hun wille lenge icke, men bandede oc skiælte. Ieg laae 
enda oc spurte hender: om ieg skulle wære henders Piige 
oc giøre ded for hender? om hun kunde forholde hannem 
ded, hånd begiærte? Saa rackte hun hannem ded igien- 

10 



146 

nem Hullet paa min inderste Dør med saa mange For- 
bandelser ofiPwer hannem^ ^^^ nian maatte grue der for. 
Hånd loe høyt oc gik bort. Ded giorde hender enda bi- 
sterer. leg giorde mit beste for att sacte hender, sagde 
hender, att ded war en fordømmelig Bereedelse, holte hen- 
der den Synd for heel witløffteligen. Hun meente, att den 
begik Synden, der war Aarsage dertil. leg spurte hender 
endelig: hwor vdi Nadweren bestoed? om den bestoed i 
LyBene oc Stagerne? skammede hender vd, att hun wille 
see paa ded vdwortis oc icke paa ded indwortis; bad 
hender falde paa siine Knæ oc inderligen bede Gud om 
siine Synders Forladelse , at hånd icke wille tilregne 
hender sin Daarlighed. Hun swarte saa att wille giøre, 
men giorde ded icke strax. leg meener, att Præsten^) 
haflFwer aflF Chresten wel wæret vnderwiist om alting, hen- 
der angaaende , efftersom hånd tilspurte hender om saa 
meget: hwor hun war fød? hwor hun hafifde tient? oc saa- 
dantmeere; omsiider: om hunhaffde sin Skriflfte-Sædel, oc 
huor lenge ded war siiden, hun haflfde wærret til Alters? 
Der paa skrifftede hånd hender paa sær Maade, først som 
den, der haffwer fortient att staa aabenbar Skriffte for 
groflFwe begangene Synder, saa som en Synderinne, der 
skulle affliiffwis oc bereede sig til Døden; trøstede hender 
endeligen oc . forrettede sit Embede. Der alt war for- 
rettet, oc hun kom ind til mig igien, ynskede ieg hender 
til Lycke. »la wel, Lycke!« (swarte hun). »Kand der 



') I Randen er bemærket: »Ded war den Præst, som berettede Fan- 
gerne, oc hun bleff skrifftet i ded vderste Bom, saa ieg hørte hwert 
Ord, Præsten sagde, m^n icke, hwad hun swarte.* 



147 

wære Lycke hoes? Ded hafifwer ieg meere ont end gott 
aff! Kunde ieg saa sandt komme vd, ieg skulle stfax 
gaa til Alters; dette acter ieg intet!« Ieg fald hender 
strax i Orded oc sagde: »Betenker Eder, hwad I siger! 
Taler intet Guds lasterligt, ded wil ieg intet høre! I wed 
wel, hwad Guds Ord siger om dennem, som annammer 
Christi Legeme oc Blod vwærdeligen oc træder hånds Le- 
geme vnder Fødder?« »Vnder Fødder?« (sagde hun). 
»la ret vnder Fødder!« sagde ieg oc giorde der en heel 
Prædicken paa. Hun hørte til, som ded loed sig ansee; 
men der ieg taw, sagde hun: »Hånd skrifftede mig som en 
Misdædre oc som den, der skulle aff liffwis. Ieg haffwer 
ingen miirt« (ieg tenkte: man wed icke hwad)^); »hwor- 
for skulle ieg døe? Gud allermæctigste giffwe« — der med 
taw hun. Ieg prædicket for hender igien oc sagde, att 
hun haffde fortient den ewige Død for henders Synders 
Skyld, oc saa fornemmeligen , fordi hun haffde saa lenge 
vntholt sig Herrens Nadwere. »Den Skrifften« (sagde 
hun) »haffwer ieg att tacke Chresten for; Balcke haffwer 
oc wel hiolpen til.« Tog paa att bande dem. Ieg truede 
hender med et anded Skrifftermaal, om hun icke holte inde 
med saadan Ord, ieg kunde icke forsware ded for Gud 
att tie med hender, oc sagde ieg widre: »Taler I saa til 
Chresten, saa maa I wære wifl paa, att hånd klaffwer Eder 
[an?].« Ded holte hender noget i Tømme, oc gik hun den 
Middag intet vd i Trappen 2). 



M I Randen er tilføjet: »Hinders Barn!* Jvfr. S. 100. 

^) I Randen er bemærket: »Bun war i alle Maader en skarnewom 
Quinde, vnte icke en Fange ett Stycke Maed. En stackels Deøi war 
min Naboe i den Mørcke Kircke; ieg gaff hender et Stycke Maed til 

10* 



148 

Hun war siiden den Tiid icke nær saa lystig med 
Mandfolckene. Hoes mig klagede hun sig offte, att hun 
war swag, haflfde forløfft sig paa den ny Keyle, Balcke 
hafifde flyed hender; hun kunde icke staa ded vd, hun. 
haflfde beed Slosf. der om, att hun maatte komme vd, 
hånd haflfd^ swart, att hun skulle døe der. leg sagde: 
»Slosf. kand io intet forstaa Eder ret endnu; beder Chre- 
sten tale for Eder!« Hun giorde oc saa, men kom atter 
med samme Swar; sagde en Dag: »leg seer wel, min 
hierte Frue! att I wille lige saa gierne aflf med mig, som 
ieg wille gierne bort. Hwad har ieg aff alle miine Penge ? 
leg kand icke nyde dem, oc ieg kand icke tienne Eder.« 
Ieg sagde: »Penge kand vdrette meget. Forærer Slosf. 
nogle Penge, saa taler hånd nok for Eder. Begiærer en 
aflf Skuer-Quinderne, som bærer Keylen op for Eder, den 
kand I betale med lit.« Ded sidste giorde hun først 
nogle Vger; endeligen sagde hun en Dag til mig: »Nu 
haflfwer ieg laded giøre et Sølflfbegre til Slozf:.« (Hen- 
ders Daatter kom saa oflfte til hender i Trappen, som hun 
begiærte, 6c hun fik Forloff att wære heele Eflftermiddage 
needer fra mig vnder ded Skin att tale med sin Daatter. 
Om hun gaflf Foræringer der for, wed ieg icke, men ieg 
war wel dermed tilfritz att wære eene. Hun war dog ræd 



ham. Hun wiUe icke bær[e] ham ded, der hun dog m kunde, for- 
uden nogen skv>lle see ded. Der ieg sa^e siden Madden, fortyckte 
ieg der paa. Da sagde hun: •Huorfor skulle ieg giffwe ham ded? 
Hånd gaff mig aldriig noget; ieg faar intet der for.* Ieg sagde: »i 
giffwer intet bort aff Eders!* — Samme Degn saed for att haffwe 
tagen sin egen Hest igien, efftersom den, hånd haffde saalt den, icke 
betalte ham den. Hånd sang huer Dag flittig, oc om Sendagen saa 
som en Præst for Alteret oc swarte etc.« 



149 

engang, att ieg skulle sige Præsten ded.) In summa: Slosf. 
torde intet tale for hender til Kongen. Saa bad hun mig 
om Raad. leg sagde: »Bliffwer liggendis i Sengen, naar 
her spiifiis, saa wil ieg gaa vd oc tale med Slosf:.« Ded 
skeede. I Førstningen giorde hånd nogen Difficvlteter, 
sagde: »Dronningen skulle sige, att der stak Skelmstiicker 
ynder.« Ieg sagde, de kunde vicitere oc examinere Quin- 
den, naar hun kom vd, wii haffde icke wærret saa fortroe- 
lige Wenner; ieg wiste, att Quinden war giflFwen mig til 
att betienne mig; naar hun icke kunde ded lenger, men 
laa wed Sengen, saa kunde ieg ingen Tieneste haflFwe, 
icke heller kunde ieg betienne hender; hun tiente io for 
Penge, der skulle wære nok, der skulle tage der imod 
igien. Tre Dage der effter, der Kongen kom fra Fride- 
richsborg, kom Slosf. ind oc sagde, att Quinden kunde 
komme neer den Afften; hånd haffde en anden igien, som 
Chresten haffde recommenderet, som skulle wære en skicke- 
lig Quinde (som hun oc er). 

Altsaa kom Karen Olis Daatter need, oc Karen Nefs 
Daatter kom op igien. Oc maa ieg wel sige, att ded war 1666 
en aff mine lyckelige Dage i mit da haarde Fængsel; thi ^^^ ^^' ^^^""^ 
ieg slap en v-troe v-guddelig løgnactig * ) oc v-skickelig 
Q,uinde oc bekom en christelig troe sandrue goed (ia 
-alt for goed) Quinde igien. Der den første Quinde tog 



') 1 Randen er bemærket: »Hun haffde saa heded Chresten snacke for 
Slosf aU offwer et kalff Åar, førend hun kom bort, huor hun gik 
med sit Liiff i sin Haand: ieg haffde en Leer Kugle i mit Terklæd, 
der haffde ieg truet teender med att slaa henders Hofffjoet i Stycker 
(ieg sagde en Dag, att man kunde slaa een ihiæl med saadan Kugle). 
Dijilige Legn ware mange, hun dictede, oc ieg siden erfoer.* 



.\^ 



150 

Aflfskeed, sagde hun: »Nu farer nu wel, Frue! Nu erre 
wii begge glade.« leg swarte: »Ded er wel et aff de 
sandeste Ord, I haflfwer sagt i Eders Dage.« Hun swarte 
intet, men løb, alt ded hun kunde, saa der kiendtist ingen 
Sygdom eller Swaghed paa hender. Hun leffwede icke 
fuld et Aar der effter, piintist haardeligen en 6 Vger paa 
sin Seng, førend hun døde, afif hwad Tilfald wed ieg icke. 
Om anden Dagen effter denne Karens Komme saed 
hun om Efftermiddagen heel bedrøffwet. leg spurte, hwad 
hender skade. Hun sagde: »O, ieg haffwer intet att giøre, 
oc ieg maatte ingen Gierning tage med mig! Ieg lengis 
mig døe.« Ieg spurte, hwad Gierning hun kunde giøre. 
»Spinde« (swarte hun) »er min meeste Giærning : ieg kand 
oc sye grofft oc binde noget.« Aff alt ded haffde ieg 
intet att hielpe hender med; tog nogle Ender aff Silcke 
frem, som ieg glemmer aff ded, ieg klipper aff, som erre 
for stackede att arbeide med , oc anden Pluk Silcke aff 
Nattrøyer oc Strømper, hwor til ieg haffwer giort mig en^ 
Hægle aff smaa Knappenaale * ), bunden paa en Pind; der 
hægler ieg ded med oc giør ded brugeligt til att stoppe 
Huer med; oc sagde ieg til hender: »Der haffwer I noget 
att giøre; hægler mig ded!« Hun bleff saa aff Hiertet 
glad, saa ded gaff mig et gott Behag. Ieg befant aff 



^) I RandeD er bemærket: »De KnappenacUe haffde ieg staallen fra 
den første Quinde for nogen Tiid siden. Hun haffde skaffet sig dem 
med nogle Syenaale, tenckte att skyffle dem for mig, haffde lagt dem 
i et Papir i sin Barm, haffde glæmt ded. Om Afftenen, hun loed 
falde sit Skiert for at gaa i Seng, fait Papiret paa Gulffwet Aff 
Klangen herte ieg, hwad ded war. En Leffwerdag, hun gik op med 
Nat-Keylen, tog ieg dem aff henders Æske, oc hun torde icke spørge 
der effter; saaemig siden bruge dem oc sagde aldrig noget om dem.* 



151 

henders Fortelling om et oc anded, hender i sin Tiid war 
hæntis, att der war et gott Hierte i hender, att hun war 
bleffwen oflFte bedragen for sin Goedtroenhed. Hun haffde 
oc kiendt mig i min Welmact, tient en Baadmans Quinde, 
som i miine Brøllups Dage war Forgangs Kone, oc kom 
den Statz med Fyrwerck oc anden Herlighed meget wel 
ihue; græd, naar hun fortælte ded, oc haffde en stoer Med- 
liidenhed med mig. Hun war en lyde, en Bunde Daatter, 
men [haffde] wærret gifft med en Regiments Quarter- 
mester. Saa ieg effterhaanden fik Affaiction til hender, 
bad hender hælBe Christian oc spørge, hworledis Doctem 
liide; sagde hender, att Christian wel kunde giøre stønnem 
nogen Tienneste att kiøbe et oc anded for os, thi hånd 
haffde en Dreng, ia stønnem toe, som ginge Ærinder for 
hannem, men ieg troede icke [den] forrige Quinde, saa hånd 
kiøbte aldrig intet [sic] for mig, til med wille den Quinde 
intet spinde; men Christian skulle nok flye ofi nu, hwad 
wii wille haffwe, for worris LyB. Oc efftersom hun icke 
skiøttet om att dricke Wiin (thi hwer Maaltiid fik Quin- 
den da en halff Potte frans Wiin), saa sagde ieg: »>Giff- 
wer Chresten Eders Wiin, som ieg giffwer Christian min 
Wiin, saa kand Chresten lade den staa hoes Kiælder 
Swennen oc tage den hwer Vge, saa er ded en Profit for 
ham, oc saa seer hånd intet, om hånd enskiønt mercker 
noget«. Ded skeede, oc loed Christian oB giøre toe 
Handteene. Min war ickun liden, men henders, som den 
burte. Ieg spant liided, twant ded til Traa, som endnu 
er i min Giemme. Christian flyde hender saa meget Hør, 
som hun begiærte for Penge, bar en heel Krantz i siine 



152 

Boxer tillige op til hender ' ). Hun spandt paa Haand- 
teen en goed Deel, oc ieg laffwede minWæff saaledis paa 
en Stoel, ieg laa needer paa Borded, bant den eene Bom 
med Baand oc Snorer, ieg selff haffde giort, saaledis, att 
naar Trappe Døren bleff sat Nøglen vdi, saa kunde ieg 
med et Draff løfie min Wæff oc faa den anden Bom løfi, 
som war bunden til mit Liiff, oc alting lagt bort, førend 
min inderste Dør bleff opluct. Ieg giorde mig oc et Spield 
(før haffde ieg Søller), saa ieg wæffwede alleene; haffde 
oc faaet en ræt Wæffwer-Kam, saa wii ware meget flittige, 
hwer i sit Arbeide. 

Slosf. war fuld aff Galskab, giorde Putzerier^ som 
Drenge pleier at giøre; wille fixere- sig med Quinden, men 
hun kunde intet der med. Hånd war nesten fuld hwer 
Dag om Middagen , naar hånd kom op. Effterhanden 
kom hånd siælden op om Afftenen, skickte en Tienner op 
i hånds Sted, som laae oc halff soff p^ Muuren i Win- 
duet vden for dette Sted. Hånd wille oc gante sig med 
mig, gabte for mig, oc ieg skulle kaste noget hen oc see, om 
ieg kunde ramme hånds Mund. Ieg loe oc sagde: »Wo 
doU siet li!« bad ham komme nærmere, saa wille ieg see, 
om ieg kunde ramme den. »Neen, neen« (sagde hånd), 
»so wehr ick doll! li skolie mii wol en Orfigen gåffwen!« 



^) 1 Randen er bemærket: *Der kom ofjfte siden TwisHghed imellem 
Karen oc Christian, som noget om meldis skal. Da ihlant anded 
sagde ieg engang (for att komme hender i hædre Homenr^; »Nu er I 
wree paa Christian, men I haffwer mangen Gang slicket Eders Fingre 
effter ded, hånd haffwer hafft i siine Boxer. • Først sagde hun: »Fu, 
æwH* siden loe offwermaade, der hun forstoed, hwad ieg meente. 
Thi hånd haffde skylfft Hørret i siine Boxer, hånd loed kiebe for 
hender. • 



153 

En Middag kommer hånd op med en sær fat^on aff en 
Spøyte, som war saa trind som en Kugel, oc saed en 
liden stacket Tunet der i, som næppe kientis; war heel 
artig. Naar der bleff trygt paa et Sted der wed, saa 
spøytede Wanded v^d heel høyt oc langt borte. Hånd 
giorde sig næfiwiiJB oc spøytede paa mig. Der hånd for- 
nam, att ieg bleff wree, kom hånd med Spøyten til mig, 
løb oc satte sig igien oc gabte, alt ded hånd kunde, bad 
mig spøyte sig i Munden, om ieg kunde. leg wille ingen 
Leeg begynde med hannem, thi aff hånds Historiers For- 
telling fornam ieg wel hånds Plomphed, gaff hannem Spøy- 
ten igien. Der Karen sktille bære Steegen ind, haffde 
Slosf. Spøyten imellem Beenene, saed paa en law Stoel 
oc kunde dog spøyte Quinden i Ansictet; war et gott 
Stycke fra hender, oc Kuglen war icke større end en stoer 
Plomme. Hun wiste intet aff Spøyten att sige (er oc no- 
get hastig i henders Tale); sagde: »Gud giffwe, I faa 
Skam-, H. Slosf.! PiBer I paa mig?« Slosf. loe som en, 
gall war, saa kiært War ded ham. Hånd bleff effter Haan- 
den alt tammere oc tammere, kom siælden ædrue op, 
lagde sig paa Quindens Seng oc soff, imens ieg spiisede, 
saa Chresten oc Quinden maatte hiælpe ham aff Sengen, 
naar de haffde wact hannem op. Nøglerne til Fengseleme 
laae wed Siiden, oc Hoffwet Nøglen derhoes (forwarte 
hånd icke wel siine Fanger?) ^). Hånd war icke ræd for. 



') I Randen er bemærket: *Ieg sagde til Quinden en Dag: *War icke 
Dronningen, som gier Kongen wree paa mig, da skulle ieg betale 
Slosf., for hånd lurte Doctor Sperling. Ieg skulle ta^e Neglene fra 
ham^ naar hånd soffwer, oc pafe paa, naar Chresten kommer med 
Begerne, løbe da vd lige op aff Kongens Trappe oc bære Kongen 



154 

att ieg skulle myre hannem. En Afften war hånd drucken 
eller stillede sig saa; begynte paa sin Wiifi att wille 
carressere mig oc søge att wille føle miine Knæ, tog til 
Enden aff mit Skiørt. leg støtte ham med Foeden oc 
sagde intet anded [end]: »Wan li duen siedt, so blifft van 
mii ynd kombt hir nicht binnen, dat såg ick lu!« Hånd 
sagde intet, stoed op oc gik bort; kom oc siden icke 
ind, naar hånd war fuld, men bleff vden for i ded anded 
Rom, lagde sig der neer i Wiinduet, huor der er en breed 
Benk murit aff Steen; der laae hånd oc soff et Tag, 
effter att miine Døre ware lucte, saa kom hånds Kusk oc 
Christen oc slæbte ham neer. Stønnem, naar hånd war 
icke fuld, saa kom hånd ind, oc gaff hånd mig effter Be- 
giæring nogle gamle Kortblade, som ieg syde sammen oc 
giorde mig et Skrin aff. Christian beslog ded med tynne 
Fyrpiinde, som ieg siden syde paa oc sneeg mig til att 
male med Farffwe. Ded er endnu til. Slosf. saae ded 
siden, men spurte aldrig, hwordant ded Beslag war kom- 
men til'). I ded Skrin (om ded saa kand kaidis) haffwer 
ieg alt mit Arbeed oc Reedskab, oc staar [ded] i min 
Seng om Dagen. 

Christians Myndighed tog til. Hånd tiente icke al- 



Negleme, saa som en Laequei giorde toed den gamle Slosf:. Men 
ieg toant intet dermed hoes denne Konge, maaskee bleff haardere 
holden. ■ • 
M I Randen er bemærket: »I Førstningen, der denne Karen icke kiente 
Slosf, torde hun icke gaa saa dristig vd tU Fangerne i den Mercke 
Kircke oc giffue dennem noget, thi hun sagde: * Slosf, gloer saa paa 
mig.* Ieg sagde: *Ded gaar ham som smaa Børn, der gloer sHfft 
paa en Ting oc toed icke, hwad ded er.* Ded er oc saa; hånd 
kømrer sig om intet.* 



155 

leeneste wed Borded der yde, men hånd endoc lucte min 
Dør for Næfien aff Taarngiemmeren. Hånd gik ind i mit 
Rom med Bøgelse Karret, naar Quinden bar Natt-Keilen 
op; ia hånd bleff omsiider saa dristig, att hånd giorde alt 
ded, hånd icke wille lade, haffde att befale oflFwer Fan- 
gerne der neere. Chresten giorde sig oc til Nytte Slos- 
fogdens liiden Tilsyn, laae offte neere i Byen om Natten, 
kom offte fuld op til Afftens Maaltiid. En Afften war 
Chresten fuld oc haffde slaaet nogle Ruder vd der neere 
med sin Haand, saa Pingerne blotte; mit Wiin Beegre 
slog hånd til lorden, saa ded sprak oc bleff gandske kraa- 
get, oc som Begeret war gandske blodigt vden paa, der 
ded kom ind for mig, oc ded syntist, att der war konunen 
Blod i Wiinen, talte ieg noget alworligen derom til Slosf:. 
Hånd sagde intet anded end: »De Man is doU!« tog Beg- 
ret oc gik selff neer for Kiælderen oc loed Begret skølle 
oc giffwe anden Wiin der i. Huorledis de siden forligtis 
der om, wed ieg icke. Buickene erre vdslagen paa Be- 
geret, men Ritzen offwen i Randen er endnu; ded kommer 
Wiinskencken til PaB, thi nu kand der icke gaa nær en 
halff Potte i Begeret. Christian holte sig engang mandelig 
imod Slozf., der hånd haffde hafft Klammeri med nogle 
Fanger der neere, oc Chresten klagede ded for Slosf., 
som kom ind oc wille sette Christian i Troldhullet; men 
hånd støtte Slosf. fra sig oc sagde, att hånd haffde intet 
med hannem att skaffe, hånd haffde intet sat ham ind; 
brugte saa Mund, saa Slosf. tackede Gud, hånd gik. 
Christian raabte hannem enda effter vd aff Winduet oc 
sagde: »leg wed Tøfl. med ler, men I wed intet med mig.« 
(En Tøfl wed ieg, hånd wiste, som icke war en ringe Tøfl. 



156 

Der war enCorporaly som stack en Soldat ihiæl, som med 
Tromslag bleff efftersøgt; den skylffte Slo[s]f. i Taarnet 
nogle Vger.) Om Morgenen fortrød ded Christian, oc 
hånd fryctede att bliflPwe indeluct, gik til min Dør, førend 
der bleff opluct for mig^) (som offte skeede, att der bleff 
opluct ded vderste Rom, førend Madden kom op, saa oc 
altiid om Morgenen om Winteren, naar der lagdis Ild i 
Biileggeren der vde), oc bad hånd mig bede for sig til 
Slosf., hwilcket ieg oc siden giorde, saa ded bleff, som 
ded war, oc Christian saa giæff som før. 

Den Quinde oc ieg wii leffwede i goed Eenighed med 
hwer andre. Der war stønnem nogle smaa Krackeler 
imellem Christian oc hender, men ded haffde paa de Tii- 
der intet att sige. Ieg stillede hånds Wreede med Wiin 
oc LyB. Den Quinde haffde en Søn, som døde, stacket 
effter hun war kommen til mig, oc en Daatter, som endnu 
leffwer; hun tiente da en Skræder, men nu er hun gifft 
med en Kiøbmand. Den Daatter fik oc stønnem Forloff att 
tale med sin Moder i Trappen. Ded fortrød Christian,, 
efftersom hånd meente, att wed hender bleff allehaande 
bestilt; stønnem truede dermed att sige ded, hånd intet 
wiste, men meente, saa Quinden war offte bedrøffwet (hun 
er læt-grædendis oc læt-leendis). Ieg kunde snart faa 
hender trøstet. Wii sleed worris Tiid meget wel. Ieg 



') I Randen er bemærket: »Hengselerne paa min vderste Der erre saa 
lange fra Weggen, att ded er a^iben meer end en stoer Håndsbred, 
saa ieg haffwer faaet adskilligt' stoert ind der i mellem » oc er den 
offwen til meere adben, saa naar ieg sticker min Arm igiennem 
Laagen aff min inderste Der oc ræcker den opad, saa kand ieg 
naae offwen til, m£n Quinden icke.* 



157 

lærte hender att læfie, begynte med A. b. c, thi hun kiændte 
icke før et Bogstaff. leg holte miine wifie Tiimer med att 
vnderwiifie hender. Hun war da en Quinde oflfwer henders 
60. Aar. Oc der hun allereede nogenledis kunde staffwe * ), 
tog hun Baagen engang oc wenté op oc need paa den, be- 
gynte att stryge siine Øygne oc sagde: »Herre Gud, hwor 
er ded fatt? leg kiender« (soer hun om Gud) »icke et 
BogstaflP!« leg stoed bag wed hender oc kunde neppe holde 
mig for Latter. Hun strøg atter Øygnene (oc som hun 
er meget hastig i henders Ord) oc [sic] i ded peegte med 
Peegesticken med en Fart paa et O oc sagde: »Er ded 
icke et O?« »lo!« swarte ieg oc loe, i ded hun wente 
sig til mig. Der med bleff hun ded først war, att Baagen 
war icke went ret, kaste sig i Sengen oc loe, saa ieg 
haffde tengt, hun skulle bliffwe borte i Latter. Oc som 
hun en Dag skulle læfie, oc hun gaed icke sluppen sin 
Haand-Teen, wille ded icke flyde, oc tabte hun Lysten; 
sagde: »Er ieg icke gall, att ieg wil lære att læfie paa 
min gammel Alder? Hwad got haffwer ieg der aflP? Ieg 
haffwer kaastet mange Penge paa min. Søn for att lade 
hannem lære att læfie, oc see! er hånd icke døe?« Ieg 
wiste, hwor meget hun formaatte, loed hender saa snacke 
for sig. Hun kaste Bogen paa sin Seng, satte sig til sin 
Gierning oC sagde: »Hwad haffwer ieg behoff att lære att 



^) i Randen er bemærket: *Hun haffwer en synderlig Skik med att 
staffwe. Et Ord aff tre Staffwelser kand hun icke staffwe; thi naar 
hun skal legge de toe Staffwelser til den tredie, saa haffwer hun 
glemt den første; men maa hun, saa kand hun læfie Or ded ret, naar 
hun staffwer første Staffkoelse. De Ord aff toe Staffwelser staffwer 
hun, de aff 4 Staffwelser læs hun. • 

- \ 



158 

læfie i Bog? leg kand. Gud ske Loff! læBe miine Mor- 
gen oc Afften Bønner« (ieg tenckte: ille nok! Aff henders 
Cathechi. wiste hun meget lided). leg sagde (med en 
Sactmodighed) : »Ded er saa Men sandt, Karen! I haflF- 
wer icke behoff att lære att læUe i Bog, I kand smuck 
læfie vdenad.« leg haffde neppe sagt de Ord vd, i ded 
sprang hun op oc nappede sin Bog igien oc begynte att 
stafFwe. leg sagde hwercken til eller fra, oc ieg omgickes 
med hender som med et gott enfoldig Barn^). 

Ieg fait ded Aar i Sygdom 2), oc eflftersom Slosf. da 
kom icke meere ind til mig om Middagen oc om Afftenen 
loed sin Tienner gaa op, saa bad ieg Quinden, att hun 
skulle sige ham, att ieg war syg, om der icke maatte 
komme en Doctor til mig. Quinden sagde ham ded (thi 
da forstoed hånd alt danske, oc hun forstoed noget tydsk)> 
oc som hun sagde: »leg er bange, att hun døer,« saa 
swarte hånd: »Lat se stårfPwen for en DyflPwel!« Ieg haflPde 
en Hwerdags Feber, haflfde Heede, men ingen Kuld; oc 
som ded en stoer Deel war Aarsage til min Sygdom, att 
ieg haflfde Bindelse, begierte ieg et Clister, Der loe SlosL 
sposk aflf. Ded hørte ieg, loed begiære, att hånd wille 



') I Randen er bemærket: »Een Gang spurte hun mig ad, om hun 
icke kunde faa en Bog, huor q oc x icke war i, thi de Bogstaff^er 
kunde hun icke beholde, leg suarte: la, dersom hun selff toille 
lade den trycke.* 

^) 1 Randen staar følgende Anmærkning, der dog senere er over- 
streget: »Der denne Karen kom til mig, loed hun mig ingen Fred, 
førend hun maatte rinfie Gulffwet; thi ieg befryctede ded, som skede,, 
att den Stahck wille foraarsage 0/3 Sygdom. Der laa allenheyt Men- 
niske oc Golff Skam paa et Sted. Der hun haffde lefinet ded, maatte 
ded ligge, indtil Døren bleff opluct leg lagde mig i Sengen, slog 
Klæderne offwer Hoffweded oc stoppede Næfien til.* 



159 

komme ind til mig, hwilcket hånd oc giorde. leg talte 
hannem noget alworlig til, sagde ham, att ded war icke 
Kongens Wille, att hånd skulle icke haffwe meere Omsorrig 
for mig, end hånd haffde ; hånd haflFde meere Omsorrig for 
sin Hund end for mig (som hånd oc haflPde). Saa gaff 
hånd bedre Kiøb, spurte, hwad ieg wille haffwe, oc ieg 
sagde, hwad ieg begierte, oc bekom ded. Ieg haffde no- 
get altereret mig offwer den Samtale, saa ieg bleff swag. 
Quinden græd oc sagde: «Ieg frycter, I døer, min hierte 
Frøken! oc saa skal de slemme Piiger i Aaltfruestuen toe 
Eders Hænder oc Fødder« (en aff de Piiger, da war, war 
meget v-flin imod mig med henders Sendings Tale). Ieg 
swarte, att ieg skulle ickp sige et Ord derimod. »Hwad?« 
(sagde hun med en wree Hue); »wille I liide ded? Ney,« 
soer hun, »skulle ieg icke! Ieg skulle icke liide ded, om 
ieg war i Eders Sted!« Saa sagde ieg, som den Philo- 
sophus sagde: »Da legger min lyfie Kiæp hoes mig, ieg 
kand holde dem fra mig med, naar ieg er døe^).« Saa 
besan hun sig først oc snackede saa hen om Begraffwelse 
o c lordefær. Ieg forsickrede hender, att ded aldelis intet 
bekymrede mig; naar ieg war døe, saa fant ieg intet der- 
til; om de lagde end mit Legeme i Stranden, saa skulle 
ded dog tillige med Siælen komme for Guds Throone paa 
den yderste Domme Dag oc bestaa sig bedre end som en 
Part, der laae i Kister, med Sølff beslagen, oc i herlige 
Begraffwelser. Men att ieg skulle, som Slosf., sige de 



') 1 Randen er tilføjet: *Den Kiæp saed en Blik Stage paa, som bleff 
stønnem sat i min Seng wed Siden etc. Den brugte ieg til Knette 
Block.* — Den anførte Yttring tillægges Di og en es hos Cicero, 
Tuscul. dispp. 1, XLIII. 



160 

forfløyen Ord, att ieg wille wære begraffwet paa Waldby • 
Backe for att see mig om, ded icke. leg begiærer intet 
vden et saligt Endeligt. Wii talte om Slosf. V-fiinhed, 
om allehaande, hånd giorde, som hånd fik Skam for, om 
Dronningen ded wiste, om hånds Vguddelighed, att naar 
hånd halFde wærret til Alters, sagde hånd att haflPwe gaaet 
igiennem Munstringen, oc anded meere. Der war ingen 
Guds Fryct i hannem. 

leg begiærte att wære beræt oc loed bede M, Buck 
att komme til mig wed syff Slæt om Morgenen, thi imod 
8^ begynte Feberen. Præsten kom icke førend 9^, da 
Heeden alt haffde begynt (thi den drog sig allerede noget 
lengre hen). Der ieg haffde sagt mit SkriflPtermaal, be- 
gynte hånd att predicke om Mord oc Mandslæt, om Dawid, 
som war skyllig i Vrie Død, fast hånd slog hannem icke 
ihiæl med sin egenHaand; vdbreedde den Synd, som hånd 
burte, oc StraflPen, som der wille følge paa. »Ihr« (sagde 
hånd) »habt General Fux getohtet, dan Ihr habt einen 
Diener darzu erkaufft, der ihm hat getohtet.« Ieg swarte: 
»Das ist nicht wahr! Das håbe ich nicht gethan!« »la 
freylich« (sagde hånd); »der Diener ist in Hamburg, der 
hat es selber gesagt.« (Ieg swarte:) »Hat er das gesagt, 
so hat er gelogen , dan mein Sohn gab Fux sein Todt mit 
einem Stilet^). Ich wuste nicht, das Fux in Bryg war, 
ehe vnd bevor ich sein Todt erfuhr. Wie kondte der 
Diener dan sagen, das er's gethan hatte? Auff mein Be- 
fehl ist es nicht geschehn, aber das ich mich nicht solte 
haben gefrevet, das Gott dem BoBewicht gestraffet, das 



' ) Jvfr. S. 22 Anm. 2. 



161 

gestehe vnd bekeiine ich.« Der til swarte hånd lige saa: 
»Das hatte ich selber gethan.« (leg sagde:) »Wii Fux 
mit vns in vnserm Gefangnis auflP Borringholm gehandlet, 
weis Gott. Das ist nu vorbey, vnd ich gedencke des nicht 
mehr.« »Da thut Ihr recht an« (sagde hånd), oc foer saa 
fort i hånds Embede. Der alt war forrettet, talte hånd 

s, 

med Slozf. vden for den vderste Kammers-Dør lige for den 
Mørcke Kircke[s] Dør oc sagde, att ieg giorde mig syg, 
ieg war icke syg, ieg war røe i mit Ansiet aff lutter Ond- 
skab ; hånd haflPde sagt mig Sandhed, oc der war ieg bleflp- 
wen wree for. Christian stoed inden for den Mørcke-Kir- 
cke[s] Dør, thi paa den Tiid war ingen Fanger der inde, 
oc hørte den Samtale, sagde mig ded, der ieg begynte att 
komme til at gaae igien oc tale med hannem wed Døren. 
Nogen Tiid der effter sagde Christian til mig en Dag 
saa himmelig: »Wil I, saa wil ieg fly Eder Bud til Skaane 
til Eders Børn^).« Ieg spurte, paa hwad Maade ded 
kunde skee. Hånd sagde: »Med min Piige. Hun er troe 
nok; hun skal drage did for ded samme ''^).« Hånd wiste, 
att ieg haflPde endnu nogle Ducaier, thi Pær Kudsk haffde 
fortroet ham ded, som hånd selffwer haffde sagt mig. Ieg 
tog imod Tilbudded, skreff mine Børn til, gaff ham en 



O Siden Korf. Ulfeldts Ded ha\de idetmindste nogle af hans Børn 
jævnlig opholdt sig i Sverig, og først 1668 satte den danske Re- 
gering igjennem, at det nægtedes Sønnerne at opholde sig i dette 
Land; jvfr. Fryxell, Handlingar ror. Sverges Historia ID. S. 119, 
121, 126, 133, 176—77; Beckers Samlinger 2 D. S. 25 og 34; 
Danske Magazin 3 R. 1 Bd S. 287. 

^) I Randen er bemærket: *Den Piige war en Bære, hånd haffde 
loffwet Ecteskab, oc den lucte Tctarengiæmmeren, den forrige saa wel 
som Christen, ind til Christian, gick selff vd oc loed dem sammen." 

11 



162 

Dticat til Piigens Reifie. Hun forrettede wel siine Ærinder 
oc kom med SkrifFwelse fra min Søster*) oc dennem til- 
bage. Alt dette wiste min Quinde intet aff. 

Effterhaandén begynte Christian att bliflPwe insolent i 
mange Maader. Naar hånd kom frem med hånds Dreng* 
Poofie, som Quinden skulle giffwe ham Maed i, saa kaste 
hånd den til hender, giorde sig wree, naar der icke war 
giemt Steeg til ham selff om AflPtenen, att hånd strax kunde 
faa Poofien igien, bandede sig^ den Dag hånd gik til Dø- 
ren oc talte med mig eller sagde mig nogen Ting. Hun 
war sorgefuld, men sagde dog intet til mig. Ded warte 
ickun en Dag, saa banckede hånd paa Døren oc effter 
Sædwane snackede om, hwis nyt hånd haffde hørt. Quin- 
den saed paa sin Seng oc slog 15 Kaars for sig (hånd 
kunde intet see hender, icke heller, mig). Der hånd war 
gaaen bort, fortelte hun, huor høyt hånd haffde forbanded 
sig etc, leg sagde: »Ded skal I icke acte; hånd haffwer 
giort saa meget før i den anden Karens Tiid.« Hånds 
Moed tQg daglig til. Madden bleff stønnem opborren wel 
en halff Tiime , førend Slosf. kom op. Imidlertiid skar 
Christian Steegen oc tog sig selff, hwad Stycke hånd 
wille (der ieg tilforen hwer Maaltiid sendte ham et Stycke 
vd, Fisk oc anded, hwad hånd begiærte). Den dumme 



') Hermed sigtes til Leonora Christinas yngre Søster Hedvig (f. 
1626), som var gift med Ebbe Ulfeldt, en fjernere Slægtning af 

> Rigshovmesteren. Ebbe Ulfeldt havde i sin Tid haft Øse! og der- 
efter Bornholm i Forlening, men paa Grund af mislig Embeds- 
førelse havde han 1651 set sig nødt til at rømme til Sverig, hvor 
han fik Ansættelse i Hæren som Generalmajor. Han blev senere 
svensk Rigsraad og Generallieutenant og kæmpede i Christian V.& 
Tid mod sit eget Fædreland. 



163 

Slosf. loed ded saa pafiere, war glad, tencker ieg, at hånd 
wille betage ham den Vmage; gaff intet Aet paa, att der 
fattedis noget i Fadded. leg loed ded saa pafiere en 
Stund, for ded skeede icke saa ieffnt hwer Dag. Men 
naar hånd wille haffwe Maed til sin Dreng, saa sagde hånd 
intet anded end: »Maed i min Drengs Poofie!« Der loe 
wii mangengang aff siden, hånd war borte, men icke da, 
thi hånd bleff alt wærre oc wærre. Hånd kunde icke liide, 
att wii loe oc ware glade; naar hånd hørte ded vden for 
Døren, saa bleflf hånd bister. Wille man klyncke, saa 
wille hånd skaffe, hwad hånd kunde bringe til Weye ^). En 
Dag luurer hånd paa ofi oc hører, att wii leer; thi Quin- 
den fortelte effen en Kliicht om en Skoledrengs Moder i 
Friderichsborg (der haffde hun boet), huor Drengens Mo- 
der icke wiste, hworledis hun skulle tittulere Skolemeste- 
ren; kalte ham: Her Willas. Hånd sagde: »leg er icke 
Herre.« »Mester da",« sagde Quinden. »leg er icke heller 
Mester,« sagde hand'^); »ieg er ickun ret oc slet Willds,^ 
Saa sagde Quinden-: »Min goede slet oc ret Willas! Min 
Søn slicker altiid Fløden aff miine Bytter, naar hånd 
kommer hiem. Wille I slicke ham igien med et got skarpt 
Riifi i hånds Røff?« I ded wii loe der aff, kommer hånd 
til Døren oc fatter de Ord, att ieg siger: »Ded sidder wel 
icke saa sammen; man skal altiid sætte noget til, om wel 



M I Randen er bemærket: *Hand haffde i siine goede Luners Dage 
fly ed mig for Penge ocLyfi, hwad ieg begierte, bom ieg haffde baade 
Kniiff oc, Sax, Sikke, Traa oc adskilligt att fordriffwe Tiiden med. 
Ded fortrød hannem siden.* 

^) Med »Herr« tituleredes i hin Tid kun Riddere og Præster. •Me- 
ster* var, aom bekjendt, den danske Form for '^ Magister«. 

11* 



164 

skaJ laede.«^ Hånd fatter en Tancke oc meener, att wii 
snackede om ham, oc att wii loe ham vd. Der ded war 
Maaltiids Tiid, siger hånd til Quinden: »I war swar latter- 
mild i Dag.« Hun sagde: »Weed I icke, hworfor ded er? 
Ded er, fordi ieg er aff de Lætter« (ded er henders Til- 
naflPn). »Ded war Almis,« sagde hånd, »att fordriffwe 
Eder Latteren tilsammen; ded war mig, I loe aff.« Hun 
s6er ney, att hånds Naffn icke bleff næffnt (som oc saa 
war i Sandhed), men ded maatte intet giælde. De fait i 
Ord sammen. Hun fortælte mig derris Samtale, oc hånd 
kom i nogle Dage icke til Døren, oc ieg sendte ham oc 
intet, thi effen paa den Tiid war der en stackels gammel 
Mand min Naboe ; den loed ieg giffwe en Dryck Wiin. 
Christian forføyer sig igien til Døren oc picker paa. Hånd 
klager saa sacte offuer Quinden, bad, ieg skulle tage hen- 
der igiennem derfor, att hun saa haffde swaret hannem, 
der hånd dog hørte, att hånds Naffn bleff næffnt. Ieg 
soer ham til, att der icke war tenkt paa ham den Gang; 
ieg kunde icke tale hender ille til for de Ord, wii haffde 
håfft imellem hin anden ; ieg ælskede Roelighed inden worris 
lucte Døre. »la« (swarte hånd), »HuuBfred er goed, sagde 
Kiærlingen.« Dermed gik hånd. Siiden giorde hånd effter- 
haanden adskillig Fortred, roede saa i Land igien. Saa 
wille hånd atter, att ieg skulle skriffwe til Skaane^). Ieg 



') I Randen er bemærket: ^SUicket effter ded Quindfolk haffde wærret 
i Skaane, gaff hånd mig en .Æske med Stycker Woc^ vdi, hwor alle 
Taarn Nøglerne ware tryckte vdi oc skreffwen der hoes: Dem skal 
min Pige lade giere i Skaane. Ieg skylffte ded for Quinden, som 
da bar Natkedelen op, oc neste Leffwerdag der effter flyde ham dem 
igien med Tacksigelse, att ieg traade intet effter att komme vd paa 
den Maade. Ded behagede -ham ey, ded scuie ieg wel. « 



165 

sagde, att ieg war fornøyet, att ieg wiste, miine Børn en 
Part aff dem war hoes min Søster; hwor miine Sønner 
war, oc hworledis dennem liide, ded wiste de icke; ieg 
befalede dem Gud iwold. Ded war ham oc icke til Maade, 
oc talte hånd paa den Maade, lige som hånd meente, att 
ieg haffde intet fleere Penge; sagde ded dog icke da lige 
vd. Men en Dag, ded galle stack ham, kom hånd til 
Døren oc haflPde en Potte med Wiinen i (som ieg fast hwer 
Maaltiid gafiP ham) i sin Haand oc sagde: »Kand I see 
mig?« (thi der war en Spræcke vden paa den yderste Dør, 
men man kunde dog icke see grant der igiennem saa langt 
fra). »Her staar ieg med min Potte med Wiin oc wil 
dricke Eders Skaal for den sidste Gang.« Ieg spurte: 
»Hworfor for den sidste Gang?« »lo!« soer hånd, gik saa 
nermer til Døren oc sagde: »leg wil ingen Tiennist meere 
giøre; saa wed ieg wel, att ieg oc icke faar meere Wiin.« 
Ieg sagde: »I skal haffwe Tak for den Tienneste, I haflf- 
wer giort; ieg begiærer ingen meere aflP Eder, men derfor 
skal I nok faa Wiin.« »Ney!« (sagde hånd) »Ingen Tienst 
meere! Her er intet att hente meere.« »Ded er sandt« 
(swarte ieg). »I kiender mig intet« (sagde hånd); »ieg 
er icke saa, som I troer; ieg er læt att komme i med, 
men icke saa læt att komme aff med.« Ieg smaa loe oø 
sagde: »I er langt bedre, end I giør Eder selff. I Morgen 
er I vdi et anded Sind.« Hånd bleff wed att beskriffwe 
sig selff heel ille (som icke enda war nær saa slemt, som 
hånd er). Ieg kunde icke anded end lee aff ham. Hånd 
drak aff Potten, satte sig paa Stoelen der vde. Ieg kalte 
paa ham oc bad ham komme til Døren, ieg wille tale med 
ham. Da saed hånd som en Gante oc snackede for sig 



166 

selff: »Skulle ieg gaa til Døren? Ney,« soer hånd en 
stoer Eed, »skal ieg icke! O la, til Døren? Ney, Chri- 
stian icke!« Loe imellem aff fuld Hals, skraalte høyt: - 
den Dag, hånd gik til Døren eller giorde mig nogen Tien- 
neste, da skulle Fanden riiflPwe oc spliide hannem. Ieg gik 
fra Døren oc satte mig, gruede for den Karls Galskab oc 
stoere Dristighed. Hånd gik saa nogle Dage oc tav, wille 
intet tage imod Wiinen. Maed bleff hannem icke bøden, 
thi hånd bleflF enda wed den WiiU som før, naar hånd 
kunde, att skiære Steegen, .førend Slosf. kom op. Som da 
Slosf. igien kom stønnem ind oc snackede med mig, bad 
ieg ham, att Christian som en Fange icke maatte haflPwe 
den Friihed att offwersnauBe min Maed. Saa bleff ded 
hannem forbøden. Faa Dage der effter kaste hånd Pooflen 
til Quinden i Trappen oc sagde: »Gier nogen Maed til i 
Afften i min Drengs PoeBe ' ) ! « Ded bleff i allerstørste Ly- 
dighed effterkommet, oc lagt et Stycke Steeg offwen i 
PoeBen. Ded millede hannem noget, [saa] att hånd om 
Middagen talte med Quinden oc selff begiærte en Dryk 
Wiin; men hånd truede Quinden att skulle fordriffwe hen- 
ders Latter. Ieg fryctede intet for ded onde, hånd kunde 
giøre mig, men ded fortredeligt Leffnet war mødsomme- 
ligt. Ieg loed hannem icke byde Wiin^ vden hånd be- 



M 1 Randen er bemærket: »Paa zamrne Tiid saed en Bunde fangen i 
den Myrck[e] Kircke for en skiiden Mund, hånd haffde hafft imod 
Ridefogden; ieg loed giffwe ham Maed. Den war en swar Schelm. Om 
hånd war udsat aff andre, weed ieg ey, men hånd sa^de til Karen, 
att dersom ieg wiUe skriffwe miine Bern til, saa wiUe hånd fly ded 
bort. Ieg loed sware, att ieg takkede ham; ieg haffde intet att 
skriffue dem, icke heller noget att skfrjiffue med. -Schelmen swar te: 
»/a saae! la saae/«« ^ 



167 

gierte ded. Hånd pleyede att skaffe mig Aviserne hwer 
Vge*) for LyB, oc saa som hånd icke flyde mig Aviserne 
for den første Ygis Lyfi, saa sendte ieg hannem ingen 
Lyfi. Hånd blefif dog wed oc kom ind om Iløwerdagen 
med Røgelse Karret oc att Incke min Dør. Naar hånd kom 
ind med Røgélset, saae hånd til Wæggen, wille.icke see 
paa mig. leg talte engang til hannem, spurte omDoctern, 
oc hånd swarte intet. Ded stoed saa nogle Vger; saa 
millede hånd sig, flyde Qainden Aviserne fra den Tiid, 
hånd hafifde forholt dem, tilsammen rullede oc bundden med 
en Traa. Der om Aflftenen Slosf. kom ind oc saed oc 
snackede (hånd hafifde en liden Snitzer), oc Chresten war 
for Kælderen, flyde Quinden hannem Aviserne igien, tackede 
ham paa miine Wegne oc sagde, ieg skiøtte intet om Aviser^ 
ieg hafifde werret dem foruden i saa mange Vger', ieg 
kunde wære dem fremdelis foruden. Hånd blefif saa bister, 
att hånd med Tænderne reeflf Aviserne sønder, reefif sin 
Trøye op , saa Knappene fløy ad Golflfwet, stak Ild i 
nogle Aviser, hujet, skreg oc skar Tænder. Ieg hitte paa 
noget att lee afif til Slosf., raabte saa høyt, ieg kunde, 



^ ) Forsaavidt man af Sammenhængen maa slutte, at de Aviser, hvor- 
om Talen er, udkom ugentlig eller endog flere Gange om Ugen, 
maa man vistnok nærmest tænke paa tyd ske Aviser. Den første 
ugentlige danske Avis var Jørgen Gøde's Ordinarie Posi- 
tidende, der begyndte 1673. Bording's Danske Mercurius, 
som begyndte at udkomme 1666, var en maanedlig Avis. Men 
allerede flere Aar tidligere var der i Kjøbenhavn udgivet ugent- 
lige tydske Aviser, ja en af disse, Henrik Gøde*s Europåische 
wochentliche.Zeitung, udkom endog fra 1664 af 2 Gange om 
Ugen. Maaske er det netop den Avis, Leonora Christina har haft. 
Jvfr. Ny er up. Om de 'ældste danske Aviser (Skandinav. Litteratur- 
selsk. Skr. 1805 1 Bd. S. 228 flg.) 



168 

for att døflPwe Christian"). Quinden kom ind som et Liig 
i sit Ansict, saae paa mig; ieg winckede hender att gaa 
vd igien. Saa gik Christian liige for min Dør oc hujede, 
slog sin TøflPel i Wæret oc omsiier til min Dørtærskel, 
holte ded saa nogle Gange. Der hånd fornam, att Chre- 
sten kom i Trappen med Beegeme, kaste hånd sig paa 
den Benk, Slosf. pleyede att ligge paa, oc kaste atter sin 
Tøffel op imod Wæggen. Chresten bleflf staaendis med 
Beegerne i Haanden med Forundring. Hånd saae wel, att 
der war noget paa Færde imellem Quinden oc Christian, 
oc att Quinden war bange, men hånd kunde jcke giætte 
eller faa Aarsagen att wiide; troede oc icke, att ded gik 
mig noget an, efiftersom ieg loe oc snackede med Slosf:. 
Der Dørene ware lucte, saa gik ded an paa en lamren. 
Quinden sagde, att hånd haffde truet hender: hånd skulle 
wel forbyde henders Daatter att komme til hender oc føre 
Sladder frem oc anded, hun icke burte. Ieg bad hender 
giflfwe sig til Fritz; hånd war nu gall, ded gik wel offwer; 
hånd betenckte sig wel, førend hånd talte om ded, thi saa 
kunde hånd frycte, att ded, hånd haffde flyd her op, oc 
kom for Dagen, saa fik hånd Skam for sin Ymage; Slosf. 
haffde giffwen henders Daatter Forloff att komme til hen- 
der, hwem skulle hånd klage hender for? (Ieg tenkte wel 
anded, att naar hånd wille den Wey, saa fik hånd wel 
anden att klage ded for,, hånd, som haffde BaadanFriihed; 
hånd kunde faa ind oc vd, hwad hånd wille, tale, med 



') I Randen er tilføjet: '»Ded war høyligen att forundre, att Slosf, icke 
hørte den Allarin, Christian giorde. Samme Gang mindis ieg, att 
han^ fortælte, huorledis hånd haffde forfærded en aff Hoffbetienterne 
med en Muufi i en Æske.* 



169 

hwem hånd wille, i Wæctergangen.) Hun græd oc loed 
meget ille, talte som en, der sanfier ickun lit, sagde en 
Gang: »Maa ieg icke hafPwe Fred for ham, saa skal ieg 
— , ia, saa skal ieg — .« Hun kom intet widre oc kunde 
icke hitte paa, hwad hun skulle. Ieg smeel der wed oc 
endeligen sagde: »Christian er gall, ieg wil nok styre 
ham i Morgen; lader mig ickun betemme med hannem! 
SoffVer I nu ickun roeligen!« Hun fait omsiier i Søffn, 
men icke ieg saa snart;, betenkte, hwad paa saadan Gal- 
skab kunde følge. Om Morgenen imod Middag sagde ieg 
hender, hwad hun skulle sige Christian, oc att hun skulle 
stille sig, som hun war icke wel til Fritz; begynde med 
att bande ham oc sige: »Gii der faer en Diæffwel i ler 
for Lærdom, I haflfwer lært hender! Hun haflfwer wilt 
hwistet siine Tøffler op, efiftersom I giorde, oc slog mig i 
HoflPweded dermed. Hun er wree vden Skiæmt, tog alt ded 
smucke Tøy, hun haffde giort, oc kastede ded i Nat-Skrii-' 
net. Nu,« sagde hun, »skal der ingen giøre sig goed med 
ded. « Der loe hånd aff som en Gante, ded behagede ham. 
»Er hun ræt wree?« (spurte hånd). »Ia« (soer hun) »er 

hun saa!« Saa loe hånd saa høyt i Trappen, att ieg 

• 

hørte ded. Hånd war en 14 Dage Skiæls, begiærte da oc 
da Wiin oc Maed, kom oc til Døren oc fortælte i blant 
anded, att hånd haffde hørt, att Princen (nu worris Konge) 
skulle gifftis. Ieg haffde wel hørt ded før, men loed mig 
icke mercke, thi Slosf. haffde sagt ded, oc difi foruden fik 
ieg Ainseme foruden ham. Oc som ieg icke spurte ham om 
noget, saa gik hånd strax; sagde siden til Quinden: »Hun 
er wree, oc ieg er lige saa. Wil s'ee, hwem der haffwer 
hin anden først behoff.« Quinden truede hånd meget, oc 



170 

wille hun, att ieg skulle giflFwe ham goede Ord. leg for- 
sickret hender, att Ijand war icke afif ded Sind, man skulle 
komme til Rette med att altiid gifiPwe den bløde Siide^). 
Som hånd nu Tiid effter anden blefif tnsoletU, meere end 
tollereris kunde, sagde ieg en Dag til Slozf., att ieg for- 
undrede mig ofifwer, att hånd tilstæde en Fange att lucke 
op oc til miine Døre oc giøre ded, som Taamgiæmmeren 
ellers burte att giøre; om hannem syntist icke, att ieg paa 
den Maade kunde practicere mig vd,- om ieg wille vd for- 
uden Kongens Minde? Christian war en Fange, som war 
dømt til att døe; hånd skulle nok skafife mig vd afif Taar- 
net. Slosf. saed oc gloede som en, der santzer intet, 
swarte icke et Ord anded end: »la, ia!« men hånd for- 
holte sig dog efifter min Adwarsel, saa att enten lucte 
hånd selflf op oc til, eller oc Chresten (ieg haflfwer seet, 
att Christian haflfwer reflfwen Nøglerne afif Chrestens Haand 
oc luet min Dør, oc ded den Tiid, hånd begynte att giøre 
sig gall). Haflfde Christian icke werret gall før, saa bleflf 
hånd da, i Synderlighed den Tiid, Chresten gik ind med 
Røgelsefadded, oc Quinden war oppe. Da stoed hånd 
liige for mig i ded vderste Rom, saae som en Gast oc 
skar Tænder; oc saa som hånd saae, att ieg tog ded ofiFwer- 
bleflfwen Røgelse afif Chrestens Haand (som hånd altiid 
selflf flyde mig i et Pappir), saa giorde hånd en Trufiels 
Latter. Der om Aflftenen bleflf opluct, oc Christian kom 



M I Randen er bemærket: »Hånd kom Slos fogden tU*att kaste en Kat- 
killing, ieg haffde, allerøffwersl need fra Taarnet oc loe mig saa 
sposk til, der hånd haffde fortelt Quinden sin Mandoms Gieming; 
sagde: »Katten war fnattet, Katten war fnattet!* Ieg loed mig icke 
mercke, at ded for tred mig.* 



171 

Quinden i Tale, sagde hånd: »Karen, siger I til Henders 
Naade, att hun oc I skal faa en Fandens Fær! leg haff- 
wer seet med miine Øygne, att Chresten gaff hender et 
Brefif. Ey, war ded derfor, hun wille icke, att ieg maatte 
gaa ind med Røgeiset, fordi ieg wille icke skaffe hender 
tiire Bud til Skaane? Ey, faar hun oc Aviserne aff ham? 
la siger hender, att saa stoer Tienneste som ieg haffwer 
giort hender, saa stoer Vlycke skal ieg giøre hender.« 
Gud wed, huad Natt ieg haffde! Icke fordi ieg actede 
hånds Truflel, thi ieg fryctede de Ord gandske intet; Vlycken 
haffde gaaet vd paa ham selff allermeest. Men Quinden 
war saa bedrøffuet, att hun giorde intet anded end iamrede 
sig, klagede sig, meest for henders Daatter, for den Spott, 
hender wedderfare wille, att de wille sætte henders Moder 
i den Mørcke Kircke, ia siden tage Liiffwet aff hender. 
Saa fait hender ind, att Daatteren haffde talt med hender 
i Trappen; saa skreeg hun igien: »O, min Daatter, min 
Daatter! Hun kommer i Tucthuuset!« Ieg sagde intet 
anded et swart Tag end: »Giffwer Eder til Fritz! Ded 
gaar icke nær saa ille til, som I troer.« Men som ieg 
fornam, att hun icke war bequem til att høre nogen raison^ 
for hun raabte alt: »Ach, ach!« naar ieg wille tale, saed 
offwerænde i Sengen , holte sit Hoffwet imellem begge 
Hænderne oc græd, saa hun flød i Wand^). Ieg tenckte, 
att naar der icke war Taarer meere forhaanden, saa hørte 
hun wel op. Ieg sagde bmsier, der hun noget sactede 
sig: »Denne Vlycke, ded forbandede Menniske truer os 
med, wil icke forrekommis med Graad. Setter Eders Sind 



) Eftersætningen er glemt. 



172 

i Roelighed oc soflfwer! leg wil giøre lige saa, oc ieg wil 
bede Gud att indskyde mig de beste Raad til i Morgen.« 
Ded sactede hender noget, men naar ieg meente, hun soff, 
saa kom hun atter frem med alt ded, hun. fryctede for: 
att hun hafifde borren mig Sædler ind fra ham, Kniifif oc 
Sax oc anded, som war forbøden. Ieg swarte da oc da 
ickun: »Soflfwer, soflfwer! I Morgen wil ieg tale med Eder.« 
Ded hialp intet. Klocken slog toe, der hun enda wille snacke 
oc sagde: »Ded wil gaa ille til for den stackels gamle 
Mand. der neere ').« Ieg loed, som ieg soff, men den heele 
Natt indtil Klocken 5 oc meere kom icke Søflfn i miine 
Øygne. Der om Middagen bleff opluct, haflfde ieg alt 
sagt hender, hwad hun skulle sige Christian, oc giffwen 
hender att forstaa, att hånd med hånds Trufieler meente 
att faa Penge fra hender oc Lyfi aflf mig, wille saa kue 
oB, som ded lystede hannem; men hånd haflfde en anden 
for sin Haand, end hånd troede. Hun skulle ickun laede, 
som hun intet skiøttede om hånds Snak, intet tale et 
Ord til ham vden: Goed Dag, vden hånd talte til hender; 



M 1 Randen er bemærket: »1666. I midler Tiid Karen Nelfi Daatter he- 
tiente mig, da war en Nyrrenberger minNaeboe i den Myrcke Kircke ; 
bleff beskylt for Falsk Mynter att wære. Den bar hun Maed til hwer 
Dag. Hånd sang oc læste fast Nat oc Dag oc sang meget wel. 
Hånd sang den Psalme: Herr^ deine Ohren neige ku iiilhrl langsom^ effter 
min Begiæring. Ieg skreff den oc siiden satte den wd paa danske. 
Oc som hånd offte om Natten Tiimer lang læste heyt oc bekiendte 
Stine Synder, bad Gud om Forladelse oc raabte mange Gange: »Du 
must mir helffen, Gott! la, Gott, du must mir helffen, sonsten bistu 
nicht Gott. Du must gnådig seyn!* saa den Raxiben forhindrede mig 
att soffwi, huorfor ieg loed hannem bede med Karen, att hånd wUle 
læfie sacte, som hånd oc siden giorde. Hånd bleff sat paa Holmen 
for en faa Vgers Tiid oc siden lefi giffwen. « , • 



»■•. 



173 

oc dersom hånd spurte, hwad ieg hafifde swart, skulle hun 
laede, som hun huuste intet, att hun skulle sige mig noget. 
Sagde hånd ded da igien, saa skulle hun sige: »Ded siger 
ieg hender slet intet! Er I endnu lige saa gall som i 
Aflftis? Giører, hwilcket I wil!« oc gaa dermed fra han- 
nem. Den Samtale bleff holt, oc hånd truede meere end 
nogen Tiid. Quinden holte goede Miimer, men war hiertelig 
bedrøflPwet, naar worris Døre ware lucte; men som hun er 
læt sinnet, saa loe hun offte med Taarene i Øygnene. Ieg 
wiste wel, att Christian skulle byde paa att skriflPwe mig 
til allehaande nyt, meene att flicke sig ind [der] med igien; 
men ieg haffde forbøden Quinden att tage imod hånds 
Sædler, saa hånd bleff meget bister. Ieg bad hender sige 
hannem, att hånd skulle holde Styre paa sig, om hånd kunde ; 
haffde hånd Lyst til Vlyst, da wille ded bliffwe wærst for 
hannem selff. Der loe hånd meget spotsk aff oc sagde: 
»Siger hender, att ded skal wære wærst for hinder. Ded, 
ieg haffuer giort for hender, haffwer Wiinen kommen mig 
til, hun haffwer sendt mig; siger hender ded! Ieg skal be- 
kiende ded selff altsammen, oc skulle ieg en[d] klæde 
Steiler, saa skal Chresten faa Skam. Hånd haffwer flyet 
hender Breffwe fra siine Børn.« (Den Schelm wiste wel, 
att ieg haffde intet laded mig mercke for Quinden, hwer- 
cken om ded, hånd haffde flyet mig Bud til Skaane til 
miine Børn, eller oc om Woxet, Taarn - Nøglerne ware 
trygte i'/ derfor talte hånd saa frit til hender.) Der 
worris Døre ware lucte ^ war ded worris Samtale. Ieg 
giorde en Latter deraff oc spurte Quinden, hwad Skam 
der kunde wære saa stoer som att læggis paa Steiler; tog 
ded an for forfløyen Ord, som ded war, bad hender sige 



174 

hannem, att hånd skalle intet bemøde sig med att giffwe 
sig an, ieg wille betage ham den Ymage oc sige til Slosf. 
i Morgen Dag (om hånd wille) alt ded, hånd haffde giort 
for mig; hånd maaske glemte noget, nlen ieg skalle wel 
komme ded- ihne. Den Tiid Qninden sagde ham ded, 
swarte hånd intet , men løb need fra hender, holte sig 
nogle Dage stille oc talte saa got som intet til Qninden. 
£n Løffwerdag, der Qninden war oppe med Natt-Kedelen, 
kom hånd op til hender oc wille endelig oflPwertale hender 
att tage en Sæddel til mig, men hnn soer icke att torde. 
•»Saa siger hender da« (sagde hånd), »att hnn skal flye 
mig den Sax oc Kniiff igien, ieg haffwer flyet hender; den. 
wil ieg haffwe, saa skal hun see, hwad ieg skal giere. 
I skal faa en Ylycke tilsammen!« Hun kom neer saa 
bleeg som et Liig, saa ieg meente, hun haffde forløfft sig. 
Hun fortælte derris Samtale oc hånds Begiæring, bad mig 
saa meget, att ieg dog wille fly hannem ded, saa bleff 
hånd roelig. Ieg sagde: »Huor er ded med Eder? Haffwer 
I Eders fulle Forstand? Siger hånd icke, att hånd wil 
giøre 08 en Vlycke, naar hånd faar Kniff[w]en oc Saxen 
igien? Ded er icke Tiid paa att flye hannem ded. Forstaar 
I intet, att hånd frycter for, att ieg skal lade see ded? Mit 
Arbeed, meener hånd, er borte, oc Sædler icke meere til, 
saa intet er meere att true hannem med end de Stycker. 
I Afften skal I intet tale med hannem. Siger hånd noget, 
da swarer intet.« Om Afftenen sneeg hånd sig til oc 
sagde til hender i ded vderste.Rom: »Tager mig hid Skx 
oc Kniiff r« Hun swarte intet. Om Morgenen, til Middag, 
bad ieg hender sige hannem, att ieg haffde intet aff hånds ; 
ieg haffde selff betalt baade Sax oc Kniiff, oc ded for 



175 

meere, end de ware dobbelt wært. Ded Budskab blefif 
hånd forbistret oflfwer, skar Tænder oc hwiinede. Hun gik 
fra hannem oc skyde, ded meeste mugligt wår, att tale 
eene med hannem. Der hånd fornam, att Quinden intet 
wille tage imod nogen Sæddel, saa tog hånd sin Tiid oc 
warte Slosf. Øygne oc kaste en Sæddel ind til mig paa 
GulflTwet (oc hafifde samme Gang nær skeed en synderlig 
Hændelse; thi i ded hånd wille kaste Sæddelen ind, gik 
Slosf. stoere Hund ind, som hafifde krøllet Haar, saa Sæd- 
delen fait paa Hundens Ryg, men fait afif igien i Kraagen, 
som Hunden snyflflede). Vdi den Sæddel stoed: »Lader 
mig faa Kniififwen oc Saxen igien, saa skal ieg giøre Eder 
saa stoer en Vlycke, som ieg hafifwer giort Eder Tienneste, 
oc wil ieg betale Eder Kniiflf oc Sax, skulle ieg end selge 
miine Boxer. Lader mig faa dem strax!« Hånd gik i 
nogle Dage som et forstørret Menniske, efiftersom ieg intet 
swarte eller loed Quinden sige hannem noget; saa Chresten 
spurte Quinden ad, hwad hun hafifde giort wed Christian, 
hånd gik der neere oc skar Tænder oc hujede som ett 
galt Menniske. Hun swarte, att de der neere maatte. 
wiide, hwad hannem gik ad; her saae hånd wel, att de 
taltist wed heel wenlig. Langfredag Middag war hånd 1667. 
gandske forbistret, soer oc forbandede sig, om hånd icke 
skulle giflFwe sig selfif an, repeterte alt ded forrige, satte 
ded dertil, att ieg hafifde forført ham, Wiinen hafifde be- 
draget ham oc Maed, LyB oc goede Ord; hånd skytte 
intet om,, hwad hånd skulle liide, wille gierne døe for 
Bødels Haand; men ieg, hun oc Kresten skulle icke gaa 
Ram foruden. Den Eflftermiddag war icke meget glædelig 
for os. Quinden war bedrøfifwet; ieg bad hender gififwe 



176 

sig tilfritz; der war ingen Fare hoes den Galskab, men 
en stoer Fortred, oc langt haardere end mit Fengsel; men 
ieg skulle dog faa Raad med den Schelm. Hun tog 
henders Bog oc læste i, oc ieg satte mig til att dicte en 
aandelig Sang om Christi Liidelse v[n]der den Thone : Som 
Hiorten med Tørst befangen^). 

Paaske Aflftener tilfome pleiede Christian att forskaffe 
mig far£Fwede Æg; ded war da icke i ded Hierne med 
bannem. Der Døren bleff luet, siger ieg til Kresten: 
»Glemmer intet i Morgen blød -søen Æg!« Der Paaske 
Middag Maedden kom op, oc Æggene icke strax kom 
op med (som war en Biieret), saae Christian til mig oc 
giorde en lang Næfie aff mig tre fiire Gange (thi ieg war 
want wed at gaa frem oc tilbage for Døren i mit Kammers 
paa de Tiider, der bleff opluct). Ieg bleff staaendis att 
see paa hannem, drog lit min Skulder. Lided effter difie 
grimasses kom Kresten med et Faed med bløed-søen 
Æg. Christian slog først Øygnene need, siden kaste hånd 
dem til mig, wentede maaskee, att ieg skulle giøre NæBe 
aff ham igien. Men intet mindre end ded. Der Quinden 
kom i Trappen, sagde hånd: »Der war ingen farffwede 
Æg«. Hun sagde mig ded strax, saa ieg bad hender 
sige,. att de blødsøen Æg aad ieg, oc de farffwede giæmte 
ieg, som hånd kunde see (oc sendte ieg hannem et aff for- 
gangen Aar, som ieg haffde ritzet nogle Blomster paa; 



M 1 Randen er bemærket: »Samme Diet war siden Aarsage, att Chri- 
stian gandske satte sig igien, som hånd der effter selffwer sagde mig; 
thi hånd herte mig synge den engang, oc sagd^hand, att den haffde 
rørt hånds Hierte oc trykt Taarerne aff hånds Øygne (ieg haffde 
enda ingen anden Skriffwertey,' end som melded er).* 



177 

ded haffde hånd selfif flyed mig, dog for Lyfi). Hånd tog 
ded an, men hånd skreff mig en Seddel der paa, som war 
heel rar. Den skulle wære paa de heye Noder om Eegget 
oc Hønen. Hånd wille giflfwe Stræger, oc ded haffde ingen 
Skick. leg kand intet mindis meere ret wel der aff, uden 
att ded war et raadded Æg, ieg haffde sendt ham; hånds 
Æg skulle blomstris, naar mit skulle raadne^). Den 
Sæddel kaste hail^d oc ind til mig. leg swarte intet 
der paa. Hånd gik atter nogle Dage oc sagde intet ont; 
saa stak ded ham igien. leg kan troe, att ded giorde 
ham ont, att hånd saae Kresten stønnem haffwe min Wiin 
tilbage i Begeret. Stønnem skenckede ieg Slozf. dermed. 
Maed fik hånd oc icke, hwercken til sig eller sin Dreng. 
Saa sagde hånd en Dag til Quinden: »Hwad synnis Eder 
wel, att Slosf. wille sige, om hånd wiste, att I giffwer 
Fangerne Maed aff hånds Maed?« (Madden, som kom fra 
mit Bord, bleff borren need til Slosf.). »Wil I sige hender 
ded!« Quinde[n] spurte, om hun skulle sige mig ded paa 
hånds Wegne. »Paa' hwis Wegne ellers?« swarte hånd. 
Ieg loed hannem sware, att Maedden, som kom til mig, 
haffde ieg Mact til att tage aff, saa meget ieg wille; mig 
war den intet maalt eller weyet til; ded, ieg intet wille 
haffwe, maatte de giøre aff, hwad de wille, hwem der 
haffde Ret der til; før war ded ingens. Der kunde hånd 



') I Randen er bemærket: »Hwad hånd meente dermed, wed ieg icke; 
maaskee att hånd mente, ieg skulle døe i Elendighed, oc hånd alt 
leffwe i Priihed. Den Meening er feilet, thi hånds vgttddelig Idret i 
hånds Priihed haffwer omsiider bragt ham i Fortuifflelse , saa hånd 
haffwer skiet sig selff ihiæl [jvfr. S. 18]. Om Gud giffwer mig nogen 
Tiid Friiheden her i Werden, er hannem alleene bekiendt* 

12 



178 

oc icke kyffse os med. Saa war ded en Dag den gamle 
Snak igien: hånd wille haflPwe Sax oc Kniiff, oc hånd 
truede att gifiVe sig selffwer an; oc som ded war iast 
i mod den Tiid, att ieg loed mig berette, sagde ieg til 
Quinden: »Siger hannem eengang for alle: wil hånd icke 
holde Styre paa sig, saa skal ieg, ded første Præsten 
kommer, giflPwe hannem an, oc ieg skal faa den første 
Karen for Dagen; den skal, faa Skam ! først ad Sted, for hun 
loed mig ingen Fred paa hånds Wegne, førend ieg kom i 
med hannem. Hun skal sige Sandhed med goede eller 
onde, saa wil wii see,. hwem Vlycken skal falde paa.« 
Hånd skulle nu giøre, hwilcket hånd wille, ieg wille haflFwe 
Roelighed; hånd skulle forskaane mig med siine Sedler, 
ellers ieg skulle wiiiSe dem frem. Der Quinden sagde 
ha^nem ded, fait hånd i Tancker; spurte: »Sagde hun 
ded?« »la« (soer Quinden) »giorde hun saa! Hun sagde 
enda meere: »)»Hwad m'onne hånd meene? Meener hånd, 
att ieg som en Fange, der ingen Stetz kand komme, skulle 
liide noget, fordi ieg tog imod en Fangis Tienneste, som 
haffde en Friihed, hannem icke burte?«« Hånd stoed alt 
oc hengte med Hoflfweded oc swarte gandske intet. Ded 
satte Styr paa Karlen, oc hørte ieg siden icke et vskicke- 
ligt Ord aff hannem. Hånd talte wenlig oc wel til Quinden 
i Trappen, fortælte, hwad nyt hånd hørte, oc war heel 
beskæfftig; oc der hun spurte ham engang om hånds Potte 
for att giffwe ham Wiin der i, sagde hånd sø[rg]modeligen : 
»leg haflFwer ingen Wiin fortient.« Quinden sagde, att 
hånd skulle wel faa Wiin alligevel, ieg begicJrte ingen 
Tienneste meere. Saa fik hånd da oc da Wiin; men ingen 



179 

Maed^). Den Dag, ieg bleff beræt, kom hånd til Døren 
oc banckede saa sacte. leg gik til Døren. Hånd hælste 
oc ynskede mig til Lycke med heel goed Manner, sagde 
derhoes, att hånd wiste, ieg haffde forlat dem, som haffde 
giort mig imod. Ieg swarte ia dertil oc gaff ingen widre 
matiére til ded Spørfimaal ; hånd icke heller, tålte om anded 
smaat oc gik saa bort. Der eflfter kom hånd hwer Dag til 
Døren oc sagde, hwad nyt hånd hørte; bekom oc Wiin 
oc Maed igien. Hånd sagde iblant anded, att mange ware 
i Meening, att alle Fanger skulle løfigiflfwis, naar Printzen 
(nu worris Konge) skulle hafifwe Bryllup, hwor om taltist, 
att Bruden om en Maanets Tiid skulle komme ind (ded 
war sidst i Åpril^ derom bleff talt), oc Brylluppet skulle 
staa paa Slottet. Ded drog sig hen med Brudens Komste 
indtil først in lunio, oc da stoed Brulluppet paa Nykiøbings 
Slot i Falster. Der .wåre mange i den Meening, att ded 
skeede der, for di att Bruden icke skulle bede^ mig oc Doc- 
tem løfi-). Som nu Bruden skulle føris til Kiøbenhaffn, 
siger ieg til Christian: »Nu er ded Tiid for Eder att 
komme løfi. Lader Eders Piige pafie paa oc giøre et Knæ- 
fald for Brudens Wogn oc ræcke en Supplicqtie frem, i saa 
er ieg wifi paa, I kommer løfi.« Hånd spurte, hworledis 
Piigen skulle komme til att bede for hannem. Ieg sagde: 
»Ded er io Eders Festemøe?« »Ney« (soer hånd en stoer 
Eed) »er hun icke! Hun bilder sig ded wel ind, men 



I 



^) I Randen er bemærket: »Hånds Dreng wed Naffn Paaske kunde 
hånd icke wocte saa wel, att Quinden io lagde et Stycke Maed til 
ham vden Der en.* 

^] I Randen er bemærket: •Bruden haffde beded for mig til Nykiebing, 
mens ingen Geher [fundet]. Ded war farligt for Lande oc Riiger.* 

12* 



180 

ieg wib (soer hånd atter) »aldrig hafiPwe hender.« »Da 
lader hender bliflFwe i den Meening« (sagde ieg) »oc stiile 
sin supplication som for sin Festemand.« »la« (sagde 
hånd saa drøflFweworn) , »ded kunde hun da giere.« Ded 
skeede saa, som ieg haffde raad, oc Christian kom vd den 
\\,Iuni 1667^). Hånd tog ingen Affskeed hoes mig, loed 
mig icke engang heliSe wed Taarngiemmer eller Dreng. 
Quindfolckets Tacksigelse war, att hånd samme Afften slog 
henders Winduer ind oc saa rumsteret i Fuldskab paa 
Gaden, saa hånd blefif sat i Raadhuufl-Kiælderen^); kom 
dog om anden Dagen vd. Hånds Dreng, Paaske, skulle 
tage AflFskeed med sin Herre. Der hånd spurte hannem, 
om hånd skulle sige os noget fra hannem, swarte hånd: 
»Sig dem, ieg giflFwer dennem Fanden!« Paaske, som 
bragte ded Budskab frem, sagde att haflfwe swart Christian : 
»Min halfif!« (thi Christian ^f^pic^rte • allereede Paaske, att 
hånd giorde Quinden Tienneste). Wii fik en Hiertens 
Latter afif ded Budskab; thi ieg sagde, att Paaske tog den 
halflfwe Deel, saa ieg fik intet. Glæden war icke liden hoes 
os, der wii ware bleflfwen ded vguddelig Menniske quit. 

Wii leflfte siideh i goed Roelighed ded 1668. Aar, ieg skreflf 
oc war provideret med adskilligt til Haand-Arbeed, saa Kre- 



') Denne Dato er næppe ganske rigtig, thi den 11. Juni var det, at 
Charlotte Amalie ankom til Rødby (Formælingen paaNykjøbing 
Slot synes ikke at være fejret denne Dag, som det hedder i den 
svenske Resident Lilliecronas Indberetning, Becker's Samlin- 
ger 2 D. S. 192, men først Dagen efter, se Ove Juels Dagbog i 
Hist. Tidsskrift, 3 R. 3 Bd. S. 611). Hun kom først til Kjø- 
benhavn den 25., se Histor. Tidsskrift a. St. S. 612. 

') I Randen er bemærket: »Ded war en Sendag; ded war den Ære, 
hånd gaffGvd. Band gik i Wiin Huufi iSteden for Kircken. Til 12 
Slet kom hånd vd.* 



.181 

sten.kiøbte intet for mig vden et Par Bøger, oc dem maatte 
ieg betale dobbelt oc meere end dobbelt med LyB. Karen 
bleff hoes mig første Gang paa fiærdeAar; oc som henders 
Daatter da skulle gififtis, oc hun gierne wille were nær- 
wærende paa Brylluppet, talte hun med mig derom, hwor- 
ledis ded kunde lafwis, thi hun wille gierne hafiPwe Tilsafifn 
att komme igien, naar den Quinde, ieg fik igien, skulle 
bort. Ded wiste ieg icke, om ded kunde skee, men wel, 
att hun kunde komme vd foruden att giøre sig syg; ded 
wille ieg wel bringe tilweye. Slosf. hafifde da alt tilFuld- 
mectig Peder lensen Tøtzløff, som da oc da forrettede 
hånds Embede. Hannem loed ieg giøre Forslaget med oc 
beklage derhoes Quindens Skrøbelighed; talte siden med 
Slosf. selff derom, som war heel willig der til, thi baade 
kunde hånd wel liide den Karen, oc hånd haffde en Quinde 
i HuuBet, som hånd wille hielpe til mig igien. 

Karen Nels Daatter kom fra mig en Aflftens Tiid 1669, 1669. 
oc en tysk Quinde wed Naffn Cathrina — i) kom til mig igien. 
Karen tog Affskeed med grædende Taare. Hun hafifde 
græt fast den heele Dag, oc loflPwede ieg hender att giøre 
mit yderste til att faa hender til mig igien, naar den, ieg 
da fik, kom bort. Dqxl Cathrina haflPwer werret fraVngdom 
op iblant Soldater WæBen, haflfwer werret gifift med en 
Ltitenant paa de Tiider, da Slosf. war Tromslager, oc 
werret Fadderske til en aff hånds Sønner; nu forarmet 
efifter Mandens Død oc saed oc spant hoes Slosf. Q,uinde 
for Madden. Hun war flux tilgenegen til Drik, oc henders 



^) Efternavnet staar in blanco. Formodentlig er det dog det Fruen- 
timmer, som Forf. i Fortalen kalder Cath. Wolff; jvfr. S. 10. 



182 

Hænder røstede, saa hun kunde intet holde Begerne der i, 
men maatte støtte Begerne op til LiiflTwet, Fade med 
Suppe Maed lige ^aa. Slosf. sagde mig, førend hun kom 
op, att henders Hænder stønnem røstede lided, dog icke 
altiid; hun haffde for kort Tiid siden werret syg; ded 
forgik hender wel. Der ieg spurte hender selff, hworledis 
hun haffde faaet ded Tilfald > saa sagde hun att haffwe 
hafft ded mange Aar. leg sagde: »I er icke en Quinde, 
som tienner mig, thi om ieg bleff syg, saa som ieg for et 
Aar eller noget siden haffwer werret, saa kunde I icke 
betienne mig.« Hun fait strax need paa siine Knæ, græd 
bitterlig, bad for Guds Skyld, hun maatte bliffwe; hun 
war en fattig Encke, oc hun haffde loffwet Slosf. Hælten 
aff de Penge, hun fortiente; hun skulle bede Gud saa 
inderlig, att ieg skulle icke bliffwe syg, oc hun skulle 
wære mig troe, ia til att døe for mig. Mig syntist, att ded 
sidste war for meget sagt for att troe hender for wel (hun 
holte dog Ord oc giorde, lige som ieg befoel hender, oc 
ieg bleff oc icke syg i henders Tiid). Hun gaed intet 
arbeeded. De fleerste Gange, naar hun haffde æt, lagde 
hun sig strax oc drog Puuden for siine Øygne, sagde: »Nu 
kan ick nichts sehen.« Naar hun fornam, att ieg kunde 
liide, hun snackede, saa fortelte hun heele Comedier paa 
sin WiilJ, agerte dem oc stønnem oc giorde sig til adskillige 
Persohner. Naar hun begynte att fortelle ett Emtyr, oc 
ieg wille sige mit i Fortellingen : »Ded wil faa en iam- 
merlig Vdgang,« saa sagde hun: »Neen, dat krigt en guth 
Ende;« giorde oc en goedEnde paa sin Fortelling. Lige saa, 
om ieg sagde twert imod. Hun dantzede oc for mig oc 
ded for 4 Persohner, snackede imellem for hwer en, hun 



183 

dantzte for, kneb Mund oc Fingre sammen. Cæmedianter 
kalte hun MedicoarUer, Vdi henders Tiid forrefalt adskilligt, 
som forhindrede att see eller høre eflfter henders Lyst^). 
Ded hænder sig, att Walter, som for den Sag med 
Dina bleff Danmark forwiist, kom fra Swerrig oc holte sig 
vbekiendt i Kiøbenhaffn, bleff paagreben oc sat her i 
Taarnet, neere i Taarnestuen. Der susspicertis , att hånd 
tramerte noget 2). Sammegang saed hoes hannem en fran- 
zøsch Kok oc swensk Bagere, som beskyltis att wille 
haffwe forgiffwen Kongen oc Dronningen. Den swenske 
bleff sat i TraaldhuUet , strax effter Walter war kom- 
men. Ded warte nogle Dage, førend ieg maatte wiide 
Walters Komme, men wiste ded dog. En Dag til Middag, 
der Walter oc Franzosen raabte høyt (thi de dissputerte 



') I Randen er bemærket: * En Par Maaneder effter, hun war kommen 
til mig, faar hun den kaalde. Hun grad oc bleff bange. leg war 
wel tilfriz med hender, tenkte at see, hwad Troen kand giere, skreff 
noget pa>a en Seddel oc hengte hender om Halsen, Febern gik bort, 
oc soer hun, att alt ded onde i Kroppen ligesom paa engang skied 
med i hendis Been, der ieg hengte hender ded om Halsen. Hun fik 
oc strax tycke Been.* 

^) Som bekjendt havde Walter 1651. paa Grund af sit Forhold til 
Dinas Sag, faaet Befaling til at rømme Landet og ikke oftere vise 
sig i Danmark eller Norge. Senere kom dog den Stemning, der 
rejste sig mod Ulfeldt, ham tilgode, og den 15. Oktober 1663 ilk 
han Pardon og Tilladelse til at komme tilbage igjen, se Hofman, 
Danske Adelsmænd 2 Bd. S. 311. Han synes dog ikke at have 
benyttet denne Tilladelse før i September 1668, da han paa en 
Baad kom fra Malmø til Kjøbenhavn, men da han nu først søgte 
at skjule sit Navn og siden, efterat være bleven kjeudt, lovede en 
Karl en stor Sum Penge for at skaffe ham ud af Hyen ved Nattetid, 
fattede man Mistanke om, at han pønsede paa en eller anden slet 
Streg, og han blev nu anholdt og sat 1 Blaataarn, hvor han døde 
omtrent 1} Aar efter; se Becker's Samlinger 2 D. S 236—37. 



184 

altiid med hwer andre), spørger ieg Slosf., hwad hånd 
haffwer for Giæster der neere, som taler franzøsch. Hånd 
swarer att haflFwe aff adskillige Nationer, forteller saa, 
hwem de erre, men huorfor de saed, wiste hånd icke ret 
egentlig, i SynderUghed TFa/ter^ Beskyllinger. DiUe twende 
om melte faar Krackeler tilsammen, saa Walter bleff sat 
ind i Traalhullet til Swensken, oc Franzosen i den Myrcke 
Kircke, hwor helst hånd bleff syg oc kom ingen Tiid til 
Hullet paa Døren, men laa strax inden for. leg torte icke 
sende hannem noget for de Beskyllinger, der war imod 
hannem. Walter saed lenge der neere, oc Franzosen kom 
vd. Der M, Bock kom til mig oc skulle meddeele mig 
Christi Legeme oc Bloed, fortelte ieg hannem førend 
Skrifftermaalet Fortellingen om Walters Sag, som wel war 
bewist, men sagde hannem der hoes, att den Tiid ieg bleff 
wed Vldrich Christian Gyldenløve vdwiist aff Danmark^), 
da haffde for*^ Gyldenløve soeren mig til, att Kongen icke 
war enda den Sag ret bewist, oc ieg haffde beklaget, att 
Hs. iH/a;. icke haffde søgt effter for att were den bewist 2); 
bad Presten att bede Statholder att bringe til Weye, att 
Walter om Dinas Sag maatte nu examineris ^), oc att hånd 
oc ieg maatte komme til Ords sammen i nogle Ministri[&] 
Nærwærelse ; ded kunde skee foruden stoer hruit, thi Her- 
rerne kunde komme i Taarnet aff Løngangen. Presten 



y 



») Jvfr. foran S. 4 Anm. 2. 

^) Dette berettes virkelig ganske paa samme Maade i Leonora Chri- 
stinas udførlige og samtidige Skildring af hendes Rejse til Dan- 
mark i November 1656, se Becker's Samlinger 2 D. S. 443. 

*) Jvfr. S. 4 Anm. 1. 



185 

loflfwede att forrette ded^), giorde ded oc saa, oc bleflF 
Walter tredie Dag eflfter sat op i den Mørke Kircke, saa 
leg wæntede i en lang Tiid hwer Dag, att wii skulle komme 
til Forhør, men den, der laaMagt paa, forhindrede ded 2). 
Walter saed saa hen ^), skiæntis fast hwer Dag med 
Chresten, skiælte ham for Tyflf oc Røflfwer (thi Chresten 
haffde funden nogle Ducater, som Walter haffde stucken 
vnder en Stoel (den galle Walter loed Swensken see, att 
hånd stak Dvcater oc et Blæckhorn vnder Stoelen imellem 
Giordeme, oc siden slog hånd Swensken, som forraade 
hannem). Chresten loed Walter gaa noget i Taarnstuen 
for att røre sig quanUwiiU; i midler Tiid lyllkede hånd Stoelen. 
Olfwer den idelige Skiællen kand man wel tencke, att 
Chresten bleff fortreden, procurerte hannem icke synderlig 
gott Maed aff Køckenet, saa afif de twænde Rætter, hannem 
war ordineret, war stønnem intet, hånd kunde æde aff; oc 
som Walter sagde engang: »Wille de ickun giffwe mig en 
Ræt, ieg kunde æde aff, saa war ded alt nok,« saa magte 
Christen ded saa, att hånd fik ickun en Ræt oc offte 
kunde icke æde aff den (ded war Chrestens egen Skad^, 



M 1 Randen er bemærket: »Der Præsten gik fra mig, talte hånd med 
Walter for TraalhuUet, sagde hannem min Begiæring, oc hwad der 
wiUe følge paa. Walter loe saa sposk oc sagde: »Ick håbbe nicht en 
Haar, 'dat dar for bange is, dat de Sake skulle gerort werden. De 
Koniffin weed dat wol, sagt li dat ock.* NB. Imens Walter saed i 
Traalh., haffde hånd skreffwen Dronningen til, som Kongen bekom.* 

^1 Forf. sigter naturligvis herved til Dronning Sophie Amalie. 

^) I Randen er bemærket: *Ieg saae igiennem etHuul paa min vderste 
Dør, den Hid Walter bleff opleed i den Mørcke Kircke. Hånd græd 
meget heyt. Siden saae ieg ham engang for Hullet aff hånds Feng- 
sels Dør. Hånd war meget ^dden, haffde et bret Skæg fuld aff 
Skam, stoere Klaizer.* 



186 

som fik den øflfrige Maed, men hånd wille gierne miste, 
maatte den anden liide ille). Engang kom Chresten med 
en Riising Grød til hannem, giorde strax en Krackel med 
hannem, saa den anden bleff saa wree (saa som Børn) oc 
wille intet æde. C[h]risten tog Grøden lige goed vd igien 
oc loe hiertelig. leg sagde til Chresten i Slosfs. Paahør: 
»Haflfwer Gud lenge biiet att straffe Walter, da kommer 
Straffen nu til Gaffns , thi hånd kunde aldrig wære falden i 
v-barmhiærtigeris Hænder end som i Eders.« Hånd loe 
hiærtelig deraff, oc Slosf. giorde liige saa. Oc som der gaar 
et Hull aff den Mørcke Kircke ind i ded vderste Rom, 
saa kand de, der er inde, raabe op ad, saa man kand høre 
grant, hwad de siger. Saa kalder Walter engang paa 
Slosf. oc beder hannem giffwe sig et Stycke Steeg. Slosf. 
raaber hannem til: »la, man skal lu en Rotte braaden!« 
leg sendte ham et Stycke Steeg med Chresten. Der hånd 
tog ded oc wiste, ieg sendte ham ded, da græd hånd. 
leg éleed saa Tiiden hen, haffde steze Arbeed, skreff oc 
meget'). Presten bleff keed aff att betienne mig, loed 
mig biie effter sig 13, 14 Dage tillige; naar hånd da 
kom, saa forrættede hånd sit Embede par maniére d'ac- 
quit, leg sagde intet derom, men den Quinde, som er 
tydsk, bleff oc aff hannem skrifftet; hun stympede derpaa, 
i Synderlighed engang (som war den sidste Gang, hånd, 
skrifftede hender) ; thi da biiede ieg effter hannem 4 
Dage, førend ded kom hannem til PalS, oc der hånd kom, 
war ded effen en OnUdag oc imod Klocken 9 Slet. Hånd 



^) I Randen er tilføjet: •aff Beger, som bleffue mig himmeligen kiante, 
oc ded med &e*e Pen oc Bleck paa Stycker Pappir, ieg kunde be- 
komme. • 



187 

hælste aldrig, mindre ynskte Lycke til mit Forretagende. 
Da sagde hånd, wed band gaff Haand: »Ich håbe nicht 
lange Zeit zu warten ; ich mufi ein Eind tauflfen. « (leg 
wiste wel, att ded kunde icke wære sandt, men swarte:) 
»In Gottes Nabmen!« Der band skulle skriffte Quinden, 
wille band icke sætte sig; sagde: »Nu macht fort! Ich 
babe keine Zeit;« gaff bender neppeste Tiid att sige sit 
Skrifftermaal, absoluerte bender paa ded snareste oc læste 
Indstifftelsen paa Post. Der Præsten war borte, war 
Quinden meget v-taalmodig, sagde, att hun war bleffuen 
skrifftet oc beræt aff en Feldt Præst i Marcken, da ded 
beele Compagni loed sig berette (efftersom de stoede ferdig 
tU att skulle slaaes med Fiinden om anden Dagen), oc 
den Præst haffde icke »so Gottes Wort vtgejaget, als difie 
gedan had;« hun haffde ingen Goede der aff. leg trø- 
stede bender, ded beste ieg kunde, læste oc sang for 
bender, sagde, hun skulle angre oc fortryde siine Synder, 
legge Wind paa att forbædre sit Liiff oc Leffnet oc icke 
lade Præstens liden Andact irre hendeV; hun skulle tilegne 
sig Christi Wærskyld oc Fortienneste til henders Synders 
Forladelse, dens Legem oc Bloed haffde Præsten ract 
bender vnder Brød oc Wiin. »la,« swarte hun, »ick skal 
mii, wil's Got, båteren.« leg sagde: »Wil li mii holden, 
dat li mii gelofft håb?« Henders Løffte war: icke att 
dricke sig saa fuld, som hun war engang. leg kand icke 
forbigaa att errindre ded. Hun fik, som sagt er, en balff 
Potte frans Wiin hwær Maaltiid, oc ieg en balff Potte 
rinsk Wiin. Begge de Deele kunde hun dricke foruden 
att wære heel fuld; thi til hinders Maed drak hun den 
franske Wiin, lagde sig derpaa; naar hun saa stoed op 



188 

om Efftermiddagen , saa drak hun min Wiin^). Om Aflf-* 
tenen skaanede hun miin Wiin til Frokaast, men engang 
forwarte hun i en Potte baade min oc henders Wiin om 
Aflftenen, saa hun til Middag haffde 2 Potter Wiin; dem 
saed hun oc listede saa sacte i sig, oc ieg actede ded 
icke, saed iust i en Speculation om et Munster til att 
knøtte. Endelig saae ieg til hender, att ded warte saa 
lenge, førend hun lagde sig; da hælte hun alle Kar et 
effter anden, oc der war intet vdi. Saa talte ieg til hender 
oc sagde: »Wo iUet? Håb li all de Wiin utdruncken?« Hun 
kunde ille sware, wille staa op oc kunde icke. »Tho 
Båd, li fulle Sowge!« (sagde ieg). Hun wille gierne, men 
kunde icke, spiide langs need aflf sig, krøb langs ad 
Wæggen for att faa fat paa en Koost. Der hun haffde 
den,' kunde hun intet giøre dermed. Ieg sagde, hun skulle 
krybe til Sengen oc legge sig. Hun krøb did oc fait 
næfiskrues ned paa Sengen, oc Benene stoede paa Gulffwet. 
Der spyde hun igien, bleff saa liggendis oc soff' (huorledis 
ieg war til Fritz , er læt att tencke). Hun soff et Par 
Tiimer saaledis liggendis, haffde dog icke soffwet Ruuiien 
gandske vd; thi der hun skulle giøre reent for sig oc om 
sig, bleff hun siddendis et swart Tag paa en law Stoel, 
Kooste Skafftet med Koosten imellem Beenene, Haaret om 



') I Randen er bemærket: »Chresten war icke wel tilfritz med den 
Quinde, thi hånd fik i hendes Tiid aldrig en Dryk Wiin, saa hånd 
stall engang Wiinen aff hendørs Kande oc gaff Pifi med Wand der i 
igien; saa hun larmede vden Skiemt, bad mig for Guds Skyld til- 
stede hender att slaa Chresten i Hoffueded med Kanden. Hun fik 
icke den Loff; saa sagde hun ham ded, att hun icke maatte for mig. 
Hun haffde et stoer Ar, en Soldat haffde giffwen hender paa Kinden 
for saadan Gierning tilforne.'^ 



189 

•Ørene. Snørliffwet tog hun aff for at toe ded, saed saa 
i Opiet, som stoed aaben for til, oc toe slæmme soorte 
brune Flasker hengte vd; iamrede sig, bad Gud hielpe sig: 
hun haffde sin Død. leg war baade wree, oc ieg kunde 
icke holde mig for Latter aff ded slæmme Skilderi. Som 
den lamren icke fik Ende, sagde ieg i Wreede: »>Ia, Gott 
skuU lu wol helpen, li versaapen Dyffwel! Hin naa de 
Cordegarde mit lu! Ick wil so en Fulsack nicht bii mii 
hebben. Hin! Slaapt båter vd, en lat mii nicht h6ren, 
dat li von Gott språchet, wan li duen siit, dan so is Gott 
wit van lu, vnd de Dyffwel bii lu!« (Ieg loe siden aff mig 
selff). Hun lagde sig igien, oc imod Elocken 4 war hun 
fuld ædrue, giorde fuldkommen reent, saed saa oc smaa 
græd. I ded kaste hun sig med en Fart til miine Fødder, 
holte fast om dem, hylte oc tutte op i Wæret oc bad for 
Guds Skyld, ieg wille tilgiffwe hender ded den eene Gang, 
ded skulle aldrig skee tiire; fortælte, huordant hun haffde 
giemt Wiinen etc. ; wille ieg ickun haffwe hender énda et 
halff Aar, saa haffde hun saa meget, att hun kunde kiøbe 
sig ind i de fattigis Huufle til Lybeck. Ieg tenkte, att 
ieg skulle wel wocte hendef, att hun icke skulle faa saa 
meget paa engang tiire, saa oc, att maaskee ieg kunde 
faa en slemmere igien i andre Maader« Karren kunde 
ieg da icke faa, thi henders Datter reede til Baltel, oc ieg 
wiste, att hun icke skulle haffwe wærret roelig. Saa loff- 
wede ieg da att beholde hender saa lenge. Hun holte oc 
Ord; oc ieg magte ded saa en 6 Vger der' effter, att 
Quinden miste sin Wiin, huilcket oc Quindeme siden miste; 
saa min Wiin kunde ingen Skade giøre hender. Med 
Walter war hun heel fortroelig. Hun haffde kiendt hannem 



190 

før, oc war Chresten i Meening, att hånd haffde flyet 
hender alle siine Penge, førend hånd bleff syg; thi hånd 
sagde, att Walter haffde ingen Penge meere. Huilcket 
hwilcket war, wed ieg icke. Troe war hun icke, thi hun 
staell først en Mefiing Knøtte Naael fra mig, som ieg da 
icke brugte; war giort som en Næstenaal, oc wiste hun 
icke anded, end den war aff Guld. Som mit Kammers 
icke er stoert, saa kunde ded snart igiennem søgis; men 
ieg søgte i tre Dage hwer Dag oc kunde icke finde den. Ieg 
kunde wel wiide, att hun fik att haffwe den, thi den er 
icke saa liiden, at den io kand sees, hworfor ieg sagde 
omsier : »Der ligger icke meget Mact paa den Melting 
Naal; ieg kand faa een igien for 2^.« Anden Dagen der 
effter wiiste hun mig Naalen i en stoer Ritze paa Gulffwet 
i mellem Steenene. Men der hun siden, noget førend hun 
kom bort, fandt min eene GuUering i mit Øre, ieg tabte, 
oc vden Twiffl haffwer sit fast i Puden, efftersom den war 
en Slange Ring, den kom intet igien, ihwad ieg snackede 
for hender. Hun leete quan[ts]wiill effter den i Skarnet 
der vde. Hun wiste, at ieg torde icke tale om att hafiwe 
mist den. 

Slosf. kom paa de Tiider siælden op; Peder lensen 
betiente mig^). . Kongl. Majt war stacket Tiid syg, døde 



*) 1 Randen er bemærket: »Paa dé Tiider war 6 Fanger miine Na- 
boer. De 3 ware Bønner fra Femeren, som beskyltis for at haffwe 
fart Faaer ud, de andre 3 danske. De holte sig i toe Deele sammen, 
oc som de danske ware Døren næst, saa loed ieg dem spiife; de ware 
oc fængselet nogen Tiid førend de andre. Naar de danske effter 
derris Sædwane sang derris Morgen oc Afften Psalmer, saa skraalte 
de tydske aff Liiff oc Styrcke anden Sang for at døffwe dem; sang 
mesten Dorothee Wiifle.' — En tydsk Redaktion af Folkesangen om 



191 

hastig den 9. Februarii 1670. Oc som samme Dag Klocken 
taal bleff ringet paa Slaatlet, kunde ieg wel wiide, hwad 
ded haffde att sige, men Quinden icke. Wii talte med 
hwer andre derom, hwem ded kunde wære; Hun kunde 
wel mercke paa mig, att ieg war sorgefuld, oc sagde hun: 
»Ded kunde wel wære for Kongen, thi ded sidste ieg saae 
ham her i Trappen stiige aff Wognen, da kunde hånd 
kummerlig gaa, oc sagde ieg wed mig selfif, att hånd giorde 
ded icke lenge. Er hånd døe, saa kommer I løfl, ded er 
wist.« Ieg tav oc tenkte anded, som oc skeede. Imod 
Klocken 4^ bleff i gemeen lagt Ild i Bileggeren der vde, oc 
ded aff en Dreng, Chresten da haffde. Den kalte ieg til 
mig til Døren oc spurte ham, huor for ded ringte Klocken 
tolff en heel Tiime. Hånd swarte: »leg maa icke sige 
ded; ded er mig forbøden.« Ieg sagde, att ieg skulle 
icke røffwe ham. Saa sagde hånd da, att Kongen war 
død i Morgenstunden. Ieg loed Taarene derris frii Gang, 
som ieg haffde forholt, hwor vdoffwer Quinden forundrede 
sig oc giorde en lang Snak. Ieg tav til alt ded, hun 
sagde, thi ieg troede hender aldriig; bad hender spørge 
Chresten ad, naar Døren luctis op», hwad den Ringen be- 
tyde. Hun giorde saa, men Chresten swarte hender, att 
hånd wiste ded icke. Slosf. kom selff op samme Afften, 
men talte intet med mig. Om anden Dagen til Middag 
kom hånd oc op. Ieg begierte att tale med hannem oc 
spurte, huorfor der bleff ringet. Hånd swarte mig saa 



den hellige Dorothea finder man i Des Knaben Wunderhorn 
2 Th. S. 325— 27. Paa Dansk haves Visen i Nyernp's og Rasmus- 
sen's Udv. af danske Viser fra det 16—18 Aarlj, 1 D. S. 29—34. 



192 

sposk: »)Wat is lu daran gelegen? Lyded het nicht alle 
Dage?« leg swarte hannem oc noget wreedeligen: »)Wat 
mii daran gelegen is, dat wet Gott! Dat wet ick ock, 
dat f5r lues Glicken de Klocke oppet Slot nicht wird 
gelydt!« Hånd tog sin Hat aff, giorde en Rewerentz oc 
sagde: »Wallet ånders nicht, dat de Frue mii wolde?« 
leg swarte: »)Iu St. Mårten kombt ock wol en Mahl^).« 
»St. Mårten?« sagde hånd oc loe, gik dermed bort oc vd 
til Walter, stoed meget lenge oc hwiskede med hannem 
for Hullet; ded kunde ieg see, ded wiste handweP). Hånd 
haffwer vden Tuiffl sagt ham Kongens Død oc giort han- 
nem Haab att komme aff sit Fengsel. Gud tenkte et 
anded. Walter bleff syg, laae lenge heel elendig. Hånd 
war slem imod Chresten, tog Skarnet affGolffwet oc kaste 
i Madden, spøttede i Øllet oc loed Chresten see derpaa, 
naar hånd skulle tage Kanden bort. Chrestens Titler ware 
hwer Dag Tyff oc Schelm, saa let er att efftertenke, 
hworledis Chresten plægede hannem. Naar ieg sendte 
hannem noget Maed ind, som Saad oc Steeg, da kom 
Chresten vd dermed igien oc sagde, hånd wille icke haffwe 
ded. Ieg bad Chresten lade ded staae hoes ham, hånd 
aad wel siden. Ded skeede engang, oc loed Chresten mig 



') Man mindes herved, hvorledes Korfils Ulfeldt i- sin Tid havde 
oversendt Peder Vibe et Exemplar af sit Skrift -Høytrengende 
Æris Forsuar«etc. med følgende -Devise«: Chaque pourceau 
a son St. Martin; tu n'échapperas pas, mais auras le 
tien; se Histor. Tidsslirift 3. Bd. S. 410 Anm. 

2) I Randen er tilføjet: ^D&r ieg skulle haffwe Klæder, begierte ieg 
Serge Klæder. * Da spurte Slosf. mig ad, for hwem ieg wille serge, 
oc ded saa sposk. Ieg swarte: * Dat is nicht for lu Mom; de kombt 
mii nicht toe for to truren. All is lu Mom lang todt, so men ick, 
dat li doch y^ol Orsake hefft to truren, so wol als ick.» Hånd 
sagde att wille berette ded; ieg bekom intet strax * 



-«•- 



.'-', 



193 

see ded, att ded war fylt med Snaat oc Skarn i). Naar 
Chresten skulle wende Walter i Sengen, da skreeg hånd 
saa erbarmelig, saa ieg haflfde Medliidenhed med hannem 
oc bad Chresten icke wære saa vbarmhiertig imod hannem. 
Hånd loe oc sagde: »Ded er en Schelm.« leg sagde: »Da 
er hånd nu vnder hans Oflfwermands Hænder. « Ded behagede 
Chresten wel. Walter piintist lenge ; endeligen forløste Gud 
hannem. Hånd stoed Liig i Fengselet, indtil hånds Broder 
kom, som loed hannem begraflFwe i den tydske Kircke^). 

Der ieg fornam, att Karen kunde komme til mig 
igien, oc denTiid war omme, ieg haffde loffwet den anden 
att beholde heiider, kom Cathrine neer, oc Karen til mig 
igien. Ded war let att bringe til Weye, thi Slosf. war icke 
wel tilfritz med Cathrina; hun gaff ham intet aff siine 
Penge , som hun haffde loffwet hannem, vden Snack i Ste- 
den, att ded war icke hans Alvor, hånd wille haffwe noget 
aff hender e^c. 3). Slosf. begynte oc flux att foracte mig, effter 
som hånd fornam, att min Forløfining icke war att wente. 

Der Tiiden war, som ieg war want wed att lade mig 
berætte, bad ieg Slosf. att bringe tilweye, att ieg maatte 
faa Hoff-Predicanten, D. Hans Læt*); den forrige Hoff 



') I Randen er tilføjet: »Chresten bar mig engang et Bree att see, 

hworledis Walter haffde holet Krummen vd oc stoppet ded fuld aff 

Straa oc Skarn, iq sit eget Skarn!* 
^) Efter en anden Angivelse blev han begravet i Holmens Kirke, se 

Becker' s Samlinger 2 D. S. 237 Anm Han dede i Slutningen af 

April Maaned 1670. 
•^) I Randen er tilføjet: 'Slo[s]f tog oc Quinden skarp til Examen. att 

hun haffde sagt mig, att Kongen war dee: ded skulle icke gaa saa 

wel, som ieg troede. Hun gaff ham Styck for 5ty/E.« 
*) Hans Sørensen Leth var født 1625, blev 1652 Rektor ved Sorø 

Skole, 1656 Præst til Ringe og Herringe Menigheder, 1658 kon- 

13 



194 

Predicant, D. Mathias FoB, haflfde skrifftet mig første Gang 
i mit Fengsel. Slsf. bragte min Begiering an; bleff aff 
Kl. Majt. oc bewilliget. D. Hans Læt war alt neere i 
Taarnet, men bleff igien vdkalded, fonnedelst att Encke 
Dronningen (som enda war paa Slottet) ded icke wille; oc 
loed Slosf. mig sige wed Peder lensen, att Kongen haffde 
sagt, ieg skulle bliffwe wed den Præst, ieg war want wed, 
saa att de preperatorta , som ded christelig Maaltiid be- 
høffwede, bleff til anden Dagen hensat, da Mag. Buck kom 
til mig oc v-sædwanlig hælsede mig, ynskede mig med 
lang Sermon Lycke til mit Forretagende, tittulerte mig: 
Ihr Gnaden. Der hånd satte sig, sagde hånd: »Ich hatte 
gerne gewiinschet, das D. Hans Læt wehre an meine Stelle 
gekommen.« Ieg swarte: »Das hatte ich auch gewiinschet.« 
»la«' (sagde hånd), »ich weis wol, warumb Ihr das so 
woltet haben. Ihr wollet neues wifien, vnd das ist mir 
verbohten. Ihr habt schon einen vmb's Brot gebragt.« 
Ieg spurte hannem, om ieg nogen Tiid haffde begiært aff 
hannem att wiide nyt. »Nein« (swarte hånd), »Ihr wifiet 
wol, das Ihr von mir nichts wtirded erfahren; darumb habt 
Ihr mir auch nicht gefraget.« »Meint der H. Mag. dan« 
(sagde ieg), »das ich D. Hans Læt håbe begehrt vmb 
neues zu wiiSen?« Der stutzet hånd noget; sagde endelig: 
»Ihr habt D. H. Læt haben wollen vmb fiir Euch beym Konig 
zu sprechen.« (Ieg sagde:) »Dar kan wol etwas an sein.« 
Derpaa begynte hånd att forbande sig paa adskillige Maader 
(ieg icke før haffwer hørt)i): om hånd icke haffde talt 



gelig Konfessionarius og Over-Hofprædikant, 1675 Dr. theol. Han 
døde 1688. 
^) 1 Randen er bemærl^et: *Iblant hånds gruelige Eeder war oc denne, 
• das er an der lungen mogte verlåhmen, wan er nicht fur mich 



195 

for mig? (leg tenckte> ieg troer nok, du haflFwer talt om 
mig, men icke til ded beste). Hånd haffde flyd mig en 
Bog , som ieg endnu haflFwer, er : St, Augustini Manuali[sic\ ; 
den haflfde Statholder Gahel kiøbt, ded sagde hånd tiire 
end som engang, soer »>bfey Gott, das hatte dem Herrn 
Stathalter 1 Rdr. gekost« (mig fait ind de 5 tusinde Rdr., 
Gahel fik, for wii kom vd fra Borringholm ^ ) , men ieg 
sagde intet dertil; maaske hånd derfor repeterte den GaflFwe 
saa tit). Ieg spurte hannem, hwem ieg haflfde bragt om 
Brøded. (Hånd swarte:) »Hans Balcke! Der hat Euch 
gesagt, das Rentmeister Gabel Stathalter is, vnd das hatte 
er nicht thun sollen.« (Ieg sagde:) »Ich glaube nicht, 
das Balke hat gewust, das er's nicht sagen solte, dan er 
hat's mir nicht als eine Heimligkeit gesagt. Man solte 
kSnnen sagen, der H. Magister hatte Balke vmb's Brot ge- 
bracht.« Der bleflT hånd flux fortørnet for, oc der oflPwer 
fait adskillige disputte^). Hånd begynte saa gott som fra 
ded første igien, att ieg wille haflfwe D. Læt, hånd wiste 
wel hworfor. Ieg sagde: »Ich'bin nicht eigentlich darauff 
gestanden D. Læt zu begiåren, sondem, wo nicht ihm, 
dan den Schloz-Prediger oder einen andern.« (Hånd 
spurte:) »Warumb einen andern?« (Ieg swarte:) »Darumb, 
das es nicht alleweile dem H. Magister gelegen ist. Ich 



gesprochen.'t Åaret effter slog G\id hanhem med Læhmelse paa 
Tungen, hleff rørt aff Harme, leffwede saaledis 8 Dage, haffde Santz, 
men icke Mæle, oc døde; dog leffwede den Dag, att der en anden 
Prest betiente mig.'^ 

^) Jvfr. S. 7 Anm. 

^) 1 Randen er tilføjet: •Fornam da, att ded war Aarsagen, huorfor 
Balcke kom borti^ — Jvfr. S. 135 Anm. 2. 

13* 



196 

håbe 10, 12, ia 14 Tage nach ihn warten mufien, vnd 
das låtzste Mahl taht er sein Ambt in groBer Eyle, so 
das es nicht seine Gelegenheit ist zu kommen, wan ich 
ihm begiåre.« Hånd saed oo wæffwede i Ordene, wiste 
icke ret, hwad hånd wille sware, sagde endeligen: »Ihr 
meint, nu sol es beBer gehn, weil der Konig Friderich 
todt ist. Nein, Ihr betrigt Euch! Es wird mit Euch 
schlimmer gehen, schlimmer wird es Euch ergehen!« Oc 
som hånd altererte sig, saa bleff ieg sædeligere oc med 
. Sactmodighed spurte : hworfor ded? oc hwor aff hånd slut- 
tede ded? Hånd swarte: »Ich schlielle das darauB, das 
Ihr habt Ewren Willen nicht kriegen konnen einen andern 
Prediger vnd Bei[ch]t Vater zu erlangen; so ich versichre 
Euch, es wird her nachmahls nicht befier. Ist K5nig Fride- 
rich todt, so lebt Konig Christian.« leg sagde: »Das ist 
ein schlecht Fundament \ Ewre Drew-Worte haben keinen 
Grundt. Håbe ich dis Mahl keinen andern Beichtvater 
konnen erlangen, darumb ist es nicht gesagt, das ich ein 
ander Mahl nicht solte einen andern bekommen. Vnd was 
håbe ich gethan, das es vor mich kondte schlimmer wer- 
den?« Hånd bleff alt wreer oc wreer oc raabte høyt nogle 
Gange: »Schlimmer, ia schlimmer wird's werden.« Saa 
swarte ieg oc wreedeligen: »Ey, so laat het heran weyen. « 
Derpaa bleff hånd heel tavs, oc sagde ieg: »Ihr habt mir 
eine guthe Vorbereitung gemacht; nu, in Gottes Nah- 
men ! « Derpaa sagde ieg mit Skrifftermaal , oc hånd 
giorde sit Emt)ede oc gik saa bort foruden anden Affskeed 
end Haandfaaen. Ieg spurte siden, att førend M, Buck 
kom til mig, gik hånd til Slosf., som laae til Sengs, oc bad 
ham, att hånd wille sige til Knud, som da war Kammer 



197 

Page^), hwilcken sacramensk Qninde ieg war, hwor ieg 
haffde graffwet et Huul i GulflPwet for att tale til Doctern 
(som war en Vmulighed) , oc ieg haffde practiceret for att 
komme op oc see paa Platzen; bad nogle Gange sige 
Kammer Pagen ded oc tii Gange: »Das ist ein sacramensk 
Weib2)!« 

Samme Åar sidst i April bleff min Dør opluct om 1670. 
Efftermiddagen, oc kom Slosf. med nogle Damer, som holte 

' sig noget til Siide, førend hånd haffde sagt: »Hir sind welke 
Hoff lomfern , de hebben Verlof an lu toe spreken.« 
Først kom ind en lomfrue, som ieg icke kiendte. Der paa 

, kom ind.Hertzoginnen aff Gltiksburg, Frøeken Augttsta^), 
hwilcken war kiendelig nok for mig, thi hun war icke 
møget forandret. Der effter Curfyrstinnen aff Saxen*), som 
ieg oc nok kunde kiende paa sin H. Fader, oc sidst 
worris allernaadigste Dronning, som ieg meest beskuede, 
oc fant de Limamenter i henders Ansict, saaledis som 
Peter lensen hender haffde beskreffwen, saae oc en stoer 
Demant paa henders Årmlaas oc en paa Fingeren, huor 
Handsken war opskaarren. Hendis Majt støttede sig til 
Slagborded strax effter Helsen, F. Augusta løb hid oc did 



') D. e. Adam Levin v. Knuth, Christian Vs bekjendte Yndling. 

'^) I Randen er bemærliet: •Christen, som war ille tUfritz med Karen 
saa wel som med mig, tittiUerte ofi en Dag, der hånd sagde noget 
Pil en aff Huufi-Geraads Karlerne, huor offwer hånd spurte Chresten: 
hwem ded haffde sagt? Christen swarte: *Hun, der sidder, hoes hender 
der oppe.* Der ded mig bleff berettet, loe ieg oc sagde: »Ded er ræt 
nock; toii erre begge toe Hunner •,• 

*) Augusta af Giucksborg (f. 1633 f 1701), gift med Hertug Ernst 
Gynther af Sønderborg. 

*) Jvfr. S. 95. 



198 

i hwer Wraa, Curftirstinnen holte sig wed Døren. F. Au- 
gusta sagde: »Fi, was is hir ein håUlich Gemach! Hir 
konte i«h nicht einen Tag in leben. Mir wundert, das 
Ihr habt es so lange konnen aulSharren. « leg swarte: 
»Das Gemach ist nu so, als es Gott vnd Ih. Majt. gefalt, 
vnd so lange Gott wil, so werde ich's aufiharren k6nnen.« 
Saa gaflf hun sig i Snak med Slosf. , som war halflP fuld, 
oc talte med hannem om Balckis Giflftermaal, som eflfen 
haffde Bryllup samme Dag med sin tredie Hustrue; talte 
ille om att giffte sig saa tit, oc Slosf. swarte allehaande 
Galskab der til. Hun spurte mig, om ieg haffde Lopper, 
leg swarte att wille lewere hender et Regiment Lopper, 
om hun wille haffwe dem. Hun swarte hastig med en 
Eed oc soer, hun begierte dem icke. leg bleff noget spotsk 
offwer herders Spørfimaal oc fortreden offwer den Glæde, 
hun wiiste i min elendige Tilstand, huor for, der hun spurte 
mig, om ieg oc haffde »Filz oder Wandtleiifie« , swarte ieg 
hender med et Spørfimaal oc spurte hender, »ob mein 
Schwager Hanihal Sehested noch lebte^)?« Ded Spørfi- 
maal giorde hender lit taws, thi derpaa formerkte hun, att 
ieg kiente hender. Hun swarte intet. Curfiirstinnen , som 
wel haffde hørt om de Intrigiær med min Swoger oc F. 
Angusta')y gik i ded samme strax til Borded (der laa 



^) Han var død for mere end SJ Aar siden, nemlig den 13. Sep- 
tember 1666. 

^) Efter Sammenhængen maa man vel antage, at der herved sigtes til 
en tidligere Kjærlighedsforstaaelse mellem de to nævnte Personer, 
og heri har man da maaske Nøglen til den fjendtlige Stemning, 
som Hertug Ernst Gynther idetmindste til en Tid nærede mod 
Hannibal Sehested; se Becker, Samlinger 1 D. S. 51. 



199 

den Bog, som Karen læste vdi, oc hun da haffde ført ind 
med sig), tog Bogen, slog den op oc spurte, om ded war 
min Bog. . leg swarte , att ded war Quindens , som ieg 
haffde lært att læfie, oc som ieg gaff Curfiirstinnen sin 
tilbørlig llttel aff Durchleuchtigkeit , sagde F. Augusta : 
»Ihr irret! Ihr verdenckt Euch ! Sie ist nicht die, Ihr meint.« 
Ieg swarte: »Ich irre nicht.« Der effter giorde hun ingen 
wiedre Tale, gaff mig Haand foruden att sige et Ord. Den 
naadige Dronning saae immerfort sø[rg]modig vd, talte 
intet. Der Hindis Maj. bød mig Haanden, kyste ieg hen- 
ders Haand oc holte den fast, bad Hs. Maj. intercedere for 
mig, i ded ringste for nogen Lindring i mit Fengsel. 
Hendis Majt. swarte icke med Ord, men med grædende 
Taarer. Lige saa giorde oc den dydige Curfurstinne ; hun 
græd meget weemodelig, Oc der de komme i ded anded 
Rom, oc min Dør war luet, sagde baade Dronningen oc 
Curfiirstinnen: »Das ist Stinde so mit ihr zu handlen!« 
En hwer drog derris Skuldre oc sagde: »Gott gebe, das 
es bey mir stunde! Sie solte dar nicht sitzen.« F. Au^ 
gusta hastede paa dem att gaa oc siden klagede dem for 
Encke Dronningen, som sagde, att ieg haffde mig ded selff 
att tacke; ieg haffde fortient wære att handles med end 
som saa. 

Der Kongens Liig war bortført, oc Encke Dronningen 
aff Slottet, begierte ieg aff Slozf. , att hånd paa miine 
Wegne wille anholde om en anden Præst mig att betienne, 
enten Slots Præst, Holmens Præst eller den, som betiente 
Fangerne; thi maatte ieg icke faa anden end M. Buk, 
saa maatte de tage Synden paa sig, som der war hoes, 
thi hannem wille ieg intet meere skriffte for. Ded warte 



200 

noget, men endeligen bleff mig bewillet Sloz-Præsten, som 
da war iHf. RoåolS Moth ^). Gud, som altiid haflPwer staaet 
mig biie i all min Widerwertighed, som haflPwer sendt mig 
v-formodentlig Trøst i min Sorrig oc BedrøflPwelse, hånd 
sendte mig en merckelig Trøst i denne Mand. Hånd 
trøstede mig med Guds Ord, hånd war en lærd oc om- 
giengelig Mand, oc hånd war min Talsmand hoes Kl. MajL\ 
Den første Naade, hånd bragte mig til Weye, war, att ieg 
bekom ded anded Rom 1(>71 den 16. luli oc Bispen D. 
I[e]spers Postil 2). Siden eflfterhaanden større Naade, i 
ded att ieg bekom Naadsens Penge 200 Rr. til selflF att 
kiøbe mig for, hwad Klæder ieg wille, oc hwad ieg wille 
haflPwe Tiiden med att fordriflfwe ^). 



M Søn af Livlægen Povl Moth, og saaledes Broder til den senere 
Gehejmeraad og Oversekretair Matthias Moth og til Sophie 
Amalie Moth, Christian V.s Elskede. Han var født 1642, blev 
1662 Præst til Hasle og Braaby Menigheder, L665 Hofprædikant, 
1672 Vice-Biskop i Odense og Sognepræst til St. Knuds Kirke 
sammesteds; døde 1675. 

^) Hermed menes naturligvis Jesper Broch mand s bekjendte Værk. 

3) I Randen er bemærket: »Nogle aff miine Penge anwente ieg vdi 
Bøger, oc er ded rfierckeligt, cUt ieg fik aff M. Bikks Beger, (der de 
hleffue auctionerete^ adskillige, oc iblant andre den stoere FoUlant 
Hartilegluin, som hånd icke wille laane mig. Vdskreff oc verterte aff 
adskillige Haterier aff spanske, italienscke, franzeske oc tydske Authores. 
Fornemmeligen tuiskreff ieg oc offuoersatte paa ded danske S[p]rog de 
QuindiS'Persohner aff adskiUige Stand oc Byrd, hwilcke aff Authores 
roofiwærdig ihuekommis som striidbare^ troefaste, kyscke, forstandl[g]e 
RegentlDner, taalmodige, stanthaftlge oc lærde. — Martilegium er uden 
Tvivl en Skrivfejl forMartiloglum, hvilket atter maa forstaaes som 
Martirologium. Efter Hain ^Repertorium biblidgraphicum Vol. 2 
pag. 371) fører det ældste trykte tydske Martyrologium Titelen: 
Marti logium der heiligen (Strassburg, 1484, Fol.), og det er da 
rimeligvis netop denne Udgave, Leonora Christina har ejet. løvrigt 
have ogsaa et Par af de ældste franske, og engelske Martyrologier 



201 

Samme Aar bleff Henders Maj, Dronningen fructsom- 
melig, oc Hs. Mis, Frue Moder, Landt-GreflPwinnen aff 
HæBen, kom hid for att legge hender i BaBel-Seng. Den 
6. Septem, besøgte Hendes Durchleuchtighed mig vdi mit 
Fengsel, wille wære vbekiendt i ded første; haffde i sin 
Følge en Princefie aff Curland^), som war troeloffwet med 
Landt Greff, henders Søn, sin Hoffmiesterinne, en Wallen- 
Stein aff Slæct, oc sin Hoffmesters Frue. Landt Greff- 
winnen hælfiede mig med et KyB, oc siden de andre. Den 
sidste, som ieg da icke meere kiendte, men hun haffde 
kiendt mig før i Weistanden in den Hag, da hun war 
lomfrue hoes Greffwinnen Leuenstein, hinder kom Taarene 
i Øygnene. Landt- Greffwinnen beklagede min onde Skiæffne 
oc slette Tilstand. leg tackede Hendis Durchleuchtighed 
for den naadige Medliidenhed, hun haffde med mig, sagde, 
att Hendis Durchleuchtighed kunde meget hielpe til att for- 
lindre miine-Baand, om icke gandske att synderriiffwe den- 
nem *^). Landt- Greffwinnen smiilede oc sagde: »Ich sehe 
wol, Ihr nembt mich an flir eine andre.« leg sagde: »Ihr 
Durchleuchtigkeit Port vndAnsehn wird Ihren Stand nicht 
konnen verbergen, wehre Sie schon in Bawer Kleider.« 



Titelen: Marti Uoge eller Martiloge. — Med Hensyn til de 
ovenfor omtalte Oversættelser og Uddrag af fremmede Forfattere 
kan det bemærkes, at vi her have at gjøre med de allerførste For- 
arbejder til Leonora Christinas i det Følgende oftere omtalte Værk: 
Heltinders Pryd. 

') Marie Amalie, Prindsesse af Kurland, trolovet (1673 gift) med 
Landgrevinde Hedvig Sophies næstældste Søn CarL 

') Samme Aar, den 18. April, havde Leonora Christinas Døttre ind- 
givet en Ansøgning til Kongen (skrevet paa et blaat Silkebaand) 
om, at Moderen maatte blive løsladt. Den er trykt i Molbech s 
Nordisk Tidsskrift f. Historie etc. 1 Bd. S. 574. 



202 

Ded holte hun aff, loe oc skiæmtede, sagde, ded skulle 
hun icke haffwe troet. Hoffmesterinnen sandede med mig 
oc sagde att haffwe wel sagt, att ieg skulle kiende hender 
paa henders ftirstelige Ansehn. Der effter sagde Landt 
Greffwinnen: »Ihr kennet diese nicht,« oc tog paa Prin- 
celSen aff Curland; sagde saa, hwem hun war, saa oc, 
hwilcken war henders . Hoffmesterinne , oc hwem henders 
Hoffmesters Frue war, som war den, om melded er; talte 

om den Medliidenhed, samme Frue haffde med mig, oc 

* 
sagde der hoes : » Et moy pas moins. « leg tackede Hen- 
ders Aliesse tres humblement et la prioit en cette occation de 
faire voir sa généreuse conduitte. Hendis Durchl. saae til 
Slsf., lige som hun wille sige, att wii icke for lenge skulle 
tale fransøsk, tog sin Handske aff, gaff mig Haand, trygte 
min Haand oc sagde: ^Croyez moy, je fairez mon possible.a 
leg kiiste Hs. Durchl. Haand, oc derpaa tog Hs. Durchl. 
Affskeed med et Kiifi. 

Den dydige Landt Greff. holte sit Ord, men kunde 
intet vdrette. Der Hs. Majt. Dronningen war i Barnenød, * 
gik hun til Kongen, tog Løffte aff hannem med Haand oc 
Mund, att der som Dronningen fødde en Søn, da skulle 
ieg komme paa frii Foed. Gud forløste Hs. Majt den 11. 
1671. Oct. om Natten imellem 1 oc 2 med worris Croon Printz. 
Der alle nærwærende, som billigt, glædde sig offwer Prin- 
sens Fødsel, sagde Landt Greff.: »O, wie wird die ge- 
fangene sich frewen!« Encke Dronningen spurte: »Hwor- 
for?« Landt Greff. sagde Kongens Løffte. Encke Dron. 
harmede sig saa, att hun fik ont, løste op om sig oc 
sagde, hun wille hiem, wille icke biie, intil Barnet bleff 
christnet; hendis Caret kom paa Slos Platzen. Kongen 



203 

persuaderte hender endeligen att biie, intil Daaben war 
forrettet, maatte loffwe hender med Eed, att ieg skulle 
icke komme lofi. Ded fortrød icke liided den dydige 
Landt G., att Dronningen kom henders Son til att bryde 
sit LøflFte; stoed paa ded, att en Konge burte att holde 
sit LøflFte. Encke Dron. swarte: »Mein Sohn hat vorhin 
ein Geliibt gethan, das hat er mit dem Versprechen an 
Ewer Liebden gebrochen.« Landt G. sagde endeligen: 
»Kan ich nicht die gefangne die Freyheit zu Wege brin- 
gen, dan zum weinigsten, das sie meiner Vorbitte halber 
an einem andern befiern Ort mit etwas Freyheit mogte 
gefiihret werden. Es ist dem Konige doch nicht reputiirligy 
das sie da sitzet. Sie ist doch eines Konigs Tochter, 
vnd ich weis, das ihr in vielen Vnrecht geschicht.i« Encke 
Dron. harmede sig oflfwer de Ord oc sagde: »Nu sol sie 
nicht auB kommen; da sol sie besitzen bleiben /« Landt G. 
swarte: »Wil Gott, so wird sie wol auB kommen, wan schon 
Ihr Majt es nicht woUen,« stoed op oc gik vd. 

Den 18. Oct loed Hoflfmesterinnen Wallenstein kalde 
Peder lensen Tøtzløflf til sig oc eflfter Befaling lewerte 
hannem en Bog tittuleret: D. Heinrich Mullers Geistliche 
Erquickstunden ^), den med en naadig Helsen fra Lånt G. 
mig att tilstille. leg loed samme Dag wed Tøtzløflf aflf- 
legge min plictskyllige Tacksigelse imod Hs. Durchl. , oc 
bragte Tøtzløflf Bogen med sig igien med en tienstlig An- 



M Et i sin Tid overordentlig yndet Opbyggelsesskrift, der udkom 
første Gang 1664 og derefter i utallige Oplag paa Tydsk og andre 
Sprog. Ogsaa paa Dansk haves der — fra 1667 af — flere Ud- 
gaver af denne Bog, ja et Uddrag af den ved Chr. Østergaard er 
endog i den nyeste Tid (1816—56) udkommet i 3 fors kjell i ge Oplag. 



204 

1 

moding til Hoffmesterinnen , att hun hoes Hs. Durchl. ded 
wille søge att formaa, att Hs. Durchl. mig den høye 
Naade wille bewiifie oc sætte sit Naffn oc symbolum i 
Bogen til en Admindelse aflp Hs. Durchls. Generosité oc 
Goedhed. leg beklagede mine Wilkor endoc vdi ded, att 
ieg paa dette Sted Hindis Durchls. høye RooB oc priifi- 
werdige Welgierninger icke kunde vdbreede oc giøre den- 
nem Werdenbekiendt; wille derfor giøre ded, ieg formaatte, 
oc Hs. Durchl. med gandske fiirstlige Familie indslutte i 
miine daglige Bønner til all Siæls oc Liiffs Weistand (ieg 
haflPwer ded giort oc wil ded giøre, saa lenge Gud vnder 
mig LiiflF). 

Den 23. Octob, bekom ieg Bogen igien wed TøtzløflP 
oc fant bag i Bogen skreflFwen med Landt GreflPwinnens 
egen Haand effterfølgende : 

167L 
Ce qui West pas en ta puissance, 

Ne doit point troubler ton repos; 

Tu balance mal å propos 

Entre la crainte et Vespérence. 

Laisse faire ton Dieu et ton roy^ 

Et suporte avec passience ce qu'il résoud pour toy. 

Je prie Dieu de vom faire cette grdce, et que je vous 
puisse tesmoigner, combien je suis 

Madame 

Vostre tres affectionée 
å vous servir 




205 

Bogen er endnu i min Giæmme; oc loed ieg wed 
TøtzløflP bede Hoflfmesterinnen min allerydmygeste Tack- 
sigelse hoes Henders Dlirchl. att aflPlegge oc siden, der 
Landt G. war reifieferdig, mig wed samme Leilighed re~ 
commendere i Hs. Durchl. continuerlige Naade etc, 

Samme Aar 1671 kom Karen Nelfi Daatter fra mig 
for Suagheds Skyld. En Nat war hoes mig en Quinde wed 
NafFn Margrete, som war en Worning i Holstein. War løben 
fra sin Hoesbunde, en meget v-skickelig Bonde Kone, huorfor 
hun oc om anden Dagen imod AflPten kom bort, oc en wed 
NaflFn Inger kom i hindis Stæd, et locket Quindfolck. 
Samme Quinde gafF sig vd for att wære en Ecte Quinde 
oc Encke aff en Vnder Officerer; haffde lenge tient i 
Hamborg oc werret Waagkone hoes Bafiel Quinder. Med 
denne gik ded mig saa, som offte skeer, att man ad- 
stunder til en Ting til sin egen Fortrid. Chresten haffde 
talt for denne til Slosf. oc roost hender for mig, men 
Slosf. tog effter en andens recommendation den for*^ Mar- 
grete. Saa lenge att der war Haab, att Landt G. skulle 
erlange min Friihed, saa lenge war denne Quinde skickelig, 
men siden begynte hun effterhaanden att lade see, hwad 
der stak i hinder, oc att hun icke lignede Dina forgiæffuis. 
Hun giorde mig allehaande Fortred, som ieg tog imod meS 
Taalmodighed, tenkte wed mig seslff, att ded war endnu en 
Widerwertigheds Prøffwe, som Gud mig paalagde, oc rant 
mig offte Dinæ Bedriffter i Sinde , oc ieg tenkte : Monne 
denne icke skulle hitte paa en Dinas Træk? (Hun er goed 
derfor, haffde hun en Anfører, som Dina haffde). Iblant 
anden Fortred, som icke kand regnis iblant de smaa, war 
denne, att ieg engang war icke frisk, haffde lided eller 



206 

intet sofFwet om Natten oc lagt mig om Dagen att soflFwe 
paa Sengen; da wille hun icke vnde mig den Roelighed, 
men gik sacte hen paa sine Saacker oc targede en Hund, 
ieg haffde^), til att knurre for att wæcke mig. leg spurte 
hender, huorfor hun wille icke vnde mig att soflPwe. Hun 
swarte: »leg wiste icke, att I soflF.« »Huorfor« (sagde 
ieg) »gik I da paa Eders HoBe- Saacker?« Hun swarte: 
»Saae I ded, da soff I icke,« loe inderlig sacte hoes sig 
selflF (hun saed altiid for mit Bord oc wente Ryggen til 
mig; om ded war, fordi ded eene Øye war vde, att hun 
saed saa for Dagen, wed ieg icke). Ieg gad icke holdt 
Samtale med hender, laa stille, oc tenckte hun, ieg soff, 
stoed atter op oc targede Hunden. Ieg sagde: »I drister 
paa min Taalmodighed, men løber Gallen offwer for mig 
engang, saa skal I wist faa noget anded att see, I for- 
bandede slemme Ting!« »Forbandede slemme Ting!« sagde 
hun wed sig selff oc loe saa sacte. Ieg bad Gud regiere 
mig, att ieg icke skulle forgriibe mig paa ded Affskum. 
Oc som ieg da haffde ded anded Rom (som melded er) 2), 



M I Randen er bemærket: •Samme Hund war en aff irlandsk Art, 
icke smuk, men meget troe oc wiifi. Hun soff hwer Efftermiddag 
paa Stoelen, oc naar hun saa soff, saa loed hun siine Hænder falle 
need. Der pafiede Hunden paa oc løb hen stiltiiende oc beed hender 
i Pingerne, saa Bloded gik vd. Na^ar hun skied siine Taaffler aff, 
tog hånd en oc saed offwer. Vden blodige Fingre eller Been fik hun 
den icke. igien. • 

^) I Randen er bemærket: •An. 1672 den 4. Maj bleff en aff Huufi- 
Geraads Mændene paagreében i Tyffweri, hwilcken Adam Knudt, da 
Cammer luncker, selffwer haffde seet tage Ducater aff Kongens Boxer, 
som hengte paa Weggen, en Morgenstund tiilig. Ferst war hånd nogle 
Tiimer min Naboe i den Myrcke Kircke, siden bleff hånd sat i Traal' 
hullet, oc sa^ som hånd skulle piinis, bleff hånd derom himmeligen 



207 

saa gik ieg der op, spatzerte imellem 4 oc 5 Slæt. Hun 
plaskede oc toede der vde, spilte Wand ret der, som ieg 
tog min Gang. Ieg sagde hender nogle Gange, hun skulle 
lade sin Toen wære, hun kaste alt Wanded hid oc did 
paa Golflfwet, ieg giorde miine Klæder skiden, oc stønnem 
war der icke en Taar til Hunden att dricke, oc Taarn- 
giemmeren skulle hente Wanded henne wed Køcken Posten. 
Alt ded hialp intet. En Dag lystede ded hender, att ret 
som Klocken haffde slaget 4, gik hun vd i ded anded 
Rom oc slog all Wanded vd paa Golffwet, kom saa ind 
igien. Der ieg kom i Døren, bleff ieg ded war; foruden 
nogen Ord slog ieg hender først paa den eene oc saa paa 
den anden KiæflPte, saa Bloded stoed vd afF Næfie oc 
Mund, oc hun fait imod sin Sla[g]benk oc støtte sit Skinne- 
been Hudden aflf. Hun begynte att bruge Mund oc sige, 
att hun aldrig fik saadan Ørfigner i siine Dage. Ieg sagde 
strax: »Holder Kiæflften, ellers I skal faa fleere aff dem! 
Ieg er endnu ickun lit wree, men giør I mig ret wree, ieg 
skal lemmelæste Eder!« Hun taw for den Gang, men 
giorde all den smaa Fortred, hun kunde. Ieg tog ded alt 
med Sactmodighed an, fryctede for, att ieg skulle forgriibe 
mig paa hender. Hun wiste intet, hwad hun wille hitte 
paa for att giøre mig Fortred med. Hun haflfde et Sølff 



adwaret (huilck[e]t dog war forbøden), saa att, der Bødelen kom, 
war hånd hengt. SkuUe heede, hånd haffde [hengt] sig selffwer, som 
effter Øyesyn icke war muligt; oc fantis hånd med et Klcede om 
Halsen, hånd war qucUt i, som war en aff Chresten Taamgiemmers 
Børns Bleer. De Fanger, som saed tiden for, sagde oc Tiiden, naar 
Chresten war i Traalhullet. Chresten bleff min Ndboe, kom quans- 
wiifi for Retten, bleff frii kient oc [kom] igien i sin Tienneste. • 



208 

Fingerbyl, som stoed en andens Naffn paa; ded sagde hun 
att haflFwe funden i noget GulflPskarn paa Gaden. leg 
spurte hender engang, hwor hun hafFde funden ett Par 
Tørklæder, hun haffde, aflf hollandsk fiint Lærrit med Knip- 
ling om, som oc stoed andris Naffn paa, syed med blaa 
Silcke oc di ff'erent "Naffn paa hwert. Dem haflPde hun kiøbt 
paa en Auction i Hamborge). leg tenkte, att ded, som 
hun hafFde paa ded eene Øye, kUnde wel wære kommen 
did for noget difilige att haffwe funden; oc som ieg lided 
der effter spurte hender, wed hwad Tilfald hun haffde 
faaet ded Meen paa sit Øye, haffwer hun vden Tuiffl wel 
forstaaet mit Spørfimaal, thi hun bleff wr^e oc lided taws; 
sagde: »Hwad Meen? Mit Øye skader intet; ieg kand, 
Gud ske Loff, see med delmem begge.« Ieg loed ded saa 
wære. Stacket effter denne Samtale kommer hun ind en 
Dag needer fra Hyfikenet oc offwerleder siine Lommer, 
siger dog intet, førend om Efftermiddagen, Døren war luet, 
offwerleder hun alt sit Tøy, siger: »I hwor monne ieg 
skal troe, ded er bleffwen aff?« Ieg spurte, hwad hun 
leete effter. »Mit Fingerbøl« (siger hun). »I finder ded 
wel« (sagde ieg); »leeder ret der effter!« Oc som hun 
allereede haffde begynt att leede effter ded i siine Lom- 
mer, førend hun ded behøffwede, meente ieg, att hun kunde 
haffwe draget ded vd aff Lommen med noget Papir, som 
hun brugte (oc loed kiøbe), sagde ded oc, men ded kunde 



^) I Randen er bemærket: »Hun giorde sig saa Hl aff ded, hun kunde 
tydsk, att naar hun sang sin Morgen Sang (som dog war siælden), 
saa menglet hun tydske Ord iblant. Ieg spurte hender engang, om 
hun wiste, hwad henders Moders Kat heede paa dansk, oc talte Ord, 
huoroffuer hun bleff wree.* 



209 

icke saa wære. Om anden Dagen til Middag loed hun 
atter, som hun leete der effter der oppe, oc der Døren 
war luet, begynte hun att lade Munden raade selff, giorde 
jBn lang Snak om ded Fingerbøl: hwor ded kunde wære 
bleflPwen aff? her war ingen inde, oc kom ingen ind vden 
wii toe, ieg fik att haflfwe tagen ded; tog hendis stoere 
Æske, hun haffde, oc krammede vd alt ded, hun haffde 
der i, oc sagde: »Nu kand I see, att ieg haflPwer ded icke.« 
leg sagde, att ieg ktimrede mig intet, enten hun hafifde 
ded eller icke, men ieg hørte, att hun tyffsede mig. Hun 
blefi" wed siine Ord oc sagde: »Hwem skulle ellers haflfwe 
tagen ded? Her er io ingen anden, oc ieg haflfwer laded 
Eder see alt ded, ieg haflfwer i miine Giemme, oc ded er 
der icke.« Da mærckede ieg først, att hun wille, ieg 
skulle giøre lige saa oc lade hender see, hwad ieg haflfde i 
mit Kaart Skrin, thi hun haflfde aldelis intet seet aflf mit 
Arbeed, ieg haflfde giort for henders Tiid. Ieg sagde: 
»leg ktimrer mig slet intet om, hwor I giør aflf Eders 
Fingerbøl, oc ieg holder mig for goed til att skiændis med 
Eder eller acte Eders plompe v-forskamm^e Beskylling. 
Ieg haflfwer. Gud-ske Loflf, endnu vdi mit Fengsel nok 
att kiøbe for, etc. Men som I haflfuer maa ske stollen ded, 
saa wil I nu, att ded er stollen fra Eder igien, om ded 
er sandt, att I haflfwer tabt ded.« Der swarte hun intet 
paa, saa ieg. troer fuldkommen, att hun haflfde ded selflf 
oc wille ickun med den invention see mit Tøy. Som ded 
war i luele Maanet oc kalt, oc Chresten da imod Aflftens 
Maaltiid lagde Ild i Bileggeren, sagde ieg. til hannem i 
henders Paahør: »Chresten, I er lyckelig, om I oc icke 
beskyldis for Tyflf som ieg; thi I kunde haflfwe funden 

14 



V 



210 

Kendis Fingerbøl oppe wed Hyfikenet oc haffwe icke laded 
lyBe ded op paa Predickestoelen, thi ded haffwer wærret 
funden før aflf Inger oc er icke oplyst.« Ded war hender 
som en Brand i henders Næfie, oc tog han paa som et 
galt Menniske , brugte henders vforskammet Tale : hun 
hd,ffde intet staallen ded, men ded war staallen fra hender; 
bandede oc loed ille. Chresten tøBede hender oc sagde, 
hun skulle tie; hun skulle wiide, hwem ieg war; hun tiente 
mig. Hun swarte: »leg skal icke tie, om ieg end stoed 
for Kongens Foed!« lo sactmodigere ieg war i min Tale, 
io forbistrede bleff hun; endeligen sagde ieg: »Wil I giøre 
en Ynske med mig: att den maatte icke see meere med 
sit wen[s]ter Øye, end den seer med sit høyre Øye, der 
haffwer hafft ded Fingerbøl sidst?« Hun bandede oc sagde, 
hun kunde see med begge Øygnene. Ieg sagde: »Nu wel, 
da beder til Gud med mig, att den maa bliflfwe blind paa 
begge siine Øygne, der haffde ded sidst«. Hun smaa knur- 
rede wed sig selff oc løb ind i ded inderste Rom, talte 
aldrig meere om sit Fingerbøl, ieg icke heller. Gud wed, 
att ieg war n^get kied aff den Omgiengelse. Ieg bad alt 
Gud om Taalmodighed oc tenkte: ded er en Taalmodig- 
heds ØflFwelse; Gud forskaaner mig med anden Drøffwelse 
i ded Sted. Den occasion kunde ieg icke tage, att hun 
haffde tyffset mig, for att skillis wed hender, men saae 
langt fra en anden komme. Slozf. kom en Dag op til 
mig med noget Traa, som war til Kiøbs, maadelig grofft 
til att giøre Strømper oc Nat Trøyer aff. Der aff kiøbte 
ieg 2 ^, oc hånd beholte et Pund; sagde: »Dar kan de 
Frue mii wol en Par Strompe van hinden.« Ieg sagde ia 
(thi hindis Gierning war intet anded end att læncke). 



211 

Der hånd gik bort, sagde hun: »Der er oc ett Par 
Strømper for mig, thi ieg faar ingen anden Arbeeds Løn. « 
leg sagde: »Da er den oc nok.« Strømperne til Slosf. 
bleflfue ferdige (hun saed i halff Søffne engang oc giorde 
en wrang Raed runden om Strømpen neden wed Foeden; 
ieg wille, hun skulle tage ded op igien. »Ney,« sagde 
hun, »den maa wel sidde, thi hånd wed icke anded, end 
ded er Moden i Hamborg«)^). 

Der hånds Strømper ware ferdige, begynte hun att 
giøre paa et Par til sig selfF aflp samme Traae, saed oc 
morede sig der wed, att ded war Slosfs, Traae. Da syn- 
tist mig, att der war en Leylighed for att bliflPwe hender 
quit. Oc som Slosf. kom siælden op, oc hun sendte han- 
nem Strømperne need med Tøtzløflf, bad ieg Tøtzløflf att 
mage ded saa, att Slosf. kom op til mig, oc att hånd 
gik ind oc satte sig paa Quindens Seng oc loed, som hånd 
wille læne sig til Puden oc legge den til Rette (thi der- 
under laae hendis Arbeed). Ded skeede. Slosf. kom op, 
tog Bindetøyet i Haanden oc sagde til Inger: »Is dat noch 
en. Par Str5mpe for mii?« »Neen, H. Slosf.« (swarte 
hun), »de sind Tov mii. li hebben lu Strompe gekregen, 
ich håbe se lu daall geskickt.« »I« (sagde hånd), »dat 

• 

is io van min Twern! Dat sijet min TVern seer glick!« 
Hun soer ney, ded war icke hånds Traa. Der hånd gik 
neer for att hente siine Strømper op oc Wæcten, sagde 
hun til mig: »Ded er intet hånds Traa, den er nu min,« 
loe hiertelig. Ieg tenkte: der tør wél følge anded paa. 



^) I Randen er bemærket: *Paa den anden Strømpe war ingen Raed 
omkring. Slosf. talte aldrig derom.* 

14* 



212 

Slosf. kom op med Wæcten oc Strømperne, saae Traaen 
imod hin anden, oc Strømperne weiede icke nær | Ju. 
Hånd spurte hender, om ded war ret handlet. Hun bleff 
wed att sige, att ded war henders egen Traa; hun haffde 
kiøbt den i Hamborg oc hafft den med sig her op. Slosf. 
bleff wree, sagde, hun løy ded i sin Hals som en Tæffwe. 
Hun soer imod, att ded icke war hånds Traa; hun wille 
annamme Sacramentet derpaa. Slosf. gik bort, gruede for 
den Eed. leg taw gandske stille til all derris Trætte. 
Der Slosf. war borte, sagde ieg til Quinden: »Gud be- 
ware oB! Torde I sige de Ord? Torde I tage Sacramentet 
paa Løgn oc sige ded i min Paahør, der ieg dog wiste, 
att ded er Slosf. Traa? Hwad er I et vguddelig Crea^«r ! « 
Hun swarte med en halff latterlig Mine: »leg sagde att 
wille tage Sacramentet derpaa, men ieg giør ded icke der- 
for.« O Dina, tenkte ieg, du ligner hender icke forgiæff- 
wis; Gud skille mig wed dig! Oc sagde ieg: »Meener I, 
att saadan forfløyen Ord icke er Synd, oc Gud wil straffe 
ded?« Hun kaste med sin Nacke oc sagde: »Ligger der 
nogen Mact paa den Traa? Ieg kand betale ham den; 
ieg haffwer intet staallen den fra ham, hånd haffwer flyd 
mig den selff. Ieg haffwer giort, som Skrædderne giøre; 
de stiæl intet, man flyer dennem ded. Hånd weyede mig 
oc icke Traaen til.« Ieg gaed intet swart meere, end ieg 
sagde: »I toe om ded! Ieg kymrer mig intet derom;« 
men ieg bad Tøtzløff giøre sin Fliid for att skille mig 
wed hender oc wære mig om en anden, som war aff et 
gott Rycte. Tøtzløff fornam, att Karen haffde Begierlighed 
att komme til mig igien, berettede mig ded. Slosf. bleff 
oc dermed til Fritz. Ded bleff holt dult for Inger, intil 



213 

alting war saa laget, att Karen en Afften til Maaltiid 
kande komme op. Der Slozf. haffde luet op oc sat sig i 
ded anded Rom, oc Quinden kom vd, sagde hånd: »Nu 
Inger, packt lu Paknelken toe sammen! Nu skoll li fort.« 
»la, H. Slosf.« (swarte hun), oc loe, bar Madden ind til 
mig oc sagde mig, hwad Slosf. haffde sagt; sagde der 
hoes : »Ded er hånds Skiemt.« »leg hørte ded wel« 
(swarte ieg), »hwad hånd sagde; ded er icke hånds Skiæmt, 

m 

men ram Alwor.« Hun troede ded icke enda, i ded ring- 
ste loed hun saa, som hun icke troede ded,'oc smeel; 
sagde: »Ded kand icke wære Alwor,« gik vd oc spurte 
Slozf., om ded war Alwor. Hånd sagde: »Fort, fort! 
Hir is keen Tiit to pludern!« Hun kom til mig ind igien 
oc spurte , om ieg wille were aff med hender. leg swarte 
ia. »Huorfor ded?« spurte hun. Ieg swarte: »Ded er 
altfor witløfftig att tale derom; den anden Quinde er der 
neere, som skal wære her igien.« »I ded ringste« (sagde 
hun) »lader mig bliffwe her i Natt!« (Ey, Dinal tenkte 
ieg). »Icke et Kaarter!« (swarte ieg). »Nu hen oc tager 
Eders Tøy tilsammen! Ded er snart giort.« Hun giorde 
saa, bød intet fare wel, oc dermed paa Døren. 

Karen kom saa for den tredie Gang til mig igien, 
men bleff icke fult et Aar, for Suagheds Skyld ^). 

Anno 1673 bleff M, Moth forfremmet til att were Vice 



') I Randen er bemærket: »Om Karen Nelfidcuitter ml ieg melde 
dette, att naar hender gick noget tU Mcuide, tog hun strax sin Bog 
oc læste i den. Ieg spurte, om hun forstoed, hwad hun læste. *Io 
mst^ (swarte hun), »Gud welsigne Eder saa sandt! Naar mig kom- 
mer et Ord for, ieg icke forstaar, ded gaar ieg forbi* leg smeel 
lit wed mig selff, men sagde intet. • 



214 

BiBskob i Fyn*). leg miste meget i hannem, oc kom i 
hånds Sted mig att betienne H. Emmeke Norbye^), som 
da bleff Slos Præst, oc haffde hånd i forrige Tiider wær- 
ret Griffenfeldts Cammerat; men GriflFenfelt kiendte han- 
nem omsiier intet, saa hånd kunde intet bringe mig noget 
til Weye hoes Grifenfelt, Bragte mig en Gang til Swar 
(der ieg iblant anded loed ^annem sige, att [KL] Majt war 
naadig, wille der ickun nogen tale for mig) : Ded war saae, 
att dersom man haffde sat Kongen Pistolen paa Brystet, 
da skulle hånd ded forlade. 

Samme Aar loed min Søster Elisabet Augusta'^) mig 
helse wed Tøtzløf oc spørge, om ieg haffde Lyst til nogen 
Fruct, da wille hun sende mig den. Ieg forundrede mig 
offwer den Helsen, som mig kom fra min Søster i mit 
Fengsels tiiende Aar, oc sagde ieg: »Ded er bedre sille 
end aldrig!« Loed hender intet sware. 

En Klyct wil ieg om melde, som sig tildrog i Karen 
NelB Daatters Tiid. Kresten, som en Tiime for Afftens 
Maaltiid skulle legge Ild i Offnen, efftersom ded war en 
Bijligger, att Røgen kiinde træcke ud aff Døren til Trap- 
pen, førend ieg spiiflede, kom en Afften icke førend 6 Slet, 



O Dette skete ikke 1673, men 1672. Han blev indviet i Frue Kirke 
i Kjøbenhavn samme Dag, som Leonora Christinas tidligere Sjæle- 
sørger, Mag. Matthias Foss, indviedes til Biskop over Aalborg Stift,, 
nemlig den 21. Juii. Se J. Bircherods Dagbøger, ved Molbech, 
S. 141. 

*) Han kaldes ellers (Zwergius, Siellandskc Clerisie 1, 674 og 
Rørdam, De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøben- 
havns Forsvar S. 166) Emmike Nedergaard. 1676 blev han, 
som det ogsaa siges længere henne i nærværende Skrift, Præst i 
Kjøge, og han døde 1692. 

3) Jvfr. S. 42 Anm. 3. 



215 

oc ded heel drucken. Oc som ieg da saed i mit uderste 
Rom weed Kackel-Offnen paa en Knop, som war affhuggen 
til att sidde f^, sagde ieg, att ded war for silde att 
giøre Ild paa, thi nu skulle hånd gaa forKøckenet. Hånd 
actede icke [min] sactmodige Tale, førend ieg med haarde 
Ord truede ham til att tage Brandene ud. Hånd war 
bister, wille icke bruge Tang til att tage Brandene ud 
med, ey heller tilstæde Karen med Tangen att tage dem 
ud, men reeff dem ud med Hænderne oc sagde: »Der 

m 

kand intet brende mig.« Oc saa som ded warte noget, 
førend Brandene bleffwe sluckte, begynte hånd noget att 
ræddis, att hånd skulle faa Utack, efftersom hånd biide 
saa lenge, førend hånd gick effter Madden; satte sig plat 
needer paa GulflPwet oc klyncket noget, endeligen brød ud 
oc sagde: »Herre Gud, I, som haffwer hafft Huufl oc 
Gaard, huor sidder I nu?« Ieg swarte: »Paa en Knup!« 
Hånd sagde: »leg meener icke Eders Welbyrdighed.« Ieg 
spurte: »Hwem meener Eders ædle Strenghed da?« Hånd 
swarte: »leg meener Karen.« Ieg loe oc sagde intet 
widre. 

Alt att antegne , som mig foracteligen wederfoeris, 
wille wære for witløfftig oc icke Umagen wært. Et wil 
ieg endnu melde om Kristen Taar[n]giemmer, som giorde 
mig allehaande Fortred sidst i dette mit Fengsels tiiende 
Aar. I blant anden Fortred støtte hånd engang min 1673. 
Hund, saa den skreeg. lég saae ded icke, men hørte ded, 
oc Quinden sagde mig, att ded war ham, som støtte Hun- 
den. Ieg war ille til Fritz derfor. Hånd loe der aflf oc 
sagde: »Ded er ickun en Hund.« Ieg gaff att forstaa, 
att hånd støtte Hunden, fordi hånd kunde icke naae mig. 



216 

» 

Der loe hånd aff meget hiertelig oc sagde: »leg skøtter 
intet om Eders Wreede, naar ieg ickun haffwer Slosf. til 
Wens« (denne Samtale holtis, da ieg sp^pede, oc Slosf. 
saed inde hoes mig, oc Christen stoed oc spendte siine 
Arme i Døren afP mit Rom, der ieg spiiste). Ieg sagde: 
»SlolSfogden oc I skulle begge toe faa Skam, om ieg 
wille; forstaar I ded, I gott Folck?« (Ieg wiste alt for 
meget TylS med dennem, meere end som i en Maade.) 
Slosf. saed som den, der hwercken hørte eller mælte, 
bleflf siddendis, men Christen strøg noget skamfuld bort 
foruden widre att tale; haflFde oc silden nogen Fryct for 
mig, naar hånd icke war oflFwergiffwen fuld, thi da skyttet 
hånd intet om, hwad hånd sagde, otn høye saa wel som 
lawe. Hånd brugte siden en skiden Mund med Quinden, 
sagde, hånd wille slaae Hunden oc lade mig see der paa. 
Ded skeede dog icke. Chrestens Dumdristighed tog til, 
saa Peder Tøtzløff berettede Slosf. om hånds onde Forhold, 
att ieg klagede oflPwer Fangernis Romstering, hwilcke om 
Natten saa larmede, att ieg icke kunde soflPwe for dennem, 
thi Chresten war hiemme om Natten oc loed Fangerne 
raade selff. Offwer denne Beretning hengte SloBf. om AflF- 
tenen en Hengelaas for Taarn Døren, saa Chresten kunde 
icke komme ud, førend om Morgenen for hannem bleff 
opluct. Ded fortrød hannem, saa hånd begierte sin AflF- 
skeed, hwilcken hånd bekom den 24. April 1674, oc kom 
i hånds Sted een wed Naflfn Gert, som haffde tient Slosf. 
for Kudsk. 
1674. Dette Aar den . . Maj^) dictede ieg en aandelig 



^) Datoen er senere udslettet. 



217 

Wiifle, GtuJts Gædhed imod mig at ihmkamme, under den 
Melodi: Nun ruhen alle Wålder. 

1. 

Op, op, min Siæl oc Sinde! 
Guds Goedhed til att minde. 

Som ræcker mig sin Haand, 
Som Byrden med mig bærer. 
Som mig sin Wille lærer 

Oc selflfwer lindrer miine Baand. 

2. 

Mit Hiærte, glæm ded icke, 
Huad udi Mørcken Kircke 

Nii Dage ieg udstoed! 
Hwad Angist, Sorrig, Qwiide, 
Hwad Spott oc Stanck ieg liide! 

Da styrckede Gud Sind oc Moed. 

3. 

Betenck min stoere Trængsel, 
Mit lange haarde Fengsel, 

Min lammers elflFwe Aar! 
Ey saa, att ded bedrøflPwer; 
Gud er den, som dig prøffwer. 

Hånd kiender best, hwad du formaar. 

4. 

Hid Santz, Fomuflft oc Læmmer! 
Indhellig sammen stæmmer: 



218 

Guds Goedhed winde kand, 
Som Eder haffwer sparet, 
Fra Krancke[l]se bewaret 

I denne min forfalden Stand. 

5. 

Mig Wanded gick til Tænder, 
Aff Sorrig wringtis Hænder, 

leg snobbiet, dog ey fait; 
Thi Herren war min Støtte, 
Min Foed selff monne fløtte, 

Loff wære dig, o mæctig Alt! 

6. 

Tack skee dig, Naadsens Kille, 
Att du mig ræffse wille 

Saa mild oc faderlig! 
I Nød warst dog til Stede, 
Mit Hierte Suck tilrede. 

Der Macten wille knuuse mig. 

7. 

Gud, for dig ieg needfalder: 
See til mig i min Alder, 

Som stunder nu fast til! 
Aff Aaget mig udspende, 
Giør paa min Træl snart Ende ! 

Dog ey, hwad ieg, men hwad du wilt. 



219 

Dette Aar den 25. Itdii war Kgl. Mcyt, saa naadig, 
att der bleff giort et stoert Windue i mit inderste Rom 
igiei\, hwilcket bleff tilmuret, der ieg skulle føris ind i ded 
Rom. Der bleff oc satt en Wind-Offwen, huor aff Røret 
gaar ud til Platzen. SloBf. war icke wel tilfritz der med, 
mMst fordi hånd skulle wære til Stæde oc hoes Arbeeded ; 
ded gaed hånd icke. Miine Døre skulle da wære aaben; 
ded warte i 12 Dage, førend ded bleff færdig. Hånd war 
kranteworn, wille icke, att Winduet skulle sættis saa sit 
neer, som ded haffde wærret tilforne, førend ieg bleff 
fengselet; oc ieg offwertalte Murmester-Swennen att slaae 
Muuren saa siet ud, som den før haffde werret, hwilcket 
SloBf. bleff war paa SloB-Platzen, kom løbendis op oc 
skiænte, som hånd war bister. Ded stoed intet til att 
ændre, thi Windwis -Karmen war alt giort. Ieg spurte 
hannem ad, hwad Onde hånd haffde der aff; att Winduet 
saed en Steen need; ded gick io intet need for lern- 
Tralleren, oc ded haffde wærret saa siet før. Hånd wille 
haffwe sin Kriig frem, saa Muurmester-Swennen muurte 
en Steen bedre op, imens hånd war der, oc siiden tog den 
neer igien, thi Karmen, som war færdig, haffde ellers 
intet paflet. 

Samme Aar kom Karen Nels Daatter fra mig for den 
tredie oc sidste Gang, oc i henders Stæd en Bogbinder- 
Encke wed Naffn Barbra. Hun er en melancolisk Quinde. 
Samwittigheden wogner stønnem, saa hun fortæller offte 
siine egne Forseelser (dog icke saa groffwe, som de haff- 
wer wærret, oc ieg kand spørge). Hun haffwer hafft toe 
Børn, oc effter henders egen Fortælling saa synnis, att 
hun haffwer wærret noget Aarsag til derris Døe, thi hun 



220 
siger: »Huorledis kand man haffwe Omsorrig for ded Barn, 

t 

huis Fader man icke ælsker?« Hun drog fra henders 
Mand, toe Aar førend hånd døde, oc tog med, huis hun 
kunde ofPwerkomme, saed i Hamborg oc føde sig med 
Spind; haflfuer oc tilforne tient en Fyrstinne for Spinde 
Piige. Henders Fader leffwer oc haffwer wærret Kl. Majts. 
Bogbinder; er nu rørt aff et Slag, ligger elendig. Hen- 
ders Broder er Bogbinder igien i Faderens Sted, huorhelst 
Faderen er. Hun haflfwer ingen Medynck med Fadren, 
ynsker hannem døe (som wel war ded bæste for ham); 
men att hun er saa slem imod henders Søster, som er en 
fattig Sk[r]ædder Kone, ded fortryder ieg paa oc siger 
hender oflPte, att hun giør dobbelt Synd i den Medfart; thi 
den trengende Søster kommer da oc da att hente sig Maed 
hoes hender. Naar hun icke kommer precis den AflFten, 
hun haffwer satt hender Steffne , eller oc icke forretter, 
hwis hun haffuer befalet hender, saa faar hun ingen Maed, 
saa kftster hun Madden i Hyflkenet. Naar ieg med Wit- 
løfftighed holder hender Synden for, da siger hun: »Dat 
Fleesch is doch verfuiilt«. Ieg spørger hinder, huorfor 
hun lader ded raadne oc giffwer Søstern ded icke i Tiide. 
Dertil swarer hun, att Søstern er ded icke wært. Ieg 
spaar hender ille, at ded i Fremtiiden wil gaa hender saa 
som adskillige andre, ieg hender opregner. Der kaster 
hun med Nacken aff oc tier stille. 

Paa de Tiider sendte Henders Majt. Dronningen mig 
nogle Silcke-Orme til Tiidsfordriff. Der de haffde spun- 
den, sendte ieg Hs. Majt dem i en Æske, hwilcken ieg 
uden om haffde betræcket med Liiffarwe Atlask oc læncket 
der paa et Munster med Guld-Traae. Inden udi war Æssken 



221 

bedragen med hwit Taflft. I Laaget war syed med soort 
Silcke en underdanig Begiæring, att Hendis Majt naadigst 
wille forhiælpe til att løfle miine Baand oc binde mig 
igien med Naadsens Haand. Hendis Majt , den dydige 
Dron., haflfde bønhørt mig, om ded haflFde staaet til hender. 

Slofif. bleflp effterhaanden noget klaagere oc skickeli- 
gere, drack oc icke nær saa meget eller giorde saa mange 
Putzerier. leg haflFde Roelighed inden min inderste Døer. 
Quinden saed uden for i ded anded Rom om Dagen, laae 
oc der om Natten, saa ieg begynteatt intet beklimre mig 
saa meget oflfwer min onde Skiæflfne. Sleed saa ded Aar 
hen med Læsen, Skriflfwen oc Dicten. 

Eflftersom ieg alt for lang Tiid siden, strax eflfter, att 
mig di Naadsens Penge ware giflPwen, haflfde icke alleeneste 
kiøbt Historie Bøger paa adskillige S[p]rog, men endoc aflF 
dennem uddragen oc oflFwersat de rooBwærdigste Quindis 
Persohner, som berømmis for troefaste, kydske, fornuflftige, 
mandhaflftige, dydige, gudfryctige, lærde oc standhaflftige i), 
saa giorde ieg Anno 1675 den 9. lanu. for Tiidsfordriflf et 
Riim til M, Thomas Kingo under den Tittel: »Den høy 
berømte Poet M, Tho, Kingo bedis en Bøn aflf en Danne" 
Quinde udi alle Danne-Quinders Naflfn.« Den Bøn bestaar 
der vdi, att hånd de danske dydige oc roofiwærdige Quin- 
dis Persohner wille i derris Pryd iklæde. Ieg Naflfn giflf- 
wer wel dydige aflf andre Nationer, men beder ickun om 
de danske derris Pryd. Kingo faar ded intet att see, men 
maa min goede Wen, ieg dette betroer 2), leflfwe, saa kom- 
mer ded nock i Eders, miine hiærte kiære Børns Hænder. 



M Jvfr. S. 200 Anm. 3. 

») Uden Tvivl Peder Jensen Tøtzløff; jvfr. S. 246 Anm. 1. 



222 

1675. Samme Aar den 11. itfay opsatte ieg riimwiiB en strii- 

dig Samtale imellem Fomufften oc Sinded under den Tittel: 
Den fangen Enchis Tuiiste Tancker, eller Fornuftens oc Sin- 
deds Striid, 

Ellers forrefalt intet i dette Aar inden miine Fengsels 
Døre, som er skriflfwerdig, foruden en Hændelse, som war, 
att saasom om Morgenen den uderste Dør for ded uderste 
Rom bleff opluct for att feye Skarnet ud oc flye reent 
Wand ind, oc Taarngiemmeren den stønnem loed staa 
aaben, indtil ded war Maaltiids Tiid, saa lucte hånd den 
igien: saa hænder ded sig, att der kom Ild løfl i Byen, oc 
ded klæmte. leg oc Quinden wii løbe op i Taarnet for 
att see, huor ded brænte. I ded ieg war paa den Stiie, 
som gaar op til Seyer-Wercket, kommer SloBf. oc haflPwer 
en Karl med sig aflF Sølff-Kammerset. Hånd bliffwer først 
war min Hund, siden saae hånd noget aff Quinden, tenckte 
wel, att ieg war der oc; war saa wiiU, att hånd gick icke 
op aff Stiien, men bleff needer weed de neederste Huller, 
huor aff man kand see ud til Byen, oc gaff mig Tiid til 
att komme needer igien oc lucke for mig. Gert war be- 
drøffwet, kom siden til Døren oc klagede for mig sin Nød. 
Ieg trøstede hannem , att ded skulle icke haffwe Fare. 
Førend SloBf. luckte Døren op til Middag, slog hånd Gert 
med sin Kiæp, saa hånd skreeg, oc sagde Slofif. : »Du 
skalt, vor den Dywel, weck!« Der SloCf. kom-ind, tog 
ieg først Orded oc sagde: »li hebben Synde dar van, dat 
li den arm Dywel slaaen. He konde dar nicht tho. De 
Hacker kam effen op, als he min Dor wolte thomacken, 
ende dar 6fver ver gat he dat.« Hånd truede Gert meget 
oc sagde: »Het schuUe mii noch nicht' so sehr verdrohten 



223 

hebben, wen de fremde Karel nicht wehre bi mii gewesen.« 
Mig fait ind paa Stand de Ord, hånd for lang Tiid siiden 
haffde sagt til mig:' att ingen Quindfolck kunde tiie, men 
alle Mandfokk kunde tiie (da den Tale aff hannem bleff 
holden, tenckte ieg, om ded holte wifl, da kunde miine 
Uwenner troe , att om ieg haffde wist noget aff ded, 
de wille tye mig paa, da haffde ieg icke kundt taufft 
ded). Nu swarte ieg hannem saa: »I, hwat hefft dat op 
sigk? Dat was io en Mands Persohn; de konnen alle 
swiigen. Hir ifl keen Skade geskeen.« Hånd kunde icke 
holde sig for Latter oc sagde: »la, li siin guth genock!« 
Ieg snackede saa for hannem oc forsickrede hannem, att 
ieg icke begiærte att gaae ud affTaarnet foruden Kongens 
Willie, om de loede staae Natt oc Dag alle Taarn Dø- 
rene aaben, oc sagde widre, att ieg lenge siiden kunde 
haffwe kommen ud, om ded haffde werret mit Forsæt. 
Gert bleff i sin Tienneste, oc SloCf. sagde aldrig til Gert, 
att hånd skulle lucke for mig om Morgenen^). 

' leg haffde da kiøbt mig et Clnvicordinm, oc som Bar- 
bra kunde siunge wel, saa leegte ieg Psalmer, oc hun 
sang, saa Tiiden bleff os icke lang. Hun lærte mig att 
indbinde Bøger, saa meget mig behøffwede*^). 



') 1 Randen er bemærket: *Ieg haffde effter Begiæring faaet en Rette 
aff Slotzfogden, som hånd klippede Haelen aff; den satte ieg i et 
Pappegoie-Buur oc spiisede den , saa den bleff meget tam. Den Hids- 
fordriff wille Quinden icke unde mig, oc som Buuret hengte i ded 
anded Rom, oc ded needen [til] war med lern Traller, saa Skarnet 
kunde falde ud, saa hrente hun Bøtten needen fra op med Lyfiet. 
Ded war læt att see, men hun nectede ded.* 

^) Den temmelig primitive Maade, hvorpaa selve HaandaJLriftet til 
nærværende Fængselshistorie er sammenhæftet, gjør det højst sand- 
synligt, at Hæftningen er Leonora Christinas eget Værk. 



224 

Min Skriffte Fader, H. Emmeke, bleff forfremmet til 
Præst i Kiøge An. 1676. Samme Aar bleff min Naadsens- 
Penge forbedret, oc bekommer ieg hwert Aar 250 Rdr. 
Staar saaledis i Orderen, att de 200 Rdr. kand bmgis til 
Klæders Fornødenhed, oc de 50 Rdr. til att kiøbe noget 
for, Tiiden med att fordriffwe^). Gud welsigne oc naader- 
ligen beware Kl. Mt oc giffwe hannem att maa tælle mange 
lyckelige Aar. 

Paa de Tiider war Brant Zahl-Mester 2). 

Samme Aar den 17. Dec. kom Barbra fra mig, giff- 
tede sig med en Bogbinder Swend; fortrød ded siden. Oc 
effter som henders Mand døde 1^ Aar effter derris Giffter- 
maal, oc ded hastig, bleff Barbra milttenckt. Hun kom 
siden i Broderens HuulS oc fait i Sygdom. Samwittigheden 
wognte, oc loed hun hente Tøtzløff til sig oc saa gott 



M Ifølge en Meddelelse af Fuldmægtig A.Petersen findes anført i ved- 
kommende Skatkammerregnskaber, at der den 12. Fel)raar 1672 er 
bleven tilstillet Leonora Christina »til Klæder og Bøger til hendes 
Fornødenhed« 250 Rdr., den 28. December s. A. 200 Rdr., den 5. 
November 1673 200 Rdr. og den 24. November s. A. 50 Rdr. For 
Aarene 1674 og 1675 findes hun ikke opført i dette Regnskab, 
men der er ikke mindste Grund til at antage, at der ikke i disse 
to Aar er anvist lignende Summer til hendes Udgifter, og naar 
hun desuagtet selv med saa stor Bestemthed paastaar, at det 
først var 1676, at hun fik 250 Rdr. om Aaret (jvfr. S. 200), kan 
dette næppe forklares paa anden Maade end ved at antage, at 
nogle af de til hende bestemte Penge hidtil vare gaaede i andre 
Lommer. — Nogle Optegnelser om Regeringens Udgifter i Anled- 
ning af Leonora Christinas Fangenskab haves i Wolffs Journal 
f. Politik 1815, 4; 283—84. 

2) Peder Brandt Cfral680 af Herre til Pederstrup paa Lolland) var 
Rentemester i Aarene 1676—82. 1679 blev han adlet, 1684 ud- 
nævntes han til Overrentemester og 1692 til Gehejmeraad. Han 
døde 1701. 



225 

som liige ud sagde til hannem, att hun haffde forgiffwen 
Manden; bad hannem sige mig ded. leg forundrede mig 
icke meget der offwer, thi effter henders egen Fortælling 
haffde hun begaaetMord tilforne paa siine egne Børn; sagde 
dog til Peder Tøtzløff, att hånd intet skulle tale derom; 
wille Gud haffue ded aabenbaret^ saa skeede ded nock 
alligewel; Broderen oc Pigen i Huuset wiste ded; hånd 
skulle icke gaa der hen igien, om hun sendte Bud effter 
hannem. Hun bleff gandske foristyrret, laae elendig i sit 
eget Skarn. Broderen loed hender omsider føre i Pæst- 

huuset. 

Vdi Barbaræ Sted kom til mig en wed Naffn Sitzel 
Klemmings Daatter; hender haffde Maren Blocks bragt 
den Tienneste tilweye, efftersom Sitzel war hender Penge 
skyllig. Hun war et locket Quindfolck, oc Maren gaff 
hender an for Piige att wære; haffde oc en hwiid Hue 
paa sit Hoffwet, da hun fremkom. Sitzels Giæld til Ma- 
ren war kommen der aff, att saa som Sitzel kunde giøre 
Knapper, oc Knapmageme haffde Krackel med hender, 
saa haffde Maren bragt hender et Konge-Breff til Weye att 
befrii hender fra Knapmagerens [sic] Tiltale, forregiffwende, 
att hun war wanfør. Der Døren om Afftenen bleff tilluct, 
begiærte ieg att see ded Konge-Breff, Maren Blocks haffde 
bragt hender til Weye. Oc saa som ieg læste, att der 
stoed : ded wanfør Quindfolck, saa spurte ieg hender, 
hwad Wandske hun haffde. Hun swarte att icke haffwe 
nogen Bræck. »Huorfor da« (spurte ieg) »haffwer I giort 
Eder wanfør?« (Hun swarte:) »Ded haffwer Maren Blocks 
giort for att bringe mig ded Konge-Breff til Weye.« 
»Her i Breffwet,« sagde ieg, »næffnis I et Quindfolck oc 

15 



226 

icke en Piige: er I da locket?« Hun hengte med HofiF- 
weded oc sagde saa sacte: »la.« leg war icke wel til 
Fritz; sagde: »Med Løgn haffwer Maren Blocks bragt Eder 
Konge BreflFwet til Weye oc med henders [Løgn] ført Eder 
til mig, ihuordant Eders Tienneste wil wære.« Hun gaff 
goede Ord, loflPwede att tienne wel, aldrig att giøre mig 
imod. Hun er et farligt Menniske; der er intet gott i 
hender; dristig, uforskammet, ræddis icke for att slaaes 
med en Karl. Hun slog paa eengang toe Knapmagre, 
som wille tage henders Arbeed fra hender, saa de maatte 
rønune. Hoes mig haffwer hun ingen Leilighed att lade 
see sit onde Sind saa fuldkommelig; ded lader sig dog 
kiende i adskillige Maader. leg affwærgede engang et 
Slagsmaal imellem hender oc Maren Blocks. Thi der 
Maren haffde faaet siine Penge, hun haffde udlagt for 
Sitzels Konge Breff, saa wille hun haffwe hender fra mig 
oc en anden i henders Stæd, men ieg loed sige Maren 
Blocks, att hun torde icke tencke, att hun skulle kunde 
flye mig en, ieg skulle tage imod; ded war alt nock for 
denne Gang^). 

Vdi H. Emmeke Norhyes Stæd bleff Slotz-Præst H. 
lohan Adolf Borneman, en meget skickelig oc lærd Mand 2), 
som da oc bleff min Skriffte Fader, oc betiente hånd mig 
første Gang An. 1677 den 10/ April. 



^) I Randen staar følgende Anmærkning, der dog igjen er udslettet: 
»J dette 1676. Aar gifftede sig Slosf. tredie Gang, med en Quinde, 
som oc haffde hafft twende Mænd. An. 1677 den 9, Aag. dede min 
Søster Elisabet Augusta.« 

^) Johan Adolf Bornemann (f. 1643 d. 1698) \ar Slotsprædikant 
fra 1676 til 1683, i hvilket Aar han blev Stiftsprovst og Sogne- 
præst til vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. 



227 

Samme Aar den 9. Oct. war min Skriflfte-Fader Magi- 
ster Hendrich Borneman ^ Probst til wor Frue Kircke (en 
træflflig lærd Mand), efiftersom hånds Broder, H. lohan Adolf 
Bomeman, war forreist med Kl. Majt. til Lante-Byen^). 

leg haffwer, Ære wære Gud! leffwet ded Aar i Roe- 
lighed, læst, skrefPwen oc dictet , adskilligt. 

Anno 1678 bragtis mig til Weye, att min Skriffite 
Fader, H. lohan Adolf Bomeman, kom til mig huer 6 Vgers 
Dag oc holte en liden Sermon. 

Dette Aar, Paaske Dag, bleff lomfrue Agneta Sophia 
Bvdde ført her ind i Taarnet. Henders Fengsel war oflFwen 
offwer mit inderste Rom. Hun bleff beskylt for att wille 
haffwe med Gifft ombragt Greffwinne Skeel, oc som hun 
war et ungt Menniske oc haffde en Piige, som skulle betienne 
hender, som oc war ung, saa staajede de saa om Dagen, 
saa ieg haffde liden Roelighed for dennem. leg talte dog 
intet derom, meente, att hun bleff wel stille, naar hun 
formerckede, att ded wille giælde Døden. Men ney! hun 
war lystig, til Dagen førend hun bleff rættet^). 



M Henrik Bornemann, en yngre Broder til Johan Adolf B. (f. 1646), 
blev 1672 Rektor ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn, 1674 tillige 
Professor logices et- metaphysices , 1675 Sognepræst til vor Frue 
Kirke og Stiftsprovst, 1683 Biskop over Aalborg Stift, 1693 Biskop 
over Sjællands Stia. Han døde 1710. 

') Paa en Seddel, som med en Knappenaal er fastheftet til et af 
Haandskriftets Blade, har Forf. endnu tilføjet følgende Bemærk- 
ninger, der staa i Forbindelse med Agnete Buddes Sag: •Samme 
1678. Aar, den 4. Martt, bleff min Ndboeske en Quinde weed Naffn 
Lucia ; som Hente F. Rigitze Grubbe. Hun beskyltis aff lomfrue 
Agneta Sophia Bodde^ att hun haffde werret den, som paa sin Fruis 
Wegne haffde offwer-talt hender att forgiffwe Greffwinnen F. Birrete 
Skeel, oc at Lncia haffde bragt hender Gifftet. Der war Windisbyrd, 

15* 



228 

1678. Samme Aar, den 19. /w/« en Morgenstund, bleffTaarn- 

giemmeren Gert ihiæl slagen aflf en til Døde dømt Tyff, 
som hånd gaff alt for stoer Friihed. Om dette Tilfald wil 
ieg noget witløfftig melde, eflFtersom ieg raadde Gert icke 
att giffwe den Fange saa stoer Friihed; men hånd actede 
icke mit Eaad, til sin egen V-lycke. Denne Tyff haffde 
bcut ind i en Præstis Huus om Natten oc staallen en 
Brygger-Kedel, baaren den paa sitHoffwet tilKiøbenhaffn;. 
bleff om Morgenen dermed paa greben i Porten oc sat her 
i Taarnet. Hånd bleff dømt til att henge (hannem bleff 
oc meere Tyffweri offwer bewiist). Præsten loed ded staa 



aff hwem Lueia haffde kiebt Gifjftet. Den Quinde war en standhafftig 
troefast Tiennerinx^e. Hun tog imod alt ont, hender paaktgdi^, med 
aXlerstøTste Taalmodighed , war trøstig i ded Mercke Fengsel. Haffde 
twende Mand[s]-Persohner til Caininerader, som baade skreeg, suckede 
oc græd. Fra Greffwinne Skeel (som skulle spiifie hender) bleff hender 
sendt Kied, som krøb fuld aff Maddicker, oc multet Bføe. Ieg forbar- 
mede mig offwer hender (icke for henders Pruis Skyld, thi den haffwer 
intet gott forskylt aff mig oc ille beient forrige Tiiders Welgieminger, 
men aff Medliidenhed) , sendte hender Maed oc Dricke oc Penge til 
att formilde Gert med, som war hender for haard. Hun bleff piinet, 
wille dog icke bekiende ded ringste aff ded, hender beskyltist, for- 
swarede altiid sin Frue. Hun bleff saa siddendis hen.'^ — Med Hen- 
syn til den her omhandlede Sag, i hvilken to adelige Damer vare 
anlslagede for at have — uvist, af hvillten Grund — staaet en 
tredie (Birthe Slteel, Enite efter Grev Christopher Pars- 
berg) efter Livet, skal jeg endnu kun tilføje, at ved Højesterets- 
dommen, der afsagdes den 25. August, blev Agnete Budde dømt 
til at halshugges, Regitse Grubbe (EnkB efter Christian lY.s 
naturlige Søn Hans Ulrik Gyldenløve) forvist for Livstid til 
Bornholm, og Pigen Lucie dømt til pinlig at forhøres, derefter 
kagstryges og forvises Byen og Landet. Henrettelsen fandt Sted 
den 6. September paa Slotspladsen. Jvfr. Extraord. maanedl. 
Relationer 1678 S. 709, 736, 740; Ordinalre Post-Tidin- 
ger 1678 Nr. 14, 25, 34, 35, 36; Pontoppidan, Annales ecclesiæ 
Dan. 4 Th. S. 590; Uddrag af Bircherods Dagbøger, ved Molbech, 
S. 194. 



I 



229 

saa hen med ExectUionen, wille icke lade hannem henge; 
saå bleff sagt, att band skulle paa Holmen, warte dog 
lenge, att band war fangen. I Førstningen oc saa lenge, 
indtil der taltist om, att band skulle paa Holmen, war 
band min Naboe i den Mørcke Kircke, anstillede sig saa 
gudfryctig, læste (til Synne) andæctig, bad Gud om siine 
Synders Forladelse med megen dyb Suck. Den Sckelm 
wiste, att ieg kunde^børe bannem, oc sendte ieg bannem 
oc stønnem noget Maed. Gert forbarmede sig offwer ban- 
nem, loed bam gaa neer i Taarne-Stuen om Dagen oc satte 
bam op igien om Natten. Siden loed band bam ligge 
neere i Taarnet om Natten. Oc som ieg baffde seet den 
Tyff engang eller toe , naar min Dør war aaben, att 
band gick den forbi, oc beskuet bannem, syntist mig, att 
band baffde ét mordersk Ansict, buorfor, der ieg. fornam, 
att Tyffwen icke kom op igien i den Mørcke Kircke om 
Åfftenen, sagde ieg til Gert/sitt band woffwede for meget 
i ded, att band loed den Tyff sidde neere om Natten; der 
stack en Sckelm i bannem; band untgick wist engang, saa 
kom band i Ulycke for bands Skyld. Ded meente Gert 
icke, att Tyffwen skulle begiære att løbe bort; band war 
frii for att bengis; band baffde saa glæd sig, der band 
børte, att band skulle paa Holmen, saa der war ingen 
Fare boes. Ieg meente, at ded war en Glæde, som icke 
kom widre end til Tænderne; bad bam lucke bannem 
ind om Natten. Ney, Gert fryctede intet; band loed (som 
meere war) Tyffwen gaa op i Taarnet for sig oc stille 
Seyerwercket. 

Tre Dage førend Morded skeede, en Morgen, da Gert 
baffde opluct min Dør, talte ieg enda med Gert om den 



230 

m 

Fare, hånd satte sig i med den TyflPs Friihed, som Gert 
dog icke fryctede. I ded sætter min Hund sig lige for 
Gert oc tuuder hannem op i hånds Ansict. Der til Mid- 
dag bleff spiiset, løb Hunden neer oc tuutte 3 Gange for 
Taarngienunerens Dør. leg haffde aldrig hørt den Hund 
tuude før. 

Den 19. ItUii (som melded er), da Gertis ulycklig 
Morgenstund war forhånden, kom Tyffwen neer fra Seyer- 
wercket oc sagde, att hånd icke eene kunde komme til 
Rætte dermed, ded war forwicklet i Strickerne. Den 
Sckelm haffde en lem -Stang tilreede der oppe til att 
sætte sit Forsæt med i Werck. Gert gick op, men bleff 
baarren need igien. Tyffwen løb need, effter att Gert war 
døe, luckte hånds Skrin op, tog Pengene der ud oc gick 
ud aff Taarnet. Ded war effen en Fredag, att der skulle 
ringis til Predicken. De, som skulle ringe, banckede paa 
Taarn-Døren, oc ingen luckté op. Tøtzløff kom med Hoff- 
[wed?]-Nøglen oc lucte op, talte med mig oc forundrede sig 
paa, att Gert saa til Dags war icke til Stæde. leg sagde : 
»Ræt fat er ded icke, thi i Morris imellem 4 oc 5 Slæt 
war ieg noget upafielig; da hørte ieg tre gaa op oc et Tag 
der effter tre gaa need igien. « TøBløff lucte for mig igien 
oc gick need i Taarn-Stuen. I ded kommer en aff Rin- 
gerne need oc beretter, att Gert ligger døe der oppe. Der 
den døde bleff besictiget, da haffde hånd fleere end som 
et Saar, dog alle bag til i Hoffweded^). Hånd war en . 



» 

1) Beretninger om Mordet paa Taarngjemmeren findes i Extraord. 
maanedl. Relationer 1678 S. 719-20 og Ordlnalre Post- 
Tidinger 1678 Nr. 29, 30. 



231 

meget kæck fyrig stærck Mand; een skulle icke kunde 
haflfwe giort ham ded. Tyffwen bleff samme Afften paa- 
greben, oc bekiente hånd, hworledis war tilgaaet: at en 
Fange, som sæd neere i Traalhullet, en Lizenciat weå 
Naffn Moritins^), haffde hannem dertil offwertalt. Samme 
Moritius haflfde stoer Udstand med Gert. Wist war dedj 
att Gert tog for meget aff hannem om Ugen for hånds 
Kaast. Wist er ded ocsaa, att denne Moritius er en me- 
get v-guddelig Krop; Præsten, som skriffter hannem, giff- 
wer ham intet got Windisbyrd. leg troer nock, att Jfo- 
ritius war Medwider, ieg troer oc, att en anden Fange, 
som saed der neere i Taarn-Stuen, haffde sin Haand der 
wed. Thi hwem skulle haffwe luet den fangen Tyff ud aff 
Taamet uden en aff dem? Thi der effter Nøglen bleff 
leet, da fantist de[n] att wære skylfft oppe i Taamet; ded 
kunde Tyffwen icke giøre, effter att hånd war aff Taarnet. 
Tyffwen kunde oc icke haffwe \\iGt Gerts Skrin op oc tagen 
hånds Penge foruden Mauritii Widskab. Den anden Fange 
maatte ded oc wære witterligt. Ded syntist, att ded bleff 
forhindret, att icke fleere skulle døe for ded Mord; huor- 
for der icke alleeneste intet bleff efftersøgt om Sagens 



M Otto Mauritius, en tydsJL Licentiat, der i flere Aar (i alt Fald 
fra 1667 af) havde været brugt af den dansl^e Regering som Spion 
og i andre lidet hæderlige Hverv, og som var den egentlige Aktor 
i Processen mod Griffenfeldt, var Aaret efter dennes Fald bleven 
arresteret og dømt fra Ære, Liv og Gods som skyldig i Mened, 
Falsk og Majestætsforbrydelse. Dødsstraffen blev ham imidlertid 
eftergivet, og hjin hensad nu i Blaataarn til ind i September 
Maaned 1678, da han blev ført til Bornholm, hvor han døde i 
Fængslet. Jvfr. Wolff, Griffenfelds Levnet S. 262, 316, 335 flg., 
364 flg., 381; Extraord. maanedl. Relationer 1677 S. 515, 
524.580, 1678 S. 741; Nyt histor. Tidsskrift 6 Bd. S. 267— 70. 



232 

Beskaffenhed, som ded sig burte, men de loede Tyffwen 
sidde neere. Hånd war wel bunden med lern-Lencker, 
men Moritius kunde tale hwer Dag med hannem, huorfor 
Tyffwen gick fra siine første Ord oc sagde att haffwe giort 
ded Mord alleene. Bleff rættet den 8. Aug, ^), oc Moritius 
ført til Borringholm, der fengselet. 

I Gerts Stæd bleff Taamgiemmer en wed Naffn lohan^ 
som war én Norback, en meget eenfoldig Mand. Hånd bleff 
meget narret aff Hofffolcket. Den fangen lomfrue oc hen- 
dis Piige fixerte hannem, første Gang Pigen i hånds Tiid 
skulle slaa Nat-Kedeln ud. Hyfikenet war icke langt fra 
derris Fengsels Dør. Taar[n]giemmem gick i midler Tiid 
neer oc loed Døren staa aaben. De løb oc spøgede om- 
kring. Der de hørte hannem komme paa Trappen, skylffte 
de sig. Hånd fant Fengselet tomt, bedrøffwede oc iam- 
merklagede sig. lomfruen pippede som et Barn, saa hånd 
fant hender bag en Dør. lohan bleff glad, fortælte mig 
siden den Hændelse. leg spurte, hwi hånd bleff icke hoes 
dem saa lenge. »Hwad?« (swarte hånd) »Skulle ieg wsere 
wed ded skiiden Tøy?« Paa saadan Taabe Snack war 
intet att sige. 

leg haffde Roelighed inden miine Døre oc forlystede 
mig med LæBen, Skriffwen oc anden Hænders Arbeed, be- 
gynte att knøtte oc sye paa mitLiigtøy, huortil ieg haffde 
kiøbt Kattun, hwit Tafft oc Traa. 
1679. Den 7. April undkom en ung Karl aff Taar[n]et, som 

gick neere i Taarn-Stuen med lern Bolte om Beenene. 
Samme Fange haffde hafft Leilighed att faa siine Bolter 



M Jvfr. Extraord. maanedl. Relationer 1678, S. 735. 



233 

aff, wiste oc, att Taabe lohan laae Taarn-Nøglen under 
sit HoflFwitgiær. Hånd haffde oc tilreede en lern-Pind for 
att lucke Døren op, huor Taamgiemmeren soflf; lucte den 
listeligen op, tog Nøglen, lucte igien for Taabe[n] oc gick 
ud aff Taarnet. Den eenfoldige Mand bleff fængselet, men 
eflFter 6 Vgers Forløb aff Naade igien løBgiffwen. 

I hånds Sted kom een wed Naffn Olle Mathisen, en 
Skonning, som haffde sin Kone hoes sig i Taarnet. Imod 
Sidstningen aff dette Åar, den 25. De^., bleff ieg syg aff 
en Feber, oc bleff D. Mynchen^) befalet at besøge mig oc 
tage mig under sin Cur, hwilcken Befaling hånd oc med 
stoer Omhygelighed [effterkom?]. Hånd er en meget 
skickelig Mand, limfællig, forsictig i sin Cur, leg kom 10 
Dage der effter til min Helbred igien. 

Vdi Begyndelsen aff ded 1680. Aar loed Sitzel Klem- 
mings Daatter sig aff Maren Blockis offwertale att troe- 
loffue sig med een aff Kongens lAiH^Garde, Kom bort 
den 26. Novem:. 1680. 

I henders Stæd kom een til mig samme Dag wed 
Naffn Margrete* Ded første ieg saae hender, kom hun 
mig noget fortenckelig for, oc syntist mig, att hun war 
med Barn; loed mig dog icke mercke dermed førend i 
larmarii Maanet, sidste Dag. Da giorde ieg hender Spørfi- 1681. 
maal, huor aff hun kunde forstaa, hwad ieg meente. Hun 
swarte dertil med Løgn, som ieg greeb hender strax i, oc 
brugte hun sær Snid, som icke sømmer att antegne, for 



M D. e. Henrik Møinichen, Christian V.s Livlæge. Han var født 
1631, blev 1662 Hofmedicus. 1670 Itongelig Livmedicus, 1687 
Assessor i Højesteret, 1695 Justitsraad; døde 1709. 



234 

att bewiifle sin Løgn; men henders Snid kunde icke be- 
staae sig hoes mig, saa hun omsiider maatte bekiende ded. 
leg spurte om henders Barnefader (formeente, att den war 
Kongens Liiff Karl, som war i Arrest neere i Slofif. Kam- 
mers, sagde ded dog icke). Hun swarte icke da paa mit 
Spørfimaal, men sagde icke att wære saa langt henne: , 
den Tyckelse, hun haffde, war meere aff Fedme end aflF 
Barnet, thi hun haffde icke funden ded endnu. Denne 
Quinde war tilforne, førend hun kom til mig, i Slosf. Konis 
Tienneste, oc haffde Slosf. giort mig wiifi paa, att hun 
haffde worren ecte-gifft. Saa hænder ded sig, att ieg en 
Dag spørger hender ad om henders Liiff oc Leffnet; saa 
forteller hun sin Herkomst, huor hun haffde tient, oc att 
hun haffde faaet 2 Hoerunger, hwer med sin Fader, oc i 
ded wiifier hun paa sit Liiff oc siger: »En Fader skal o& 
wel wære dette bekiendt, oc wel en wacker Fader! I 
kiender hannem wel?« leg sagde: »leg haffwer wel seet 
Kongens Liiff-Karl paa Platzen, men ieg kiender hannem 
icke.« Hun loe oc swarte (paa sit Moders-Maal) : »Neen, 
bi Gott! dat is nicht em; dat is de guthe Slosf:.« Ieg 
troede ded sandferdig icke. Hun soer derpaa oc fortælte 
nogle Omstendigheder. Mig syntist att wille wære aff 
med hender i Tiide, begiærte att tale med Slosfs. Quinde, 
som oc kom til mig. Ieg sagde hender den Mifitancke, 
ieg haffde til Quinden, oc huorpaa min Mifitancke beroede, 
men ieg loed mig icke mercke med, hwad Quinden selff 
haffde bekiendt oc sagt; bad Slofifogdens Kone att skille 
mig wed hender med goed Manner. Hun forundrede sig 
offwer min Tale, twilffte paa, att saa war. Ieg sagde: 
»Enten saa er eller icke, saa skiller mig wed hender, io føre. 



236 

io bedre.« Hun loffwede, att saa skulle skee, men ded 
skeede icke. Margrete skyde intet att wære bekiendt, ded 
hun war med Barn, sagde ded til Taamgiemmeren; sagde 
en Dag til hannem: »Olle, huordant war ded med Eders 
Kone, der hun flck de Twillinger? Gick der icke en Dall 
langs need aff henders Bug?« Ole swarte: »Ded weed 
ieg icke. Spørger Anne ad!« Margrete sagde, att der 
gick en Dall langs need aff hender[s] Buug, meente, att 
hun war med Twillinger. En Dag, hun skulle sye noget 
Klæde offwer Lænene aff min Arm-Stoel, sagde hun: \)Nu 
rørte sig den Guds Engellv. Oc saa som Slosf. Quinde icke 
effterkom ded, hun loffwede, oc Margrete Søster kom tit 
til hender, saa fryctede ieg, att Søsteren skulle flye hen- 
der noget att fordriffwe Barnet med (som oc wist siden 
skeede), huorfor ieg sagde til Margrete en Dag: »I siger, 
att Slosf. er Fader aff Eders Barn, men ded torde I icke 
sige hannem selff.« »Io,« soer hun, »tør ieg saa! Meener 
I icke, att ieg wil haffwe noget aff ham til att føde mit 
Barn med?« »Da wil ieg sende Bud til hannem« (sagde 
ieg) »for difi eene oc høre, hwad hånd wil sige« (ded 
war heel rart i den Tiid, att Slosf. kom til mig). Hun 
bad mig saa giøre: hånd kunde icke næcte, att hånd io 
war henders Bårne Fader. Slosf. kom effter min Begiæ- 
ring. Ieg begynte Talen i Quindens Nærwærelse, sagde, 
at Margrete war med Barn effter henders egen Siende; 
hwem der war Fader til, kunde hånd spørge hender ad, 
om hånd wille. Hånd spurte henderj, om hun war med 
Barn. Hun swarte: »la! en li siin Fader dar tjio.« »Ick?« 
(sagde hånd oc loe) »Wat for en Snack is dat?« Hun 
foer fort i henders Snack, soer, att ingen anden war 



236 

Fader aff henders Barn uden hånd, sagde Omstændig- 
heder, huorledis war tilgaaen. SloBf. sagde : »Wo dull is 
datt Wiiff!« Hun brugte flux Mund, saa ieg befalte hen- 
der att gaa ud; talte saa eene med Slosf. , bad hannem 
wære om en anden Quinde i Tiide, førend ded skulle gaa 
paa ded yderste med hendér: att tøfle- henders Snack der 
fant hånd wel Raad til. Sagde hannem Sandingen med faa 
Ord, att hånd haffde ført hånds Hoere op til at betienne 
mig. Handswarte: »Hun lyflFwer, ded Skarn! leg haffwer 
alt befalet Tøtzløff til att høre sig om en anden. Miin Frue 
håfft mii gesågt, wat li verleeden tho er sade.« EfiFter 
denne Samtale gick Slosf. bort. Peder Tøtzløff sagde mig, 
att en engelsk Quinde haffde begiært att wære hoes mig, 
men kunde icke komme førend til Paaske. 

Fiire Dage her effter begynte Margreta att klage sig 
att haffwe ont oo sagde til mig om Formiddagen: »O, ieg 
tencker, att ded gaar mig ille; ieg haffwer saa ont«. Ieg 
tenckte strax ded, ieg haffde firyctet for, hwad henders 
Søsters offte Besøgeiser haffde att sige, sendte strax effter 
Peder Tøtzløff, oc der hånd kom til migi sagde ieg han- 
nem min Mifitancke om Margrete^ bad hannem giøre all sin 
Fliid for att flye den engelske Quinde op til mig samme 
Dag. I midler Tiid gick Margrete op paa Hyfikenet, war 
oppe offwer 5 Korter, kom neer oc saae ud som en Dø- 
ding; sagde: »Nu bliffVer ded wel gott med mig.« Ded, 
ieg tenckte, wille ieg icke sige (thi ieg wiste, att dersom 
ieg haffde spurt hender om Aarsagen til henders onde 
Syen, hun da strax skulle haffwe bekient ded altsammen, 
oc ded wille ieg intet wiide); sagde derfor: »Naar I kom- 
mer i Stilhed, saa bliffwer ded wel gott. lAfften kommer • 



237 

her en anden Quinde.« J)eå behagede hender intet; hun 
meente att kunde nu wel bliffwe. leg tog hwercken paa 
ded »nu« eller andre henders Ord, men bleff wed, att der 
kom en anden Quinde. Ded skeede ocsaa, att den 15. 
Marta om Aflftenen kom Margrete bort, oc i henders Sted 1681. 
en engelsk Quinde wed Naffn lonatha, som haflfde werret 
giflft med en dansk wed Naffn lens Pedersen Holme. 

Der den Margrete war borte, bleff ieg fortalt aff Slsf, 
Kone, som sagde, att ieg haffde offwertalt Margrete til att 
«ige, att henders Mand war Fader aff Margrete Barn. 

Huor wel ded mig icke wedkommer, wil ieg dog kor- 
teligen melde, huor bedragerske Wiifi de gott Folck siden 
gifftede denne Margrete, De giorde en Bogbinder Swend 
wiiU paa, att hun haffde wærret Æcte gifft, fremwiiste for 
hannem saa wel som for Præsten, dennem skulle wiie, 
henders Søsters Æcteskabs Breff^). 

Samme Aar, luffle Dag om Morgenen, løste Gud D, 
Otto Sperlings haarde Baand, effter att hånd haffde werret 
fangen her paa ded Blaa Taarn 17 Aar, 8 Maaneder oc 
4 Dage, i hånds Alders 80. Aar, ringer 6 Dage ^y Hånd 



M I Randen er bemærket: »Ole Taarngiemmer bleff aff Slosf. iapsdlff- 
wet med en Knippel paa hånds Ryg, der Margrete war borte, oc 
hannem forreholt ded, hånd haffde sagt, huis IHargrete hannem om 
sin Tyckelse haffde berettet, • 

') Efter denne Angivelse skulde Sperling være født den 30. De- 
cember 1601, men i sin haandsk'revne Autobiografi iOrig. i GI. 
kgl. Smlng. Nr. 3094, 4^, Uddrag i Suhm's Nye Samlinger 3 Bd. 
S. 197 flg.) siger han selv, at iian er født den 28. December 1602. 
Hvad nu A årstal let angaar, kan der næppe være Tvivl om, at 
det er Leonora Christina, der har Uret. For Datoens Vedkom- 
mende er det derimod ikke saa ganske afgjort, eftersom hun 



238 

war lenge syg, dog icke sengeliggende. Doctor MUnchen 
betiente hannem et Par Gange med siine Medicamenter, 
Hånd wille icke nogen Tiid, att Taarnegiemmerne skalle 
reede hånds Seng, kunde bliflPwe wree; naar Ole sig der til 
erbød oc wille sige, Att Dociem war swag. Der maatte oc 
ingen wære tilstæde, naar hånd lagde sig. Huordant hånd 
kom paa Gulffwet lulle-Nat, wiidis icke; der laae hånd oc 
banckede paa Gulflfwet. Taamgiemmeren kunde intet [høre] 
hånds Bancken, thi hånd laae langt fra Doctems Rom; 
men en Fange, som laae i Tom-Stuen, hørte ded lenge, 
omsiier banckede paa Taar[n]giemmeren[s] Dør oc siger 
hannem, att Doet. haffde lenge bancket. Der Ole kommer 
ind, fant hånd Doet. paa Gulffwet, halff iklæd i en reen 
Skiorte. Hånd leffwede enda, gaff sig meget, men talte 
gandske [intet?]. Ole tog Fangen til Hielp oc løflftede han- 
nem i Sengen oc lucte til igien. Om Morgenen fantis 
hånd døe, som sagt er. 

An. 1682, i April Maanet, bleff ieg syg oc senge- 
liggende aff et sær Tilfald, som lenge haffde quælet mig, 
som war een steenig Materie, som haffde quaguleret sig oc 
i miine Tarmer sig nederskut til Fundamentet, D, Munchen 
brugte alle tienlige Midler til den Swaghed; kunde dog 
icke troe, att min Swaghed haffde den Beskaffenhed, som 
ieg meente oc hannem berettede: att ieg giørligen kunde 



i dette Punkt stemmer med den Afdødes Søn, Otto Sperling 
den Yngre. Man ved dette deraf, at i MoUer's Gimbria literata, 
hvor de allerfleste Efterretninger om den ældre Sperling ere med- 
delte af Sønnen, angives ligeledes (T. 1 pag. 646) den 30. December 
som den Førstes Fødselsdag. 



239 

fornemme, att der war en Steen, som i Gangen affÆnde- 
tarmen loed sig finde. Hånd meente, om saa war, da 
skulle de Medicamenter, hånd haflfde brugt, wel driffwe den 
ud, thi ded war den Dag, att ieg satte mig sélffwer 3 
Gange Klisterer ^). Paa de Tiider maatte Doctoren reiUe 
med Majesteten til Holstein. leg brugte alt Clisterer eflfter 
Z). Munchens Anordning, men ded war alt ded samme. 
Endeligen satte ieg mig en Clister en Dag om Efftermid- 
dagen, gandske aff Ollie. Den giorde først sin Wirckning 
om anden Dagen om Morgenen tiilig; da skiød en stoer 
Steen ud foruden anden Materie^ oc slog ieg med en Ham- 
mer et Stycke aff den for att see, huorledis den war inden 
til, befant, att den er saa, som den war sammen-sat aff 
Straaler, sommestez som forgylt oc sommestez som for- 
sølffwet. Den er nesten en halff Finger lang oc fulle 5 
Finger tyck oc er endnu i miine Giemme. Der D. MUn- 
chen kom hiem, loed ieg hannem wiide, huorledis med mig 
tilstoed. Hånd war da hoes Hoffmesterinnen F. Sitzele 
Grubbe^), D, MUnchen loed begiere wed Tøtzløff att see 
Steenen. Ieg loed sware, att dersom hånd wille komme 
til mig, saa skulle hånd faa den att see. Ieg wille icke 
sende den, thi ieg wiste wel, att ieg haffde icke faaet 
den igien. 



^) I Randen er tilføjet: •Klistererne med anden naturlige Haterte kom 
frem, men Steenen skiød sig i Gangen oc syntist trind, thi ieg kunde 
icke fatte den med et Instrument, ieg loed giere mig.* 

') Enke efter General-Feltmarskal Axel Urup til Beltebjerg (død 
1671). 



240 

[Paa et særskilt indsat upagineret Blad læses Følgende:]' 
Anno 1682 den 11. luni^) dictede ieg eflfterfølgende 
aandelig Sang. 

Kand siyngis som: 

Siunge wii af Hiærtens-Grund, . 

1. 

Hwad er worris Leflfnets-Iid 
Anded end som daglig Striid? 
Hwad er worris Arbeed dog, 
Som fremtrællis under Aag? 
Er ded anded end omsunst? 
Huor til Widenskab oc Kunst? 
Alt forswinder som en Dunst. 

2, 

Huor for da bektimre sig 
For ded, som er Skygge, Swig, 
Oc saa kæck forfæcte wil 2) 
Ded, os icke hører til? 
Er oc nogen i den Stand, 
Att den Laanet holde kand, 
Naar paa æsker Ey ermand? 



*) Det vil sige paa den Dag, som Leonora Christina ansaa for sin 
Fødselsdag; jvfr. S.15Anm. Digtet er iøvrigt allerede tidligere trylst," 
slLjønt efter en mindre god Afslirift, i Ban g 's Saml. af nyttige 
og opbyggelige Materier, 2 Stylike, S. 156—57; Schønau's Saml. 
af danske lærde Fruentimer S. 400—2 o. a. St 

^) Formodentlig en Forkortning af: wille. 



241 

3. 

Nøgen ieg til Werden kom, 
Nøgen fra, ded er min Dom. 
Herren gaff, oc Herren tog, 
Herren lægte, da hånd slog; 
Loflfwet wære Herrens Naffn, 
Som alt føyer til mit Gaffn! 
Hannem falder ieg i Faifn. 

å. 

Gud, wilt du mig Naaden tee, 
leg dit HuuB igien maa see. 
Der Tack-Offer bære frem 
Som et martlet Christi Læm, 
Siunge Loff din Guddoms Mact, 
Som langt oflPwergaar den Aet, 
Mennisket hår forrelagt? 

5. 

Siger du oc saae til mig: 
leg ey haffwer Lyst til dig, 
leg wil, du skalt bliffwe quær! 
— See, min Frælser! ieg er hær, 
Diine Domme ey forstaar, 
Men ieg weed, ihwor ded gaar: 
Gott Taal ey ond Ende faar. 



16 



242 

Den 27. lunii sendte Dronningen mig noget Silcke 
oc Sølff med Begiæring att sye hender et Blomster, som 
war ritzet paa Pergament; sendte der hoes et anded 
Blomster, som war syed, paa ded ieg der aff kunde see, 
huorledis Arbeeded skulle wære, som kaltist ded gylden 
Arbeed. leg haffde aldrig nogen Tiid tilfome syed aff ded 
'Arbeed, thi ded tager flux paa Øygnene; paa tog mig ded 
dog oc sagde att wille giøre ded, ded beste ieg kunde. 
Den 9. lulii sendte ieg F. Hoffmesterinnen , F. Sitzel 
Grubbe, ded Blomster, ieg haffde syed, med tienstlig 
Begiering ded paa ded underdanigste for Hs. Majt. Dron- 
ningen att frembære oc tale for ded som for en Lære 
Klud. Dronningen behagede ded Blomster meget wel oc 
sagde, att ded stack ud frem for de andre, som nogle 
Greffwinner haffde syed for hender. 

Ieg syede siden 9 Blomster aff Sølff oc Silcke i ded 
gylden Arbeed oc sendte dennem Dronningens Hoffmester- 
inne med tienstlig Begiering Hs. MajL Dronningen [den- 
nem] underdanigst att presentere. Hoffmesterinnen loed 
mig forsickre Dronningens Naade : Hendis Majt, wille giffwe 
mig toe Sølff Flasker; men der haffwer ieg icke endnu 
fornommen til. 

Ieg syede samme Aar ett Bordtæcke med Flox-^Silcke 
i ny aff mig optenckte Flammer, stafferte ded med Tafft 
oc Sølff Frantzer; loed ded wed F. Hoffmesterinnen Grubbe 
Hendis Maj. underdanigst presentere , som ded i Naade 
optog. Den 29. ISovemher fuldendte ieg med Arbeede, som 
ieg haffwer giort til mit lordetøy. Ded war knøttet aff 
Traa. Paa Puuden syede ieg for den eene Ende effter- 
følgende : 



243 

Huor ma[D]gen Tanckespaan oc Hiærtens Sucke Knuude 
Tilsammen f[l]ættet er paa denne Bruude-Puude 1 

For den anden Ende dette: — iV. Puuden war stoppet 

med mit Haar. — 
Naar som needleggis her mit Hoffwit paa mit Haar^ 
Da løiSet er mit Baand, min Siæl i Glæden staar. 

Paa Øyen Klæded war syed: 

leg wifieligen weed, at du, min Frelser, leflPwer, 
Som miine tørre Been aflf lordens StøflF udkræflFwer 
Oc dennem smycker ud i derris haflfte Huud, 
At møde for din Stoel oc Dom, o stoere Gud. 
Da skal ieg i mit Kiød med miine Øygne skue 
Din majestetisk Glantz i din rætfærdig Lue, 
legj ieg skal see min Gud, ey fremmede for mig, 
Hiælp lesu^ Brudgom kiær, ieg kand bestaa for dig^)! 

Henders Maj, Dronningen war mig stetze naadig, sendte 
mig paa nye en stoer Mengde aff Silcke Orme til Tids- 1683. 
fordriflf for hender att ffede oc derris Spind Hs. Majt att 
igien sende. Den dydige Dronning sendte mig nogle Gange 
Pommerantzer, Zitroner oc aff de stoere Almenacker^), oc 
ded med en Dwerre, som er ret en hurtig Karl. Hånds 



M Disse Vers ere tidligere tryltte hos Pontoppidan, Marmora Da- 
nica T. 1. pag. 265; Thura, Gynæceum Daniæ p. 45— 46; Bang, 
Saml. af nyttige Mat. 2, 158; Hofman, Portraits histor. 5 partie 
pag. 92 og Dansi^e Adelsmænd 2 Bd. S. 332; Schønau, Saml. 
af lærde Fruentimer S. 402—3, o. a. St. 

*) Rimeligvis tydslte. Maasiie menes den i Hamborg udgivne »Hl- 
storien-Calender«, der var i Kvart. 

16* 



244 

Moder oc Fader haflPwer tiennet min si. Søster Sophia 
Elisabet oc min Swoger Greff Pentz. 

De kongl. Børns Hoffmesterinne , F. Sitzel Grubbe, 
war meget høfFlig oc goed imod mig, sendte mig adskillige 
Gange Zitroner, PorrmerarUzer , Multibær oc andre Fructer 
eflfter Aarsens Tiider. 

En lomfrue, som war aff Slæct en Donep^), sendte 
mig oc et Par Gange Fruct. 

lomfruerne til Hoffwe sendte mig engang noget for- 
virret Silcke aff Orme-Silcket, de wille spinde aff oc icke 
wiste wel att omgaaes med; loed mig bede att reede ded. 
leg haffde anden Tiidsfordriff, som ieg icke gierne effter- 
loed (thi da war ieg i Arbeede for att samle miine Helt- 
inner), men ieg giorde dennem ded dog til Willie. Mit 
nesten 20 Aars Fengsel kunde icke formilde Encke-Dron- 
ningens Hiærte imod mig (der ieg dog med en goed 
Samwittighed kand widne for Gud, att ieg aldrig weed att 
Jiaffwe giffwen hender Aarsage til sin fattede U-naade). 
Min allernaadigste Arffwe Konge war saa naadig, loed 
nogle Gange i forrige Aaringer weed siine høye Ministri 
giøre Forbøn for mig hoes sin kongl. F. Moder. Da war 
Swarret meget hart, oc derris Titler »Forrædre« oc »)lige 
saa goede som ieg«; wiiste dennem paa Døren. All den 
Naade, mig aff Kongl. MajL wederforis, som: med ded 
uderste Rom, med et større Windue, med Penge, ieg 
selffwer maatte raade for, oc den regierende Dronnings 
Goedhed imod mig, fortrød Encke Dronningen paa ded 



') Formodentlig en Skrivfejl for: Don op. En hessisk Familie af 
dette Navn var i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede kommen 
herind; se Lexicon over adel. Familier 1 Bd. S. 120. 



245 

hæfftigste; gaff oc sin Mifihag paa wærste Maade Kongl. 
Majt. tilkiende. Oc saa som hun oc haffde spurt (hun 
haffde Fifiel Tuudre nock), att ieg haffde et €lavicordium, 
fortrød hender ded særdelis, oc talte hun Kongen ille til 
derfor; huor ud offwer Slosf. kom til mig en Dag oc sagde, 
att Kongen haffde spurt hannem ad, huor hånd kom til 
att flye mig et Clavicordium, »Ick«, sagde Slosf., »stund 
verbast, wuste nicht, wat ick seggen skolie.« (legtenckte: 
du weest ickun lit, hwad der skeer paa Taarnet. leg saae 
hannem icke offwer tre Gange om Aaret.) leg spurte, 
hwem der haffde sagt Kongen aff ded Clavtcordittm, Hånd 

^swarte: »De aalde Koniginn; se håfft er« Spionen Qffwer 
all, end se håfft den Konig so hart thogesprocken, dat 
het en Schande is, dat he lu so grote Friiheit gifft;« tog 
med ded samme til Clav,, lige som hknd wille tage ded 
med sig (oc sagde:) »li moeten dat nicht håbben.« (leg 
sagde:) »Laet li dat staan; ick hebbe Verlof fan Ih, Maj, 
miinen allergnedigsten Konig for dat Gelt, mii gnådigst 
vergont is, tho kopen, wat ick wil tho min Tiidsverdriff. 
Dat Clavic. is kehnen im Wege und de konigliche Frue 
Moder tho kehnen Schaden.« Hånd drog alt derpaa oc 
wiUe tage ded neer (ded stoed paa et Skaff, ieg haffde 
kiøbt mig). Ieg sagde (med noget haard Ryst): »li sollen 

• mii dat staan laten, bit li mii min Gelt wedergewen, dat 
ick dafor gegewen håbbe; so moge li dar mit doen, wat 
ii wil.« (Hånd sagde:) »Dat wil ick den Konig såggen.« 
Ieg bad hannem saa giøre. Der bleff siden intet omtalt *), 



) 1 Randen er bemærket: »Slosf. sagde mig siiden, att Kongen haffde 
leet, den Tiid hånd sagde Hs. Mt. mit Swar om Ctayicordluinmet^ oc 
sagt: •la, ia*.* 



246 

oc haffwer ieg ded Clavicordium endnu, leger dog siælden 
der paa. Skriffwer oc haster med att iklæde miine Hett^ 
inner, paa ded ieg kunde faa ded færdig, att icke Sygdom 
eller oc Døden skulle ded forhindre, att ieg icke kunde 
fuldende ded, eller oc den Wen, ieg ded betroer, kom fra 
mig^), saa kom ded icke i Eders, miine hierte kiære 
Børns, Hænder. 

Den 24. Septr. bleff min Skriffte Fader M. lohan Adolf 
forfremmet; bleff Probst til wor Frue Kircke^), Hånd tog 
en meget beweglig Affskeed, oc haffde hånd betient mig 
oc wærret min Trøst næsten 6 Aar. Gud weed, huor 
nødig ieg mistede hannem! 
1684. I Begyndelsen aff dette Aar war min Skriffte Fader 

H. Peder Collerus, som da war Slotz-Præst. Besøgte mig 
oc med sin Trøst-^Predicken hwer 6 Vger. Er en lær 
Mand, men icke Bornemand ^). 

Den 3. April bleff mig sendt i Dronningens Naffn en 
gammel skrøbelig Hund (ieg meener, att lomfrueme sendte 
den for att wære den Umage quit). Den war bit aff en 
Maar Kiæfften itue, saa Tungen hengte ud paa den eéne 



') Efter dette Udtryk at dømme maa den paagjældende »Ven« (jvfr. 
S. 126 Anm.) uden Tvivl søges blandt Leonora Christinas Om- 
givelser i Fængslet, og det kan da næppe være nogen Anden end 
den oftnævnte Peder Jensen Tøtzløff, hvem hun holdt meget af 
(se S. 261 og 271—72), og som endog senere synes at have falgt 
med hende til Maribo. 

») Jvfr. S. 226 Anm. 2. 

') Peder Danielsen Colerus (f. 1631) var først Slotspræst ved 
Frederiksborg Slot og Sognepræst til Hillerød og Herlev Menig- 
heder, blev derefter Sognepræst til Ljunge og Uggeløse Menigheder 
og 1683 Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Han døde i denne 
Stilling 1707. 



247 

Siide. Alle Tænderne ware borte aflf Munden; der war 
en Hinde oflPwer ded eene Øye. Hånd hørte ickun lit, 
skiut'tede paa den eene Siide. Ded slemste war, att ded 
war meget kiendeligt, att hånd haffde wilt prøffwet Kiær- 
lighed offwer sin Formue. Mig bleff sagt, att Hs. M, Dron- 
ningen haffde meget ælsket den Hund. Ded war en liiden 
Bollognes\ hånds Naffn war Cavaillier. Dronningen meente, 
att den icke lenge skulle wære mig til Beswæring. leg 
haabtist ded samme. 

Den 12. Aug, dette Aar fuldente ieg mit forretagende 1684. 
Werck, oc saa som miine Klat Skriffter ware om alleslags 
rooJBwærdige Quindis Persohner, baade om striidbare, om 
fomufftige Regentinner, om troefaste, om kyske, om gud- 
fryctigej om dydige, om ulyckelige, om lærde oc om stand- 
hafftige, saa syntist mig, att de icke alle kunde regnis for 
Heltinner att wære, uddrog nogle aff dennem oc deelte 
dennem i trende Parter, under Tittel aff HeUinners Pryd, 
Den første rart fremfører de striidbare Heltinner i derris 
Pryd. Den anden Part melder om troefaste oc kydske 
Heltinner, Den tredie Part fremleder de standhafftige i). 



^) Af Værkets Tørste Part — nden muligt dog 1 en anden Redaktion end 
den, der her omtales, jvfr. Bang, Saml. af nyttige og opbyggelige Ma- 
terier 2 Stykke S. 149 — haves en Afskrift i Karen Brahes Bibiiothek 
(Nr. 315, 4^0), som ved Bibliothekarens , Hr. Adjunkt Vogelsangs, 
Velvilje har været mig udlaant. Dens Titel er: HælHnners Pryd. Den 
Første Part, Som melder om fornuftige Strii[d]bare Reglerende Hftltlnner. 
Den indeholder Karakteristiker og Levnetsbeskrivelser af følgende 
Kvinder: Deborah. Dronning Margrete, Thyre Danebod, 
Elisabeth af England, Tomyris, Isabella af Kastilien, Ze- 
nobia, Johanna af Montfort,Artemi si a, Svanhvita, Lagertha, 
B er en g uela af Kastilien, Hetha, Margretha afØsterrig, Semi- 



248 

Hwer Part haffwer sin Appendix, leg heabis til Gud, att 
dette mit Fengsels Årbeede skal komme Eder, miine 
hiærte kiære Bom, til Hænde. Her effter, om Gud wil, 
saa wil ieg sancke de andre, som: forstandige, lærde, gud- 
fryctige oc oflfwerbleffne dydige, dennem eflPter derris Forre- 
holdende iklæde oc udstaffere. 

Om I<matha, som mig nu betienner, wil ieg noget 
melde effter henders egen Beretning. Witløfftigheden wil 
ieg gaae forbi, paa hwad Maade hun kom fra sin Moder, 
men Meeningen er, att hun imod sin Moders Willie gifftede 
sig med en dansk Kiøbmand wed Naffn lens Pedersen 
Holme, Men henders Liiff oc Leffnet med Manden (effter 
egen Siigende) er saa sær, saa ded er wært, att noget 
deraff antegnis. Effter att de ware gifft sammen (siger 
hun), fortrød hun ded, oc rant hender stetze i Sinde, att 
hun haffde fortørnet henders Moder oc giort meget ille. 
Moderen haffde oc skreffwen hender en haard Skriffuelse 
til, huor ud offwer hun sig høyligen bedrønwede oc an- 
stillede sig meget wrangwillig imod Manden oc i mange 
Maader som et kællen uforstandig Barn, stønnem oc som 
den, der haffde tabt sin Fornufft oc fortwifflede. Ded 
synnis, att Manden omgickis hender oc, efftersom hun war 
sinnet til, thi hånd loed tage Ware paa hender som paa 
et Barn oc handlede oc saaledis med hender. Hun sagde 
hannem engang, att hun haffde i Sinde att druckne sig 
selffwer i Pæffling Søen, en anden Gang, att hun wille 



ramis, Amage, Victorina, Voada, Olafa, Camilla, samt 
Amazonerne Marpesia, La mpedo, An tiope, Or ithyia,PeDthe- 
silea og Thalestris. 



• » 



249 

slaa ham ihiæl. Manden fryctede intet for nogen affDee- 
lene ; dog loed hånd tage Ware paa hender, naar hun gick 
ud, huor hun tog Weyen. Oc haffde hun fuldkommen 
engang sat sig for att druckne sig i Pæffling Søen, thi 
ded Stæd behagede hender; war oc paa Weye att gaa 
did, men bleff hentet tilbage. Hun slog oc Manden en- 
gang paa sin WiiJB. Hånd war kommen ind en Dag halff 
rusendis oc [haffde] lagt sig offwer en Seng, saa Beenene 
stoede neere paa Gulffwet. Hun siger, att hun meente da 
att slaa ham ihiæl, tog en Kiæp oc wille forsøge, om hånd 
soff, snackede wed sig selffuer høyt oc skiænte, rørte* 
hannem sacte med Kiæppen offwer Skinnebeenene. Hånd 
loed alt, som hånd soff. Saa slog hun lided haardere. 
Dermed tog hånd til Kiæppen oc tog den fra hender, 
spurte, hwad hun haffde i Sinde. Hun swarte: »Att slaa 
Eder ihiæl.« »Hånd bedrøffwede sig offwer min Galskab« 
(fortælte hun) »oc lagde sig paa siine Knæ, læste høyt 
oc bad Gud, att hånd wille regiere mig med sin goede 
Aand oc giffwe mig Forstand.« Ded artigste er, att hun 
engang fick i Sinde att icke wille ligge hoes Manden, wille 
ligge paa en Benck i Kammerset. Hånd gaff hender lenge 
goede Ord, men de formaatte intet. Hånd sagde omsier: 
»Klæder Eder aff oc kommer oc legger Eder, ellers saa 
kommer ieg.« Hun actede ded intet, saa stoed hånd op, 
klædde hender gandske nøgen aff, klatzede hender med 
sin Haand paa henders Gatt oc kaste hender i Sengen. 
Hun swær, att hun icke i nogle Dage kunde sidde op paa 
sin Gat, saa ded hialp, att hun foer noget i Mag siden. 
Saa ille tilfritz hun war med Manden, da hånd war hoes 



250 

hender, saa bedrøffwet war hun, der hånd war reist fra 
hender til West-Indien. Hånd sendte hender med reUmr 
Skiibene allehaande Warer, som hun kunde forhandle, saa 
hun haffde sin goede Ophold. Saa hænder ded sig, att 
Manden doer i West-Indien, oc en, som fører hender de 
Tiidinger, berettet, att hånd war bleffwen forgiflfwen aff 
Gouuerneuren der sammested wed Naflfn — ^) i et Giæste- 
bud, oc ded fordi hånd war ferdig for att reifie hiem, oc 
Gouuerneuren befryctede sig, att Holme skulle sige om 
hånds unde Forhold. OflFwer denne Berætning bleff hun 
forstørret, løb ud paa Gaden i bar Særck om Natten oc 
skiæntis med Wæcterne. Hun gick til Admiralen paa 
Holmen oc begiærte Ræt offwer den, som icke war til- 
stæde, oc beskylte den, hun intet kunde oflfwer bewiiBe. 
Løb saa en Tiid lang, intil hun endeligen kom noget i 
Roelighed, oc Gud ded saa føyede, att hun kom til mig. 
leg omgaaes hender som et skrøbeligt Glas-Kar, thi hun 
haflfwer mange Slags Swagheder. Stønnem tuiflfler hun 
paa henders Salighed, opregner alle hendera Synder. I 
Synderlighed begræder hun att haflPwe saa høyligen for- 
tørnet henders Moder oc dermed træcket Forbandelsen 
oflfwer sig. Naar den Angst hender paakommer, saa trø- 
ster ieg hender med Guds Ord, oc ded witløflTteligen; 
fremdrager aflT den hellige SkriflTt, hwad til Guds Naadis 
Forsickring ,en boedfærdig Synder sig haflfwer at forlade 
til.* Stønnem er hun tungsinnet oflfwer Skriflftens For- 



') Navnet staar in blanco, men af det Følgende sees, at det er 
Jørgen lyersen, den første danske Gouvernør paa St. Thomas, 
som der er Tale om. 



251 

klaring, som header synnis icke paa alle Stæder at komme 
offwereens, men wære striidig imod hin anden. Der i rætter 
ieg hender effter min Forstand, saa hun ofFte tacker Gud 
inderligen, att hun er kommen til mig, huor hun finder 
Trøst oc Roelighed. 

Et Aar eller noget effter, hun war hoes mig, spurte 
hun, ^t den GouuemeuVy som melded er, om hwilcken hun 
haffde for*® Mifitancke, war kommen tilJKiøbenhaffn. Sagde 
hun til mig: »leg hører, att den Schelm er kommen hid. 
leg wille gierne haffwe mit Forloff.« leg spurte hender, 
huor for. »Fordi« (swarte hun) »att ieg wil myre hannem.« 
leg kunde neppe holde mig for Latter, sagde dog: »lesus 
beware mig! Dersom I haffwer ded Forsæt, da lader ieg 
Eder icke komme ud.« Oc saa som hun. er et Menniske, 
hwis Mage ieg icke haffuer kiænt, thi hun kand skiænde 
med haarde Ord oc haffwer sædelige Udtale oc Laeder 
der hoes, saa wille ieg, att hun skulle sige oc wiifie mig, 
huorledis hun wille bære sig ad for at tage Liiffwet aff 
Gouuerneuren (hun er en liiden spærlæmmet Quinde). 
Saa figurerte hun sig, att henders Fiinde saed paa en 
Stoél, oc hun wille haffwe en stoer Kniiff under sit For- 
klæde. Naar hånd sagde til hender: »Quinde, hwad wil 
I?« saa wille hun slaa Kniiffwen i hannem oc sige: »Ded 
haffwer din Schelm forskylt.« Hun wille icke gaa fra ded 
Sted, men gierne døe igien, maatte hun ickun tage Liffwet 
aff hannem. Ieg sagde: »Ded er dog saa skammeligt att 
døe for Bødels-Haand.« »O ney!« (swarte hun) »ded er 
ey skammeligt att døe for en ærlig Giærning;« oc meente 
hun, att den, der døde for Bødels-Haand, døde christligere 
end den, der døde paa sin Syge-Seng, oc ded war icke 



252 

Synd att slaae den ihiæl,' som haffde myrt schelmis-^ifi 
en anden. leg spurte hender, om hun icke meente, att 
den syndede, som slog een anden ihiæl. »Ney« (swarte 
hun), »om den haffde forskylt ded.« leg sagde: »Ingen 
maa wære sin egen Dommer, hwercken eflfter Guds eller 
Menniskens Lowe; oc hwad siger oc befaler os ded 5. 
Gud[s] Bud?<t Hun swarte der til med forrige Ord, gierne 
att wille døe, om hun maatte tage Liiffwet aff den Schelm. 
(N, Man skal wiide, att hun sagde, hun maatte icke for 
mig, thi ieg wille icke lade hender komme ud.) Hun giør 
Synd afF ded, som er ingen Synd, oc ded, som er Synd, 
wil hun icke lade pafiere for Synd. Hun siger, att ded 
er Synd att slaae en Hund, en Kat eller Fuell ihiæl: de 
uskyllige Beester giør intet ont ; ia ded er enda større 
Synd att sulte de arme Beester. leg spurte hender ad 
engang, om ded icke war Synd att æde Kiød. »Ney« 
(swarte hun), »den, der haflfwer slaget Bestet ihiæl, den 
haflPwer giort Synd.« Hun swær, att om hun endeligen 
skulle gifftis oc haflPwe enten en Slacter eller en Bødel, 
da wille hun heller haflFwe den sidste. Hun fortæller ad- 
skillige Trætter, hun haflPwer haflft med dennem, som enten 
haflPwer slaget derris egen Beester eller sultet dennem. 
En Fortælling wil ieg icke forbigaa, som er heel artig. 
Hun saalte (siger hun) engang en Slacter nogle Swiin. 
Der Slacter-Swennen wille binde Swiinenis. Fødder sammen 
oc bære dem bort paa en Stang, da ynckedis hun oflfwer 
de arme Swiin oc sagde: »Hwad, wil I tage LiiflPwet aflf 
dem? Ney, ded wil ieg icke!« kaste Pengene til dem igien. 
Ieg spurte hender: om hun icke wiste, att man slacter 
Swiin? hwad hun meente, huorfor Slacteren haflPde kiøbt 



253 

dem? »la« (swarte hun), »ded wiste ieg wel. Haffde hånd 
wilt laded dem gaa paa derris Been, da haffde ieg icke 
skiøt derom; men saa att binde de arme Beester oc høre 
dennem skriige, ded kunde ieg icke liide.« Ded skulle 
wære for witløfftigt att optegne alle henders extravagante 
Griller, hun om sig selffwer fortæller. Men med all ded 
er hun icke tajibelig, oc troer ieg nock, att hun er den 
troe, som hun ælsker. Mig tieu hun meget wel oc med 
stoer Omhygelighed. 

Bemelte Gouuemeur, der hånd war paa Reisen igien 
tilbage til West-Indien, bleff hånd aff nogle Fanger, som 
ware paa Skiibérommet, ihiæl slagen. Skiibet med Mor- 
derne kom weed underlig Hændelse til Kiøbenhaffn; J^bleffwe] 
for derris MiBgiæmingers Skyld dømt til Døde^). lonatha 
syntis, att Gowaemeuren haffde faaet alt for goed en Døe, 
oc att ded war Synd, att nogen for den Skyld skulle miste 
Liiffuet. Ieg øffwer mig med lonatha i ded engelske Sprog. 
Hun haffwer glemt noget aff sit Modermaal, efftersom hun 



M Om de Begivenheder, hvortil her sigtes, findes en udførlig Beret- 
ning i Extraord. maanedl. Relationer 1683 S. 350—51 og 
367—68. I Slutningen af Aaret 1682 var Skibet -Havmanden« 
afgaaet fra Kjøbenhavn til St. Thomas, medførende en Del Fanger. 
Det var imidlertid iklie kommen ret langt, før der udbrød Mytteri 
blandt Mandskabet, som nu, i Forening med nogle af Fangerne, 
inyrdede Kaptajnen og en hel Del andre Personer, som vare om- 
bord, deriblandt ogsaa Exgouvernøren paa St. Thomas, Jørgen 
Iversen, og hans spæde Søn. Senere lykkedes det dog en af de 
Fanger, som ikke havde deltaget i Komplottet, at blive Herre over 
Skibet, som han nu førte hjemad igjen. Det stødte paa Grund 
udenfor Gøteborg, men ved den derværende Gouvernørs Bistand 
reddedes Besætningen, og Rebellerne førtes nu til Kjøbenhavn, 
hvor en Del af dem kort efter henrettedes. 



254 

i mange Aar ingen haffwer faafft att øffwe ded med; oc 
saa som hun læiSer flittig den engelske Bibel, oc hun icke 
saa Hige forstaar alle Ord, saa underwiilSer ieg hender, 
efftersom ieg icke alleeneste aff forregaaende oc effterføl- 
gende Ord kand wiide Meeningen, men endoc, att somme 
Ord træcker ud paa fransøsk, dog med anden accent, Oc 
kommer wii tiit i Tale med hin anden om Udleggelsen aff 
Skrifften. Hun siger sig att wære calvinsk, er dog icke i 
de Calvinisters Meening. Ieg disputerer aldrig ined hender 
i henders Meening. Hun gaar altiid til Alters i Dron- 
ningens Kircke^). Der hun engang kom derfra til mig 
igien, sagde hun att haffwe hafft en Samtale med en 
Quinde ^m Religionen^ hwilcken haffde sagt hender i hen- 
ders Øygne, att hun war ingen Calvinist, leg spurte hen- 



') Ved »Dronningens Kirke« menes ilclie, som man maaske kande 
tro, Reformert Kirke (til hvilken Grundstenen først blev lagt — 
af Dronning Charlotte Amalie selv — den 20. April 1688), men 
en Sal med nogle tilstødende Smaaværelser paa det gamle Kjø- 
benhavns Slot, hvor Dronningen allerede flere Aar, før Reformert 
Kirke blev opført, havde holdt sin Gudsdyrkelse, og hvortil det 
idetmindste taaltes, at ogsaa Andre af hendes Trosbekjendelse fik 
Adgang. 1 en i Rentekammerarkivet opbevaret Fortegnelse over 
Slottets Inventarium 1679 - hvoraf en Afskrift, taget af Fuld- 
mægtig A. Petersen, har staaet til min Raadighed — findes de 
nævnte Lokaliteter opførte under en ganske lignende Benævnelse 
som her, nemlig: »Droning. Mayt. Kircke, i det første Inven- 
tarium kaidit Prindtz Jørgens Gemacher.« Til Kundskab om 
Størrelsen af den Menighed, som her forsamlede sig — man vil 
erindre, at de Reformerte først 1685 fik virkelig fri Religionsøvelse 

— skal jeg anføre, at der i den omtalte Fortegneise nævnes føl- 
gende Siddepladser i selve Salen: 'Tolf Stoele med røet Leder. 

— En Benck med Røgstøcke, bekled med roed Klede. — Tlufge ge- 
mehne Fyrrebencke. • — Jvfr. ogsaa Dansk Minerva 1816, Fe- 
bruar, S. 42 flg. 



25& 

der ad, [aflf] hwad Religion den Quinde holte hender da for 
att wære. Hun swarte: »>Ded maa Gud wiide. leg bad 
hender skiøtte sig selflfwer« (sagde lonathfaj), »ieg war en 
Christen, oc tenckte ieg paa Eders Naadis Ord (men ieg 
sagde dem intet), att alle de, som troer paa Ghristum oc 
leflFwer christelig, de erre Christne, ihwad Naflfn de giflFwer 
derris Troé.« 

I dette 1684. Aar saae ieg Encke Dronningen falde 
need aff den Stoel, hun hitzis op med til Kongens Gemack. 
Stoelen løb paa Tritzerne for hastig need, saa hun fait 
neeJBkrus need oc støtte sig paa Knæerne. Samme Aar 
tiltog daglig henders Swaghed, men hun holte sig stærcker, 
end som hun war; loed sig see til Taffels meget udsmøcket, 
oc imellem Maaltiiderne holte sig inne. 

leg begaff mig til ett gott Taal, dictede effterfølgende : 

En Beretning om Hinde qe lS«ed, 

Gud til Ære optegnet aff den Liidende Christinne 
i henders Alders 63. oc Fengsels nesten 21. Aar. 

Den Tiid, som er forbi, kand ingen til sig hænte, 
Ey heller gamle Folck de Ungdoms-Blomster wænte; 
Dog kand gott Minde læt fremfaret søge op, 
Oc Moded giffwe Krafft en gammel WiUen-Krop. 
Men hwor til skulle ieg Huekommelsen bemøye 
Min Ungdoms- Weistands lord med sit Siær att ompløye? 
Den lord nu ligger ley oc kand ey giffwe Fruct, 
De Fuurer bliffwer strax aff onde Fald tilluct. 
I lyckelig Opwæxst, i Æris Glædskabs-Dage 
Da skiønte ieg kun lit ded ræt i ont att tage; 



256 

Der Alderen tiltog, tiltog oc Weddermoed, 
Ded gick mig icke saa^ som ded for Werden loed. 
Den Æcte-Stand Wee-Stand, Høy-Æris Stand den føder 
De Fiinder uden Tal, saa begge Sorrig møder. 

Bort Ære, Riigdom, Stand, nu wiiger aff mit Sind! 
I drog fra min Boe-Pæl med en sterck Hwirwel-Wind, 
I Fængsel læffnte mig, der er ieg bleffwen gammel; 
Hwad kan ey Mact oc Niidy naar de findis sammel? 

Guds Goedhed mindis wil, som rackte mig sin Haand, 
Der tyngist war mit KaarJB, oc haardist miine Baand. 
Der alt ont hofrwitku[l]ds indfalt paa mig tilliige, 
Da bød Gud Trøstens-Aand fra mig ey skulle wiige. 
Men gifFwe Hiærtet KrafFt oc styrcke Siæl oc Moed, 
Ded øyenskinlig saaes, att Gud war med mig goed, 

Hwad Moed udrette kand, wil ieg nu lit Tbetracte. 
Den, dermed pryded er, maa sig wel lycklig acte; 
Den giflPwer Ungdoms-BluB i et fortorret Liiff, 
Opfrisker gammel Krop, som er swag, kaald oc stiifF. 
Ieg meener saadant Moedj som aff Fornufften føris, 
Oc ey Dumdristighed, som aff Udyd oprøris. 

Ded snarer hænder sig, att Moeded falder plat 
For fyrig ungen Mand, som Lycken hår forlat. 
End for en gammel Mand, der weed, hwad Werden giffwer, 
Aff lang Forfarenhed, oc hwad Spil Lycken driffwer; 
Den fatter et got Moed, som er et skiudfrii Skiold 
Mod alle haarde Puff oc Mactens Offwerwold. 
Moed giør et roeligt Sind oc wulder, man betracter 
Forfængelige Ting, som man bør, oc ey acter 



257 

For anded end for Laan, som icke holdis kand 
En eeneste Minutj naar æsker Eyermand.' 
Maed Bloded frisker op, som KraflPt igien uddeeler 
Til Leffwer, Lunge, Milt oc andre Kroppens Leeder; 
Mæd giflfwer Lyst til Maed, Fordøyelsen der til, 
Om man ey MaflPwen selflf slæt ofiVerlade wil. 
Mæd fræmmer søden Søffn, som Angist Qwalmer lætter, 
Forhindrer Fantasi oc Drømmens Skrecke Sprætter; 
Mæd wiifier, at man kand aff Fengsels beeske Urt 
Udsue Honning-Trøst, wel lutret, reent oc purt. 

Wel mig, mit Sind er frisk! Karsk erre miine Læmmer, 

For min forfalden Stand ieg mig ey meere græmmer; 
Min Hørelse, mit Syen, min Følelse, Luet oc Smag 
Gud naadelig endnu mig under denne Dag. 

Paa mig kand kiændis grant Guds Mactis stoere Under; 

Hwer sige med mig saa: O Høyheds dybe Grunder, 
Som i ded skrøbelig, i ded, som er foract, 
I høyen Allerdom bewiiBer sin Almact, 

Du ubegriibelig, lær mig dig ræt at dyrcke! 

Giflf mig en ny wifi Aand, i Sandheds-Troe mig styrcke! 
Tag icke bort mit Moed, Naturens Laan oc ey, 
Indtil min Siæl farer hen den Offwer-Himmels-Wey. 

Skreflfwen 1684 Aen 28. Februarii, som er 36 Aars 
Dagen, att høylofFligste Konning Christian den fiærde sagde 
Werden Goede Nat, oc ieg min Wersens Welfart. 

Nu er ieg i mit 63. Aars Alder oc dette Fengsels 
20. Aar, 6 Maaneder 6c 15 Dage; haffwer saa slit tredie 
^Parten aflP miine Leffnets Aare i dette Fengsel. Gud wære 

17 



258 

loffwet, att saa megen Tiid er forbi; haabis, att de øffrige 
Dage icke ISIiffwer mange. 

Anno 1685 den 14. laniiario forlystede ieg mig att 
giøre nogle Riim, hworaff Sandhed skiæmptswiiiS kand ud- 
tydis, under 7V«c/; 

En Hund wed Nafn Cavaillier forteller sin Skiæfne, 

De Riim formoder ieg oc att konmie Eder, miine 
hiærte kiære Børn, til Hænde ^). 

Den 20. Feb. døde den kongl. Frue Moder, Dronning 
Sophia Amalia, Hun formodede icke, att Døden skulle saa 
1^685. hastig giæste hender; men der hun aflf Doctorn bleflf ad- 
waret, att ded syntist. Døden icke wille lengre lænte, ad- 
traadde hun att tale med sin Søn. Men Døden wille icke 
biie Kongl. Majts. Ankomst, att den kl. Frue Moder kunde 
sige hannem et Ord. LiiflPwet haflfde hun enda; saed paa 
en Stoel, men maalelølS, oc lided der effter saa siddendis 
opgaff hun sin Aand. 

Eflfter denne Dronnings dødelig Aflfgang war ieg me- 
get iblant Folckis Tale. En Part meente, att ieg kom 
paa frii Foed. Andre troede, att ieg nock kom ud aflP 
Taarnet paa et anded Sted, men naaede icke Friiheden. 

lonatha, som, nogle faa Dage førend Dronningen døde, 
først haflPde spurt aff Ole Taamgiemmer, att der bleff 
beden for Dronningen i Kircken (der ded dog war oflFwer 
6 Vger silden, den Bøn blefF afFlæst. aflf Prædickestoelen), 
bleflf tillige med Ole meget bedrøflfwet. Ole, som tilforne 
haflfde trøstet sig oc hinder med Dronningens Lacgueiers 



') Digtet, som hentyder til hendes egen og hendes Mands Skjæbne, 
er trykt hos Hofman, Danske Adelsmænd 2 D. S. 326—31. 



259 

Beretninger, att Dronningen gick. til Bords, war ellers wel, 
haffde stønnem noget ont aff Hoste, syntist nu, att der 
maatte wære Fare hoes, saa Døden kunde følge; fryctcde, 
att dersom Dronningen døde, ieg da maaskee kom ud aff 
Fengselet. De giorde derris beste att døllie derris Sorrig, 
men ded haffde ingen Skick. De mengte nogle smaa 
Taarer sammen saa himmeligen. leg loed saa, som ieg 
icke merckede ded, oc som ingen sagde noget der om til 
mig, saa gaff ieg oc ingen Anleding att tale om den 
Materi. Ieg haffde for lang Tiid siden sagt for lonatha 
(som tilforne til en aff miine andre Quinder) , at ieg 
meente icke att døe paa Taarnet. Ded mintist hun, talte 
der om. Ieg sagde: »Alt staar i Guds Haand. Hånd 
weed best, hwad mig er gaffnligt paa Siæls oc Legemets 
Wegne ; hannem befaler ieg mig. « lonatha oc Ole leffwede 
saa hen imellem Haab oc Fryct. 

Den 15. Marti holte den regierende Dronning sin 
Paaske. Da kom lonatha fra Henders Majts. Kircke heel 
fornøyet, sagde, att en fornemme -Persohn haffde sagt hen- 
der, att ieg torde icke tencke, ieg kom ud aff mit Fengsel, 
fordi att Encke Dronningen war døe; ded wiste hun langt 
bedre, oc hun soer der paa (i huor offte ieg spurte hender 
om, den Persohn, hwem den war,' saa wille hun dog icke 
næffne den). Ieg loe aff hender oc sagde: »Den Persohn, 
i hwem den er, da wfed den Hige saa meget der aff, som 
enten I eller ieg.« lonatha war fast i sin Meening, att 
den Persohn wel wiste ded. »Hwad wil I sige?« (sagde 
ieg) »Kongen selff wed ded icke endnu; huorledis skulle 
andre wiide ded?« »Kongen icke? Kongen icke?« (sagde 
hun saa sactmodeligen). »Ney, Kongen icke!« suarte ieg. 

17* 



260 

»Hånd weed ded icke, ferend Gud skyder hannem ded i 
Sinde oc saa gott som siger til hannem: Nu skalt du 
lade den Fange komme ud!« Hun bleff noget sum, sagde 
dog intet. Oc efftersom hun oc Ole hørte intet meere 
tale om mig, saa ware de trøstige. 

Den 26. Marti holtist den kongl. Frue Moders Liig- 
Begiængelse, oc bleff henders Liig ført til Roskild. 

Den 21. April supplicerte ieg Kongl. Majt paa efter- 
følgende Maade. leg haffde.høyloffligste Konning C^ri^^tan 
den fiærdis Billede i Kaa[be]rstycke, noget lided oc i Oval, 
Ded haffde ieg illumineret med Farffwer oc laded giøre en 
udsnitzet Ramme omkring, den selffwer forgylt. Bag paa 
Stycket satte ieg effterfølgende Ord: 

Hm SøMe Søm t største Huhe, 

B« ligier ntg t laet m I«ed| 
Lad ded nii LsAitBg t ■« gahe^ 
At d« wm teg est Naade goed. 
Her hoes haffde ieg skreffwen Hs. høye Excellentz Gylden- 
løwe til, tienstligen bedéd hannem for^^ Supplicque Kongl. 
Majt. vnderdanigst att offwerlewere oc sig mig att antage 
oc til Befriielse forhiælpe. Hånds høye Exe, war da noget 
incommoderet aff sin gamle Swaghed ^ ) , saa hånd icke 
selffwer saa snart mundtlig kunde tale for mig; bad en 
goed Wen Kaabberstycket i all Underdanighed att offwer- 
giffwe, hwilcket skeede den 24- April ^), 



» 

') Formodentlig den samme, som Bor ro i sin Tid mentes at have 
helbredet ham for, se Herholdt og Mansa, Saml. til den danske 
Medicinalhistorie 1 Bd. S. 176—77. 

') Dette Billede liom senere paa Kunstl^ammeret (se Jonge, Kiøben- 
havns Beslirivelse 1 Bd. S. 488) og opbevares nu paa Rosenborg. 



261 

Aff alt dette wiste. Jonatha intet. Peder lensen Tøtzløff 
war den. som war Bud for mig. Hånd haflFwer werret mig 
en Trøst i mit Fængsel, bewiist mig adskillige Tiennester, 
saa ieg ér hannem meget forplict. Oc beder ieg Eder, 
miine hiærte kiære Børn, bands imod mig erwiiste Tienne- 
ster i alle muulige Maader att wedderlegge. 

Den 2. Maj kom ieg paa Tale iblant Gemeene-Mand, 
at ieg wist kom ud aff Fængselet; oc ware adskillige, 
som spurte Taarngiæmmeren : om ieg kom ud i Afftis, oc 
huor til Dags ? saa Ole begynte att grue, kunde icke holde 
sig saa sterck, som hånd giæme wille. Oc sagde band 
til mig med bedrøffwet Mæle: »Min goede Herr [sic] Frø- 
eken! I kommer wist nock ud. Der erre de, som meener, 
att I allerede er ud[e].« Ieg sagde: »Ded raader Gud 
for.« »la,« sagde band, »huorledis wil ded gaa med mig?« 
Ieg swarte: »I bliffwer Taar[n]giæmmer, som I nu er.« »la« 
(sagde band), »i skiønne Maade«; wente sig, kunde icke 
bolde sig for Graad oc gick bort. lonatha fornam da, att 
min ForløBning stundede til, wille skylffwe sin Sorrig; 
sagde: »Ole er meget bedrøffwet, men icke ieg« (oc Taa- 
rene stoede hender i Øygnene). »Der sigis dog forwist, 
att Kongen wil [reiUe] ofFwer-morgen. Skal I ud, saa 
skeer ded i Dag.« Ieg sagde: »Ded weed Gud.« lonatha 
meente, att ieg haffde dog wist Haab. Ieg sagde att baffwe 
bafft Haab siden første Dag, ieg bleff fængselet, att Gud 
skulle endieligen forbarme sig offwer mig oc see til min 
Uskylligbed. Ieg haffwer stetze beded Gud om Taal- 
modigbed til att forwente bands Hiælpis Time, oc den 
baffwer oc Gud naadeligen forleenet mig. Er Hiælpens 
Tiime nu kommen, saa wil ieg bede Gud att giffwe mig 






262 

den Naade hånds stoere Welgierninger rætsindeligen att 
erkiende. lonatha spurte,- om ieg icke war wifi paa att 
komme ud, førend Kongen reifler til Norge; der sagdis 
for wist, att i Morgen tiilig wille Kongen begiffwe sig paa 
Reiflen. leg swarte: »Der er ingen WiBhed i tilkommene 
Ting. Der kand komme Forfald i Kongens ReiUe, oc der 
kand komme ded, som kand forhindre min Friihed, om 
den enskiønt kand wære resolueret denne Tiime. Dog weed 
ieg, att mit Haab icke beskæmmis. Men I forbærger intet 
Eders Sorrig, ieg fortencker Eder intet. I haflPwer Aar- 
sage att sørge, thi I mister med min Friihed Eders aarlige 
stoere Løn oc Eder[s] Ophold *). Mindis I, huor offte ieg 
haffwer sagt Eder tilforne, att I icke skulle sætte Eders 
Penge saa liiderligen hen paa den Søn, I haffwer. I 
kunde icke wiide, huorledis ded kunde gaa Eder paa 
Allerdommen. Om ieg døde, saa saed I udi Armod, thi 
saa snart faar I icke Penge, att de io giffwis ud for den 
Drengs Lære, som icke weed Eder ringste Tack derfor 2). 
I haffwer selff fortalt mig om hånds onde Sind, oc huor 
ille hånd haffwer swaret Eder, naar I haffwer wilt lære 
paa hannem. Nu for jiogen Tiid siden haffwei' hånd icke 
tort, fordi ieg læste fianném sin Texst oc truede ham att 
forhiælpe hannem i Tuct-HuuBet. Ieg frycter, att hånd 
bliffwer Eder en ond Søn.« Dermed loed hun Taareme 
derris frii Gang oc bad, att dersom ieg kom ud, ieg da 



M I Randen er bemærket: •Quinderne, som betiente mig, finge huer 

Maanet 8 Rdr.* 
^) I Randen er bemærket: •Hun loed ham lære BUschnider Hånd- 

w[e]rck • 



263 

icke wille forlade hender. Ded loffwede ieg, saa fremt ded 
stoed i min Mact; thi ieg kunde icke wiide, huorledis 
miine Wilkor kunde bliflPwe. 

Ded stoed saa hen i nogle Dage, saa lonatha oc Ole 
wiste intet, hwad der wille bliflPwe aflf. 

Den 19. Mqj om Morgenen wed 6 Slæt pickede Ole 
noget sacte paa den uderste Dør. lonatha gick til Døren. 
Ole sagde saa sacte: »Kongen er alt borte, hånd reiste 
Klocken 4^).« Om hånds Glædis Haab war stoer, wed 
ieg icke, men den warte ickun stacket. lonatha sagde 
mig Olis Tiiding. Ieg ynskede Kl. Majt. Lycke paa hånds 
Reifie (ieg wiste alt, hwad Ordre der war udloflfwet), oc 
syntist mig paa henders Ansict, att hun war nogenledis 
content, Klocken 8 kom Tøtzløflf op til mig oc berettede, 
att GroB Canzeler Greflf Allefeldt^) haflfde sendt SloBfog- 
den en kongl. Ordre, at ieg skulle mit Fengsel entledigis 
oc. gaa der ud, naar ieg wille (den Ordre war aflf Kl. 
Majt. underskreflfwen , Dagen førend Majt. reiste). Hånds 
høye Exc,^) war reist med Kongen. TøtzløflP spurte, om 
ieg wille, hånd skulle lucke, eflftersom ieg nu alt war frii. 
Ieg swarte : » Saa lenge . ieg er inden Fængsels Dørene , saa 
er ieg icke frii; wil oc ud med Manner. Lucker Døren 
oc hører, hwad Søster Daatter, Frøeken Anna Catharina 



*) Hejsen gik over Kolding til Norge. 

^) Frederik v. Ahlefeldt, 1661 Statholder i Kjøbenhavn og senere 
Statholder i Hertugdømmerne, 1665 tydsk Rigsgreve, 1672 ophøjet 
i den danske Grevestand som Greve til Langeland, efter Griffen- 
feldts Fald Storkantsler, Præses i Gehejmecooseillet etc. Jvfr. 
S. 24 Anm. 

3) Gyldenløve. 



264 

Lindenow^), siger, om Hånds høye Exe, ingen Bud haff- 
wer sendt hender (effter Løffte), førend hånd drog bort.« 
Tøtzløfif lucte oc gick mit Ærinde. Der Tøtzløfif war borte, 
sagde ieg til lonatha: »Nu i lesu Naffn, i Afften kommer 
ieg ud! Sancker Eders Tøy tilsammen oc lucker ded i 
Laafi; saa wil ieg giøre wed mit oc lade ded staa her, 
intil ieg kand lade ded afFhente.« Hun bleff noget be- 
tuttet, dog icke bedrøffwet; tackede Gud med mig, oc dertil 
Middag bleff opluct, oc ieg spiifiede, loe hun aff Ole, som 
war meget bedrøffwet.' Ieg sagde hender, att Ole maatte 
wel sucke, der fait et fit Stycke Flæsk aff hånds Raal. 

Tøfiløff bragte mig Swar fra Søster Daatter, att Hånds 
høye Exe. haffde laded hender wiide, att ded stoed hender 
friit for att følge mig need aff Taamet, om hun wille ; bleff 
saa foraffskeeded, att hun wille komme sille op samme 
Dags Afften. 

Slosf. hastede meget for att bliffwe aff med mig, 
sendte Taamgiemméren imod Afftenen til mig oc loed 
spørge, om ieg wille icke ud. Ieg loed sware, att ded war 
for- lyst (maaske att der ware euriense, som haffde Lyst 
at see mig). 

Ieg loed wed en goed Wen fornemme hoes Hendis 
Md^t. Dronningen, om ieg icke maatte haffwe den Naade 
att neederkaste mig for Hs. Majts, Fødder (ieg kunde 
komme paa Dronningens Gemack igiennem Løngangen, 
saa ingen kunde see mig). Hendis Majt. loed sware, at 
hun torde icke tale med mig. 



') Hun var en Datter af Leonora Christinas i det Foregaaende oftere 
nævnte Søster Elisabeth Augusta og Hans Lindenov til 
Iversnæs. 



265 

Der Klocken war imod 10 Slæt om Afftenen, lucte 
Slofif. Døren op for Søster Daatter^) (i toe Aar haffde 
ieg icke seet hannem). Hånds Compliment war: »Nu, 
sk5llen wii ans nu scheden?« leg swarte: »la, nu is de 
Tiid gekaamen.« Saa bød hånd mig Haanden oc sagde: 
nAdefa leg swarte med samme Ord, oc Søster Daatter 
loe hierteligen. 

Stacket eflPter Slosf. war gaaen bort, gick ieg oc Sø- 
ster Daatter ud aff Taamet. Hs. Majt. Dronningen for- 
meente att see mig, der ieg gick ud; war gaaet hen paa 
en Balcon, Men ded war temmelig mørckt; tilmed hafPde 
ieg et soort Floer for Ansictet. Slofl-Platzen langs need 
aff Broen oc uden for w.ar saa forfylt aff Mennisker, saa 
wii næppeste kunde trenge os igien[nem] til Careten, 

Miine Fængsels Dage haffwer wærret 21 Aar, 9Maa- 
neder oc 11 Dage. 

Kong Friderich den 3. loed mig fængsele An. 1663 
den 8. Aug,y Kong Christian den 5. gaff mig Friiheden 
An, 1685 den 18. Maj. Gud welsigne min allemaadigste 
Arffwe-Konge med alle kongelige Lycksaligheder, unde Hs. 
kgl. Majt. Helbrede oc legge mange Aar til hånds Alder! 
Dette ended i mit FengseP). 



') Jvfr. J. Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S. 234. 

') Jeg behøver vist il^l^e at gjøre opmærksom paa, at denne An- 
givelse er urigtig, eftersom Forf. lige i Forvejen har beskrevet, 
hvorledes hun kom ud af Fængslet. Ligesom det imidlertid næppe 
er Mere end Beretningen om de allersidste Dage eller den sidste 
Dag, som er skrevet efter Løsladelsen, saaledes er Forskjellen i Tid 
mellem den Dato, til hvilken Afslutningen af Fængselshistorien 
her er ansat, og den, paa hvilken den virkelig fandt Sted, næppe 
synderlig stor, da vi aabenbart have den sidste i den strax efter 



266 

Den 19. Maj, Klocken ofifwer 10 om Afftenen, gick 
ieg ud aflf mit Fengsel. Gud skee LoflP, Priis oc Ære! 
Hånd giffwe mig Naade att erkiende hånds guddommelige 
Welgierninger oc aldrig forgiætte mit Tack-OflPer att 
frembære. 

Hierte kiære Børn! Dette er den største Deel aflf ded 
skriffwærdigste , som sig inden miine Fengsels Døre med 
mig haflfwer tildraget. leg leflfwer nu i ded Haab, attG-ud 
oc Kongl. Maj. ded saa wil behage , att ieg Eder selffwer 
denne Beretning kand lade see; hwor til Gud gifiPwe sin 
Naade ! 
1685. SkreflPwen paa Husum ^) den 2. luni, huorhelst ieg 

forwenter Kongl. Majts, Hiemkomst fra Norge. 



[Hermed ender den egentlige sammenhængende SJiildring. 
Hvad der følger — i Haandskriftet optager det endnu 4 Blade — maa 
betragtes som et Appendix af større Anmærkninger og Tillæg til for- 
skjellige Partier af denne. Efter Skriften at dømme kan dette Ap- 
pendix ikke være meget yngre end Slutningen af selve Hovedberetningen.] 

Anno 1666, stacket effter, att den Quinde Karen NelB 
Daatter war kommen til mig, bleflPwe wii først waer, att 
der war Steen-GulflP i wort Fengsels Kammers, efftersom 



følgende Angivelse: »Skrefifwen paa Husum den 2. luni.« Om en 
lignende formodet Antedatering af Tillæget til den oprindelige 
Fortale til Skriftet se S. 16 Anm. 2. 
^) D. e. Landsbyen Husum i Brøndshøj Sogn, Kjøbenhavns Amt. 
At hun endnu nogle Maaneder senere opholdt sig paa dette Sted, 
sees af et af hendes egenhændige Breve i Gehejmearkivet (Ulfeldtske 
Sager, Nr. 19), som er dateret »Husom den 18. Sep. 1685.« Se- 
nere levede hun, som bekjendt, paa Maribo Kloster, der var hende 
anvist til Opholdssted af Regeringen, lige til sin Dødsdag den 16. 
Marts 1698. 



267 

et Stycke tilbaget Skarn aff hinder bleff opbrut, oc Stee- 
nene kiente. leg haflPde tagen ded an for et Leer Gulff. 
Den forrige Karen^ Olis Daatter, war aff dennem, som 
iæffnede Skarnet, men tog ded icke bort. Denne plagede 
mig ideligen, fast huer Dag, for att bryde ded op offwer- 
alt, oc ded paa een Gang: ded war snart giort. leg 
meente, att ded wille bekomme os ille, om ded skeede paa 
engang, thi der wille Wand til att bløde ded, oc den Stanck 
i ded beklæmte Huul wille foraarsage os Sygdom, men att 
løBne et Stycke effter anden ded kunde lættere skee for- 
uden Umage. Hun bleff weed sin Meening oc weed sin 
Begiæring; troede att wille offwertale SloBf. eller Taarn- 
giemmeren att lade Døren saa lenge staa aaben, intil der 
war reent giort. Men der Taarngiemmeren haffde flyet 
hender ind en Balle med Wand, saa lucte hånd Dørene 
til. leg lagde mig i Sengen, tæckede mig tæt til offwer 
Ansictet, oc hun skrobbede oc drogis med Skarnet. Den 
Mængde, der war aff Skarn, er utroelig. Den war sancket 
i mange Aar, thi ded haffdé werret et MiUdæders Fængsel, 
oc der inne haffde de paa Gulffwet giort d^rris Behoff. 
Hun lagde den Uhømskhed op i et Hiørne, oc war difl 
Mangfoldighed saa stoer som et stoert Bunde Læfi. Ded 
bleff liggendis indtil om Afftenen imod Maaltiids Tiid, 
da bleffwe Dørene først aabnet. Ded skeede, som ieg 
fryctede: wii bleffwe begge syge. Quinden kom sig dog 
før end som ieg, thi hun kom ud i Lufften, men ieg 
bleff i ded indklæmte Hul , huor fast ingen LyUning war. 
Wii want oc ded der weed, att Loppers Mangfoldighed 
plagede os Dag oc Nat, oc ware de hender meere wed- 
hængende end som mig, saa hun war offte ferdig til att 



268 

græde. leg loe oc giorde en Skiæmt der aff, sagde, hun 
wille haflFwe noget att bestille, nu haffde hun faaet Tiids 
FordriflP; wii maatte dog intet arbeede. Lopperne såede 
saa tycke paa worris Strømper, saa Farwen aff Strøm- 
perne icke kientis, oc strøg wii dem aff ofl i Wandbæckenet. 
Kom der offwer i Erfaring, att een Loppe føder anden. 
Thi som ieg saae effter derris Mangfoldighed, oc huorledis 
de kunde swømme, blefp ieg waer, att nogle smaa Been 
krafflede bagest Loppen, tenck[t]e, att ded war et sær 
Slags. Endelig saae ieg, hwad ded war, tog Loppen paa 
min Finger, huoraflf den liiden kom frem oc eflPterloed 
Fødsels-Tegn; sprang strax, men Moderen saed lided, 
førend hun kom sig, kunde oc icke springe wit første 
Gang. Den Lyst haffde ieg tiire end som eengang, 
indtil Lopperne bleflPwe ødelagte. Om alle Lopper fødis 
paa den Maade, kand ieg icke wiide, men att de afflis aff 
Skam oc Leer, ded haffwer ieg oc seet i mit Fengsel oc 
seet, huorledis de lit effter lit erre bleffwen fuldkommen 
oc aff særdelis Farffwe, jsaa som Materien war til, de aff 
bleff afflet. Ieg haffwer oc seet dennem parre sig. 

Ieg haffwer oc i mit Fengsel faaet en Erfarenhed om 
1682. Kaal-Orme. Haffde een Tiids Fordriff att see, huorledis 
de forandrede sig. Ormene ware alle et Slags til Syne, 
liige striibede oc aff Hige Farffwer. Men effter alle komme 
icke Sommer-Fuule. Ded er artig att see, huorledis en 
Part, imod de forandris, sætter sig op imod, hwad de 
kand komme til, oc fæster en Traa (som Silcke Orme 
Traa) wed begge Siider, drager den offwer Ryggen frem 
oc tilbage offwer 50 Gange, alt paa et Stæd, bøyer sig 
stønnem med Ryggen for att forsøge, om ded oc er sterck 



269 

nock; huo icke, da drager de fleere Traaer. Naar ded 
er skeed, forandris derris Skickelse i en Hast, oc bliffwer 
[de] tycke for til med en Snuude, som er spitz til Enden, 
oc icke ulig en Fisk, som de Hollænder kalder Knorr; 
hafFwer liige saadanne Finder paa Ryggen oc saadanne 
Hoflfweder. I den Danelse sidder de 16 Dage, saa kom- 
mer der en huiid Sommer-Fuul ud. Men aflF nogle Kaal- 
Orme kommer aflP begge derris Siider smaa stackede Orme 
som Maddicker, huiidactige, breede i en Ende oc spitz[e] i 
den anden Ende. De omspinder sig selflPwer med en stoer 
Geswindighed, en huer for sig. Siden spinder Ormen off- 
wer dennem temmelig tyckt, welter dem omkrings saa de 
bliflPwer som nesten trinne Bolle. Der ligger hun i mel- 
lem gandske indtørret, ædder intet, bliffwer saa stacket 
som enFluue, inden hun døer. TolffDage der effter kom- 
mer der smaa Fluuer ud aff Bolden, oc seer Bolden ud 
liige som en Biie-Kuue. leg haffwer seet aff samme Slags 
Kaal-Orme, att der er kommen en liiden leffwende Orm 
ud aff Ormens Nacke (som ieg holder for ded rareste), 
men den leffwede icke lenge, aad oc intet. Moderen døde, 
strax den liidén war udkommen. 

Anno 1683,' Nyt Aars Dag. Til mig selff. 

Man siger, Lycken er et ypperligt gott Stycke, 
For hwilcken Macten selff wel neederlig maa bycke, 
Huor wel att hun er blind, ia falder plutzlig hen 
Oc siælden, der hun fait, sig reiflér op igien. 
I Dag gaar hun Bye-Gang med Ynske i hwer Hytte, 
War Ynsk' att liide paa, da wanckede goed Bytte, 
Men den er ickun et Weyr oc Lycken meget liig, 



270 

Hoes begge, Wandrings-Mand, er idel Falskheds-Swig. 
Den første bryder læt, den anden intet giælder. 
Dog bragis begge toe til Snarer oc til Fælder; 

Du Lyckens Eyermand, som med den brammer nu, 
Weedst lided, om du snart for hender sætter U. 
Da falder Moded hen, et Bogstaff dig omhwiister, 
Warstu end Goliath oc engang til saa biistor; 
Oc du, som est foract, i Sorrig worden graa, 
Weedst ey, om hun i Aar indtitter i .din Wraa, 
Thi hun sig tumler om, ded øfFwerst nederst wender 
Oc atter om igien ded neederst øffwerst sender. 

Alt ded, som iordisk er, ded kommer oc ded gaar. 
Thi wil ieg stunde hen, huor Ewighed bestaar. 

Den 14. Martii 1633 dictede ieg efFterfølgende : 

Ded Ordsprog er wel giæflft, som brugis tit paa Tunge: 
En Wen langt ædler er end pænning-iylte Punge; 
Nu spørgis maa: huor er i denne Wersens Tiid 
En Wen saa dydefuld, som skulle med sin Fliid 
En anden ^rage ud aff Sorrig, Nød- oc Waade, 
Foruden hånd dermed forsickret war en Baade? 
Ded er dog intet nyt, thi Egenriyttighed 
Den fulte Wersens-Børn fra første Tiid, man weed; 
De gamle haflFwer hørt, de gamle ded beklage, 
Att der fast ingen war, som wille sig antage 

Betrengtis Nød oc Tarflf, fremføre derris Bøn, 
Naar ey war anded hoés end stoer Tack oc Guds Løn. 
See, hoes Betehste-Floeå i Børne Børens Alder 
Hwært Aar en lam did kom, nærwærende bønfalder 



271 

Om Hiælpis Trøst. Men hwad? Hånds Bøn forgiæflFwis 

war, 

Blant nogle tusinde fandts ey en, Omhue bar 
Att ræcke hannem Haand, i Wanded nederføre, 
Naar Engelen fremkom, som Wanded monne røre. 

Hånd haffde ligget der til sidste Aande-Dræt 

Saa Wen som pengis-løB oc aldrig gaaet opræt, 
Dersom den Kræmmer ey, som sælger uden Pænge, 
War kommen frem ded Straag oc hannem reist aflf Senge. 

Nødtrængende Guds-Barn, wær frisk i Siæl oc Hue, 
Den Kræmmer er ey døe, men hånd er til endnu 
Oc liige naadefuld, saa som hånd wæret hafFwer, 
HoeU hannem kiøbis Hiælp foruden Guld oc GafFwer. 

Hånd wil, naar ded er Tiid, dig ræcke Hiælpers-Haand 
Oc selfFwer wære den, som løBer diine Baand. 

Anno 1684, første Dag. Til Peder lensen Tøtzløflf. 

Welkommen Nyt-Aars-Dag, huorwel dig Brahe regner 
Att wære første Tal afif de, hånd onde tegner, 

Oc meener, hwadsomhelst begyndis først paa dig, 
Ey kand goed Fremgang faa oc wære lyckelig. 
Nu spørgis billig ded: om man affstoed ded onde, 
I Dag først giorde gott, om ded oc lyckis kunde? 
Om paa et gott Forsæt skal følge ond Udslag, 
Fordi ded førstegang begyntis paa i Dag? 

Brahe, ieg troer wist, naar een Ting wel begyndis 

1 Dag som anden Tiid, oc dermed icke syndis, 

Att ded gaar lyckelig oc falder ud til Gafifn, 
Hældst naar begyndis paa i søde lesu NafFn. 



272 

Begynd i samme Naffn i Dag oc alle Dage, 
Beed, att dit Anslag maa Gud Zebaoth behage, 

Dig wære nyttelig, saa skal ey ont formaa 

Att hindre dit Forsæt oc hæmme din Attraa, 
Men Lycken bydis skal sig ofiFwer dig at stræcke, 
Saa Aflfwings-Manden selff Hiælp-Haanden dig skal ræcke. 

At dig saa hændis maa, ded ynsker ieg, som wil 

Gud bede hiærtelig att sige ia dertil. 



i 



Fortegnelse 

over Skrivfejl i Haandskriftet, som ere rettede i Aftrykket. 



rettet til: 

Side 4, L. 15: mangen mange 

- 10, - 7 : erre bedrøflfuelige er bedrøffuelig 

- 13, - 25: Aars Aar 

- 15, - 8: anstegnet antegnet 

- 16, - 27-28: saa meget saa streng saa meget streng 

- 18, - 23: ded did 

- 20, - 3: ded de 

- 35, - 11 : engentlig egentlig 

- 38, - 5: Abel Caht Abel Cath. 

- 43, - 2 : siine siin 

- 53, - 24: Teng Tegn 

- 54, - 11 : ware stoer war stoer 

- — , - 24: Muhts Muths ') 

- 56, - 26: vdi læste læste 

- 64, - 9: haflfue der haffue den 

- — , Anm. 2 L. 4: hajffue haffde 

- 65, L. 11-12: excequere excequeris 

- 78, - 29 : Forsittighed Fouslctighed 

- 86, - 18: Gud oc oc si/i Gud oc sin 

- 94, - 21 : sagte sagde 

- 96, - 1 : Naar som Naar saa 

- 119, - 20: Salomones Salomonis 

- 120, - 1: sich sig 

- 122, - 10: Solsf. Slosf. 



1) Burde maaske ikke have været rettet, da Forf. oftere i det Følgende skriver: 
Mnht. 



274 

rettet til: 

Sidel23, L. 11 : legnede lignede 

- -, - 18: Hir Ihr 

- 124, - 1: Bodem Boden 

- 132, - 20: mok nok 

- 136, - 11 : den dem 

- 141, - 22: Ppaa Kone Spaa Kone 

- 143, - 11: Eeed Eed 

- — , - 23: stoet stoed 

- 146, - 1*2: megen Forbandelser mange Forbandelser 

- — , - 8: Nawedren Nadwereu 

- 149, - 5: Diffllcuteter Difflculteter 

- — , - 23-24: bekom iglen en — Qulnde 

igien —- bekom en — Quinde 

iglen I 

- 150, Anm. L. 3: skylllle skyffle j 

- 153, L. 23: Fengselnerne Fengselerne ; 

'- 157, Anm. L. 6: ia de 

- 163, - 1 L. 2: Ly/Se Ly/l 

- 168, L. 22: att kommen att komme 

- 175, - 15 : stax strax 

- — , - 29: glædeligt glædelig 

- 184, - 12: skulle meddeelte skulle meddeele 

- 193, - 17 : att foractede att foracte • 

- 194, - 24: hannem wollen haben wollen 

- 195, - 19: leg Ich 1 

- — , Anm. L. 1 : Læhnelse Læhmelse 

- 196, L. 5: ich icke 

- 203, - 5: stoed paa ded Løffte, att stoed paa ded, ajtt 

- 209, - 10: styflfsede tyffsede 

- 210, - 22: Øfifwelsee Øffwelse 

- 212, - 30: intet intil 

- 215, - 11: ad att 

- 217, Vers 3 L. 3: elffte : . . . elffwe 

- — , — 4 - 2 : stammer stæmmer 

- 225, L. 27 : Bræet ?ræck 

- 230, - 20: imellen Imellem 

- 231, - 1-2: kunde haffde kunde hafiTwe 

- — , - 12: Taarn-Tuen Taarn-Stuen 

- 239, - 15: en en halff en halff 

- — , - 16: Gliemme Glemme 

- 245, - 23: lii li 



I 



r 



275 



\ rettet til 

Side 246, L. 4: ded icke feg icke 

- 248, - 21 : fortwilflflede. fortwiflQede 

- 249, - 1 : nogen att nogen aff 

— , - 12: met med 

- 251, - 30: Syge-Segn Syge-Seng 

- 255, - 17: optengnet optegnet 

! - 260, - 12: Bad paa Bag paa 

- 262, - 13: haflfwer sagde haflfwer sagt 

I - 268, - 4: Strømmer Strømper 

! - 271, - 11 : ey ey er ey 



Rettelser til nærværende Udgave. 

Side 37, Linie 7: liifarffue og Side 81, Linie 12: tog ware — 
burde have været trykt: Liifarffue og: tog Ware, i Overens- 
stemtnelse med den Maade, hvorpaa disse Ord ere trykte længere 
henne i Bogen. 

Side 122, Anm Linie 7— 9. Ordene: eller om det — givet af den 
udgaa. Det var nemlig et Øjeblik gaaet mig af Glemme, at den i 
Anm. omtalte franske Indskrift først er bleven overstreget længere 
Tid efter, at Forf. har nedskrevet den, hvad Blækket tydeligt nok 
udviser. 



^ 




Senere Tillæg. 

(Trykt i November 1869.) 



Efterat forste Udgave af Leonora Christinaa ^Jammers- 
Minde" alt i DOgen Tid havde været adsolgt, udkom i Slut- 
ningen sf forrige Maaned en anden Udgave af Bogen, forøget 
med en Del nye Anmærkninger samt med en Fortegnelse over 
de vigtigste i ^ærket omtalte Personer. Næppe var dette 
sket, før der fra flere Sider yttredes et Ønske om, at der 
maatte blive medgivet første Udgave en lignende Personliste 
i Forbindelse med et Udvalg af de mere betydelige blandt de 
senest tilkomne historiske' Oplysninger, og dette Ønske har 
da Forlæggeren og Udgiveren sagt at imødekomme ved Ud- 
givelsen af nærværende „Tillæg", Hvad angaar de i det 
nye Optryk af selve Værkets Text indførte Forbedringer, 
finder Udg. kun Anledning til at fremhæve ét eneste Sted, 
hvor han har gjort sig skyldig i en virkelig Fejllæsning, 
nemlig Side 92 L. 2, hvor der i Stedet for: Herre skal læses: 
Hoere. De andre Forbedringer paa dette Punkt ere for den 
allervæsentligste Del af en saadan Art, at den opmærk- 
somme Læser vil være i Stand til selv at foretage dem, 
ogsaa nden nærmere Anvisning. 



* 



2|8 



Jtegister øver de vigtigste i. Bogen omtalte Personer. 



Abel Cathrine Mesinge)', 17, 37—39. . 

V.Ahlefeldt, Bendix, 23—25, 27, 29—30. Clau». 96. Frederik, 
Generalmajor, 17, 24r— 30 , 54, n3. Frederik, -Grev^, 24, 
96. 268. '^ ' • 

V. Ahlefeldt (?). 115. #' 

Anna Sophie, Frederilfc III.s Datter, 74, 95, 197 — 99. 

d'Aranda^), belgisk Familie, 34. 

Arnfeldt, Axel, 35, 137. Mogens, 18, 137. 

Augusta, Hertuginde af Gliicksborg, 197 — 99. 

Balfc^e, Hans 3), 129—35, 137—38, 147, 195, 198 (jvfr. nær- 
værende Tillæg S, 280 Anm. 3). 

Beranger, Jacques, 91 — 94. 



^) At Me sin g virkelig var „Proviantskriverens Kvindes*' Pigenavn, frem- 
gaar, foruden af Pontoppidans Vidnesbyrd (se S. 37 Anm.), ogsaa 
af O. H. Mol ler 's Histor. Nachricht von dem ^ychlecht derer v. 
Ahlefeldt S. 44 7 Anm. 146. EnBroder til hende, BeWaictus Mesing, 
nævnes som Raadmand i Kjøbenhavn. Hvorledes det er gaaet til, 
at hun paa Epitaphiet i Holmens Kirke har faaet Navnet v. d. Wisch, 
er vanskeligt at forstaa. Hvis hun nogensinde selv har baaret dette 
Navn, har det i alt Fald ganske vist været med Urette. Hun var, 
som sagt, født Mesing, og at hun heller ikke kan have faaet Navnet 
V. d. Wisch ved et tidligere Giftermaal, fremgaar deraf, at hun i 
et latinsk Carmen af J.. J. Helsing, trykt 1655 i Anledning af 
hendes Bryllup med Hans Hansen Osten, nævnes som „virgo". ^I 
Følge Oplysninger fra Rentekammerarkivet, meddelte mig afKapitajn 
Johan Grundtvig, synes Abel Cathrine ikke at have haft nogen 
egentlig fast Ansættelse paa Slottet paa den Tid, da Leonora 
Christina indespærredes der. Men foruden at hun ved sin Mands 
Stilliug var temmelig nær knyttet til Ho£fet, havde hun engang i 
tidligere Tid virkelig været i Dronningens Tjeneste (Moller a. St), 
og der er da intet Unaturligt i, at Dronningen er vedblevet at be- 
nytte hendes Hjælp ved enkelte forefaldende Lejligheder. 

^) Angaaende Bernard d' Ar an da jvfr. ogsaa Slange, Christian den 
Fierdes Historie S. 1214 og 1247. Han havde en Tidiang været 
Sekretair hos Korf. Ulfeldt. 

') I Følge Rentekammerets Bestallingsprotokol blev han udnævnt til 
Hofsnedker den 3. Juni 1658. Faderen, Henrik B., havde ogsaa 
været Hofsnedker (Bestalling af 20. Maj 1649). Det var i Hans 
Balkes Hus paa Slotsholmen, at Nansen, Svane og Gabel holdt 
deres første Møder i Anledning af den paatænkte Indførelse af 
Arveregeringen; se Ho jer, Dånnem. Geschichte S. 462 og Histo- 
risk Tidsskrift 3 R. 1 Bd. S. 213 og 215 Anm. 



279 

m 

Bille, Anders, 23. Sten Andersen, 23. 

Biron, Charles de, 36, 50—51. 

Bjelke, Henrik, Rigsadmiral, 34 — 35. 

Bornemann, Henrik, Stiftsprovst, 227. Johan Adolf, Slotspr^t, 

286—27, 246. < 

Borro, Joseph Frants,- 33, 260. 
Brandt, Peder, Bentemester, 224. 
Brat^, Li^ten^t, 9, 22s 35, 94. 
Brokkenhuii#, Oluf, 35. ' . 

Buck, Hieronynuis, Pfaist ved Petri Kirke , 18, 128, 135, 160—61, 

184—87, 194—97, 199— 2g0. . 
Budde, Agnøte Sophie i). 227—28, 232. *" 
Carl, Landgreve af Hessen, 201. 
Carl n. af England, 8—9. 
Carl Gustav, 5. 

Cassetta, Jan Markus, 33—34, 89—90, 140. 
Charisius, Anne Cathrine-^), 42, 115. Peder, dansk Resident, 42. 
Charlotte Amalie, 179— *0, 197, 199. 201—2, 220—21. 242—44. 

246—47, 254, 259, 264—65. Hendes Kirke, 254, 259. 
Christian IV., 63. 257, 260. 

Christian V., 179, 194, 196, 202—3, 239, 244—45, 259—63, 265—66. 
Coleru&, Peder Danielsen. Slotspræst, 246. 
Dina (Vinhofers), 4. 183—84, 205, 212—13. 
Donop, Familien, 244. 
Dreier, Peter, 9, 21—23, 27. 
Elisabeth Augusta, Leonora Chtfetinas Søster, 42, 57 — 58, 70, 

214, 226, 264. 
Ernst Gynther, Hertug af Sønderborg, 197 — 98. 



>) Hun var kun 17 Aar gammel, da hun blev fængslet (f. den 10. Au- 
gust 1 660). Ligesom det i Følge Domsakterne roaa ansees for af- 
gjort, at hun ved Udøvelsen af den Forbrydelse, hvorfor hun blev 
dømt, kun havde været et Redskab i Regi tse Grubbes Haand, saa- 
ledes synes den Sidstes Had til Grevinde Parsberg dels at være 
fremkaldt ved, at denne havde faaet en højere Rang end hun selv. 
dels at hidrøre fra en Strid om et Vindue, som vendte ud fra 
Regitse Grubbes Gaard til Grevindens. Sagen blev først (den 21. 
Juni) paakjendt af en Kommission, men indstævnedes siden for 
Regitse Grubbes og Pigen LucieHenriksdatters Vedkommende for 
Højesteret, der afsagde sin Dom den 26. (ikke 2b.) August. De 
originale Domsakter, som jeg har haft Lejlighed til at benytte, findes 
i Karen Brahes Bibliothek (se Vogelsang, Fortegn, over Haand- 
skrifteme i K. Br. Bibi. S. 79). 

') Hnn var i Følge Rentekammerets Bestallingsprotokol Hofjomfrn hos 
Dronningen fra 1660 til 1667. 






280 

Foss, ATatthJHs. Hcjfprædikant, 79—80, 128, 1^4 . 214. 
Frederik III., 44, 48—55. 62—63, 80, 120—24. 149. 153—54, 

190—92. 196. 
Rrederik, Kronprijads, 202. 
Frederik, Hertug af Holsten ,* 51 , 63. 92.' ' • 
Friis, MogeDS, 132. . • * 

Fuchs, Adolf. GeillBralmajor . 6-^7, 22. 43.: 160^61, Hanø 

Philip V. . General .22. » # . % ^ ^ »► • 

Gabel. Cltfistoffer. 8» 17. 31. 48. §0, 59, 63 , •72/ 74— 77. 

135—36, 195. ' • 

Gjedde. Margrete. 100. Ove, lOO. 
Glæsser . Cathrine ^ ) , 37. 
Griffenfeldt. 35. 42, 214. 
Gruljbe, Regitse, 227—28 (j^fr- nærvær. Tillæg S. 279 Anm. 1). 

Sitsel, 239, 242. 
Gyldenløve , Hans Ulrik , 228. Ulrik Christian , 5 , 46 , 184. Ulrik 

Frederik, 96, 260, 263—64. . . 

Hagedorn , Oberstl. , 111 . 135. 
Hansen. Reinholdt, Borgmester, 27. 
V. Haxthausen, Maria Elisabeth 2), 16—17,57—39. 
Hedvig, Leonora Christinas Søster, 162. 
Hedvig Sophie, Landgrevinde af Hessen, 201 — 5. 
Holme, Jens Pedersen. Kjøbmand, 237, 248—50. 
Iversen, Jørgen, Gouverneur paa St. Thomas, 250 — 51, 253. 
Johan Georg, Kurfyrste af Sachsen, 74, 95 — 97. 
Jæger, Johan, Slotsfoged »), 10, 134 — 37 o. m. fl.— 265. 



* ) Saaledes hed i Følge Kentekammerets Bestallingsprotokol Dronningens, 
paa det anførte Sted nævnte, „Kammer-Kvinde''. 

») Dette var Navnet paa Dronningens Hovmesterinde. Hendes Pige- 
navn var V. Geispitzheim. Hun var født 1602 i Kaiserslautern og 
blev 1647 gift med Heinrich v. Haxthausen, Herre til Thienen- 
hausen (naar Forf. S. 39 kalder hendes Mand Schaffshausen, sjnes 
dette altsaa at bero paa en Fejlhuskning af Navnet, hvis man ikke 
vil antage, hvad der i og for sig ikke er usandsynligt, naar man 
ser hen til hendes Alder, at hun allerede havde været én Gang gift, 
da hun ægtede H.). Hendes Mand døde 1656, og det følgende 
Aar (ikke, som Resen har, 1647) blev hun ansat som Hovmester- 
inde hos Dronning Sophie Amalie. Hun døde den 7. Septbr. 1665 
af Vattersot (jvfr. S. 16—17) og blev begravet i Petri Kirke. Se 
O. H. Moller, Tabelle und Nachricht von dem Geschlecht derer von 
Haxthausen S. 10 og Resen, Inscriptiones Hafnienses pag. 226. 

3) Af Rentekammerets Bestallingsprotokol fremgaar det, at Jæger — 
han nævnes her som „forrige Kapitajnlieutenant'' — blev udnævnt til 
Slotsfoged den 12. Juni 1665. Da nu den gamle Slotsfoged i nær- 
værende Værk S. 128 — 30 omtales som værende i Funktion idetmindste 



281 



Kingo. 22L 

V. Knuth, Adam Levin /196— 97; 206. 

Krafse, Otte. 28. * .* , 

Krag, Erik, Oversekretair, 17, 31, 48, 51,59—60,64—65,72—73. 

V. Kørbitz , Johan Chr. , .96, - . • 

Lange, Yillum, Landsdommer, 11&-^17. 

Langlois, •Demoisclle, 91«— 93. ' \ 

La Bftcfae Ikidesquin, 91—94. . 

Leononf Christina^);* Fødselsdag, 14 — 15. Bryllup^), 95, 151. 

Rejse til Danmark 1656, 4 — 5, 184. Ikroces I^Malmø, 5. 
' Fangenskab paa Bornholm, 6 — 8, 119. Rejse til England, 

8—9, 33, Arrest i Dover, 9, 22, 93. Ankomst til Kjøben- 

havn, 19 — 30. Indsættelse i »den mørke Kirke« i Blaataam, 30. 

Visitation, 37—39. Forhør. 31—36, 48-52, 59—65, 72—77. 

Forflyttelse til et bedre Fængsel 3), 78. Sygdom, 79—80, 



nogen Tid efter Pindsen 1665, og Balke siges at have gjort Tjeneste 
i Taarnet i 20 Uger, er det klart, at Jæger ikke kan have tiltraadt 
sin Post strax efter Udnævnelsen, men paa den anden Side frem- 
. gaar det af Datoen for denne, at Balkes Ansættelse lige fra Be- 
gyndelsen af kun har været betragtet som et midlertidigt Vikariat, 
og Leonora Christinas paa flere Steder (saaledes S. 131; jvfr. S. 195) 
udtalte Formodninger om, at det nærmest var paa Grund af hans 
Forhold til hende, at Balke mistede sin Ansættelse, synes for saa- 
vidt at være ugrundede. 

») Med Hensyn til den i Indledningen S. XIII— XIV omtalte falske 
Selvbiografi af Leonora Christina kan det endnu bemærkes, at 
blandt de Kilder, som Forfatteren til dette Produkt har benyttet, 
spiller øjensynligt Holbergs Danmarkshistorie en meget frem- 
trædende Rolle. 

^) Angaaende Forberedelserne til Leonora Christinas Bryllup se Ny er up, 
Christian den Fjerde S. XVI og XX— XXI. 

') Naar det i en Anmeldelse af nærværende Værk („Fædrelandet" for 
17. Juli) er gjort gjældende, at der var en Uoverensstemmelse mellem 
Leonora Christinas Angivelse af den Dag, da hun ombyttede „den 
mørke Kirke'' med et bedre Fængsel, og den svenske Resident 
Lilliecronas Angivelse af den, kan jeg ikke Andet end finde denne 
Paastand fuldstændig ubegrundet. Residentens Ord (Becker, Sam- 
linger 2 D. S. 12), at Leonora Christina paa en Ansøgning, som hun 
har indgivet til Dronningen, „igaar [den 12. August] har faaet et 
andet Fængsel«, behøve nemlig paa ingen Maade at betyde Andet, 
end at der under hin Dato var tilstaaet hende et andet Fængsel, og 
naar nu Leon. Chr. netop under den 12. August fortæller, hvorledes 
Murerne den Dag begyndte at sætte det nye Værelse i Stand til 
hende (se S. 58, jvfr. S. 69), ser jeg ikke rettere, end at der er 
den skjønneste Overensstemmelse mellem de to Beretninger. — An- 
gaaende de Gunstbevisninger, der 1674 tilstodes Leonora Christina 
i Henseende til en bedre Indretning af hendes Fængsel (se S. 219), 
kan det bemærkes, at hun i Følge Holberg (Danm. Riges Historie T. 3 



282 

158, 233, 238—39. NaadsenspeDge, 200. Fprhøjeløe deraf, 224. 
Frigiyelse 1 ), 263-66. Rejse tilfausum«), 266. Skrifter, 
5-6, 200, 221, 244, 246—48. Digto, 107—11, 172. 176, 
217—18, 221—22, S40— 41, 243, 255—58, 260, 269—72. 

Leth, Haos Sorensen, Hofprædikant, 193 — ^. 

Leuenstein, Grevinde, 201. • 

LindenoY, Anne Cifthrine, 263-:^ 65. Hans, 4^, .264*. . 

Ludvig XIV., 32, 92. * - . . * . . 

Løvenklau, se Skredet. , *• 

Magdalena Sibyll%af Sachsen, 58. 

Marie Amalie, JPrindsesse af Kurland, 201 — %' 

Mauritius, Otto, Licentiat, 231 — 32. 

Mesing, se Abel- Cathrine Mesing. 

Moth, Matthias, Gebejmeraad, 200. Povl, Livlæge, 200. Rudolf, 
Slotspræst, 200, 213—14. Sophie Amalie, 200. 

Møinichen, Henrik, Livlæge, 233, 238—39. 

Nedergaard (Norbye), Emmike, Slotspræst, 214, 224, 226. 

Offenberg, Anne Marie, 132. 

Ognati, 34. 

Osten, Hans Hansen, Proviantskriver, 37. 

Parsberg, Christoffer, 228. Else, 35, 50. Oluf, 35. 

Pembroke, Mary, Grevinde, 93. 

Pentz , Christian , Greve , 141 , 244. 

Petkum , Simon , dansk Re^j^nt , 9 , 21 , 90. 

Rantzov, Christian. Greve,' 8, 16, 22, 31—32, 34—36, 48—52. 
59-60, 62—65, 72—78, 94. Frederik, 87. Helvig Mar- 
grete, 77. Josias, 77. Margrete, 87. 

Reedtz, Peder, Kantsier, 17, 31—34, 48—51, 59—60, 63—64, 
72—74, 96. 

Rosenkrands, Niels, 23, 27. 

Schack, Hans, 17, 59—60, 63, 72, 75, 96. 

Schaffshausen , 39 (smlgn. nærværende Tillæg S. 280 Anm. 2). 



S. 589) opnaaede dem ved at seade Dronningen en Pang, hvorpaa 
hun med Perler havde broderet det senere maoge Gange aftrykte 
tydske Vers; Deine Gnade, deine Gute trOstet Hertze und 
Gemuthe o. s. v. 

') I Følge Holberg, Danm. Riges Historie T. 3 S. 589, tog Leonora 
Christina, efter, at have forladt Fængslet , ind hos Frøken Lindenov 
„udi det Huus ved Canalen, som er næst ved Sogne-Præstens Re- 
sidentz til Holmens Kirke. Men blev der kun 3 Dage, efterdi den 
heele Stad stormede til at see hende; begav sig derfor til Utersløf'* 
[o : Husum] o. s v. 

*) Hvad Dag hun flyttede til Maribo, vides ikke med Vished, men 
rimeligvis skete det endnu inden Udgangen al September 1685. 



283 

Sehested, Christoffer^)« 136. HanDihafl, 91—92, 111, 198. 
Sidney, Mary, 93. Philip, 93. 
Skeel, Birgitte, 227— «8. 
Skinkel, Morten, 42, |15. 
Skov, MikkeU Gtenerala^udanji, "33. 
Skrøder, Jørgen 2), 11, 

&ophh Amalie, 37-^38, 41,. 45— 48, 69—70, 80—81, 97, 101, 
. 118, ^^-i^24, 185, 194,- 1*99, 202— 3, •24é^-'45. 25#, 258—60. 
•Sophia ^isabettk Leofiora Obristinas Søs^, 141, 214. • 
^ ' ■ ' gpaft^ Generalmajor 34. • * . • 



*) Dette var Kavnet paa den a. St. nævnte HofmOTskal. 

^) Denne Mand, af Fødsel en Tydsker, havde først i 20 Aar v»ret i 
svensk Tjeneste, men gik senere til Danmark, hvor han kom i 
Gunst hos Christian IV. , der endog menes at have været den , som 
ophøjede ham i Ad^elstanden under det Navn, hvormed han, al- 
mindelig nævnes: Jørgen Løvenklau. Paa Grund af slet Opførsel 
nødtes han imidlertid til at rømme Landet igjen 1652, og han gik 
nu med Korf. Ulfeldt tilbage til Sverig. Ved U.s Indflydelse blev 
han l\gr udnævnt til Oberst, men han lønnede denne Tjeneste ilde, 
ide^ han i Aaret 1654 optraadte som Angiver mod Ulfeldt ligeover- 
f6r den danske Regering. Hvorpaa hans Angivelser gik ud, eller 
hvor grandede de vare, er ikke bekjendt, men at Frederik III. maa 
have tillagt dem ikke ringe Værd, sees deraf, at han ikke blot 
tillod Løvenklau at vende tilbage til Danmark, men endog (1658) 
udnævnte ham til Oberst til Fods øg General-Proviant-Commissarius 
i Norge med en aarlig Gage af 2000 Rdl. Denne Stilling beklædte 
han dog ikke længe. Strax ved .sin Ankomst til Norge lagde han 
sig ud med Statholderen, Niels Trolle, i en saadan Grad, at denne 
allerede i Foraaret 1659 fandt Anledning til at afsætte ham fra 
hans Embede. For at hævne sig optraadte nu Løvenklau som 
Trolles Anklager og fremsatte en Række meget nærgaaende Be- 
skyldninger imod ham. Men dette blev ham selv til liden Baade. 
Trolle blev fuldstændig frikjendt af den i Anledning af de frem- 
førte Beskyldninger nedsatte Kommission , og da Løvenklan derefter 
indstævnede Sagen for Højesteret i Kjøbenhavn, stadfæstede denne 
ikke alene Kommissionens Dom, men dømte L. til som Løgner at 
have sin Ære og sit Adelskab forbrudt. I de nærmest følgende 
Aar levede L. nu udenfor Danmark, og et Forsøg, som han gjorde 
bos den danske Regering paa at faa Højesteretsdommen kasseret og 
faa sin Ære og sine Embeder igjen, havde idetmindste indtil Ok- 
tober 1668 ikke ført til Noget (naar der derfor ovenfor S. 11 Anm. 
nævnes en Jørgen Skrøder, som 1668 blev udnævnt til Lega- 
tion ssekretair, kan det næppe være vor Mand). Af det, som Leonora 
Christina yttrer om ham, synes det dog at fremgaa, at han virkelig 
er vendt tilbage til Danmark igjen, men de nærmere Omstændigheder 
herved ser jeg mig ikke i Stand til at oplyse. — Ovfr. Holberg, 
Danm, Riges Historie T. 3 S. 173—77 og 536—40; Histor. Tids- 
skrift 5Bd. S. 330, 339, 897—98, 404; J. LOwenklau, Aber- 
mahlige femere Ehrenrettung, Amsterdam 1668, 4to. 



284 



1 ^' 



^i 



' .♦ 



V. Spechhan, Birgitte, 27.* Frants Eberhard, 27. . . • ^- 

Sperling, Otto, La^e. 28, 111—14, 131, 136, 138—41, 237^38. 

Otto, den yngre, «15, 238. 
Thott, Ore, 87. • ' *- • 

Tøtzløffi), Peder Jensenr,. 181 o.»m, fl.~2S4, 271. 
Ulfeldt, Korfits. Fangenskab, 5—7, 62, r'&ejse lil Paris ♦ -32. 

Dom , 44, 60—62, 64. fienretteke m 'ofl^if ^ d7— 18. ^^.v 
. 101—2^ f84. ' ftkamstøttø , Jlj' / -Børn , J% idT. j^6J , ^1^- 
Gaard i SjøbenhaM H^« ^''T \ ' ^ if *• .*• 

•Ujfeldt, Aiiai^t!athrine^;;-103,.lll', 140. Birgitte, 28. GhriiA^ 
♦•"•22, 101— 3;--ii0. Ebbe, 34, 162. Edel. 34, 40. £116^ 

• Chri^hiéi'*" tO^ Karen , 35. Korfits , 103. Laurids , 35. 

* Leo, 28, 103.. Leonora Sophie, 103. Marie, 35. 
Urup, Axel,. 239. 

Waldburg, Jochum, Slotsfoged, 29—30 o. m. fl. — 136. 
'WaUstein, J., Greye, 103. Wallenstein, Hovmesterinde , 201 — 5. 
Walter, Jørgen, 4, 11, 18, 183—86, 190, 192—93. 
Vibe, Peder, 192. 
Vind, Holger, 100. 
T. d. Wisch, Augusta, 26. • / 






') Kaldes andetsteds ogsaa Terslev. Naar jeg S. 246 Anni. 1 (hvor 
der ved en Fejltagelse er h^mst til S. 126 Anm. istedetfor til S. 221 
Anm. 2) har fremsat den jBbodning, at denne Mand fulgte med 
Leonora Christina til Maribo, maa dette rettes derhen, at han 
hyppigt var hendes Gjæst, cftterat han havde taget Ophold paa det 
nævnte Sted.